Beredskab i energisektoren

Danmark står i et forandret sikkerhedspolitisk landskab, og vores forsyningssikkerhed er under øget bevågenhed. Den danske energisektor står, som resten af det danske samfund, overfor stigende trusler fra cyberspace. Den seneste trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed (CFCS) fastslår, at truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet fortsat er MEGET HØJ, hvilket er det højeste trusselsniveau.

Danmark er et foregangsland inden for forsyningssikkerhed og grøn energi og fungerer samtidig som et knudepunkt i det europæiske el- og gasnet. Dette kan gøre den danske energisektor interessant for fremmede stater. De danske energiselskaber kan være sårbare overfor cybertrusler og kan udgøre attraktive mål for ondsindede aktører, som ønsker at udnytte digitale sårbarheder. Det er afgørende, at der tages hånd om disse sårbarheder, der opstår og tydeliggøres i takt med digitaliseringen af energisektorerne og den grønne omstilling.  

DCIS Energi
Den decentrale cyber- og informationssikkerhedsenhed (DCIS) Energi har til formål at udarbejde og implementere den sektorspecifikke cyber- og informationssikkerhedsstrategi for energisektorerne. Enheden blev etableret i 2018 som en integreret del af Energistyrelsens eksisterende beredskab på baggrund af regeringens nationale arbejde med cyber- og informationssikkerhed (NCIS).
Ud over den sektorspecifikke strategi skal DCIS bl.a. bidrage med øget koordination på cyberområdet, vidensdeling, udarbejdelse af vejledninger, samt medvirke til beredskabsøvelser og trusselsvurderinger i energisektorerne.

Cyber- og informationssikkerhedsstrategi i el-, gas- og fjernvarmesektorerne 2022-2025
Energistyrelsen lancerede den 12. september 2022 en cyber- og informationssikkerhedsstrategi for el-, gas- og fjernvarmesektorerne. Denne strategi følger op på den foregående sektorstrategi og er en naturlig forlængelse af den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, som regeringen lancerede i december 2021

Den sektorspecifikke strategi er udarbejdet i samarbejde med aktører fra danske energivirksomheder og andre interessenter og har til formål at højne cyber- og informationssikkerheden i energisektorerne. Strategien sætter fokus på at fortsætte det gode offentligt-private samarbejde om cyber- og informationssikkerhed samt at forberede og hjælpe virksomhederne på vej i forhold til de lovkrav, som følger af implementeringen af NIS2- og CER-direktiverne i den danske energisektor, der fremgår i Lov om styrket beredskab i energisektoren og BEK nr 260. Strategien består af ti konkrete initiativer, der både øger det nuværende ambitionsniveau og sætter ind, hvor der fortsat er behov for en målrettet indsats for at forbedre cyber- og informationssikkerheden og dermed sikre energisektorernes modstandsdygtighed over for det aktuelle trusselsbillede.

Strategi skal styrke cybersikkerheden i energisektoren

Elsektoren er en af de samfundssektorer, der i tilfælde af nedbrud, kan have størst effekt for de øvrige samfundssektorer. Et moderne samfund forudsætter el, og en strømafbrydelse vil, hvis den er omfattende og langvarig, medføre en krisesituation for samfundet.

Beredskab i elsektoren
Beredskab for elsektoren er baseret på Lov om styrket beredskab i energisektoren og dennes bestemmelser om, at de enkelte virksomheder i sektoren skal have det nødvendige beredskab til at opretholde forsyningen i tilfælde af en krise. Bestemmelserne omfatter en stor del af de virksomheder der opererer i elsektoren, herunder produktions-, transmissions- og netvirksomheder. Dette beredskab skal koordineres af den systemansvarlige virksomhed Energinet, i samspil med Energistyrelsen. Der er fastsat nærmere regler for beredskabet i bekendtgørelse 260, der som danner grundlag for en systematisering og udbygning af beredskabet for energisektoren, herunder elsektoren. Bekendtgørelse 260 og lov 258 kan findes på siden 'Ny lovgivning om styrket beredskab i energisektoren'.

National beredskabsplan for elkriser
Energistyrelsen er udpeget som national kompetent myndighed efter Elberedskabsforordningen.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/941 af 5. juni 2019 om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF.

Energistyrelsen har derfor ansvaret for at der udarbejdes en plan for håndteringen af en større national elkrise. Denne plan i sin nyeste offentlige udgave kan ses nedenfor. Beredskabsplanen skal opdateres løbende efter behov, dog senest hvert 4 år.

Planen er sin helhed baseret på Energinets sektorberedskabsplan for elsektoren. Dele af planen er inden offentliggørelse blevet bortredigeret for at beskytte fortroligheden af sensitivt information, i overensstemmelse med art. 10(7) og 19(1) af Elberedskabsforordningen.

Danish national Risk Prepardeness Plan for Electricity Sector

Nødstrømsanlæg
Elforbrugere har ikke ret til at modtage elektricitet i situationer hvor der mangler elektricitet i systemet. Derfor er det vigtigt, at offentlige og private institutioner, der er afhængige af elektricitet, selv sikrer deres strømforsyning i kritiske situationer. Det kan fx ske ved hjælp af et nødstrømsanlæg.

Vejledning om nødstrøm er første gang udgivet af Energistyrelsen i 2010 og siden opdateret flere gange senest januar 2023. Formålet med vejledningen er, at oplyse offentlige og private institutioner og virksomheder om mulighederne for at sikre sig mod strømafbrydelser og belyse relevante aspekter af nødstrømsforsyning.

Vejledning om nødstrømsanlæg

Nedbrud i gassektoren har ikke samme umiddelbare effekt som et nedbrud i elsektoren kan have, men gassektoren har nære sammenhænge med elsektoren på både produktions- og forbrugssiden. En hændelse i elsektoren vil derfor have konsekvenser i gassektoren, og hændelser i gassektoren kan have konsekvenser i elsektoren.

Gas er brandbart og transporteres via rør under højt tryk, hvilket medfører andre risici end dem kendt fra elsystemet.

Beredskabet i gassektoren er baseret på Lov om styrket beredskab i energisektoren, der foreskriver, at de enkelte virksomheder i sektoren skal have det nødvendige beredskab til at opretholde forsyningen i tilfælde af en hændelse. Bestemmelsen omfatter flere virksomheder i naturgassektoren, herunder transmissions-, distributions-, lager- og Liquified Natural Gas-virksomheder samt virksomhed udøvet af Energinet. Der er fastsat nærmere regler for beredskabet i bekendtgørelse 260.  Bekendtgørelsen og loven kan findes på siden ’Ny lovgivning om styrket beredskab i energisektorerne’.  

Samtidig er gassektoren underlagt en række nationale og internationale miljø- og risikobestemmelser, der har til formål at begrænse eller forhindre skader på omgivelserne ved udslip eller tekniske nedbrud. Disse bestemmelser reguleres under Miljøministeriets område.

Oliesektoren er i denne beredskabssammenhæng afgrænset som raffinering af råolie og oplagring af olieprodukter og omfatter således ikke efterforskning, produktion og ilandføring af råolie. Oliesektoren er central for store dele af transportsektoren og dermed indirekte for stort set alle samfundssektorer.

Internationalt samarbejde for olieberedskab
Beredskab for oliesektoren er baseret på olieberedskabsloven. Denne lovgivning har til formål at begrænse konsekvenserne af afbrydelser af forsyningerne af råolie og olieprodukter. Da oliemarkedet er globalt, er dette beredskab baseret på et internationalt samarbejde gennem både det Internationale Energiagentur (IEA) og EU. Dette olieforsyningsberedskab indgår i det samlede beredskab.

Olieberedskabsområdet er ikke direkte sammenhængende med el- og naturgasområdet, hvorfor det også er beskrevet på en separat side.

Fjernvarme er et system til distribution af varme fra fx kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg til eksempelvis brug for opvarmning af bygninger.

Beredskab i fjernvarmesektoren er baseret på Lov om styrket beredskab i energisektoren. Her er man som fjernvarmeoperatør omfattet, hvis man har over 50 ansatte eller en årlig omsætning på over 10 millioner euro. Hvis man ikke lever op til et af de kriterier, er man dog omfattet, hvis man i 2 af de seneste 3 år har haft et årligt salg på mere end 13,9 GWh fjernvarme eller fjernkøling.