Vindmøller på land
Læs om vindmøller på land, og find ud af, hvorfor de er vigtige for den grønne omstilling, og hvordan Energistyrelsen arbejder for, at der kommer flere af dem.
Vindmøller på land spiller en central rolle
Vindmøller på land er en af nøglerne til Danmarks ambitioner om, at 100% af vores elforbrug kommer fra vedvarende energi i 2030 og ikke mindst at reducere udledningen af drivhusgas med 70% i 2030.
Landvindmøller er nemlig en af de billigste former for vedvarende energi i Danmark. Og så kan de opsættes hurtigere end havvindmøller.
Blandt andet derfor vurderer vi i Energistyrelsen, at 100 pct. af det danske elforbrug vil være dækket af vedvarende energi i løbet af 2026. Og at ca. 28 pct. af strømmen vil komme fra vindmøller på land.
Det er ikke kun i Danmark, at der efterspørgsel på landvindmøller. Derfor nyder danske virksomheder godt af at eksportere både vindmølleteknologi og viden om vindenergi til andre lande.
Mere om vindmøller på land
Sådan udbreder vi vindmøller på land
Find ud af, hvordan Energistyrelsen arbejder med at udbrede vindmøller på land.
Teknisk certificering og servicering af vindmøller (CAS)
Læs om teknisk certificering og servicering af vindmøller samt finde gyldige certifikater for vindmøller og –projekter og finde servicevirksomheder m.v.
Fakta om vindmøller på land
Vindenergi er en energitype, der udvindes fra vinden med vindmøller.
Vindenergi er en vedvarende, omkostningsfri og naturligt forekommende energikilde.
Når vi bygger flere vindmøller og bruger mere vindenergi, så bruger vi både en mere bæredygtig energikilde, samtidig med at vi gør Danmark mindre afhængig af import af fx kul og gas fra andre lande.
Vindmøller udnytter vindens energi som får vindmøllens vinger til at rotere. Energien, der får vingen til at rotere, omdannes til elektrisk energi gennem en generator.
Vindmøller producerer elektricitet uden udledninger af drivgasser til atmosfæren og dermed er langt mere klimavenligt end energi produceret fra fossile energikilder.
Den mest udbredte type vindmølle i Danmark, og resten af verden, er den 3-vingede horisontalakslede vindmølle. Der findes også andre typer af vindmøller såsom vertikale vindmøller, samt vindmøller med færre eller flere vinger end tre. Vindmøller opdeles ofte i havvindmøller, landvindmøller og hustandsvindmøller.
Læs mere om landvindmøller i Energistyrelsen teknologikatalog i afsnit 20.
Vindmøller på land er generelt mindre end havvindmøller.
Størrelsen og placeringeren på havet gør desuden, at havvindmøller ofte producerer mere strøm end vindmøller på land.
Til gengæld er det hurtigere og billigere at opsætte vindmøller på land. Derfor kan det i visse tilfælde bedre betale sig at opstille vindmøller på land end havvindmøller.
En husstandsvindmølle er typisk en enkeltstående vindmølle i forbindelse med en husstand. Husstandsvindmøllens formål er at levere strøm til eget forbrug.
Tidligere blev begrebet særligt brugt om vindmøller på højst 25 kW. I dag bruges begrebet husstandsvindmøller mest om vindmøller med en totalhøjde på op til 25 meter. Ifølge planlovgivningen skal vindmøllen opstilles i tilknytning til en bygning.
Ejere af husstandsvindmøller, der er nettilsluttet i egen installation, kan helt eller delvist fritages for at betale visse tariffer for den del af elforbruget, som ejeren direkte selv producerer og bruger. Den del af egenproduktionen, som forbruges direkte er også undtaget for elafgift. For den del af strømmen, som der leveres fra det kollektive net, er fortsat pålagt elafgift. Elafgiftsreglerne ligger under Skatteministeriet.
Energistyrelsen offentliggør i samarbejde med Plan- og Landdistriktsstyrelsen stamdata for nettilsluttede vindmøller i Danmark.
Kortet er baseret på informationer fra Energistyrelsens stamdataregister. Da netselskaberne indrapporterer bagudrettet til registeret, kan der være en tidsforskydning fra anlæg idriftsættes og til de indgår i stamdata. Det fremgår af de enkelte kort-lag, hvornår de senest er opdateret.
Eksisterende vindmøller
Under 'Eksisterende vindmøller' kan du se alle nettilsluttede vindmøller i Danmark - blandt andet placering, kapacitet og nettilslutningsdato. Kortlaget inkluderer både hav- og landvindmøller med en installeret kapacitet over 25 kW. Kortlaget inkluderer ikke husstandsmøller.
Landvindmøller på kommuneniveau
Du kan også se den samlede nettilsluttede kapacitet på kommuneniveau.
De installerede møller for hver kommune er inddelt i tre kategorier:
- Anlæg med en kapacitet på max 25 kW (fx husstandsmøller)
- Anlæg med en kapacitet på 25 - 2.000 kW (fx ældre, kommercielle møller)
- Anlæg med en kapacitet større end 2.000 kW (fx nyere, kommercielle møller samt testmøller)
Du finder informationerne ved at tilvælge informationsvisning og herefter vælge den ønskede kommune. Her kan du både aflæse den samlede kapacitet og antallet af anlæg i kommunen.
Download af data
Du kan downloade data for de enkelte lag via tabel-knappen i den udfoldede side-menu for de respektive lag.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har en tjeneste, der gør det muligt at hente kortlagene ned som fx WFS og WMS. Data kan tilgås på: Plan- og Landdistriktsstyrelsen - Adgang til webservices.
For både WFS og WMS URL-adresserne skal vælges Vedvarende energi. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet en vejledning for, hvordan man henter disse WFS lag og WMS lag, og opsætter det i QGIS. Vejledningen kan findes her: Plan- og Landdistriktsstyrelsen - Opsætning af webservices i QGIS.
Der blev i juni i 2022 indgået politisk aftale om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.
Danmark har altid været et forgangsland, når det kommer til vindenergi. I Danmark er der blevet opstillet vindmøller på land siden 1970’erne, og verdens første havvindmøllepark blev bygget i Vindeby ud for Lolland i 1991.
Ved udgangen af 2. kvartal i 2023 var der installeret knap 5 GW landvind i Danmark. Vindenergi på land stod i 2022 for at producere lidt mere end 10,3 TWh elektricitet og med et samlet elforbrug på cirka 35,5 TWh i Danmark samme år, svarede det til, at vindenergi dækkede cirka 29,3 pct. af elforbruget.
