Den danske elforsyningssikkerhed

Hvad er elforsyningssikkerhed?

Ved elforsyningssikkerheden forstås “sandsynligheden for, at der er el til rådighed for forbrugerne, når den efterspørges”. Elforsyningssikkerhed sikres af en kombination af centrale kraftværker, decentrale kraftvarmeværker, vindkraft, solceller, elnettet, udlandsforbindelserne og produktionskapacitet i udlandet. Hertil kommer potentiale for både prisfleksibelt forbrug og frivillig afkobling af forbrug, evt. mod betaling. Sidst men ikke mindst: en god drift af elsystemet kan reducere risikoen for, at truende driftssituationer udvikler sig til afbrud.

Elforsyningssikkerheden er god

Danmark har høj elforsyningssikkerhed i en international sammenligning. Dette skyldes især kabellægning af nettet, som gør nettet mere robust over for fx storme. Elforsyningssikkerheden i Danmark er i dag godt 99,99 procent, svarende til at en gennemsnitlig forbruger ikke har el i omkring 40 minutter om året set over en længere årrække. Langt de fleste afbrydelser af elforsyningen skyldes det lokale elnet. Mangel på elproduktionskapacitet i Danmark har ikke i historisk tid bidraget til manglende levering af el til forbrugerne

Forsyningssikkerheden er aldrig 100 procent, men typisk 99 komma et-eller-andet procent. Hvis man krævede 100 procent elforsyningssikkerhed, ville det være det samme som at kræve, at der skulle investeres uendeligt mange penge i elsystemet. Det vanskelige er at fastlægge, hvor tæt på 100 procent forsyningssikkerheden skal eller bør være. Dette beror på en teknisk/økonomisk afvejning.

Ansvar for elforsyningssikkerheden

Klima-, energi- og forsyningsministeren har det overordnede ansvar for elforsyningssikkerheden og fastsætter niveauet herfor. Energinet har efter elforsyningslovens § 27a ansvaret for at opretholde det fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed og for at overvåge udviklingen heraf.

Det europæiske og regionale samarbejde om sikring af elforsyningssikkerhed øges

Eksistensen af internationale elforbindelser gør, at landene – ud over at handle el på forbindelserne - kan hjælpe hinanden i mangelsituationer, f.eks. ved kraftværkshavarier. Sikring af forsyningssikkerheden er derfor en opgave, der i et vist omfang deles internationalt.

Danmark er et af de lande i Europa med de stærkeste forbindelser til nabolandene, og der udbygges fortsat. Udlandsforbindelserne får en stigende betydning for sikring af elforsyning i Danmark.

Analyser vedrørende elforsyningssikkerhed

Energistyrelsen har undersøgt, hvordan de danske elforbrugere værdisætter et strømafbrud. Formålet med at værdisætte strømafbrud er, at det kan anvendes til at vurdere, hvornår tiltag, der ændrer på elforsyningssikkerheden, er samfundsøkonomisk fordelagtige. Det samlede resultat er 176 kr./kWh.

VoLL-rapporten (hovedrapport)

Bilag 1 – Spørgeskemaerne

Bilag 2 – Visualisering af data

Bilag 3 – Elforbrugsprofiler for sektorerne

Effekttilstrækkeligheden påvirkes af den grønne omstilling, der bl.a. betyder udfasning af regulerbare kraftværker og stigende VE-produktion i elsystemet samtidig med elektrificering og dermed et højere elforbrug. Energistyrelsen har undersøgt en række såkaldte candidate reference technologies (CRT), der potentielt kan levetidsforlænges eller påtænkes at blive opført til at understøtte Danmarks effekttilstrækkelighed. For disse teknologier fastsættes i analysen Cost of New Entry (CONE), som afspejler prisen på at levetidsforlænge eller opsætte elproducerende anlæg - skaleret i forhold til, hvor meget teknologien kan bidrage til at producere el i mangelsituationer.

Analysen viser, at referenceteknologierne i en dansk kontekst – afhængigt af effektbehovet - er levetidsforlængelse af gaskraftvarmeværker (OCGT LTE) og/eller nye gaskraftvarmeværker (OCGT gas). Investeringspotentialet i OCGT gas er ubegrænset, og der er derfor ikke incitament for at investere i dyrere referenceteknologier end denne.

Læs Energistyrelsens CONE-rapport her

Både nationale og europæiske analyser skønner at der kan opstå udfordringer med effekttilstrækkeligheden i Danmark i fremtiden. På denne baggrund har Energistyrelsen analyseret rammerne for de danske elmarkeder, og hvorvidt disse er velfungerede. Hermed opfylder Danmark et krav i elmarkedsforordningen om at udarbejde en såkaldt gennemførelsesplan, der identificerer evt. reguleringsmæssige forvridninger eller markedsfejl og
nødvendige tiltag til at rette op på disse. Energistyrelsen har i sin analyse identificeret få udestående foranstaltninger, såsom fuld implementering af den uafhængige aggregatormodel og yderligere analyser ift. lagring og fleksibilitet, og har fastlagt en tidsplan for at komme i mål med disse.

Læs den danske gennemførelsesplan her

Gennemførelsesplanen har været forelagt for EU-Kommissionen. EU-Kommissionen har udtalt sig om planen og finder de tiltag, som Danmark har identificeret i sin plan, tilstrækkelige.

Læs Kommissionens udtalelse her

I overensstemmelse med elmarkedsforordningen vil Energistyrelsen fremadrettet overvåge implementeringen af gennemførelsesplanen, offentliggøre resultaterne af overvågningen i en årlig rapport og forelægge denne rapport for Kommissionen.

Læs nærmere om EU-konteksten her

Den danske fjernvarmesektor og produktion af el forventes at undergå store forandringer i de kommende år. Derfor har Energistyrelsen i to analyser undersøgt, hvordan Danmarks el- og varmeforsyning udvikler sig i takt med, at energisystemet omstilles til grøn energi. Analyserne er en del af arbejdet med at sikre, at danskerne får en grøn og stabil forsyning af el og varme.

Læs Energistyrelsens analyser om elforsyningssikkerhed og omstilling af varmesektoren her