Energistyrelsen inviterer til markedsdialog om udkast til udbudsbetingelser for teknologineutralt udbud i 2018
Den 26. september 2017 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om at lade vindmøller og solceller konkurrere om at levere mest grøn strøm for pengene i teknologineutrale udbud i 2018 og 2019. Det samlede budget er 1,015 mia. kr. for de to år. Energistyrelsen inviterer nu til markedsdialog om udkast til udbudsbetingelser for det teknologineutrale udbud i 2018.
I/S Nissum Bredning Vind får elproduktionstilladelse til 4 havvindmøller
Energistyrelsen har meddelt I/S Nissum Bredning Vind elproduktionstilladelse til 4 havvindmøller, som opstilles i Nissum Bredning. I/S Nissum Bredning Vind vandt i februar 2016 Energistyrelsens udbud i den særlige forsøgsordning for ny havvindteknologi med et forsøgsprojekt på 28 MW.
Energistyrelsen overtager myndighedsopgaver fra Energinet 1. januar 2018
Energistyrelsen overtager pr. 1. januar 2018 de såkaldte PSO-opgaver, bl.a. solceller og husstandsvindmøller, fra Energinet.
Træpilleforbruget i Danmark vokser
Energistyrelsens træpilleundersøgelse for 2016 viser, at træpilleforbruget i Danmark er steget omkring 22 pct. sammenlignet med den tilsvarende undersøgelse fra 2014. Stigningen er sket såvel i de store kraftvarmeværker, der har bevæget sig væk fra kul, og i de mindre anlæg hos private husholdninger samt i industri, institutioner og offentlig service.
PSO-tariffen for 1. kvartal 2018 bliver 14,9 øre per kWh
PSO-tariffen for 1. kvartal 2018 er fastsat til 14,9 øre per kWh. Det er 2 øre/kWh lavere end i 4. kvartal 2017.
Hurtigt bredbånd til 4.000 adresser
Energistyrelsen har nu truffet afgørelse om tilskud fra bredbåndspuljen 2017. Der er givet tilsagn om tilskud til 40 projekter rundt om i landet. Tilskuddet vil give bedre bredbåndsdækning til ca. 4.000 adresser, hvoraf 80 pct. ligger i landzoner.
Julelys uden kæmperegning
Vi danskere elsker lyskæder i den mørke tid, og særligt op til jul. Men det kan koste mange penge, hvis dine kæder bruger glødepærer, eller du har kæderne tændt hele døgnet. 5 lyskæder med hver 100 små glødepærer kan bruge strøm for 800 kr. i løbet af 6 uger. Energistyrelsen har på SparEnergi.dk samlet en række gode råd til, hvordan du kan skrue op for julehyggen og ned for elforbruget.
Varmepumper på abonnement skal få virksomheder til at skrotte oliefyret
For at sparke gang i markedet for varmepumper på abonnement i virksomheder bliver der nu givet 11 mio. kr. til en ny ordning på området. Det er sund fornuft på virksomhedernes bundlinje og i klimaregnskabet.
Digitale velfærdsløsninger stiller begrænsede krav til bredbåndshastighed
99 pct. af danske husstande har adgang til bredbånd, der er hurtigt nok til at anvende digitale velfærdsløsninger.
Stærk stigning i de hurtige bredbåndsforbindelser
Flere og flere danskere kan surfe med høj hastighed via bredbånd hjemme eller på arbejdet. Mere end en halv million bredbåndsabonnenter har nemlig nu adgang til mindst 100 Mbit/s, når de henter billeder og videoer fra internettet. Det er en stigning på lidt over 70 pct. på et år, viser Energistyrelsens ’Telestatistik – første halvår 2017’.