CCS eller ’Carbon capture and storage’ er den samlede betegnelse for en række teknologier, der kan fange og lagre CO2 i undergrunden.

Kort fortalt fungerer teknologien ved, at man indfanger CO2 fra CO2-udledende kilder som skorstene fra kraftværker, biogasanlæg og cementfabrikker, nedkøler gassen, og pumper den tilbage i jorden i mindst 800 meters dybde – men ofte langt dybere.

Det svarer til, at man stabler Storebæltsbroens pyloner, der måler 254 meter, oven på hinanden mere end 3 gange.  

Det er et krav, at et CCS-lager placeres minimum 800 meter under jorden, hvilket svarer til, at man placerer mere end tre af Storebæltsbroens højeste pyloner oven på hinanden. Pylonerne, der bærer kablerne til hængebroen, er 254 m høje, hvilket gør dem til det næsthøjeste bygningsværk i Danmark! (Foto: Colourbox)

Den mest udbredte og modne teknologi til fangst af CO2 er såkaldt udvaskning, hvor man ”vasker” CO2 fra skorstensrøg med en kemisk væske kaldet amin*, som binder CO2’en til sig. Væsken med den bundne CO2 opvarmes derefter op til ca. 120 grader hvorved den rene CO2 frigives som gasser, der kan samles op. Teknologien gør det muligt at fange 90 procent eller mere af den udledte CO2.

Der eksisterer en række andre CO2-fangstteknologier, der er knap så udbredte – dem kan du læse mere om på siden "Om CCS" under fold-ud-menuen ”Hvordan fanger man CO2?” eller i vores teknologikatalog om CCS (på engelsk).

I det hele taget er den teknologiske udvikling på CCS-området i rivende udvikling, og ud over forskning i nye metoder og mere effektive løsninger til at fange og lagre CO2, er man i branchen også meget optaget af hvordan CO2’en kan anvendes til andre nyttige formål.

Ordforklaring:
*Aminer: klasse af organiske forbindelser, der formelt kan karakteriseres som derivater af ammoniak. Aminer er afledt af ammoniak (NH3), hvor et eller flere hydrogenatomer, er blevet erstattet med alkylgrupper eller aromatiske grupper.

Når CO2’en er blevet udvasket og adskilt fra røgen vil den typisk blive afkølet igen og komprimeret, så den bliver flydende og lettere kan transporteres via rør, tankvogn og/eller skib til et velegnet lager i undergrunden. CO2’ens flydende form betyder, at den nemt og effektivt kan fragtes hen til lagrings- eller anvendelsesstedet gennem rørledninger under højt tryk.

CO2 er en af hovedårsagerne til den globale opvarmning, så det haster med at få bremset udledningen af CO2 til atmosfæren. Fangst og lagring af CO2 (CCS) er et afgørende redskab, hvis vi skal kunne levere de store reduktioner af drivhusgasser, der er nødvendige for at begrænse klimaforandringerne og mindske klimakrisen.

I Danmark anvender vi ikke CCS til hverken at forlænge brug af fossile brændstoffer eller forsinke udviklingen af mere grønne alternativer. CCS har ét formål: at reducere CO2-udledningerne. 

Fangst og lagring af CO2 i undergrunden er en sikker og velafprøvet teknologi, der har været benyttet i mere end 40 år . Eksempelvis har CCS været brugt i olieindustrien, hvor nedpumpning af CO2 har været anvendt til at hente den sidste olie fra næsten opbrugte oliefelter op fra undergrunden. Det er dog ikke en metode, der er blevet brugt i forbindelse med olieudvinding på dansk territorium.

Vi er langt fremme på metoden bag CO2-lagring, og i de senere år har lande som Norge, Holland, Belgien og Storbritannien taget første spadestik for flere store CCS-projekter.

I Danmark er vi ved at udfase de fossile brændsler, som udleder CO2. Men der vil stadig være nogle udledninger, som det vil være meget svært eller umuligt at gøre noget ved uden CCS. Det gælder fx de CO2-udledninger, der kommer, når man brænder kalk til cement og CO2-udledninger fra affaldsforbrændinger.

Derudover vil der også fortsat være CO2-udledninger fra kraftvarmeværker og biogasanlæg, som kan fanges og lagres i undergrunden. Den CO2 man fjerner herfra er oprindelig optaget fra luften af planter, og derfor flytter man CO2 fra atmosfæren til undergrunden.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå udledningen af drivhusgasser. Det kan vi f.eks. gøre ved at udbygge de vedvarende energikilder som sol og vind, bruge energien klogt og effektivt, og omlægge vores energiforbrug fra fossile kilder til el, sådan som det sker når vi skifter fra fossile biler til el-drevne biler.

Men der vil fortsat være nogle udledninger, som vi ikke kan gøre noget ved uden at fange CO2 og lagre den i undergrunden. Det kan eksempel være CO2 fra brænding af kalk til cement og CO2 fra affaldsforbrænding.

Desuden giver CCS mulighed for at skabe såkaldte negative udledninger. Negative udledninger opstår blandt andet, når vi fanger og lagrer den CO2, der er i røgen fra biomassefyrende kraftvarmeanlæg, fordi planterne som afbrændes jo oprindeligt har optaget CO2 fra luften.

CCS kan derfor gøre en stor forskel i forhold til at bekæmpe CO2-udledninger, som vi ellers ikke kunne gøre noget ved og til at fjerne CO2 fra atmosfæren. 

Inden der gives tilladelse til lagring af CO2 i et givent område er det et lovkrav, at der udføres grundige undersøgelser af geologi, geografi og miljø. Det gør man bl.a. gennem såkaldte seismiske undersøgelser, der sikrer kendskab til forholdene i undergrunden og geografien i området.

I dag er der godt gang i udviklingen og der findes en lang række overvågningsværktøjer, der kan anvendes og fremadrettet vil blive anvendt for at sikre forsvarlig lagring af CO2.

Eksempelvis er det afgørende, at lageret bliver placeret i et område med lav tektonisk aktivitet og i dybe lag i undergrunden bestående af ugennemtrængelige bjergarter, der er i stand til at modstå stor trykpåvirkning. For at forebygge den i forvejen meget minimale risiko for lækage, holder man også efter at lageret er blevet skarpt øje med, hvordan CO2’en bevæger sig i undergrunden, og at lagene, der omgiver lageret, ikke bliver sat under pres af for højt tryk.

Den danske undergrund er en af dem, der egner sig bedst til CO2-lagring i hele Europa. Her er der nemlig udbredte sandstenslag med tætte lerlag ovenover, som forhindrer CO2’en i at sive op til jordoverfladen.

Der er meddelt tre licenser i den vestlige del af Nordsøen med henblik på CO2-lagring i februar 2023.

Derudover er otte steder indtil videre blevet udpeget og undersøgt nærmere af GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), tre til havs og fem på land. Den uafhængige forskningsinstitutions opgave har været at sikre sig, at der henholdsvis er plads nok, at den geologiske struktur har den rette form, og at det forseglende lag ovenover er tykt nok, så lagringen kan foregå sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt.

I udbudsrunden med start december 2023 omfatter i første omgang fem områder på land, hvor Energistyrelsen åbner for muligheden for at ansøge om tilladelse til efterforskning med henblik på lagring af CO2. Her kan private operatører byde ind på enerettighederne til at efterforske et område. Hvis området viser sig egnet og lever op til kravene kan der ansøges om at etablere og drive lagre i de undersøgte områder. Lagringen af CO2 skal ske under hensyntagen til omgivelserne, og en af de vigtige opgaver, som operatørerne påtager sig, er at sikre, at CO2'en ikke siver op til overfladen eller forurener grundvandet. Selve lageret skal være på mindst 800 meters dybde, så der er tykke geologiske formationer mellem den lagrede CO2 og det dybeste grundvand, som typisk er på 100 meters dybde.

Den 15. august 2022 åbnede Energistyrelsen for første gang udbud af tilladelser til efterforskning af undergrunden i Nordsøen med henblik på geologisk lagring af CO2.

I disse allerede udbudte områder i Nordsøen foretages i øjeblikket undersøgelser  for at afgøre, om der er egnede geologiske strukturer til stede, hvor der kan lagres CO2. Såfremt der påvises sådanne strukturer samt at lagring kan foregå sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, har den efterforskende virksomhed fortrinsret til at anvende strukturen til at lagre CO2.

Derudover åbner Energistyrelsen for ansøgninger til fem områder på land, hvor interesserede operatører kan søge om tilladelse til at undersøge potentialet for lagring af CO2. Når udbuddet åbner kan alle søge om eneret til at efterforske undergrunden i det udpegede område. Det er Energistyrelsens opgave at vurdere ansøgningerne, herunder ansøgernes efterforskningsprogram, og vinderne af udbuddet for de enkelte områder forventes offentliggjort i løbet af 2024.

Først efter en endt efterforskningsfase, der kan vare i op til 6 år (og med mulighed for forlængelse til 10 år), hvor det blandt andet skal påvises, at en lagring kan foregå sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, kan der efterfølgende meddeles tilladelse til at gå videre med lagringsprojektet. 

Sammenlignet med resten af Europa har Danmark et meget stort potentiale for CO2-lagring – både på land og til havs. Det skyldes, at vores undergrund mange steder er sammensat af lag, som er velegnede til både at rumme og forsegle CO2 i tusindvis af år.

Det er specielt kombinationen af mere løs sandstenslag, som er god til at rumme CO2’en, i kombination med et eller flere lag af lersten ovenpå, der indkapsler CO2’en, som skaber de helt rette betingelser.

Til sammenligning kan nævnes, at fossile brændsler (olie og gas) jo har ligget isoleret i undergrunden i millioner af år i samme dybde uden at sive op.

I de områder, som bliver endeligt udpeget til at lagre CO2, vil der blive etableret et anlæg på overfladen. Størrelsen på anlægget vil afhænge af mængden af CO2, der skal lagres i undergrunden.

Det er også muligt, at CO2’en skal transporteres hen til anlægget ved hjælp af rørledninger, lastbiler, skib eller tog, som også vil være synligt for naboerne til anlægget. Endelig vil der være transport fra tunge køretøjer i forbindelse med selve etableringen af anlægget, som dog kun vil være til gene i en begrænset periode.

Det er endnu uvist, om der bliver krav til afskærmende beplantning rundt om anlægget, som man ser ved etablering af eksempelvis solcelleparker, men det kan bestemt ikke udelukkes.

Nej. Som tidligere nævnt er det bestemt i loven, at man udfører en lang række målinger, analyser og beregninger af undergrunden i de områder, hvor man ønsker at placere et CO2-lager.

Det er der krav om både fra EU og de aftaler, der er indgået i Danmark om udvikling af CCS. På den måde sikrer man, at man finder det sted, der egner sig allerbedst til at lagre CO2 uden, at det kan slippe op igen. 

CO2 er hverken eksplosivt eller brandfarligt, men forekommer det i meget høje koncentrationer, vil det kunne fortrænge luftens ilt og i princippet medføre kvælning for dyr og mennesker. Det forudsætter dog, at man opholder sig tæt på kilden til udslippet og ikke bevæger sig væk.

En eventuel lækage fra et CO2-lager i undergrunden vil ikke resultere i at store mængder CO2 bliver frigivet på én gang, men vil i stedet foregå henover en lang periode ved langsom udsivning fra små sprækker i undergrunden. Udslip af denne type vil hurtigt blive opblandet i den atmosfæriske luft udendørs og ikke udgøre fare for mennesker og dyr. Et større udslip vil være ekstremt usandsynligt, da lageret hele tiden bliver grundigt overvåget via en række metoder og analyseværktøjer, der gør, at man hurtigt vil opdage et eventuelt læk og få det stoppet øjeblikkeligt.

Risikoen for akut udslip af CO2 i voldsomme mængder vil udelukkende forekomme ved uheld i forbindelse med opbevaring og transport af CO2’en på landjorden, f.eks. hvis en lastbil fyldt med CO2 vælter og forårsager et stort udslip, eller der opstår brud på en rørledning.

Sikkerheden omkring transport og opbevaring af CO2 er lovreguleret, så der gælder en lang række skærpede krav, der har til formål at gøre det sikkert at transportere CO2’en. Skulle der mod forventning ske uheld med udsivning af CO2’en på landjorden, har undersøgelser fra England af pludselige og afgrænsede udslip vist en meget lav risiko på 1-5% for kvælning pga. iltmangel – selv hvis man befinder relativt tæt på udslippet, dvs. ca. 120-300 meter.

Selvom risikoen er lav, er der stadig meget stort fokus på, at arbejds- og miljøsikkerheden er i top. I overvågninger udført i forbindelse med internationale CO2-lagre har man set, at CO2’en forbliver i lageret, og der er ikke konstateret uheld eller større CO2-udslip fra nogen af de eksisterende geologiske lagre.

Læs mere om den minimale risiko for udslip i afsnittet ”Miljø- og sikkerhedsaspekter ved CCS” i fold-ud-menuen ”Hvis uheldet er ude”.

Det er yderst usandsynligt, at dette skulle ske, da de geologiske formationer, man bruger til CO2-lagring ligger langt dybere end dem, vi indvinder grundvand fra.

På verdensplan kommer der hver måned flere og flere CCS-anlæg til, og der finder CO2-lagring sted på alle syv kontinenter på nær Antarktis. Hovedparten af verdens i alt 19 CCS-storskalaanlæg ligger i USA, mens farvandet ud for Australiens vestkyst lægger areal til det hidtil største anlæg. Til sammenligning udleder Københavns affaldsenergianlæg, Amager Bakke, ca. 560.000 tons CO2.

Som nævnt under spørgsmålet ”Hvor langt fremme er teknologien?” er flere store CCS-projekter i støbeskeen. Både Norge, Holland, Belgien og Storbritannien har således planer om at bygge storskala fangst og lagringsanlæg.

FN's klimapanel anslår, at der i år 2100 skal være fjernet og lagret ca. 1.200 mia. ton CO2 for at nå klimamålene. Og teknisk set er der masser af kapacitet til at modtage de mængder CO2 – alene den amerikanske undergrund ser ud til at kunne lagre helt op til 21.000 mia. ton!

I maj 2023 afsluttede Energistyrelsen evalueringen af de indkomne tilbud i første runde udbud af CCUS-puljen fra Klimaaftalen i 2020. På den baggrund er der blevet forhandlet en kontrakt på plads med Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S om finansiel støtte til det første projekt  med fangst, transport og lagring af dansk CO2 i fuld skala. Projektet vil fange og lagre 430.000 ton CO2 om året fra 2026, hvilket svarer til udledningen fra ca. 200.000 benzindrevne personbiler.

Selvom CCS bygger på velkendte teknologier, er der stadig brug for offentlige tilskud for at videreudvikle og udbrede CCS-teknologien i Danmark. Derfor har man politisk besluttet at uddele støttepuljer i yderligere to udbudsrunder, hvilket skal sikre stabile økonomiske rammevilkår for CO2-fangst- og -lagring, så der kan leveres markante drivhusgasreduktioner frem mod 2030 og 2050.

I Energistyrelsen arbejder vi sammen med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om at gøre den danske CCS-strategi til virkelighed. Her er det vores opgave at skabe gode rammer for både private og statslige markedsaktører, herunder potentielle tilbudsgivere, så CCS bliver muligt i Danmark. Vi er også i gang med at designe tilskudspuljer, der skal understøtte udviklingen af CCS-teknologierne og etablere CCS-værdikæden, så udviklingen får gode vilkår i Danmark og på sigt kan foregå på markedsvilkår.

Endelig ønsker vi også at skabe gode betingelser for borgere i de områder, hvor de kommende CCS-anlæg forventes opført. I den forbindelse står vi for at informere om kommende CCS-projekter via borgermøde, oplysningskampagner og øvrige informationstiltag – det gælder for information om udrulningen af hele CCS-værdikæden, både fangst, transport og lagring.