Sådan etablerer du et PtX-anlæg på land

Projektets omfang

Som projektejer bør du på forhånd have afklaret projektets bygningsmæssige omfang, arealbehov og produktionskapacitet. Det kan have betydning for, hvilke tilladelser og godkendelser samt myndigheder, som er relevante for dit projekt.

Placering

Der skal findes et areal, hvor projektet kan placeres. Det sker ofte i tæt dialog med kommunen.

Det skal undersøges, om der er bindinger for at benytte de konkrete arealer. Her er nogle eksempler på relevante undersøgelser:

• Er området omfattet af kommuneplanrammer eller lokalplan? Og er projektet foreneligt med den eksisterende planlægning?
• Er der habitatområder eller beskyttede arter på eller i nærheden af lokaliteten?
• Kan projektet medføre en påvirkning på overfladevand, grundvand, drikkevand, kystvande og havet?
• Er området omfattet af naturbeskyttelseslovens regler om beskyttelseslinjer, beskyttet natur og fredninger?
• Er der fredede fortidsminder eller beskyttede sten- og jorddiger i området?
• Er der kritisk infrastruktur eller risikovirksomheder i området, der kan blive påvirket?

Du kan finde flere oplysninger på konkrete arealer på:

Plandata

Danmarks Arealinformation

Nødvendig infrastruktur

Du bør undersøge, om der er infrastruktur til el- og vandforsyning samt spildevandshåndtering. I den forbindelse kan det være relevant at overveje, hvordan til- og frakørselsforhold er, og om der er de nødvendige transport- og beredskabsveje.

Undersøgelse af jordbunds- og grundvandsforhold

Det er ofte nødvendigt at foretage indledende undersøgelser af arealet, hvor jordbunds- og grundvandsforhold undersøges. Undersøgelserne bidrager til at afgøre, hvordan projektet håndtere jord og grundvand i bygge-og anlægsfasen.

Tidsplan

Mange af de beskrevne myndighedsprocesser, som vi præsentere dig for i denne guide vil foregå sideløbende. Vi anbefaler, at du går i dialog med de relevante myndigheder om den forventede sagsbehandlingstid med henblik på at kunne udarbejde en tidsplan for myndighedsbehandlingen af projektet.

Når du har fundet et muligt areal til dit projekt, skal du undersøge, om det er muligt i forhold til kommune- og lokalplan. Det kan være, at der skal laves en ny planlægning af arealet.

Vi anbefaler, at du kontakter den konkrete kommune for mere information om de specifikke planforhold.

Områder til erhverv

Et PtX-anlæg kategoriseres udgangspunkt som et industrianlæg. Derfor placeres det ofte inden for en byzone i områder, der er udlagt til erhverv. De forsyningsmæssige krav til PtX, herunder effektiv infrastruktur (veje, ledningsanlæg, kloakering, vandforsyning, kollektiv trafik, offentlig service mv.) kan i højere grad sikres i byzoner.

Når der skal udlægges nye arealer til en byzone, sker det i direkte tilknytning med eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone. Det inkluderer også PtX-anlæg. Ministeren for landdistrikter kan i helt særlige tilfælde meddele en kommune tilladelse til at planlægge for et afgrænset landzoneareal til byzone uden tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone.

Placering på havnearealer

Havnearealer skal anvendes til havneformål. Energiproduktion er ikke som udgangspunkt et havneformål. Det betyder, at PtX-anlæg kun kan placeres på havnearealer, hvis der er overflødige arealer, der ikke kan lejes ud til havneformål. Trafikstyrelsen er sektormyndighed for havne.

Proces for kommunal- og lokalplan

Et forslag til at ændre kommuneplanen eller vedtage en ny lokalplan skal offentliggøres i overensstemmelse med reglerne i planlovens kapitel 6. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en høringsfrist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod et forslag til ændring af kommuneplanen. Derfor er fristen som udgangspunkt 4 uger for lokalplanforslag. 

Derudover kommer både sagsbehandling i kommuneforvaltningen og den politiske behandling af planforslaget – både før og efter offentliggørelse. Når planen er endelig godkendt, er der en 4 ugers klagefrist til Planklagenævnet.

Her kan du se et eksempel på, hvordan kommunens proces for udarbejdelse af en lokalplan ser ud:

1. Afklaring af behov for ny lokalplan.
2. Udarbejdelse af startredegørelse.
3. Startredegørelsen forelægges politisk.
4. Udarbejdelse af lokalplanforslag (+ evt. miljøvurdering, + evt. kommuneplantillæg).
5. Politisk behandling af lokalplanforslaget.
6. Offentlig høring af forslaget.
7. Behandling af høringssvar.
8. Politisk behandling af den endelige lokalplan.

Når lokalplanen er udarbejdet skal det i lokalplanens redegørelsesdel oplyses, om det kræver tilladelser fra andre myndigheder at gennemføre planen.

Ofte skal kommunalbestyrelsen tage stilling til bestemmelser i anden lovgivning, som administreres af kommunen. Fx bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven.

Se oversigten over mulige tilladelser og godkendelser 

Planprocessen tager normalt ca. 1 år.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen er ansvarlig for den sammenfattende fysiske landsplanlægning og administrerer planloven, som fastsætter rammerne for kommunernes fysiske planlægning.

 Oversigt over tilladelser 

Hvis dit projekt kræver, at der skal udarbejdes eller foretages ændringer i lokalplan eller kommuneplan, skal det afklares, om der skal foretages en miljøvurdering eller screening af planen.

Der skal også vurderes, om der skal laves en miljøvurdering af selve projektet.

Miljøvurderingslovens bilag 1 og 2

For alle projekter, som fremgår af miljøvurderingslovens bilag 1, skal der foretages en miljøvurdering af det konkrete projekt.

For alle projekter, som fremgår af miljøvurderingslovens bilag 2, skal der gennemføres en screeningsproces for at vurdere, om der skal foretages en miljøvurdering af det konkrete projekt. 

For ændringer eller udvidelser af allerede godkendte projekter, skal projektejer være opmærksom på bilag 2, punkt 13a og 13b.

Du kan se bilagene længere nede på siden.

Kontakt

Du kan kontakte PtX-sekretariatet i Energistyrelsen for at blive vejledt om, hvem der er miljøvurderingsmyndighed for dit projekt. 

Du skal kontakte miljøvurderingsmyndigheden for at afklare, om dit projekt er omfattet af miljøvurderingsloven. Det er enten Miljøstyrelsen eller kommunen, der er miljøvurderingsmyndighed.

Skriv til ptx@ens.dk

Miljøvurderingsprocessen

Miljøvurderingsprocessen er forskellig for planer og projekter. 

For planer:

1. Den kommunale planmyndighed screener om ny planlægning skal miljøvurderes.
2. Udarbejdelse af udkast til afgrænsningsnotat
3. Udkast til afgrænsningsnotat sendes i høring hos berørte myndigheder
4. Behandling af høringssvar og endelig afgrænsning af miljørapport udarbejdes
5. Udarbejdelse af miljørapport / udkast til plan, hvor eventuelle miljøhensyn er integreret, herunder krav om overvågning
6. Offentlig høring af miljørapport og udkast til plan
7. På baggrund af høringssvar udarbejdes sammenfattende redegørelser iht. miljøvurderingsloven.
8. Vedtagelse af endelig plan med tilhørende miljørapport

For projekter

1. Ansøgning
2. Indkaldelse af idéer og forslag (1. offentlige høring)
3. Behandling af høringssvar og afgrænsning af miljøkonsekvensrapport
4. Udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport, udkast til tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 og evt. miljøgodkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven
5. Offentlig høring af udkast til afgørelser (2. offentlige høring)
6. Behandling af høringssvar og sammenfattende vurdering
7. Afgørelse - § 25 tilladelse/miljøgodkendelse med vilkår

Som projektejer har du ansvar for at sende en ansøgning og for at udarbejde miljøkonsekvensrapport.

I forbindelse med de to offentlige høringer foretages der sideløbende høring af andre berørte myndigheder. 

Visse tilladelser erstatter helt eller delvist en § 25 tilladelse,fx en miljøgodkendelse. Et udkast til den tilladelse, der helt eller delvist erstatter § 25 tilladelsen, vil som regel indgå i den 2. offentlige høring. 

Miljøvurderingsprocessen tager normalt 1½-3 år fra ansøgningen er sendt. Det afhænger af projektets størrelse og kompleksitet. Hvis der både skal laves en miljøvurdering af en lokalplan og af projektet, forsøger myndighederne at køre processerne parallelt. 

Screeningsproces for projekter omfattet af bilag 2:

1. Screening af projekt
2. Partshøring af berørte parter
3. Screeningsafgørelse 

Kriterierne som skal anvendes i screeningen af projektet fremgår af miljøvurderingslovens bilag 6. I miljøvurderingsbekendtgørelsen findes det ansøgningsskema, som skal anvendes.

Dit PtX-projekt vil sandsynligvis være omfattet af krav om miljøgodkendelse.

Du kan læse om de relaterede aktiviteter, der kræver miljøgodkendelse i Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og 2 længere nede på siden.

Hvis dit projekt kræver miljøgodkendelse, må det ikke anlægges eller påbegyndes, før det har fået miljøgodkendelse. Miljømyndigheden kan dog tillade, at bygge- og anlægsarbejder begynder, før der er givet miljøgodkendelse. Det kræver, at projektet bliver anlagt i overensstemmelse med lokalplanen for området.

Det er kommunen, der er miljømyndighed, medmindre punktet på bilag 1 eller 2 i godkendelsesbekendtgørelsen er (s)-mærket. I det tilfælde er miljøstyrelsen myndighed. 

Det betyder, at kommunen er miljømyndighed for ren brintproduktion, med mindre anlægget er en kolonne 3 risikovirksomhed, hvor Miljøstyrelsen er miljømyndighed. Miljøstyrelsen er også miljømyndighed for PtX-anlæg, hvor brinten bliver konverteret videre til metan, metanol, ammoniak eller andre PtX-produkter.

Ansøg om miljøgodkendelse

Kontakt

Kontakt PtX-sekretariatet i Energistyrelsen, og få vejledning om, hvilke punkter bilagene et projekt hører under og hvem der er den rette miljømyndighed.

Skriv til ptx@ens.dk

Vejledning

Læs vejledning om miljøgodkendelse 

Læs Spørgsmål og svar om fremstilling af brint ved elektrolyse . 

Særlige krav for projekter omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1

Virksomheder, der forurener, skal begrænse forureningen, så det svarer til de bedste tilgængelige teknikker, BAT (Best Available Techniques). 

BAT-konklusionerne indgår i de såkaldte BREF-dokumenter  (BAT Reference Documents). De angiver de bedst tilgængelige teknikker for håndtering af konkrete industrielle emissioner. BREF-dokumenter er bindende for virksomheder, der får indarbejdet kravene i deres miljøgodkendelse.

Aktiviteterne omfattet af et listepunkt på bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen er også omfattet af en eller flere BREF-dokumenter, der kan indeholde BAT-konklusioner. Hvis der til BREF-dokumentet er tilknyttet BAT-konklusioner, skal der i ansøgningen tages stilling til, om projektet lever op til relevante BAT-konklusioner. 

Det er et krav i alle BAT-konklusioner, at en omfattet virksomhed opstiller et miljøledelsessystem.

Vi anbefaler, at du kontakter miljømyndigheden for dialog om, hvilke BREF-dokumenter og BAT-konklusioner, der gælder for projektet.

Læs BREF-dokumenterne

Se liste over BREF-dokumenter

Læs om miljøledelsessystem

Basistilstanden

Sammen med ansøgningen om miljøgodkendelse skal du indsende oplysninger om basistilstanden for jord og grundvand på projektarealet. 

Europa-Kommissionens vejledning om basistilstandsrapport indeholder 8 trin. I første omgang skal der indsendes oplysninger for de første 3 trin. Miljømyndigheden vurdere, om projektet skal udarbejde de resterende 5 trin, der udgør en samlet basistilstandsrapport. Hvis der udarbejdes en basistilstandsrapport, bliver der stillet vilkår om efterfølgende monitering af jord og grundvand i miljøgodkendelsen.

Læs om basistilstandsrapport 

Læs spørgsmål og svar om fremstilling af brint ved elektrolyse 

Tilladelse til indvinding af grundvand og overfladevand

Et PtX-anlæg kan forsynes med vand på flere måder. Fx kan tilsluttes den almene vandforsyning, hvis der er tilstrækkeligt drikkevand i området til at dække det nødvendige vandforbrug. 

Som projektejer har du mulighed for at ansøge kommunen om vandindvindingstilladelse til egen indvinding af grundvand eller overfladevand.

Tilladelser til vandindvinding meddeles for et bestemt tidsrum, som højst kan være 30 år. Når en vandindvindingstilladelse bortfalder som følge af en tidsbegrænsning, skal en ny tilladelse meddeles. Det er tilfældet, hvis der stadig er behov for vandindvinding, medmindre samfundsmæssige hensyn hindrer det.

Vandforbruget til PtX-anlæg kan også dækkes ved vandforsyning fra andre kilder, fx spildevand. Det skal være renset til den nødvendige kvalitet, eller ved afsaltning og rensning af havvand.

Udledningstilladelse

Hvis dit projekt medfører udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet, kræver det en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven §28, stk. 1. Det gælder både for spildevand fra processer og vandrensning samt overfladevand fra fx udendørs belægning, tagflader og lign. 

Udledningen skal være i overensstemmelse med de nationalt fastsatte miljømål og indsatsprogrammer , der gælder for vandområder.

Hvis aktiviteten er omfattet af krav om miljøgodkendelse, meddeles udledningstilladelsen som en del af miljøgodkendelsen.

Det er den kommunale miljømyndighed, der er tilladelsesmyndighed, bortset fra de typer af aktiviteter, der er omfattet af krav om miljøgodkendelse, hvor Miljøstyrelsen er myndighed.

Ved udledning skal der betales en statsafgift for udledning af spildevand.

Læs om de nationalt fastsatte miljømål

Læs om statsafgiften ved udledning af spildevand

Tilslutningstilladelse

Hvis ditt projekt medfører afledning af spildevand til det lokale spildevandsforsyningsselskabs kloak og/eller renseanlæg, kræver det en tilladelse miljøbeskyttelsesloven §28, stk. 3.

Det gælder både for processpildevand (forurenet spildevand fra industrielle processer) samt andet spildevand såsom tag- og overfladevand fra f.eks. udendørs belægning, tagflader og lign. 

Det er den kommunale miljømyndighed, der er ansvarlig for at meddele tilslutningstilladelse. 

Kontakt den kommunale miljømyndighed

Vi anbefaler, at du kontakter det lokale spildevandsforsyningsselskab om mulighederne for at aflede spildevand. Det kan fx være om spildevandsforsyningsselskabet kan tilbyde særlige løsninger. Fx direkte tilslutning via egen ledning til renseanlægget, eller at selskabet etablerer og driver et forrenseanlæg ved virksomheden.

Der betales afledningsbidrag og eventuelt særbidrag for afledning af spildevand til kloak.

Læs om betaling og håndtering af spildevand

Anlæg omfattet af risikobekendtgørelsen

Oplag af stoffer som en del af dit projekt kan være omfattet af risikobekendtgørelsen som 'kolonne 2'- eller 'kolonne 3'-virksomhed. 

'Oplag' betyder den mængde af et farligt stof (iht. CLP-forordningen), der maksimalt kan befinde sig i anlægget, inkl. lagre og den mængde stof der befinder sig i rør, pumper, reaktorer mv. 

I takt med størrelsen af oplag, desto større effekter er der ved eventuelle uheld. Derfor skelnes der i bekendtgørelsen mellem kolonne-2 og kolonne-3 virksomheder. Det er virksomhedens samlede mulige oplags størrelse, der afgør, om virksomheden omfattes af krav for kolonne-2 eller kolonne-3 virksomheder. 

For virksomheder, der er omfattet af krav for kolonne-3 virksomheder, stilles der yderligere krav til virksomheden og til de involverede myndigheder. 

Miljøstyrelsens Risikohåndbog indeholder en detaljeret vejledning for virksomheder og myndigheder om regler og krav i risikobekendtgørelsen.

Læs Risikohåndbogen

Det fremgår af risikobekendtgørelsens bilag 1, hvilke farlige stoffer der er omfattet og i hvilke mængder de er det.

I del 1 inddeles stofferne i kategorier efter deres klassificering. I del 2 er der angivet specifikke navngivne risikostoffer. Hvis der er mere end et farligt stof til stede på virksomheden, skal der anvendes en særlig sumformel til at beregne, om virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen.

Benyt Miljøstyrelsens hjælpeværktøj til sumformlen

Se eksempler på stoffer der produceres på PtX-anlæg. Du kan også se tærskelværdierne:

*For anlæg, der ligger nærmere end 200 meter til følsom arealanvendelse, eksempelvis boligområder, er tærskelmængden nedsat til 5 tons.

Hvis dit projekt er omfattet af risikobekendtgørelsen er det også underlagt krav om miljøgodkendelse efter godkendelsesbekendtgørelsen. Hvis det er relevant, er projektet også omfattet beredskabslovgivningen i forhold til brandsikkerhed. 

Etablering eller væsentlig ændring som risikovirksomhed

Inden etablering eller væsentlig ændring skal en risikovirksomhed indsende en anmeldelse til miljømyndigheden jævnfør § 8 i risikobekendtgørelsen.

Anmeldelsen skal indeholde de oplysninger, som er nævnt i risikobekendtgørelsens bilag 2, og et sikkerhedsdokument (kolonne 2-virksomheder) jævnfør bilag 3, eller sikkerhedsrapport (kolonne 3-virksomheder) jævnfør bilag 4. 

Virksomheden skal også fremsende en intern beredskabsplan samt oplysninger til brug for politiet og det lokale beredskab til udarbejdelse af en ekstern beredskabsplan og information til offentligheden (gælder kun for kolonne-3 virksomheder). 

Anmeldelsen skal sendes sammen med ansøgning om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Brandsikkerhedskrav bliver behandlet samlet, men opdelt i krav efter den generelle beredskabslovgivning og krav efter risikobekendtgørelsen. 

Den ansvarlige miljømyndighed fungerer som koordinerende risikomyndighed og vil derefter sørge for, at øvrige risikomyndigheder inddrages i risikosagsbehandlingen. 

De øvrige risikomyndigheder er:

• Arbejdstilsynet
• Beredskabsstyrelsen
• Det kommunale redningsberedskab
• Politiet
• Sikkerhedsstyrelsen (indgår i risikosamarbejdet efter aftale) 

Kontakt din miljømyndighed, hvis der er spørgsmål til afklaring af, om projektet er omfattet af risikobekendtgørelsen.

Særligt for kolonne 3-virksomheder

Kolonne 3-virksomheder skal inden etablering også indsende en sårbarhedsvurdering til politiet. Formålet er at forebygge forsætlige skadevoldende handlinger. Politiet kan på baggrund af sårbarhedsvurderingen beslutte, at virksomheden skal udarbejde en sikringsplan og udpege en sikringsansvarlig. Politiet fastsætter en frist for virksomhedens udarbejdelse og indsendelse af sikringsplanen til politiets godkendelse.

Politiet og det kommunale redningsberedskab udarbejder derudover en ekstern beredskabsplan, som i tilfælde af større uheld har til formål at beskytte menneskers sundhed, miljøet og ejendomme, samt at begrænse og genoprette skader som følge af sådanne større uheld. Politiet koordinerer udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan.

Processen for virksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen er skitseret her: 

1. Afklaring af, om virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen.
2. Anmeldelse af risikovirksomhed indsendes til miljømyndigheden via Byg og Miljø
3. Udarbejdelse og indsendelse af sikkerhedsdokumentation.
4. Myndighederne vurderer, om de indsendte oplysninger er tilstrækkelige. Hvis ikke anmodes virksomheden om supplerede oplysninger.
5. Miljømyndigheden og det lokale beredskab indarbejder eventuelle vilkår i henholdsvis miljøgodkendelse og beredskabstilladelse.
6. Evt. offentlig høring af udkast til afgørelse om miljøgodkendelse inkl. vilkår og vurdering (se trin 2 om miljøvurdering).
7. Alle risikomyndigheder skal godkende/acceptere indhold i virksomhedens indsendte dokumentation. Miljømyndigheden og det lokale beredskab meddeler afgørelser om miljøgodkendelse og beredskabstilladelse.
8. Særligt for kolonne 3: Virksomheden indsender en sårbarhedsvurdering til Politiet, og der udarbejdes evt. en sikringsplan.

Vejledning

Læs Risikohåndbogen

Vejledning for kolonne 3-virksomheder om sikring af risikovirksomheder

Regler

Læs risikobekendtgørelsen 

Læs CLP-forordningen

Tilladelser efter beredskabsloven og tekniske forskrifter om brandsikkerhed

Det kommunale redningsberedskab og Beredskabsstyrelsen varetager regler om brandfarlige væsker, gasser og brændbare faste stoffer, samt anden brandfarlig virksomhed. 

Regler om klassifikation af eksplosionsfarlige områder (ATEX zoner) varetages også af det kommunale redningsberedskab.

Fremstilling, oplag og transport af gasser er omfattet af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser  og i nogle tilfælde beredskabsloven.

Ansøgning

Ansøgninger skal indsendes til det kommunale redningsberedskab, og tilladelser gives af det kommunale redningsberedskab. I nogle tilfælde giver det kommunale redningsberedskab tilladelsen på vilkår fastsat af Beredskabsstyrelsen. Som det fremgår af nedenstående eksempler, skal de fleste PtX-projekter have en tilladelse fra det kommunale redningsberedskab med vilkår fastsat af Beredskabsstyrelsen.

Find dit lokale kommunale redningsberedskab

Læs, hvad ansøgningen skal indeholde 

Eksempler på projekter der skal have tilladelse efter beredskabsloven eller tilhørende forskrifter hører under beredskabsloven og hvor det kommunale beredskab skal kontaktes:

• Elektrolyseanlæg (fremstilling af brint), hvor trykket ikke overstiger 0,5 bar ved 15 °C.
• Elektrolyseanlæg (fremstilling af brint), hvor trykket overstiger 0,5 bar ved 15 °C (Beredskabsstyrelsen skal stille vilkår).
• Transport af brint eller brandfarlige væsker (fx metanol og jet fuel) i rørledninger og eventuelle tilhørende tekniske anlæg.
• Transport af ammoniak i rørledninger og eventuelle tilhørende tekniske anlæg.
• Transport af brandfarlige væsker (fx metanol og jet fuel) i rørledninger (Beredskabsstyrelsen skal i nogle tilfælde stille vilkår i nogle tilfælde).
• Påfyldning af tankanlæg fra jernbanetankvogn eller tankskib.
• Anlæg til fremstilling af ammoniak fra brint (Beredskabsstyrelsen skal stille vilkår).
• Store anlæg til fremstilling af brandfarlige væsker (fx metanol og jet fuel) (Beredskabsstyrelsen skal stille vilkår).
• Fyldestationer for påfyldning af brint i tube trailers (Beredskabsstyrelsen skal stille vilkår).
• Store oplag af gasser (fx brint og ammoniak) (Beredskabsstyrelsen skal stille vilkår).
• Store oplag af brandfarlige væsker (fx metanol og jet fuel) (Beredskabsstyrelsen skal stille vilkår).

Kontakt det kommunale redningsberedskab for vejledning om, hvorvidt et konkret projekt kræver tilladelse efter beredskabsloven eller tilhørende tekniske forskrifter. 

Regler

Læs bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser  

Læs beredskabsloven 

Byggetilladelse

For de fleste projekter er det nødvendigt med en byggetilladelse. 

Vi anbefaler, at du kontakter den kommunale byggemyndighed om tilladelser til projektet i bygge- og anlægsfasen. Du ansøger om tilladelsen via Byg og Miljø.

Bygge- og anlægsarbejde må ikke påbegyndes, før der er meddelt byggetilladelse.

Kommunen må kun give byggetilladelse, hvis projektet ikke strider mod anden lovgivning, eller eventuelt på vilkår om, at der indhentes dispensationer fra disse forhold. Den kommunale myndighed er ansvarlig for at undersøge, om byggearbejdet er omfattet af anden lovgivning og om dette i så fald er en hindring for udførelsen af byggearbejdet. Byggetilladelsen er gældende 1 år fra udstedelse.

Der kan først meddeles byggetilladelse, når der er truffet afgørelse efter miljøvurderingsloven og der foreligger et plangrundlag.

Når projektet har fået byggetilladelsen - men inden byggeriet starter - skal arbejdet anmeldes til Arbejdstilsynet.

Ansøg via Byg og miljø

Anmeld byggeplads til Arbejdstilsynet 

Jordhåndtering

I visse tilfælde skal der meddeles tilladelse efter jordforureningsloven, før bygge- og anlægsarbejdet kan begynde på arealet. Det er tilfældet, hvis det er kortlagt på vidensniveau 1 (potentielt forurenet) eller 2 (dokumenteret forurenet) i henhold til jordforureningslovens regler om kortlægning. 

Tilladelsen meddeles af kommunen efter høring af regionen. Sagsbehandlingen skal bl.a. sikre, at et bygge- og anlægsarbejde sker på vilkår, der forhindrer en forøgelse af risikoen for grundvandet.

Flytning af forurenet jord skal anmeldes til kommunen. 

Hvis opgravet jord fra byggeriet skal genanvendes til fx støjvolde, skal der søges om miljøgodkendelse.

Vi anbefaler, at du kontakter den kommunale miljømyndighed for vejledning om jordhåndtering, herunder hvilke tilladelser der er påkrævet.

Håndtering af vand under bygge- og anlægsarbejder

Under bygge- og anlægsarbejdet kan det blive nødvendigt at håndtere grundvand. Fx ved at sænke grundvandet midlertidig. Der vil ofte være behov for at tørholde byggepladsen ved at opsamle regnvand og eventuelt grundvand.

Det kræver en række midlertidige miljøtilladelser.

Kontakt den kommunale miljømyndighed for vejledning om, hvilke miljøtilladelser til håndtering af vand i bygge- og anlægsfasen, der er nødvendig for det konkrete projekt.

Sikkerhedsstyrelsen er myndighed på gas- og elsikkerhed, samt gaskvalitet. I forbindelse med etablering af et PtX-anlæg vil der skulle indsendes en række anmeldelser til Sikkerhedsstyrelsen. Der kan desuden være autorisationskrav til forskellige drifts- og installationsarbejder.

Gassikkerhed

Som ejer af et gasanlæg eller en gasinstallation er du ansvarlig for, at anlægget overholder sikkerhedskrav efter gassikkerhedslovgivningen, både ved etablering, drift og vedligeholdelse af anlægget.

Nye brint- og gasproduktionsanlæg skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen. Det inkluderer interne gasrør og/eller -ledninger, rørføring til transport af brint samt væsentlige ændringer, der vedrører et allerede opført gasanlægs gassikkerhedsmæssige egenskaber og sikkerhedstekniske profil. 

Du skal anmelde det til Sikkerhedsstyrelsen inden, at opførelsen begynder. Anmeldelsen skal indeholde en fyldestgørende risikovurdering, samt understøttende dokumentation for det konkrete anlæg. 

Der skal også indsendes en idriftsættelsesmeddelelse for nyopførte eller væsentligt ændrede gasanlæg til Sikkerhedsstyrelsen senest 14 dage inden anlæggets idriftsættelse. 

Anmeldelse og idriftsættelsesmeddelelse skal sendes på mail.

Skriv til sik@sik.dk

Nye gasinstallationer og væsentlige ændringer på eksisterende gasanlæg skal anmeldes via virk.

Anmeld via Virk

Se eksempler på PtX-anlæg som er omfattet af Sikkerhedsstyrelsens regler om gassikkerhed: 

• Gasanlæg, der anvendes til produktion, forsyning, opgradering, blanding eller påfyldning af gas, herunder brintproduktionsanlæg, inklusiv interne rørføring og ledninger.
• Alle rør (distribution og stikledninger), der anvendes til transport af brint.
• Transmissions-, distributions- og stikledninger, der anvendes til transport af brint
• Gasinstallationer, hvor den producerede gas kontinuerligt forbruges som en del af en proces

Vejledning

Læs vejledning om gassikkerhed

Transport af brint 

Sikkerhedsstyrelsens regelværk og politik omkring gasledninger til transport af brint er under udarbejdelse og forventes afsluttet januar 2026. Det er muligt at følge arbejdet på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside her. 

Et gasanlæg er ikke omfattet af Sikkerhedsstyrelsens regelsæt, hvis gasanlægget producerer gas som et biprodukt af processen og denne gas ikke genanvendes i en forbrændingsteknisk proces i anlægget.

Krav om autorisation

Arbejde på gasinstallationer er omfattet af krav om autorisation eller virksomhedsgodkendelse. Udførelsen af gasanlæg, bortset fra etablering, reparation og eftersyn af stikledninger, er ikke underlagt krav om autorisation.

Læs om virksomhedsautorisation til gas

Elsikkerhed

Sikkerhedsstyrelsens regelsæt på området for elsikkerhed består af  krav om, at virksomheden skal:

• meddele Sikkerhedsstyrelsen, hvilken virksomhed, der er driftsansvarlig
• ansøge om at få godkendt en driftsansvarlig person for det elektriske anlæg, når der er tale om et højspændingsanlæg eller en primær højspændingsinstallation
• have et kvalitetsledelsessystem for drift. 

Ansøgning om at blive godkendt som driftsansvarlig person for elektriske anlæg (DAP) og meddelelse om driftsansvarlig virksomhed (DAV) skal sendes som blanket til Sikkerhedsstyrelsen via enten:

Virk

Kvikskranken 

Krav om autorisation

Arbejde på elektriske installationer er omfattet af krav om autorisation.

Betegnelsen elektriske installationer dækker over hele installationen fra det elektriske anlæg til og med elektrisk materiel og ledninger. Afhængig af virksomhedens forretningsområde, er der krav om en række autorisationer til virksomheden eller til den fagligt ansvarlige person for el- eller gasinstallationsarbejde. 

Ansøgning om at blive godkendt som fagligt ansvarlig samt ansøgning om virksomhedsautorisation skal sendes til Sikkerhedsstyrelsen via

Virk

Kvikskranken 

Kontakt Sikkerhedsstyrelsen for vejledning om nødvendige autorisationer i forbindelse med et konkret projekt.

Læs mere om Sikkerhedsstyrelsens autorisationskrav

Tilslutning til elnettet

Tilslutning af PtX-anlæg sker i de fleste tilfælde til transmissionsnettet. Små anlæg kan tilsluttes i distributionsnettet. Det drives af de lokale netvirksomheder.

Energinet er system- og transmissionsansvarlig for el, gas og brint.

Energinet tilslutter PtX-anlæg til transmissionsnettet efter en teknisk og samfundsøkonomisk vurdering. 

Du skal først henvende dig om nettilslutning til din lokale netvirksomhed. De afklarer, om de teknisk og samfundsøkonomisk kan håndtere tilslutningen i deres net eller om tilslutningen skal overdrages til Energinet. I praksis sker denne afklaring ofte i tæt dialog mellem netvirksomheden og Energinet. 

Hvis tilslutningen sker på TSO-niveau, kan screeningen ske i Energinets nettilslutningsportal med henblik på tilslutning til Energinets transmissionsnet.

En screening er en forundersøgelse, der primært afklarer tilslutningspunkt, kapacitet i nettet samt estimat på budget og tidsplan. Resultatet dokumenteres i en rapport, der kan danne beslutningsgrundlag for projektejer om en eventuel fortsættelse af tilslutningssagen.

Benyt nettilslutningsportalen

Proces for nettilslutning

1. Projektejer kontakter den lokale netvirksomhed med henblik på tilslutning.
2. Netvirksomheden og Energinet laver en kort teknisk og samfundsøkonomisk analyse af, om et projekt skal tilsluttes i distributions- eller transmissionsnettet.
3. Energinet udfører de nødvendige beregninger og analyser, herunder anvisning af tilslutningspunkt, og sender en screeningsrapport til projektejer.
4. Projektejer og Energinet indgår aftale om modning af projektet (forberedelse til byggefasen).
5. Projektejer og Energinet indgår en nettilslutningsaftale.
6. Energinet etablerer og idriftsætter nettilslutningen.
7. Projektejer skal eftervise opfyldelse af kravene i nettilslutningsaftalen.

Forsyningstilsynets afgørelse om godkendelser af Energinets og netvirksomhedernes metoder for nettilslutning og tariffastsættelse skal være foretaget, før metoderne kan anvendes.

Det kan kræve tilladelse fra Forsyningstilsynet, når et konkret anlæg skal tilsluttes. Dette kan fx være tilfældet, hvis der er behov for at søge om undtagelse fra forordningsfastsatte krav. 

Der kan også opstår uenighed mellem anlægsejer og systemoperatør, som kan føre til, at Forsyningstilsynet skal træffe en afgørelse om, hvorvidt systemoperatøren efterlever sine forpligtelser efter EU-forordningerne om krav til elproduktions- eller forbrugsanlæg.

Desuden er det Forsyningstilsynets opgave at behandle klager over afgørelser om nettilslutning truffet af Energinet eller netvirksomhederne.

Vejledning

Find den lokale netvirksomhed

Læs mere om nettilslutning

Læs mere om metodeanmeldelser

Læs om proces for at ansøge om undtagelse fra krav til nettilslutning

Tilslutning til elproduktionsanlæg med en direkte linje

Med en direkte linje er det muligt at forbinde elproduktion og -forbrug helt eller delvist uden om det kollektive net. 

Ønsker du som projektejer at etablere en tilslutning direkte til et produktionsanlæg, skal du ansøge om det hos Energistyrelsen. 

Energistyrelsens godkendelse er baseret på opfyldelse af en række ufravigelige betingelser og to kriterier. Det er afstandskriteriet og kriteriet om, at mindst ét af de forbundne anlæg skal være nyt. 

Afstandskriteriet indebærer, at længden på den direkte linje og evt. nettilslutning fx af de forbundene anlæg, ikke må være længere end længden på det net, der skulle etableres, hvis anlæggene skulle tilsluttes til det kollektive net hver især. 

Kriteriet om mindst ét nyt anlæg har til hensigt at sikre, at der ikke forbindes anlæg, hvor begge anlæg allerede er forbundet til det kollektive elnet.

Inden ansøgningen om en direkte linje skal du som ansøger indhente oplysninger om nettilslutning af anlægget, fra netvirksomheden eller Energinet. Denne information danner grundlag for beregninger af, om afstandskriteriet er overholdt. Derefter kan du indsende ansøgningen til Energistyrelsen.

Når ansøgningen er godkendt kan linjen etableres. Det kræver dog, at de øvrige tilladelser er opnået. 

Energistyrelsens godkendelse er uafhængig af andre myndighedsafgørelser. Andre godkendelser, eksempelvis miljøgodkendelse af det konkrete ledningsanlæg, kan derfor ansøges sideløbende med ansøgningen til Energistyrelsen.

Der bliver ikke opkrævet tariffer for strømforbrug fra direkte linjer, men der opkræves fortsat elafgift. Der opkræves både tariffer og elafgift for strømforbrug, der udveksles med det kollektive elnet, uanset om PtX-anlægget også forsynes med strøm fra en direkte linje. 

Ansøg om etablering af direkte linjer 

Vejledning

Læs mere om etablering af direkte linje

Tilslutning til brintsystemet

Energinet og Evida er udpeget som brintinfrastrukturselskaber. Ifølge aftalen tilslutter Evida indenlandske brintproducenter og -forbrugere.  De kan tilslutte dem til det sammenkoblede brintsystem.

Som udgangspunkt er det indenlandske brintproducenter og -forbrugere, men i nogle tilfælde kan Tilslutningen ske gennem Energinet.   

De endelige regler for tilslutning til brintsystemet er ikke fastlagt endnu.

Læs om tilslutning til brintsystemet hos Evida

Læs mere om tilslutning til brintsystemet hos Energinet

Regler

Læs 1. delaftale om brintinfrastruktur

Ibrugtagningstilladelse

Når et projekt, der kræver byggetilladelse, er etableret, skal du som ansøger færdigmelde byggeprojektet til kommunen via portalen Byg og Miljø. Ved færdigmeldingen indsender du dokumentation for det færdige byggeri.

Baseret på færdigmeldingen udsteder kommunen en ibrugtagningstilladelse til at tage det færdige byggeri i brug.

Ansøg via Byg og miljø

Tilladelser fra Energinet

Inden projektet kan sættes i drift skal du som projektejer kontakte Energinet for at få henholdsvis spændingssætningstilladelse (EON), en midlertidig driftstilladelse (ION) og en endelig driftstilladelse (FON). 

Meddelelse til Sikkerhedsstyrelsen

Inden projektet kan sættes i drift skal du som projektejer meddele idriftsættelse til Sikkerhedsstyrelsen. 

Lovgivning på området er under udarbejdelse og forventes færdiggjort januar 2026.

Opstillingskontrol af trykbærende anlæg

Trykbærende udstyr skal have foretaget opstillingskontrol inden ibrugtagning første gang. Trykbærende udstyr i PtX-anlæg vil oftest være i kontrolklasse A eller B. Opstillingskontrol skal foretages af akkrediteret inspektionsorgan. 

Det er Arbejdstilsynet der er kontrolmyndighed for opstilling og anvendelse af trykbærende anlæg. De anbefaler, at du som projektejer kontakter et inspektionsorgan forholdsvis tidligt for at aftale processen for opstillingskontrol.

Vejledning

Læs mere om opstillingskontrol 

Regler

Læs bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr

I dette vejledningstrin refererer 'PtX' til produktion af brint, syntesegas og ammoniak. Den gælder ikke for andre kemikalier som produkt fra en PtX-proces. 

Hvornår er jeg som PtX-producent omfattet af EU ETS (CO₂-kvoteordningen)

Producenter af brint- og syntesegas er omfattet af CO₂-kvoteordning. Det betyder, at de skal søge om udledningstilladelse, når produktionskapaciteten af brint og syntesegas sammenlagt er på mere end 5 ton/dag. 

Ammoniakproducenter er omfattet uanset produktionskapaciteten. Producenter er også omfattet af CO₂-kvoteordningen, hvis anlæggene ikke har nogen reel udledning af CO₂. 

Hvis du PtX-producent er omfattet af kvoteordningen, skal du også overvåge og indrapportere udledning fra øvrige tekniske anlæg, som er del af den overordnede produktionsenhed. 

Det kan fx være flare-tårne, generatorer og andre CO₂-udledende anlæg. Hvis overskudsvarme overføres til et lokalt fjernvarmenet, vil det tekniske anlæg også være omfattet. Det er uanset størrelsen på de øvrige tekniske anlæg. 

Som PtX-producent vil du skulle igangsætte overvågning af alle sådanne tekniske delanlæg fra det tidspunkt, hvor det overordnede anlæg bliver omfattet af CO₂-kvoteordningen. 

Regler

Læs kvotedirektivet

Hvordan er processen, hvis jeg som PtX-producenten er omfattet?

Hvis du som PtX-producent er omfattet af CO₂-kvoteordningen, skal du ansøge om en udledningstilladelse. 

For at ansøge om udledningstilladelse skal du udfylde og indsende et ansøgningsskema til Energistyrelsens Kvoteadministration.

Kvoteadministrationen behandler ansøgningen og meddeler herefter enten bekræftelse eller afslag til PtX-producenten. 

Skriv til Co2-Kvoteservice@ens.dk

Find ansøgningsskema 

Hvad er næste skridt?

Hvis din ansøgning bekræftes, bliver du som PtX-producent oprettet i EnergiDataOnline  (EDO). 

Derefter skal du udfylde en overvågningsplan (OVP), som skal opfylde bestemmelserne i MR-forordningen. Overvågningsplanen danner grundlag for overvågning og rapportering af din virksomheds CO₂-udledninger i EU´s kvotehandelssystem. Samtidig er den godkendte overvågningsplan en integreret del af PtX-producentens udledningstilladelse.

Kvoteadministrationen godkender overvågningsplanen, og du modtager den sammen med udledningstilladelsen. 

Du er hvert år forpligtiget til at indsende en verificeret CO₂-udledningsrapport/Annual Emission Report (AER) for det foregående år. Denne skal sendes senest den 31. marts hvert år. 

Dette inkluderer et anlægsbesøg af en akkrediteret verifikator. Hvis din virksomheds produktion ikke indebærer udledning af CO₂, skal dette verificeres i forbindelse med den årlige rapportering.

Vejledning

Læs mere på EnergiDataOnline (EDO) 

Læs, hvad overvågningsplanen skal indeholde

Regler

Læs MR-forordningen

Læs AV-forordningen

Ansøgning om tildeling af gratiskvoter 

Med den nyeste revision af Europa-Kommissionens Free Allocation Rules , er det muligt for PtX-producenter at søge om tildeling af gratiskvoter. Stationære produktionsenheder omfattet af CO₂-kvoteordningen er som udgangspunkt berettiget til tildeling af gratiskvoter. 

For at modtage gratiskvoter i fjerde kvotehandelsperiode løbende fra 2021-2030, skal du som PtX-producent søge om tildeling af gratiskvoter. 

Fjerde kvotehandelsperiode er inddelt i to tildelingsperioder, som er 2021-2025 og 2026-2030. Hvis PtX-anlægget tages i drift i første periode frem til og med 2025, kan du ansøge om og modtage gratiskvoter allerede fra idriftsættelsestidspunktet til udgangen af 2025. For at kunne modtage gratiskvoter i den efterfølgende periode fra 2026-2030 skal du også søge om gratistildeling for denne periode. 

Der skelnes mellem to slags produktionsenheder baseret på dato for udledningstilladelsen. Det er 'etablerede' og 'nytilkomne'. 

Følgende gælder for at blive kategoriseret som 'nytilkommen':

• PtX-producenter med en udledningstilladelse fra 1. juli 2019 frem til 31. december 2025 er en nytilkommen produktionsenhed for perioden 2021-2025.
• PtX-producenter med en udledningstilladelser fra 1. juli 2024 og frem til 31. december 2030 er en nytilkommen produktionsenhed for perioden 2026-2030.

For at kunne ansøge om gratiskvoter skal PtX-producenten først udfylde og uploade en overvågningsmetodeplan (MMP) i EDO. 

MMP’en omfatter en beskrivelse af hele produktionsenheden, inklusiv delinstallationer og produktionsprocesserne. MMP’en skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes aktivitetsniveau, brændselsinput og værdier til fastlæggelse af benchmarks overvåges både på produktionsenhedsniveau og på delinstallationsniveau.

Som 'nytilkommen' produktionsenhed skal der året efter start af drift den 31. marts indsendes en verificeret Activity Level Change (ALC) rapport i EDO, som udgør selve ansøgningen om gratiskvoter. Tildelingen af CO₂-kvoter sker på baggrund af dit som PtX-producents (produktionsenhedens) rapporterede aktivitetsniveau under det første års drift. For PtX-producenter baseres tildelingen på den producerede mængde brint, syntesegas eller ammoniak. For fjernvarmeproduktion angives aktivitetsniveauet i TJ. Efterfølgende skal driftslederen en gang om året, men senest den 31. marts det pågældende år, indberette aktivitetsniveauet. Hvis aktivitetsniveauet ændres med mere end +-15 pct., justeres kvotetildelingen i det efterfølgende år.

PtX-anlæg omfattes af kvoteordningen, uanset om brinten, syntesegassen eller ammoniakken på samme anlæg viderekonverteres til et andet produkt, der ikke er nævnt i kvotedirektivets bilag 1 (f.eks. metanol eller flybrændstof). 

Regler

Læs Free Allocation Rules (Far-forordningen) 

Verifikation og akkreditering 

Sammen med ALC-rapporten skal der indsendes en verifikationsrapport, hvor CO₂-udledningen (AER) og aktivitetsniveauet (ALC) for en produktionsenhed verificeres af en uvildig tredjepart. Denne uvildige tredjepart kaldes en verifikator. 

Verifikatorer skal være akkrediteret af et akkrediteringsorgan fra et EU-medlemsland. Omfanget af akkrediteringen angives ved brug af en række aktivitetsgrupper, der dækker de kvoteomfattede aktiviteter i kvotedirektivet.

Når du vælger verifikator, anbefaler vi, at du som PtX-producenten er opmærksom på, om verifikatorens akkreditering dækker alle de kvoteaktiviteter, som dit anlæg indeholder. Følgende tre virksomheder er på nuværende tidspunkt akkrediterede verifikatorer i Danmark:

• Bureau Veritas Certification Denmark A/S
• DNV Business Assurance Denmark A/S
• FORCE Certification A/S

Det er også muligt at vælge en udenlandsk verifikator. 
Vi anbefaler, at du laver en aftale med en verifikator tidligt i processen.

Få overblikket over processen om kvoteordningen og tildeling af gratiskvoter

Regler

Læs AV-forordningen

Kontakt ift. CO₂-kvoteordningen 

Du kan sende spørgsmål om CO₂-kvoteordningen til Energistyrelsens Kvoteadministration.

Skriv til CO2-kvoteservice@ens.dk

Specifikke henvendelser vedrørende gratistildeling af CO₂-kvoter henvises til Kvoteadministrationens ALC-callcenter på tlf. 51 67 43 39 alle hverdage kl. 09-15.

Det grafiske overblik mangler.

Nedenfor ses grafiske overblik over projektudvikleres (bygherre) processer parallelt med myndighedernes processer for tre forskellige eksempler på PtX-projekter. Grafikkerne kan anvendes til at skabe overblik og indsigt i processen med at etablere PtX-anlæg. 

Processen for etablering af PtX-anlæg kan variere fra projekt til projekt. Det kan bl.a. afhænge af, hvad anlægget producerer og oplaget af farlige stoffer på anlægget. Derudover har lokale forhold såsom eksisterende kommunal planlægning også betydning for processen. 

Grafikkerne afbilleder eksempler på ’den gode proces’. Eksemplerne repræsenterer tre forskellige typer af PtX-projekter, som varierer i oplag og slutprodukt. Det enkelte projekts forudsætninger er beskrevet i infokassen: ”Projekteksempel”.

For at gøre eksemplerne mere overskuelige fremgår det enten, at projektet og planen skal screenes efter miljøvurderingsloven (Projekteksempel 1), eller at projektet og planen skal miljøvurderes (Projekteksempel 2 og 3). Der vil altid skulle foretages en konkret vurdering af, om et projekt eller plan skal miljøvurderes. 

For de tre eksempler er der angivet et skøn over tidsestimat. Disse estimater er perioden fra første myndighed modtager en ansøgning til, at der meddeles byggetilladelse. Etableringsfasen og efterfølgende ibrugtagnings- og driftstilladelser indgår derfor ikke i tidsestimatet. 

Anvend pilene i bunden til at skifte mellem grafikkerne for de tre forskellige projekteksempler.