Pressemeddelelser

I arkivet finder du et overblik over alle pressemeddelelser, som Energistyrelsen har udsendt. Du har også mulighed for at søge i listen.

Abonnér

Periode
fra
til

Nye regler skal fremme overskudsvarme til gavn for virksomheder, forbrugere og den grønne omstilling

Ny politisk aftale skal øge udnyttelsen af overskudsvarme ved at forenkle reglerne og reducere afgifter på udnyttelsen af overskudsvarme. Aftalen indeholder en ny prisregulering af overskudsvarme og muligheden for, at virksomheder kan opnå afgiftsfritagelse, hvis de indgår i en energieffektiviseringsordning. Energistyrelsen har netop sendt lovforslaget til de kommende forenklede regler i høring.

Mogens Hagelskær udnævnes som ny vicedirektør i Energistyrelsen med ansvar for energiøerne

Mogens Hagelskær kommer fra en stilling som administrerende direktør for Odense Letbane P/S og starter som ny vicedirektør i Energistyrelsen den 1. januar 2022.

Energistyrelsen nedskriver de kommende fem års forventede olie- og gasproduktion

Energistyrelsen offentliggør nye prognoser, hvor den forventede produktion af olie og gas de næste fem år er nedskrevet med henholdsvis 14 og 30 pct. i forhold til sidste års prognose. Nedskrivningen skyldes i høj grad Covid19, der bl.a. har forsinket genopbygningen af Tyrakomplekset, som nu forventes at være afsluttet i løbet af 2023.

Politisk aftale bringer energiøen i Nordsøen tættere på realisering

Energiøen i Nordsøen er kommet endnu et skridt tættere på, efter et bredt politisk flertal er blevet enige om flere af de overordnede rammer for udbud og ejerskab. Aftalen lægger op til et stærkt offentligt-privat samarbejde, der skal aktivere kommercielle kompetencer og skabe de bedste rammer for grøn energi og innovation.

Nu får boligejerne bedre hjælp til grønne renoveringer

Nu bliver det lettere end nogensinde før for boligejere og -købere, der gerne vil spare på energiregningen og CO2-udledningen. Energimærkningsrapporten har gennemgået en grøn totalrenovering, så den nu bl.a. giver et konkret overblik over, hvor og hvordan det giver bedst mening at renovere.

Energistyrelsen støtter forsøgsvindmøller gennem to nye puljer

Energistyrelsen åbner den 1. september 2021 for to nye puljer til støtte af forsøgsvindmøller. Puljerne etableres henholdsvis inden for og uden for de to nationale testcentre for store vindmøller ved Østerild og Høvsøre.

Ny rapport om metantab fra danske biogasanlæg

Rambøll har udført en ny undersøgelse for Energistyrelsen af metantabet fra biogas- og rensningsanlæg. Undersøgelsen viser, at de deltagende anlæg gennemsnitligt havde et metantab på 2,5 pct. Energistyrelsen vil fremlægge forslag til regulering, der kan reducere metantabet.

En udskældt klimaven takker af

Sparepæren har i årtier skåret en bid af vores elregninger og klimabelastning, men har også været hadet af nogle. 1. september udfases sparepæren endeligt efter at være blevet overhalet af LED-pære. Energistyrelsens Thore Stenfeldt svarer på 4 spørgsmål om pæren, der lærte os, at man kan spare på lyset uden at spare på lyset.

INEOS koncernen øger ejerandele i Syd Arne tilladelsen

Energistyrelsen har godkendt, at INEOS koncernen øger sin ejerandel i Syd Arne tilladelsen 7/89 gennem erhvervelsen af Hess Denmark ApS.

Energiforbruget steg i første halvår af 2021

Det faktiske energiforbrug steg i første halvår af 2021 med 5,0 pct. i forhold til samme periode året før. Forbruget af kul, naturgas og vedvarende energi steg, mens olieforbruget faldt især på grund af et lavere forbrug af jetbrændstof.