Test af vedvarende energianlæg på havet

Læs om testprojekter på havet inden for solenergi, vindenergi og bølgekraft. På siden finder du også en vejledning om ansøgnings- og tilladelsesprocessen for test af vedvarende energianlæg på havet samt et ansøgningsskema, der kan benyttes ifm. ansøgning.

Vindmøller på hav

Hvad er et testprojekt?

En række teknologier befinder sig fortsat på forsøgs- og demonstrationsstadiet. I Danmark forskes der i udvikling af flere forskellige teknologier, og i perioder testes de forskellige teknologier i danske farvande. Det er Energistyrelsen, der giver tilladelse til at udlægge og teste vedvarende energianlæg i medfør af Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi.


I 2024 blev der i VE-loven indsat en bestemmelse om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede tilladelse til test af vedvarende energianlæg (testprojekter) på havet på maksimalt 3 MW med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter, teknologier og processer i et område på op til 15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3 år.
 

Mere om testprojekter på havet

Vejledningen har til formål at belyse de relevante regler samt ansøgnings- og tilladelsesprocessen over for projektudviklere, som ønsker at opstille testprojekter på havet. Vejledningen omhandler ikke test af vedvarende energi-anlæg på land. 

Energistyrelsen gør opmærksom på, at behandling af ansøgningen om et testprojekt på havet er en gebyrfinansieret proces. Det indebærer, at ansøgere, som meddeles tilladelse til test af vedvarende energi-anlæg på havet, skal betale til dækning af omkostningerne ved sagsbehandlingen af ansøgningen og tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelsen.

Vejledning om ansøgnings- og tilladelsesprocessen kan findes her

Fakta om energikilder

Kontakt

Havvind