Offentlige bygninger

Staten

Indsatsen for at reducere energiforbruget i statens bygninger viser, at staten går forrest i den grønne omstilling. I den tidligere indsats for perioden 2006-2020 mere end opfyldte staten en målsætning for reduktion af energiforbruget på 14 pct. ved at reducere energiforbruget med ca. 18 pct. frem mod 2020 (se pressemeddelelsen). I Klimaaftalen for energi og industri mv. fra 2020 blev det besluttet at videreføre energispareindsatsen i staten for perioden 2021-2030 og sætte nye mål for indsatsen. 

Som en del af indsatsen for perioden 2021-2030 forpligtes ministerierne til at reducere energiforbruget med 42.480 MWh i bygninger, som er ejet og benyttet af den statslige forvaltning (departement, styrelser o.lign.). Derudover skal energiforbruget i alle øvrige bygninger, som statslige institutioner benytter, samt det øvrige energiforbrug, nedbringes med 10 pct. frem mod 2030. Foruden energiforbruget skal vandforbruget også reduceres i alle statens bygninger. For at sikre indfrielsen af energispareforpligtelserne, skal de enkelte ministerier bl.a. udarbejde og offentliggøre en energieffektivitetsplan hvert 2. år, som ligeledes skal redegøre for, hvordan ministerierne vil udfase olie- og gasfyr frem mod 2030. 

De nærmere regler for indsatsen fremgår af cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, der trådte i kraft den 1. januar 2021, samt dertilhørende vejledning. Med cirkulæret gennemføres dele af Klimaaftalen fra 2020 for energi og industri m.v., og en række bestemmelser fastsat i energieffektivitetsdirektivet, bygningsdirektivet og VE-direktivet.

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

Vejledning til cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

 

Energieffektivisering i statens institutioner (2021-2030)

Indsatsen for at reducere energiforbruget i statens bygninger for perioden 2021-2030 udmøntes i cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 om energieffektivisering i statens institutioner. Cirkulæret udmønter en national målsætning om at reducere energiforbruget i statslige bygninger, og implementering af en række EU-forpligtelser fastsat i energieffektivitetsdirektivet, bygningsdirektivet og VE-direktivet, herunder bestemmelser om renovering af offentlige bygninger og indkøb.

Indsatsen omfatter to energispareforpligtelser for perioden 2021-2030:

  1. Et energisparekrav, hvor alle omfattede ministerier skal opnå en fælles energibesparelse i den statslige forvaltnings ejede og benyttede bygninger på 42.480 MWh, set i forhold til energiforbruget i 2020. Det svarer til, at 3 pct. af den statslige forvaltnings ejede og benyttede bygninger årligt renoveres op til mindstekravet for energimæssig ydeevne (energimærke B). Energispareforpligtelsen gennemfører dele af energisparekravet i energieffektivitetsdirektivets art. 5. Se notat om beregning af energispareforpligtelsen (link på vej). 
  2. Et energisparekrav, hvor de enkelte ministerier skal opnå energibesparelser i statslige institutioners øvrige bygninger, som ikke er omfattet af energispareforpligtelsen i pkt. 1, og deres øvrige energiforbrug på mindst 10 pct. i 2030, set i forhold til energiforbruget i 2020, jf. cirkulærets § 7, stk. 2.

Indsatsen omfatter som udgangspunkt hele energi- og vandforbruget tilknyttet ministerier med tilhørende institutioner, dog med visse undtagelser f.eks. energiforbrug til transportformål. Derudover kan Energistyrelsen i særlige tilfælde undtage udvalgte dele af ministeriernes ressortområde fra en eller flere bestemmelser i cirkulæret. 

Energieffektivitetsplaner (EEP)

Som led i indsatsen for at reducere energiforbruget i statens institutioner skal de enkelte ministerier udarbejde en energieffektivitetsplan for perioden 2021-2030, med henblik på at understøtte realiseringen af energispareforpligtelserne. De enkelte energieffektiviseringsplaner indberettes hvert 2. år og offentliggøres på www.sparenergi.dk/epp

Foruden indberetning af energieffektivitetsplaner forpligtes de statslige institutioner til: 

  • At indberette det samlet energi- og vandforbrug, samt kvadratmeter og antal årsværk, for det foregående år i databasen ‘Offentligt Energiforbrug’ (OEF)
  • At udøve energieffektiv adfærd
  • At overholde energikrav ved indkøb af produkter, tjenesteydelser og bygninger, samt ved indgåelse af lejeaftale om bygninger
  • At sikre energieffektive bygninger iht. drift og vedligeholdelse, opførelse, gennemrenovering, VE mv.

Energistyrelsen skal en gang om året forelægge en opgørelse over energiforbruget i staten for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg inden den 1. oktober det efterfølgende år.

Læs mere om cirkulærets bestemmelser og energispareforpligtelserne i vejledningen til cirkulæret.

Indkøbskrav til produkter og tjenesteydelser

Indkøb af energieffektive produkter og tjenesteydelser er et centralt virkemiddel til at fremme energieffektivitet og reducere energiforbruget.

I cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner forpligtes statslige institutioner til at købe energieffektive produkter og tjenesteydelser. Af cirkulæret fremgår bl.a., at statslige institutioner ved indkøb af belysningskilder pålægges krav om, at der kun må indkøbes LED-lyskilder fra en af de to mest energieffektive energiklasser i energimærkningen, eller belysningskilder med tilsvarende energieffektivitet, medmindre et sådant indkøb ikke vurderes teknisk egnet.

Med cirkulæret gennemføres en række bestemmelser i energieffektivitetsdirektivet og regeringens Strategi for grønne offentlige indkøb fra 2020.

Læs mere om de nærmere krav i cirkulærets bilag 1 om energikrav ved indkøb af produkter og tjenesteydelser.

Ved indkøb af energieffektive produkter, kan der tages udgangspunkt i produkter, som lever op til kravene i Energistyrelsens indkøbsanbefaling. Den indeholder en række anbefalinger til de mest energieffektive produkter og udstyr på markedet, som kan bruges i forbindelse med udbud og indkøb af produkter. Anbefalingerne giver endvidere et overblik over hvilke energikrav, der kan stilles ved indkøb af energiforbrugende produkter og mulige energibesparelser.

Der henvises endvidere til Finansministeriets Grønne indkøb for en grøn fremtid - strategi for grønne offentlige indkøb og Miljøstyrelsens Guide til grønne indkøb, som indeholder gode råd vedrørende energi- og miljøhensyn ved indkøb. Derudover henvises der generelt til cirkulære om indkøb i staten.

Krav om indberetning i ‘Offentligt Energiforbrug’ (OEF)

Alle statslige institutioner omfattet af cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner skal for hvert kalenderår indberette deres energi- og vandforbrug i databasen for ‘Offentligt Energiforbrug’, inden den 1. juni det efterfølgende år.  

Se databasen over offentligt energiforbrug

Følgende oplysninger angives ved indberetning af energiforbruget:

  1. Energiforbrug, opgjort som slutforbrug i kWh, og i kategorierne elforbrug, energiforbrug til varme, fjernkøling, samt vandforbrug. Indberetning kan foretages ved at energiforbrug oplyses i hhv. bygningens energiforbrug og øvrigt energiforbrug (procesenergi).
  2. Antal kvadratmeter og antal årsværk pr. adresse. Såfremt der er særlige omstændigheder der taler for, at antal kvadratmeter og antal årsværk angives på anden vis, skal der indgås aftale herom med Energistyrelsen. Ved kvadratmeter forstås det opvarmede/nedkølede areal. Uopvarmet/ikke nedkølet areal (f.eks. parkeringsareal) m.m. skal ikke inkluderes.
  3. Ejer- og lejeforhold ift. de bygninger, der benyttes.

De årlige indberetninger er offentliggjort på www.sparenergi.dk/oef, og forelægges Folketingets energipolitiske udvalg hvert år inden den 1. oktober det efterfølgende år.

Læs mere om indberetning i ‘Offentligt Energiforbrug’ i vejledning til indberetning i offentligt energiforbrug.

Metodebilag til håndtering af ressortomlægninger

Energieffektivisering i statens institutioner for perioden 2006-2020

I perioden 2006-2020 havde ministerier og underliggende institutioner som mål at reducere energiforbruget med 14 pct. samt begrænse statens vandforbrug. Derudover skulle der opnås energibesparelser på mindst 34.399 MWh i bygninger, der ejes og benyttes af den statslige forvaltning, i perioden 2014-2020. Det blev pålagt de enkelte ministerier at indfri energispareforpligtelserne. Indsatsen blev udmøntet i cirkulære nr. 9015 af 10. januar 2020 om energieffektivisering i statens institutioner.

Læs mere om indsatsen i vejledningen til cirkulæret.

Statens målopfyldelse 

Som led i statens mål om at reducere energiforbruget for perioden 2006-2020 blev det samlet energiforbrug i staten reduceret med 18 pct. siden 2006. Derved har staten opfyldt sin målsætning om at reducere energiforbruget med 14 pct., som fastsat i cirkulære om energieffektivisering i staten. Foruden energiforbruget blev vandforbruget reduceret med 27 procent, og varmeforbruget blev reduceret med 21 procent siden 2006 (se pressemeddelelsen).

Statens energibesparelse for perioden 2006-2020

Statens energibesparelse for perioden 2006-2020

Læs mere om indsatsen og målopfyldelsen

 

Notat om statens energiforbrug 2020 

Midtvejsevaluering af statens energispareindsats for perioden 2006-2020

 

Regioner og kommuner

Energispareindsatsen i regioner og kommuner er baseret på en frivillig indsats, men regeringen har i henhold til EU’s Energieffektiviseringsdirektiv en forpligtelse til at tilskynde kommuner og regioner til at gennemføre energieffektiviseringer af deres bygninger.

Alle kommunale og regionale bygninger er omfattet af den lovpligtige energimærkningsordning.

Som led i ovenstående forpligtelse om tilskyndelse til energibesparelser i kommuner og regioner, har Energibureaet på vegne af Energistyrelsen udarbejdet en rapport med henblik på at give et overblik over kommunerne og regionernes arbejde med klimamål og energieffektivisering. Rapporten baserede sig på spørgeskemaoplysninger og interviews. Alle regionerne og i alt har 52 kommuner svarede på det udsendte spørgeskema vedrørende mål, strategier og aktiviteter til borgere og små og mellemstore virksomheder (SMV’er). 74 kommuner har svaret på spørgeskema vedrørende bygningsdrift, energidata, energistyring og ESCO (Energy Service Company).

Læs rapporten Kommuner og regioners arbejde med klimamål og energieffektivisering

Herunder kan du læse hovedkonklusionerne fra rapporten.

Klimasamarbejder

Kommunerne har mulighed for at deltage i en række forskellige klimasamarbejder der blandt andet har fokus på diverse Co2-reduktionsmål. De mest benyttede af disse klimasamarbejder er følgende:

  • Borgmesterpagten
  • DK2020
  • Klimakommuner

Der er 81 af Danmarks i alt 98 kommuner, som deltager i et eller flere af disse klimasamarbejder. 88 af kommunerne har CO2-reduktionsmål for deres geografiske område eller for kommunen som en virksomhed.

Indsatser målrettet borgere og SMV’er

Mange af kommunerne har fokus på aktiviteter til fremme af energibesparelser for kommunens borgere og SMV’er. De mest anvendte aktiviteter for borgerne består af:

  • Borger- eller informationsmøder
  • Adfærdsændrende kampagner
  • Skriftligt materiale om energibesparelser
  • Deltagelse i kampagner/indsatser, som andre har igangsat

Læs rapporten Evaluering og erfaringsopsamling fra borgermøder i samarbejde med kommunerne

For at fremme energibesparelser hos SMV’er har visse kommuner ligeledes igangsat aktiviteter, heriblandt er de mest benyttede aktiviteter følgende:

  • Kampagner målrettet SMV’er
  • Faciliteret energitjek af virksomheder.
  • Deltagelse i kampagner, som andre har igangsat
  • Informationsmøder omkring energieffektivisering

Kommunerne blev spurgt, hvad Energistyrelsen kan gøre for at fremme energieffektivisering hos borgere og SMV’er i kommunerne, samt hvilke barrierer, der hindrer energieffektiviseringen. Her var nogle af hovedkonklusionerne følgende:

  • Økonomiske og ressourcemæssige barrierer
  • Lav interesse og/eller prioritet
  • Manglende ressourcer hos kommunerne til at løfte opgaven
  • SMV’er har behov for meget korte tilbagebetalingstider på investeringer

ESCO

ESCO er både en projekt- og finansieringsmodel, samt en betegnelse for firmaer, der arbejder med EPC (Energy Performance Contract). I ESCO-projekter er målet, at energirenoveringen tilbagebetales af de energibesparelser, som renoveringen genererer. I spørgeskemaet blev kommunerne og regionerne blandt andet spurgt til, i hvor høj grad modellen har været anvendt inden for de sidste 10-15 år og hvorvidt kommunerne og regionerne vil igangsætte nye ESCO-projekter inden for de kommende tre år.

Svarene viste, at kommunerne ser udfordringer i forhold til tryghed ved at bruge ESCO-metoden, samt mangler kendskab til modellen. Regionerne ser et større potentiale i ESCO-projekter, især til energirenovering af hospitaler.

Rapporter om olie- og gasfyrede kommunale og regionale bygninger 

Kortlægning af olie- og gasfyr i kommunale og regionale bygninger
Bilag til analysen

Rapporten kortlægger de olie- og gasfyrede kommunale og regionale bygninger samt gevinster ved udfasning af de kortlagte fyr. 

Energirenoveringsraten og rentable energirenoveringer

Rapporten er en vurdering af potentialet for rentable energiforbedringer i kommunale bygninger herunder den nuværende energirenoveringsrate. Med udgangspunkt i energimærkningsdata vurderes gevinsterne ved realisering af potentialerne.