Energieffektivisering i den offentlige sektor

Offentlige organer er omfattet af renoveringskravet. Offentlige organer er staten, regionerne og kommunerne og deres underordnede enheder. Dvs. ministerier, styrelser og kommunale forvaltninger mv. Enheder, hvor den øverste ledelse udgøres af en bestyrelse, omfattes ikke pba. af det selvstændige ansvar, en bestyrelse er underlagt. Hvis enheden efter lov har fået tillagt bemyndigelse til at træffe afgørelse på vegne af staten, regionerne og kommunerne vil enheden dog være omfattet af renoveringskravet. Desuden er enheder, som udøver kommerciel eller industriel karakter, ikke omfattet. Det betyder, at bl.a. menigheder, selvejende institutioner, statsligt ejede virksomheder, universiteter, almene boligselskaber og forsyningsselskaber ikke er omfattet af renoveringskravet.

Den samlede bygningsmasse udgøres af de bygninger, som staten, regionerne og kommunerne (offentlige organer) ejede pr. 1. 1. 2024, og hvor bygningerne er over 250 m². Bygningens energimæssige ydeevne skal pr. 1. 1. 2024 have været under niveauet for næsten energineutrale bygninger (NZEB), dvs. bygninger svarende til energimærke C‑G. Derudover skal bygningen også være opvarmet eller nedkølet, dvs. at der er blevet forbrugt energi til opvarmning eller nedkøling af den.

Bygninger uden krav til energimærke, såsom fredede bygninger er også omfattet. Bygninger uden et gyldigt energimærke er også omfattet kravet.

Energistyrelsen har opgjort det samlede areal af bygningsmassen, der omfattes af forpligtelsen, til ca. 27,9 mio. m².

Nej. Udpegning sker på baggrund af bygningens energimærkning. Man kan derfor ikke udpege dele af en bygning. Det betyder dog ikke, at renoveringsarbejdet skal omfatte hele bygningen – i den konkrete renovering kan man fokusere på specifikke dele af bygningen (fx en etage, en facade eller et teknisk anlæg), så længe renovering af disse dele senest i 2040 gør, at bygningen kan leve op til mindst energimærke B, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 4.

Udpegningsværktøjet i Energi- og Bygningsanalysen anvender data fra bl.a. energimærkedatabasen og BBR. Bygninger, der kan udpeges, skal findes i BBR med ejerforholdskoderne 50, 60, 70 eller 80, have et samlet areal på over 250 m² (summen af BBR felterne byg.039 og byg.040). Bygningerne skal have et energimærke, som ikke er A eller B. Ikke-energimærkede bygninger indgår også i udpegningsværktøjet, de kan dog ikke udpeges, før de er energimærkede. Varmeinstallation skal være udfyldt og ikke ”Ingen varmeinstallation – kode 9”. Derudover skal bygningen have bygningsstatus 6 og ejendomstype 1.

I Energi- og Bygningsanalysen kan der udpeges bygninger, som har energimærke C-G (gyldige eller udløbne). Der er indført en tidsbegrænset overgangsordning, som gør det muligt at udpege bygninger med udløbne energimærker frem til den 1. juli 2027. Efter denne dato kan bygninger med udløbne energimærker ikke længere udpeges. Manglende energimærkning skal stadig udbedres jf. gældende regler for energimærkning.

Der henvises til ”Vejledning til udpegningsfunktionen i Energi- og Bygningsanalysen” eller i ”Vejledning til bekendtgørelsen”

Spørgsmål vedr. Energi- og Bygningsanalysen skal henvendes til info@bygningsanalysen.dk. Øvrige spørgsmål til bekendtgørelsen eller vejledningen til bekendtgørelsen henvendes til ee-offentlig@ens.dk