Offentlige bygninger

Staten, regionerne og kommunerne ejer mange, forskelligartede bygninger. Det er alt lige fra slotte, kontorejendomme, hospitaler, børnehaver og universiteter til radarstationer og toiletbygninger.

Staten

Indsatsen for at reducere energiforbruget i statens bygninger viser, at staten går forrest i den grønne omstilling. I den tidligere indsats for perioden 2006-2020 mere end opfyldte staten en målsætning for reduktion af energiforbruget på 14 pct. ved at reducere energiforbruget med ca. 18 pct. frem mod 2020 (se pressemeddelelsen). I Klimaaftalen for energi og industri mv. fra 2020 blev det besluttet at videreføre energispareindsatsen i staten for perioden 2021-2030 og sætte nye mål for indsatsen.

Som en del af indsatsen for perioden 2021-2030 forpligtes ministerierne til at reducere energiforbruget med 42.480 MWh i bygninger, som er ejet og benyttet af den statslige forvaltning (departement, styrelser o.lign.). Derudover skal energiforbruget i alle øvrige bygninger, som statslige institutioner benytter, samt det øvrige energiforbrug, nedbringes med 10 pct. frem mod 2030. Foruden energiforbruget skal vandforbruget også reduceres i alle statens bygninger. For at sikre indfrielsen af energispareforpligtelserne, skal de enkelte ministerier bl.a. udarbejde og offentliggøre en energieffektivitetsplan hvert 2. år, som ligeledes skal redegøre for, hvordan ministerierne vil udfase olie- og gasfyr frem mod 2030.

De nærmere regler for indsatsen fremgår af cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, der trådte i kraft den 1. januar 2021, samt dertilhørende vejledning. Med cirkulæret gennemføres dele af Klimaaftalen fra 2020 for energi og industri m.v., og en række bestemmelser fastsat i energieffektivitetsdirektivet, bygningsdirektivet og VE-direktivet.

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

Vejledning til cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

Plan for udfasning af olie- og gasfyr i staten

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 af 25. juni 2022 var et bredt flertal i Folketinget enige om at fremlægge en plan for udfasning af den fossile opvarmning fra olie- og gasfyr i statens bygninger. Som opfølgning har der været gennemført en kortlægning af de olie- og gasfyr, der anvendes til opvarmning, og der er taget stilling til, hvornår de forventes udfaset i de statsejede bygninger og statsfinansierede selvejende institutioner. Ministerierne har været ansvarlige for at opgøre antallet af olie- og gasfyr, under ministeriets ressortområde (departementer, styrelser mv.), som blev indsendt i excel-format til Energistyrelsen i perioden april-maj 2023.

Statens plan for udfasning af olie- og gasfyr

Kortlægning over olie- og gasfyr i statens bygninger

Regioner og kommuner

Energispareindsatsen i regioner og kommuner er baseret på en frivillig indsats, men regeringen har i henhold til EU’s Energieffektiviseringsdirektiv en forpligtelse til at tilskynde kommuner og regioner til at gennemføre energieffektiviseringer af deres bygninger.

Alle kommunale og regionale bygninger er omfattet af den lovpligtige energimærkningsordning.

Som led i ovenstående forpligtelse om tilskyndelse til energibesparelser i kommuner og regioner, har Energibureauet på vegne af Energistyrelsen udarbejdet en rapport med henblik på at give et overblik over kommunerne og regionernes arbejde med klimamål og energieffektivisering. Rapporten baserede sig på spørgeskemaoplysninger og interviews. Alle regionerne og i alt har 52 kommuner svarede på det udsendte spørgeskema vedrørende mål, strategier og aktiviteter til borgere og små og mellemstore virksomheder (SMV’er). 74 kommuner har svaret på spørgeskema vedrørende bygningsdrift, energidata, energistyring og ESCO (Energy Service Company).

Læs rapporten Kommuner og regioners arbejde med klimamål og energieffektivisering

Herunder kan du læse hovedkonklusionerne fra rapporten.

Klimasamarbejder

Kommunerne har mulighed for at deltage i en række forskellige klimasamarbejder der blandt andet har fokus på diverse CO2-reduktionsmål. De mest benyttede af disse klimasamarbejder er følgende:

  • Borgmesterpagten
  • DK2020
  • Klimakommuner

Der er 81 af Danmarks i alt 98 kommuner, som deltager i et eller flere af disse klimasamarbejder. 88 af kommunerne har CO2-reduktionsmål for deres geografiske område eller for kommunen som en virksomhed.

Indsatser målrettet borgere og SMV’er

Mange af kommunerne har fokus på aktiviteter til fremme af energibesparelser for kommunens borgere og SMV’er. De mest anvendte aktiviteter for borgerne består af:

  • Borger- eller informationsmøder
  • Adfærdsændrende kampagner
  • Skriftligt materiale om energibesparelser
  • Deltagelse i kampagner/indsatser, som andre har igangsat

Læs rapporten Evaluering og erfaringsopsamling fra borgermøder i samarbejde med kommunerne.

For at fremme energibesparelser hos SMV’er har visse kommuner ligeledes igangsat aktiviteter, heriblandt er de mest benyttede aktiviteter følgende:

  • Kampagner målrettet SMV’er
  • Faciliteret energitjek af virksomheder.
  • Deltagelse i kampagner, som andre har igangsat
  • Informationsmøder omkring energieffektivisering

Kommunerne blev spurgt, hvad Energistyrelsen kan gøre for at fremme energieffektivisering hos borgere og SMV’er i kommunerne, samt hvilke barrierer, der hindrer energieffektiviseringen. Her var nogle af hovedkonklusionerne følgende:

  • Økonomiske og ressourcemæssige barrierer
  • Lav interesse og/eller prioritet
  • Manglende ressourcer hos kommunerne til at løfte opgaven
  • SMV’er har behov for meget korte tilbagebetalingstider på investeringer

ESCO

ESCO er både en projekt- og finansieringsmodel, samt en betegnelse for firmaer, der arbejder med EPC (Energy Performance Contract). I ESCO-projekter er målet, at energirenoveringen tilbagebetales af de energibesparelser, som renoveringen genererer. I spørgeskemaet blev kommunerne og regionerne blandt andet spurgt til, i hvor høj grad modellen har været anvendt inden for de sidste 10-15 år og hvorvidt kommunerne og regionerne vil igangsætte nye ESCO-projekter inden for de kommende tre år.

Svarene viste, at kommunerne ser udfordringer i forhold til tryghed ved at bruge ESCO-metoden, samt mangler kendskab til modellen. Regionerne ser et større potentiale i ESCO-projekter, især til energirenovering af hospitaler.

Rapporter om olie- og gasfyrede kommunale og regionale bygninger

Kortlægning af olie- og gasfyr i kommunale og regionale bygninger
Bilag til analysen

Rapporten kortlægger de olie- og gasfyrede kommunale og regionale bygninger samt gevinster ved udfasning af de kortlagte fyr.

Energirenoveringsraten og rentable energirenoveringer

Rapporten er en vurdering af potentialet for rentable energiforbedringer i kommunale bygninger herunder den nuværende energirenoveringsrate. Med udgangspunkt i energimærkningsdata vurderes gevinsterne ved realisering af potentialerne. 

Vejledning til metode til vurdering af princippet om energieffektivisering først

Princippet om energieffektivitet først er en grundlæggende del af EU’s energipolitik. Det betyder, at aktører altid bør overveje energieffektivisering som en mulig løsning, før der foretages investeringer i ny energiproduktion, -infrastruktur eller andre typer projekter, der vil påvirke energiforbruget væsentligt. Energistyrelsen har i samarbejde med de øvrige nordiske lande udviklet en metode, der kan understøtte denne type beslutningsprocesser. Find vejledningen til CBA metode til vurdering af anvendelse af EE1st