Energistyrelsen har foretaget en analyse af geotermianlægs konkurrencedygtighed. Analysen viser, at geotermi ikke er konkurrencedygtig med store biomassekedler og havvandsvarmepumper, der er relevante alternativer til fossil varmeproduktion i stor skala. Det skyldes særligt høje investeringsomkostninger for geotermianlæg, pga. høje boreomkostninger og store geologiske risici.
Analysen viser desuden, at samfundsøkonomikravet, kraftvarmekravet og den økonomiske regulering udgør barrierer for investeringer i geotermi til fjernvarmeproduktion. Rapporten indeholder også en analyse af den nuværende proces for tildeling af tilladelser, der viser, at det kan være en barriere for geotermi, at processen for tilladelser og processen for godkendelse af et varmeprojekt er uafhængige af hinanden.
Geotermianalysen, 2020