Du ansøger om indgåelse i ordningen på Energistyrelsens ansøgningsportal. Vi anbefaler, at du læser vores guide til ansøgning.

Energistyrelsen videresender alle afgørelser om indgåelse i ordningen til Skattestyrelsen, som derefter vil håndtere afgiftsfritagelsen.

Energistyrelsen har modtaget ansøgninger fra følgende brancher:

  • Brydning af pynte- og bygningssten, kalksten, gips, kridt og skifer
  • Fremstilling af andre fødevarer
  • Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter
  • Fremstilling af andre kemiske produkter
  • Fremstilling af andre organiske basiskemikalier
  • Fremstilling af andre uorganiske basiskemikalier
  • Fremstilling af byggematerialer af gips
  • Fremstilling af cement
  • Fremstilling af fiskemel
  • Fremstilling af flasker, drikkeglas mv.
  • Fremstilling af færdige foderblandinger til landbrugsdyr
  • Fremstilling af papir og pap
  • Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter
  • Produktion af kød- og fjerkrækødprodukter

Virksomheden skal i forbindelse med ansøgning om indgåelse i ordningen udarbejde en energigennemgang svarende til den i ISO 50001:2018 som beskrevet i §2 stk. 2-5 i BEK. Energigennemgangen skal foretages på virksomhedens overskudsvarme, herunder i processer og anlæg, der generer, opgraderer og transporterer overskudsvarmen.

Med energigennemgangen udarbejdes: Energikortlægning, screeningsliste med potentialer for energieffektiviseringer og energihandlingsplan. Se Kravsspecifikation for detaljer. Energigennemgangen kan foretages af virksomheden eller dennes rådgiver, hvorefter den skal verificeres af en uvildig ekstern ekspert eller et certificeringsorgan. Ved energigennemgangen kan virksomheden med fordel tage udgangspunkt i Energistyrelsens skabelon for energigennemgangen.

Hvis virksomheden godkendes til indgåelse i ordningen, skal virksomheden:

Løbende gennemføre de fundne energieffektiviseringstiltag med tilbagebetalingstid på op til fem år relateret til overskudsvarme, der fremgår af virksomhedens energihandlingsplan.
Opdatere energigennemgangen hvert 3. år eller 4. år, såfremt der ikke er sket væsentlige ændringer i virksomhedens energiforhold, der har indflydelse på den del af overskudsvarmen, der leveres fra virksomheden og som der opnås afgiftsfritagelse på ved tilslutning til ordningen. På baggrund af energigennemgangen opdateres virksomhedens rapport fra energigennemgang, screeningsliste og energihandlingsplan. Energigennemgangen m.v. skal gennemføres forud for den årlige verifikation.
Opdatere energigennemgangen, såfremt der er sket væsentlig ændringer i virksomhedens energiforhold, der har indflydelse på den del af overskudsvarmen, der leveres fra virksomheden og som der opnås afgiftsfritagelse på ved tilslutning til ordningen. På baggrund af energigennemgangen opdateres virksomhedens rapport fra energigennemgang, screeningsliste og energihandlingsplan. Energigennemgangen m.v. skal gennemføres forud for den årlige verifikation.
Ovenstående punkter skal verificeres hvert år af uvildig ekstern ekspert eller certificeringsorgan. Frister for årlige verifikationer m.v. vil blive meddelt af Energistyrelsen.
Se en mere detaljeret beskrivelse af forpligtelser i ordningen i Energistyrelsens kravsspecifikation.

Energigennemgange, screeningsliste og energihandlingsplan m.v. skal årligt verificeres af en uvildig ekspert eller et certificeringsorgan for at sikre, at kravene i ordningen overholdes. Første verifikation skal ske i forbindelse med indsendelse af ansøgning om at indgå i ordningen.

Verifikationerne sker med udgangspunkt i tjeklister, som findes her på hjemmesiden under sektionen ’dokumenter’.

Personer, der opfylder ordningens kompetencekrav og har gennemført Energistyrelsens kursus om ekstern verifikation, kan ansøge om at indgå i ordningen som uvildig ekspert.

Kompetencekrav, herunder krav til grunduddannelse, erhvervserfaring mv. kan findes i bekendtgørelsen til ordningen samt Energistyrelsens vejledning om ansøgning som uvildig ekspert. Interesserede finder ansøgningsskema til uvildige eksperter her.

Energistyrelsen har godkendt følgende uvildige eksperter:

Navn Virksomhed Mail Telefon
Nicolaj Rotbøl Nordisk Energirådgivning ApS nr@nordiskenergiraadgivning.dk + 45 50550264
Christian Mou CM2X Consulting ApS cm@cm2x.dk +45 51323740
Kristian Hegner Nordisk Energirådgivning ApS khh@nordiskenergiraadgivning.dk +45 50550150
Søren Draborg Teknologisk Institut sdg@teknologisk.dk +45 72202028
Kristian Bloch-Hansen Energy System ApS kh@esdk.dk +45 27596685
Harald Karlsen Harald Karlsen Rådgivning Aps hk@hkrk.dk +45 30318140
Michael Haarup Hansen CO2Solutions michael@co2solutions.dk +45 31316137
Pia Clausen NIRAS piac@niras.dk +45 53397267
Alex Lantner Lantner Consult ApS info@lantner.dk +45 29726611
Mogens Weel Weel & Sandvig mwh@weel-sandvig.dk +45 26710046
Keld Mejer Hansen OK Energy Solutions kmh@okes.dk +45 61744149
Skafti Halldórsson ProEnergi info@proenergi.dk +45 22550535
Thomas Meincke Rambøll thck@ramboll.com +45 60361709

Yderligere ansøgninger er under behandling og listen vil blive opdateret løbende.

Godkendte certificeringsorganer kan oplyses ved kontakt til DANAK.

Når en virksomhed bliver godkendt til at indgå i Energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme, kan virksomheden som udgangspunkt opnå fritagelse for overskudsvarmeafgiften for de dele af deres overskudsvarmeleverancer, som er omfattet af ordningen.

Det er den aktuelle dato for modtagelse af ansøgningen, som afgør hvornår afgiftsfritagelsen er gældende fra.

Afgiftsfritagelsen varetages af Skattestyrelsen og for spørgsmål herom kan Skattestyrelsen kontaktes.

Her kan virksomheder finde nyheder og opdateringer til ordningen.

Generelle henvendelser og ordningen, herunder spørgsmål om kravsspecifikation m.v. kan Energistyrelsen kontaktes på ​EFO@ens.dk 

For spørgsmål vedr. ansøgningsportalen kan Majbritt V. Nielsen kontaktes på: +45 33 92 68 78 eller mvn@ens.dk