Pressemeddelelser

I arkivet finder du et overblik over alle pressemeddelelser, som Energistyrelsen har udsendt. Du har også mulighed for at søge i listen.

Abonner på pressemeddelelser  

Periode

Puljen til energifællesskaber genåbner

Fra den 12. august 2024 bliver det igen muligt at søge om tilskud fra puljen til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling. Puljen indeholder i alt 4,4 mio. kr. i 2024. Energistyrelsen afholder et virtuelt informationsmøde om tilskudspuljen den 6. august 2024.

Energistyrelsen giver tilladelse til at Lolland-Falster naturgasrørledningen sættes i drift

Energistyrelsen har meddelt tilladelser til, at Energinet og Evida kan sætte Lolland-Falster rørledningen i drift på dansk søterritorium i Storstrømmen og Guldborg Sund.

Billede: Energinet.

Energistyrelsen får ansvar for ELFORSK-pulje

Tilskudspuljen ELFORSK, der har til formål at fremme effektiv og fleksibel energianvendelse, har de seneste år været administreret i et samarbejde mellem Energistyrelsen og Green Power Denmark. Ansvaret for administration af puljen overgår nu til Energistyrelsen.

Energistyrelsen åbner høring om milliardpulje til CO₂-fangst og -lagring

Udbuddet af den nye CCS-pulje på 28 mia. kroner over 16 år sættes nu i gang med offentliggørelse af høringsmaterialet. Fangst og lagring af CO₂ regnes for afgørende for opfyldelse af Danmarks klimamål

Høring af ændret bekendtgørelse om investeringsstøtte til forsøgsvindmøller på land

Energistyrelsen har den 19. juni 2024 sendt ændring af bekendtgørelse om investeringsstøtte til forsøgsvindmøller på land i offentlig høring. Frist for høringssvar er 2. august.

Nye regler skal fremskynde tilladelser til VE-anlæg

Den 1. juli 2024 træder nye regler i kraft om tilladelser til VE-anlæg. Reglerne skal gøre det hurtigere og enklere at få de nødvendige tilladelser til VE-anlæg og skal dermed være et bidrag til at fremskynde udbygningen af vedvarende energi.

Faldende brændselsforbrug til el og fjernvarme

Energiproducenttællingen for 2023 viser et fald i forbruget af brændsler til el og fjernvarme. Det er først og fremmest kulforbruget, der er faldet. En stigende del af produktionen leveres af brændselsfrie energikilder.

Illustration: En stigende del af produktionen af el og fjernvarme leveres af brændselsfrie energikilder.

Energiklagenævnet har truffet afgørelse i tre klager under åben dør-ordningen

Energistyrelsen har modtaget Energiklagenævnets afgørelser i de tre klager over Energistyrelsens afslag på forundersøgelsestilladelse under åben dør-ordningen.

ELFORSK: 12 millioner kroner til grønne digitaliseringsprojekter

Tre projekter, der skal være med til at effektivisere energisystemet gennem digitalisering og sektorkobling, har netop modtaget tilsagn om støtte fra ELFORSK-programmet. De tre projekter får tilsammen tilskud på knap 12 millioner kroner.

Tre projekter får tilsammen tilskud på knap 12 millioner kroner fra ELFORSK-programmet. Illustration: Colourbox

Energistyrelsen inviterer borgere til online-orienteringsmøde om CO₂-lagring på land

Den 27. juni kl. 17.30 holder Energistyrelsen orienteringsmøde om lagring af CO₂ i undergrunden på land. Der er netop givet tilladelse til nærmere efterforskning af projekter tre steder i Danmark.