EUDP indkalder: Søg om støtte til nye energiteknologiske løsninger
Nu kan der igen søges om tilskud til innovative energiprojekter under Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Denne gang åbnes der også op for ansøgninger til Green Labs DK, Nordsøpuljen og internationale samarbejder under IEA og CETPartnership. EUDP’s ansøgningsfrist er d. 4. september 2023 kl. 12:00.
Statens plan for udfasning af olie- og gasfyr i statslige bygninger er foran den generelle udvikling
Planen for udfasning af olie- og gasfyr i statslige bygninger skal vise vejen mod en fremtid uden fossil opvarmning. Udfasningsplanen viser, at staten går foran den generelle udvikling i udfasning af olie- og gasfyr i danske husholdninger, og at statens bygninger stort set vil være fri for olie- og gasfyr i 2035.
24 innovative energiprojekter får tilskud fra EUDP
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har netop givet 24 projekter tilsagn om tilskud på i alt 213 mio. kr. Pengene skal blandt andet fremme teknologier, som vil gøre vores flyrejser grønnere, vores madlavning mere energieffektiv og vores vindmøller større og billigere.
Nyt tværministerielt rejsehold skal understøtte kommuner med udbygningen af vedvarende energi på land
Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Plan- og Landdistriktsstyrelsen går sammen i nyt rejsehold for vedvarende energi. Som en central enhed i staten skal rejseholdet styrke samarbejdet mellem stat og kommuner for at understøtte indsatsen for hurtig udbygning af vedvarende energi på land.
Energistyrelsen åbner for høringer af de strategiske miljøvurderinger af CO2-lagring på land og kystnært
Energistyrelsen har udarbejdet to strategiske miljøvurderinger i forbindelse med CO2-lagring på land og kystnært, der nu sendes i offentlig høring. Samtidig afholder styrelsen en række borgermøder hvor der er mulighed for at kommentere miljøvurderingerne.
Efter historisk havvindsaftale vil Energistyrelsen invitere til markedsdialog om nye udbudsrammer
Regeringen og de øvrige partier i energiforligskredsen har indgået en aftale, der sætter rammerne for de kommende udbud af 9 GW havvind, der skal realiseres inden udgangen af 2030. Energistyrelsen arbejder på at omsætte de aftalte adgangskrav til transparente udbudsbetingelser, og næste skridt er en markedsdialog med potentielle bydere.
Fyringssæsonen er forbi: Danskernes vedholdende spareindsats på el og gas gav markante reduktioner i energiforbruget
Energistyrelsens seneste analyse af forsyningssituationen viser, at danskerne i gennemsnit reducerede deres gas- og elforbrug med henholdsvis 24 procent og 9 procent denne fyringssæson. De markante besparelser vidner om positive adfærdsændringer, der gavner forsyningen nu og efter sommer.
Energistyrelsens nyeste teknologikatalog skal understøtte analyser om fremtidens grønne transport
Energistyrelsen udgiver i dag for første gang et teknologikatalog om tung transport med fokus på lastbiler og busser. Det skal gøre det lettere at pege på de fremtidige muligheder for den tunge transport. Denne første udgave omhandler lastbiler og busser, der i fremtiden skal køre på alternativer til konventionel diesel. Kataloget indeholder derfor kapitler om henholdsvis diesel, el og brint. Senere vil andre transportmidler inden for skibsfart blive tilføjet.
Energiforbruget faldt i første kvartal af 2023
Forbruget af naturgas faldt 13,9 pct. i første kvartal af 2023, mens kulforbruget faldt 11,8 pct. sammenlignet med samme periode året før. Forbruget af vedvarende energi og olie faldt også henholdsvis 5,7 pct. og 3,9 pct.
Beregningsfejl forsinker udbetalingen af varmechecks
Energistyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har fundet fejl i de beregninger, der er anvendt i forbindelse med udsøgningen af tilskudsberettigede til varmechecken. Fejlen betyder, at en række husstande har fået udbetalt varmecheck, selvom husstandens samlede indkomst i 2020 oversteg 650.000 kr. Fejlen vil forsinke udbetalingen af ansøgninger i den supplerende ansøgningsrunde.