Tilskudsordningen til etablering af eldrevne varmepumper og solvarmeanlæg til produktion af fjernvarme åbner for ansøgninger den 1. juni 2023
Energistyrelsen åbner den 1. juni for ansøgninger til Etableringsstøttepuljen. Der blev som følge af aftalen om vinterhjælp af 23. september 2022 afsat ca. 24 millioner kroner til ansøgningsrunden i 2023. Der ændres ikke på kriterier i forhold til ansøgningsrunden, der blev afholdt i 2022. Ansøgningsrunden er åben i perioden den 1. juni til den 31. august 2023. Der er ca. 24 millioner kroner i puljen.
Danskerne går glip af besparelse: Vi glemmer at lukke varmeanlægget om sommeren
En ny undersøgelse fra Energistyrelsen viser, at op mod 210.000 husstande ikke får sat deres varmeanlæg til sommerdrift. Dette ville ellers medføre en besparelse på 600-1700 kroner pr. husstand, hvilket i runde tal svarer til 125 millioner kroner på landsplan.
Energistyrelsen lancerer ny solcelleopgørelse over udbygningen med solceller i Danmark
Energistyrelsen lancerer onsdag den 17. maj ”Solcelleopgørelsen”, der beskriver den nuværende udbygning med solceller i Danmark. Opgørelsen viser, at der i de første tre måneder af 2023 er nettilsluttet flere nye solcelleanlæg end i hele 2021.
Udbudsrunde på CCUS-pulje er afgjort: Energistyrelsen tildeler kontrakt til Ørsteds fuldskala CCS-projekt
Energistyrelsen og Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S har forhandlet en kontrakt på plads om støtte til Danmarks første projekt med fangst, transport og lagring af CO2 (CCS) i fuld skala. Projektet vil fange og lagre 430.000 ton CO2 om året fra 2026.
Energistyrelsen offentliggør den juridiske vurdering af automatisk ja-tak-ordning til fjernvarme
Kammeradvokaten har foretaget en juridisk vurdering af en automatisk ja-tak-ordning for fjernvarme. Konklusionen er, at ordningen vil udgøre en restriktion af varernes frie bevægelighed, da fjernvarme er i konkurrence med andre VE-opvarmningskilder.
Iben Møller Søndergård bliver ny vicedirektør i Energistyrelsen med særligt fokus på tilskudsadministration og digitalisering
Energistyrelsen udvider sin direktion fra fem til seks medlemmer og tilføjer Iben Møller Søndergård til direktionen pr. 7. august. Iben kommer fra en stilling som Senior Manager i konsulenthuset Deloitte.
Danmark og Sverige indgår solidaritetsaftale om gas: Vi kan ikke håndtere energikrisen alene
Energisamarbejde i EU og Norden er nøglen til at komme godt ud af energikrisen. I dag underskrev generaldirektør for den svenske Energimyndigheten, Robert Andrén, og Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw, en aftale om solidaritet for gasforsyning mellem Danmark og Sverige.
Danskernes energiforbrug daler: Syv ud af ti sparer på energien
Energikrisen har fået danskerne over en bred kam til at tage affære: Hele 70 procent af danskerne fortæller, at de har sænket deres energiforbrug gennem det seneste år. Det viser ny undersøgelse fra Energistyrelsen. Fire ud af fem danskere fortæller, at de agter at gøre deres tillærte sparevaner til en del af deres livsstil ved fortsat at spare på energien.
Energistyrelsen sender miljøkonsekvensrapport for sløjfning af brønde i Ravn-feltet i høring
Miljøkonsekvensrapporten for sløjfning af brøndene A1 og A2 i Ravn-feltet i Nordsøen er nu tilgængelig for offentligheden, og der kan indgives kommentarer til og med den 26. juni 2023.
Nu er det muligt at søge om etablering af direkte linjer
Folketinget har vedtaget en revideret elforsyningslov, der muliggør direkte linjer. Det er derfor nu muligt at ansøge om tilladelse til etablering af direkte linjer hos Energistyrelsen.