Etablering og drift af solcelleanlæg på tage
Få overblik over processen for etablering og drift af solcelleanlæg på tage.
Guiden er både relevant for dig, der er kommende opstiller eller nuværende ejer af solcelleanlæg på tage.
I hvert trin beskriver vi:
- hvilke tilladelser du skal søge.
- hvordan du søger tilladelserne.
- hvor det er muligt at få mere information/vejledning.
-
1. Indledende overvejelser
Hvis du vil etablere solcelleanlæg på tage, anbefaler vi, at du overvejer regler, elafgift og nettilslutning grundigt på forhånd.
Du bør altid kontakte kommunen, inden du opsætter solceller på taget. Der kan være lokalplaner, byplanvedtægter, fredninger eller tinglyste servitutter, som kan have indflydelse på adgangen til at opsætte solceller.
Der kan være regler for, hvor solceller må placeres, så der tages højde for områdets visuelle udtryk. Opsætning af solceller vil fx. kunne kræve en dispensation fra kommunen, hvis opsætningen ikke er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om tagmateriale.
Derudover skal du være opmærksom på, at der er en række nabohensyn, som du skal tage hensyn til. Det kan være højde og afstandskrav fra naboejendomme, som er fastsat i bygningsreglementet , der kan medføre et krav om byggetilladelse.
Bemærk, at hvis lokalplaner fx fastsætter bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse eller bebyggelsens udformning, kan det kun ændres med tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Regler
Overvejelser om solcelleanlæg
Når du skal vælge et solcelleanlæg, bør du undersøge, om ejendommen får nok sol på taget til, at et solanlæg kan betale sig. Særligt syd-, øst- og vestvendte tage er velegnede til solanlæg. Desuden bør du sikre dig, at arealet er mere eller mindre skyggefrit, så solindstrålingen ikke hindres af skorstene, træer eller andre bygninger.
Du bør også overveje størrelsen på solcelleanlægget. Størrelsen afhænger fx af, hvad tagkonstruktionen kan holde til og hvor meget plads, der er til rådighed. Derudover skal du tænke over, hvor stort elforbruget er, og hvordan forbrugsmønsteret ser ud. Det kan bedst betale sig at have et solcelleanlæg, der producerer strøm, der bruges til at dække dit eget elforbrug.
Du kan få rådgivning om solindstråling på dit tag, samt hvilken størrelse af solceller, der vil være hensigtsmæssig for dig hos en privat energirådgiver eller hos installatøren.
Læs mere om solindstråling på dit tag
VE-Ordninger og nabohensyn
Solcelleanlæg på tage er i udgangspunktet ikke omfattet af VE-ordningerne. Men solcelleanlæg opstillet på tage af bygninger eller integreret i bygninger, hvor bygningen alene er opført med henblik på opsætning af solceller, omfattet af VE-ordningernes fire ordninger:
- Værditabsordningen
- Salgsoptionsordningen
- VE-bonusordningen
- Grøn pulje
Vejledning
Regler
Elafgift
Elektricitet produceret af et solcelleanlæg, er undtaget elafgift. Det kræver dog, at elektriciteten forbruges direkte af dig som elproducent.
Det samme gælder, hvis elektriciteten forbruges direkte af en lejer i en udlejningsejendom. Men det kræver, at anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten. For yderligere information omkring muligheden for at opnå afgiftsfritagelse henvises til Skats juridiske vejledning her.
Regler
Vejledning
Læs Skats vejledning om at opnå afgiftsfritagelse
Tilslutning til elnettet
Elproduktionsanlæg kan kun tilsluttes det kollektive elforsyningsnet efter aftale med net- eller transmissionsvirksomheden. Distributionsnettet varetages og ejes af netvirksomhederne. Du skal derfor rette henvendelse til din netvirksomhed inden opstilling af solceller.
Mindre tagbaserede anlæg kan typisk tilsluttes i egen forbrugsinstallation. Der er en række kriterier for at kunne tilslutte et solcelleanlæg i egen forbrugsinstallation via en intern elektricitetsforbindelse. Dem kan du læse i bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser.
En intern elektricitetsforbindelse er et elkabel, som har til formål at forbinde en elkundes eget produktionsanlæg (solcelleanlæg) med egen forbrugsinstallation, således at elkunden har mulighed for at forbruge den egenproducerede elektricitet.
Hvis et solcelleanlæg ikke kan tilsluttes i egen forbrugsinstallation, kan det tilsluttes direkte til det kollektive net. Afgørelser om hvorvidt solcelleanlæg kan installeres i egen forbrugsinstallation træffes af netvirksomheden i forbindelse med nettilslutningen af anlægget.
Kommuner og regioner
Kommunerne og regioner kan som alle andre opsætte solcelleanlæg. Aktiviteterne skal som udgangspunkt udskilles i et særskilt selskab.
Vejledninger
Læs om spørgsmål og svar om offentlige solenergi
Læs vejledning om reglerne om egetforbrug af el fra kommunale og regionale anlæg
Læs FAQ'en om interne elektricitetsforbindelser
Læs FAQ'en om støtte til vedvarende energi
Regler
Læs Bekendtgørelse om VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber
-
2. Tilladelsesproces
I forbindelse med etableringen af et solcelleanlæg skal du i nogle tilfælde søge om tilladelser. Myndighedernes sagsbehandling er omfattet af en tidsfrist i forhold til tilladelserne.
Hvis dit anlæg er tagmonteret, er tilladelserne ofte ikke nødvendige. Deruover er bygningsintegrerede og tagmonterede solceller og solpaneler undtaget fra krav om screening og tilladelse efter miljøvurderingsreglerne.
Myndighedernes behandling af tilladelserne kan være omfattet af forskellige tidsfrister.
For installation af solenergiudstyr, herunder solceller på tage, gælder som udgangspunkt en frist på tre måneder for myndighedernes sagsbehandling.
For opstilling af solceller på tage med en kapacitet på 100 kW eller derunder gælder det, at hvis man ikke har fået et svar fra myndighederne inden for en måned i forbindelse med tilladelsesprocessen, betragtes tilladelsen som givet. Et svar fra den relevante myndighed kan enten være en tilladelse, et afslag på tilladelse eller et svar om, at ansøgningen ikke er fyldestgørende.
Byggetilladelse
Der kan være krav om en byggetilladelse, når du skal opsætte solceller på tage. Det er kommunen, der vurderer, om anlægget kræver byggetilladelse.
Hvis et solcelleanlæg kræver byggetilladelse, skal du ansøge kommunen om den.
Kommunen inddrager en række informationer om anlæggets udformning og placering i sin vurdering. Byggetilladelsen kan kun gives, hvis projektet ikke strider mod anden lovgivning eller hvis de nødvendige dispensationer indhentes.
Du søger byggetilladelsen via Byg og Miljø. Herefter vil kommunen behandle ansøgningen.
Fredede områder eller bygninger
Det kræver tilladelse fra Slots – og Kulturstyrelsen at opsætte solceller på taget af fredet bygninger. Det er altid en konkret vurdering, om solceller kan tillades.
Det er Slots- og Kulturstyrelsens praksis kun at tillade opsætning af solceller, hvis anlægget ikke skæmmer bygningen og kan monteres uden at skade tagkonstruktionen.
Søg tilladelse til solceller på fredede bygninger
En ejendom, inklusiv bygninger, kan være omfattet af særlige regler, hvis den er beliggende i et fredet område. Du kan søge dispensation via kommunen, der er tilsynsmyndighed for fredninger. Kommunen kan vurdere om et solcelleanlæg kræver dispensation fra Fredningsnævnet.
Ansøg om dispensation via Fredningsnævnet
Øvrige tilladelser eller dispensationer
Ud over de typisk relevante tilladelser, som er omfattet af en samlet tidsfrist, kan der behov for supplerende tilladelser og dispensationer afhængig af projektets beliggenhed eller omgivelser.
Disse og andre mulige tilladelser og dispensationer er ikke omfattet af den samlede tidsfrist. Du kan læse mere om nogle af disse tilladelser eller i dispensationer i nedenstående.
Der kan være andre forhold, der kan have betydning for opsætningen, fx:
- Strandbeskyttelseslinjen
- Sø-beskyttelseslinjen
- Å-beskyttelseslinjen
- Kirkebyggelinjen (hvis bygningen er over 8,5 meter)
- Fortidsmindebeskyttelseslinjen
- Skovbyggelinjen
- Natura 2000 områder
- Større/vigtige trækruter eller fuglelokaliteter ifm. fuglebeskyttelsesdirektivet.
Dispensation vedrørende Strandbeskyttelseslinjen søges via Kystdirektoratet. I forhold til tilladelser eller dispensationer vedrørende de øvrige beskyttelser, kan der rettes henvendelse til kommunen.
Søg dispensation via Kystdirektoratet
Vejledning
Læs om byggesagsbehandling efter BR18
Regler
Læs bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen
-
3. Installation
Når dit solcelleanlæg skal installeres, bør du anvende en godkendt installatør eller montørvirksomhed.
Når dit solcelleanlæg skal installeres, bør du anvende en autoriseret installatør eller montørvirksomhed, der har erfaring med vedvarende energianlæg, og overholde alle sikkerhedsmæssige krav.
Fast tilslutning af et solcelleanlæg til den elektriske installation er autorisationskrævende arbejde.
Du kan læse mere i Sikkerhedsstyrelsens vejledninger om solcelleinstallationer.
Vejledning
Se listen over VE-godkendte virksomheder
Læs vejledningen om solcelleinstallationer
Regler
Læs bekendtgørelse om VE-egenforbrugere
Læs bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser
Læs bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.
-
4. Tekniske krav for tilslutning
Dit produktionsanlæg skal overholde en række tekniske krav for at blive tilsluttet til distributionsnettet. På den måde sikres en høj kvalitet i leveringen af elektricitet.
Green Power Denmark har lavet vejledninger, der samler alle danske krav for nettilslutning af produktionsanlæg i distributionsnettet.
Se vejledningerne hos Green Power Denmark
For små energilagerenheder og produktionsenheder op til 1 MW har Green Power Denmark lavet positivlister over energilagerenheder, produktionsenheder og invertere, som Green Power Denmark har vurderet til at overholde de tekniske betingelser, der skal opfyldes for at blive tilsluttet distributionsnettet.
Vi gør opmørksomme på, at der i bekendtgørelse om VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen gælder en fristregel for netvirksomheden i § 15.
Senest 30 dage efter modtagelsen af en fuldstændig underretning om nettilslutning af solcelleanlæg med en samlet kapacitet, der er lig med eller mindre end 10,8 kW, skal netvirksomheden give dig som anmoder besked. I den besked fremgår det om anlægget kan tilsluttes umiddelbart i forbrugsinstallationen uden yderligere tekniske undersøgelser i forhold til sikkerhedsmæssige betænkeligheder eller systemkomponenters tekniske inkompatibilitet.
Regler
Læs kommissionens Forordning (EU) 2016/631 – Requirements for Generators (RfG)
-
5. Ibrugtagning
Hvis dit projekt krævede en byggetilladelse, så kræver det som udgangspunkt også en ibrugtagningstilladelse fra kommunen. Et byggeri må altså ikke tages i brug, før der er givet tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Som udgangspunkt kræver projekter, som har fået en byggetilladelse, også en ibrugtagningstilladelse fra kommunen. Et byggearbejde må altså ikke tages i brug, før der er givet tilladelse hertil fra kommunalbestyrelsen.
Vejledning
Læs om byggesagsbehandling og spørgsmål/svar vedr. VE-anlæg efter BR18
Regler
-
6. Vedligeholdelse
Når dit solcelleanlæg er i drift, skal du huske at forholde dig til vedligeholdelse og afregning.
Drift
Der er ingen officielle krav til vedligeholdelse af solceller på taget. Det er dog en god idé at være opmærksom på fx at rengøre solcellerne og tjekke inverteren, så man får det optimale ud af anlægget.
Læs mere om vedligeholdelse af solceller
Afregning
Når du har installeret solceller på taget, skal der ske en afregning af den el, du leverer til det kollektive net.
Hvis du opstiller et nyt solcelleanlæg, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, kan elektriciteten bruges i forbrugsinstallation inden den leveres til det kollektive net. Al produktion, der ikke forbruges direkte hos egenproducenten, sælges til det kollektive net til den pris, du kan få hos din produktionslleverandør. Det kaldes ’øjebliksafregning’.
Hvis du overtager et hus med solceller på taget, så overtager du ofte også den måde, anlægget afregnes på. Det har betydning, da der tidligere har været andre afregningsmodeller.
Læs om ændring af eksisterende anlæg.
Ved installation af solceller skal anlægget anmeldes til den lokale netvirksomhed. Det skal også oprettes i stamdataregisteret. Det er den autoriserede elinstallatør, der anmelder anlægget til stamdataregistret via det lokale netselskab.
Netvirksomheden sørger for, at anlægget kan tilsluttes det kollektive elnet.
Læs, hvilket netselskab, der driver distributionsnettet i dit område
Den del af anlæggets produktion, som ikke forbruges direkte, og som dermed leveres til det kollektive elnet, skal balanceres. Som ejer af et elproducerende anlæg, skal du indgå aftale med en produktionselleverandør eller balanceansvarlig aktør, der også betaler for den elektricitet, dit anlæg leverer til det kollektive net. Mange forbrugselleverandører tilbyder også at være produktionselleverandør, men man behøver ikke at bruge sin egen forbrugselleverandør. Det anbefales, at man undersøger og sammenligner aftaler, som de forskellige virksomheder tilbyder.
Se listen over produktionselleverandøre eller balanceansvarlige aktører
Den overskydende produktion bliver solgt til den pris, der er aftalt. Hvis ikke der indgås aftale omkring balanceringen, vil Energinet varetage balanceansvaret og håndtere salget af den overskydende produktion efter reglerne i systemansvarsbekendtgørelsen. I disse tilfælde vil du som anlægsejer ikke kunne gøre krav på indtægter for salg af elproduktionen, og du kan blive pålagt at betale de nødvendige og rimelige omkostninger, som Energinet afholder i forbindelse med balanceansvaret.
-
7. Nedtagning
Vi anbefaler, at du undersøger reglerne, når du skal nedtage dine solceller. Der kan gælde særlige regler for den proces.
Der kan gælde særlige regler for nedtagning af solcelleanlægget. Har du fået byggetilladelse til solcelleanlægget, kan der være krav om nedrivningstilladelse. Vi anbefaler, at du kontakter kommunen.
Ofte er det i lokalplanen eller landzonetilladelsen angivet som et vilkår, at solcelleanlæggene skal være nedtaget senest ét år efter endt drift. Tilladelse til nedrivning søges via Byg og Miljø.
Ansøg om tilladelse til nedrivning
Regler
Vejledning
Sådan opstiller du et vedvarende energianlæg
Læs, hvordan du opstiller og idriftsætter et vedvarende energianlæg på land eller vand.
Sådan opstiller du solceller
Læs, hvordan du etablerer og idriftsætter større solcelleanlæg på terræn.
Solenergi
Læs mere om solenergiens rolle i den grønne omstilling i Danmark