Myter og fakta om CCS

Den mest udbredte og modne teknologi til fangst af CO₂ er såkaldt udvaskning, hvor man ”vasker” CO₂ fra skorstensrøg med en kemisk væske kaldet amin, som binder CO₂’en til sig. Væsken med den bundne CO₂ opvarmes derefter op til ca. 120 grader, hvorved den rene CO₂ frigives som gasser, der kan samles op.

Når CO₂’en er blevet udvasket og adskilt fra røgen, vil den typisk blive afkølet og komprimeret, så den bliver flydende og dermed lettere kan transporteres via rør, tankvogn og/eller skib til et velegnet lager i undergrunden. CO₂’ens flydende form betyder, at den lettere kan fragtes.

Grafisk illustration: CCS-værdikædens sammenspil

1. I første led af værdikæden (markeret med tallet 1) indfanges CO₂ ved at filtrere røggassen fra CO₂-kilder såsom energiintensive industrianlæg, affaldsforbrændingsanlæg, el- og fjernvarmeværker og biogasanlæg.
2. I det andet led af værdikæden (markeret med tallet 2) komprimeres og transporteres CO₂’en via en rørledning eller skib til et egnet reservoir (lager).
3. I det tredje led af værdikæden (markeret med tallet 3)  pumpes CO₂’en ned i reservoiret (lageret), indtil det er fyldt.

Der eksisterer en række andre CO₂-fangstteknologier, der er knap så udbredte. Dem kan du læse mere om på siden Om CCS under fold-ud-menuen Hvordan fanger man CO₂? eller i vores teknologikatalog om CCS.

I det hele taget går den teknologiske udvikling på CCS-området hurtigt. Ud over forskning i nye metoder og mere effektive løsninger til at fange og lagre CO₂, er der også meget udvikling i gang om, hvordan CO₂’en kan anvendes til andre nyttige formål.

Industrianlæg

Ved hjælp af CCS kan man blandt andet nedbringe CO₂- udledninger de steder i industrien, hvor elektrificering af processerne endnu ikke kan lade sig gøre, og hvor der sker såkaldte procesrelaterede udledninger, fx i forbindelse med at ved at CO₂ frigives, i forbindelse med at kalk brændes til cement.

Affaldsforbrændingsanlæg

Et sted, hvor det kan give mening at anvende CCS, er på affaldsforbrændingsanlæg. På trods af ambitioner om øget affaldsgenanvendelse i fremtiden forventes det, at der fortsat vil ske bortskaffelse af affald ved forbrænding, hvilket vil udlede CO₂ til atmosfæren.

Kraftvarmeværker og biogasanlæg

Biomassefyrede kraftvarmeværker og biogasanlæg er andre potentielle CO₂- kilder, hvor CCS kan anvendes til at fange den biogene CO₂, der udledes ved afbrænding af biomasse, såsom træ, pap og papir til energiproduktion eller ved opgradering af rå biogas til naturgaskvalitet.

BECCS

BECCS (Bioenergy with Carbon Capture and Storage) betegner en proces, hvor der opsamles og geologisk lagres CO₂ fra biomasse. Bæredygtig biomasse anses for at være CO₂-neutral i sin udnyttelse på sigt, når der fx sker genplantning af træ, der afbrændes til energiformål. Det skyldes, at den genplantede træ optager CO₂ fra atmosfæren under sin vækst. Normalt frigives CO₂ igen til atmosfæren, når biomassen afbrændes eller planterne rådner. Ved brug af BECCS vil denne CO₂, som biomassen har optaget under sin vækst, tværtimod ikke udledes til atmosfæren, men lagres permanent i undergrunden. Samlet set leder BECCS derfor til negative udledninger.

Direct Air Capture

Det er muligt at fange CO₂ direkte fra atmosfæren. Dette kaldes Direct Air Capture (DAC) og kombineret med permanent lagring i undergrunden kan det på sigt blive en vigtig teknologi for at opnå tilstrækkeligt med negative emissioner. For nuværende er teknologien energikrævende og dyr, men rummer store potentialer for at kunne nedbringe atmosfærens CO₂-indhold.

Anvendelse af CO₂ (CCU)

Fangst af CO₂ med henblik på anvendelse kaldes Carbon Capture and Utilization (CCU). Indfanget CO₂ kan bl.a. anvendes i produktionen af plastmaterialer og kulstofholdige PtX-brændsler såsom e-metanol og jetfuel samt e-metanisering. CCUS er en fælles betegnelse for fangst af CO₂ med henblik på enten geologisk lagring eller anvendelse.

I Danmark er der iværksæt flere sideløbende indsatser, som har til formål at begrænse mængden af CO₂ i atmosfæren og sikre efterlevelse af målene i Danmarks klimalov. Indsatserne fokuserer hovedsageligt på energieffektivisering og omlægning fra fossile energikilder til vedvarende energi. Selv hvis de høje danske ambitioner på disse områder bliver indfriet, vil der fortsat være nogle udledninger, som vi ikke kan gøre noget ved uden at fange CO₂ og lagre den i undergrunden. Det kan eksempel være CO₂ fra brænding af kalk til cement og CO₂ fra affaldsforbrænding. Og det er særligt i disse sektorer, at CCS er tiltænkt at spille en rolle.

Desuden giver CCS mulighed for at skabe såkaldte negative udledninger, som er nødvendige, hvis vi skal nå Paris-aftalens mål om stabilisering af de globale temperaturer og samtidig nå regeringens mål om 110% CO₂-reduktioner i 2050. Negative udledninger opstår blandt andet, når vi fanger og lagrer den CO₂, der er i røgen fra biomassefyrende kraftvarmeanlæg, fordi planterne som afbrændes jo oprindeligt har optaget CO₂ fra luften. CCS kan derfor gøre en stor forskel i forhold til at bekæmpe CO₂-udledninger, som vi ellers ikke kunne gøre noget ved og til at fjerne CO₂ fra atmosfæren.

Virksomheder, som er omfattet af EU's kvoteordning og/eller er omfattet af den kommende, danske CO₂-afgift, kan spare disse afgifter ved at fange og lagre CO₂’en i stedet for at udlede den til atmosfæren.

Kvoteomfattede virksomheder skal senest 31. marts hvert år indrapportere deres udledning af drivhusgasser til Energistyrelsen.

Virksomheder, der udleder biogent CO₂, er ikke omfattet EU's kvoteordning. Udledere af biogent CO₂ kan i stedet sælge klimakreditter for at dække deres omkostninger til fangst og lagring af CO₂. Andre virksomheder kan ved køb af sådanne kreditter kompensere for deres klimaaftryk.

Samlet set udgør sparede kvoter og afgifter ved fangst og lagring af CO₂ sammen med et evt. salg af klimakreditter indtægterne ved CCS.

Den danske undergrund er en af dem, der egner sig bedst til CO₂-lagring i hele Europa. Her er der nemlig udbredte sandstenslag med tætte lerlag ovenover, som forhindrer CO₂’en i at sive op til jordoverfladen.

Inden der gives tilladelse til lagring af CO₂ i et givent område er det et lovkrav, at der udføres grundige undersøgelser af geologi, geografi og miljø. Det gør man bl.a. gennem såkaldte seismiske undersøgelser, der sikrer kendskab til forholdene i undergrunden og geografien i området.

Der findes en lang række overvågningsværktøjer, der kan anvendes og vil blive anvendt for at sikre forsvarlig lagring af CO₂.

Eksempelvis er det afgørende, at lageret bliver placeret i et område med lav tektonisk aktivitet og i dybe lag i undergrunden bestående af uigennemtrængelige bjergarter, der er i stand til at modstå stor trykpåvirkning, og et tæt lag lersten ovenover. Af hensyn til sikkerhed, skal de ansvarlige selskaber i hele driftsperioden og efter lukning af et CO₂-lager overvåge, hvordan CO₂’en har placeret sig i undergrunden. Energistyrelsen fører tilsyn med, at overvågningen foregår lever op til kravene. 

Der er i februar 2023 meddelt tre tilladelser i den vestlige del af Nordsøen med henblik på CO₂-lagring.

Derudover er otte steder indtil videre blevet udpeget og undersøgt nærmere af GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), tre til havs og fem på land. Den uafhængige forskningsinstitutions opgave har været at sikre sig, at der henholdsvis er kapacitet nok, at den geologiske struktur har den rette form, og at det forseglende lag ovenover er tykt nok, så lagringen kan foregå sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt.

I december 2023 åbnede udbuddet for fem områder på land, hvor der kunne søges om tilladelse til efterforskning med henblik på lagring af CO₂. Her kun private operatører byde ind på enerettighederne til at efterforske et område.

Hvis et område viser sig egnet og lever op til kravene, kan der ansøges om at etablere og drive lager. Lagringen af CO₂ skal ske under hensyntagen til omgivelserne, og en af de vigtige opgaver, som operatørerne påtager sig, er at sikre, at CO₂'en ikke siver op til overfladen eller forurener grundvandet. Selve lageret skal være i mindst 800 meters dybde, så der er tykke geologiske formationer mellem den lagrede CO₂ og det dybeste grundvand, som typisk er på 100 meters dybde.

Den 15. august 2022 åbnede Energistyrelsen for første gang et udbud af tilladelser til efterforskning af undergrunden i Nordsøen med henblik på geologisk lagring af CO₂.

I disse områder i Nordsøen foretages i øjeblikket undersøgelser for at afgøre, om der er egnede geologiske strukturer til stede, hvor der kan lagres CO₂. Såfremt der påvises sådanne strukturer, samt at lagring kan foregå sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, har den efterforskende virksomhed fortrinsret til at anvende strukturen til at lagre CO₂.

Derudover åbnede Energistyrelsen i december 2023 for ansøgninger til fem områder på land, hvor interesserede operatører kunne søge om tilladelse til at undersøge potentialet for lagring af CO₂.

Det er Energistyrelsens opgave at vurdere ansøgningerne, herunder ansøgernes efterforskningsprogram, og vinderne af udbuddet for de enkelte områder blev offentliggjort i juni 2024.

Resultatet af udbuddet kan ses her.

Først efter en endt efterforskningsfase, der kan vare i op til 6 år (og med mulighed for forlængelse op til 10 år), hvor det blandt andet skal påvises, at lagring kan foregå sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, kan der efterfølgende meddeles tilladelse til at gå videre med lagringsprojektet.

I de områder, som bliver endeligt udpeget til at lagre CO₂, vil der blive etableret anlæg på overfladen.

Det er også muligt, at CO₂’en skal transporteres hen til anlægget ved hjælp af rørledninger, lastbiler, skib eller tog, som også vil være synligt for naboerne til anlægget. Endelig vil der være transport fra tunge køretøjer i forbindelse med selve etableringen af anlægget, som dog kun vil være til gene i en begrænset periode, mens etableringen foregår.

Det er endnu uvist, om der bliver krav til afskærmende beplantning rundt om anlægget, som man ser ved etablering af eksempelvis solcelleparker, men det kan bestemt ikke udelukkes.

Nej. Energistyrelsen kommer kun til at tillade projekter, hvor det er sikkert og miljømæssigt forsvarligt. Som tidligere nævnt er det bestemt i undergrundsloven, at selskaberne er forpligtede til at udføre en lang række målinger, analyser og beregninger af undergrunden i de områder, hvor man ønsker at placere et CO₂-lager. Mens der bliver lagret CO₂, vil der være krav til overvågning af tryk, hvordan CO₂'en placerer sig i undergrunden med videre.

CO₂ er hverken eksplosivt eller brandfarligt, men forekommer det i meget høje koncentrationer, vil det kunne fortrænge luftens ilt og i princippet medføre kvælning for dyr og mennesker. Det forudsætter dog, at man opholder sig tæt på kilden til udslippet og ikke bevæger sig væk.

En eventuel lækage fra et CO₂-lager i undergrunden vil ikke resultere i, at store mængder CO₂ bliver frigivet på én gang, men vil i stedet foregå henover en lang periode ved langsom udsivning fra små sprækker i undergrunden. Udslip af denne type vil hurtigt blive opblandet i den atmosfæriske luft udendørs og ikke udgøre fare for mennesker og dyr. Et større udslip vil være ekstremt usandsynligt, da lageret hele tiden bliver grundigt overvåget via en række metoder og analyseværktøjer, der gør, at man hurtigt vil opdage et eventuelt læk og få det stoppet øjeblikkeligt.

Risikoen for akut udslip af CO₂ i voldsomme mængder vil udelukkende forekomme ved uheld i forbindelse med opbevaring og transport af CO₂’en på landjorden, f.eks. hvis en lastbil fyldt med CO₂ vælter og forårsager et stort udslip, eller der opstår brud på en rørledning.

Sikkerheden omkring transport og opbevaring af CO₂ er lovreguleret, så der gælder en lang række skærpede krav, der har til formål at gøre det sikkert at transportere CO₂’en. Skulle der mod forventning ske uheld med udsivning af CO₂’en på landjorden, har undersøgelser fra England af pludselige og afgrænsede udslip vist en meget lav risiko for fare for mennesker – selv hvis man befinder relativt tæt på udslippet, dvs. inden for en radius på cirka 120-300 meter.

Selvom risikoen er lav, er der stadig meget stort fokus på, at arbejds- og miljøsikkerheden er i top. I overvågninger udført i forbindelse med internationale CO₂-lagre har man set, at CO₂’en forbliver i lageret, og der er ikke konstateret uheld eller større CO₂-udslip fra nogen af de eksisterende geologiske lagre.

Læs mere om den minimale risiko for udslip i afsnittet ”Miljø- og sikkerhedsaspekter ved CCS” i fold-ud-menuen ”Hvis uheldet er ude”.

Det er yderst usandsynligt, at dette skulle ske, da de geologiske formationer, man bruger til CO₂-lagring ligger langt dybere end dem, vi indvinder grundvand fra.

På verdensplan kommer der hver måned flere og flere CCS-anlæg til, og der finder CO₂-lagring sted på alle syv kontinenter på nær Antarktis. Hovedparten af verdens i alt 19 CCS-storskalaanlæg ligger i USA, mens farvandet ud for Australiens vestkyst lægger areal til det hidtil største anlæg.

Der er flere store CCS-projekter i støbeskeen. Både Norge, Holland, Belgien og Storbritannien har således planer om at bygge storskala fangst- og lagringsanlæg.

Et eksempel på et kommende fuldskalaprojekt, som pt. er i demonstrationsfasen er Project Greensand, som lagrer CO₂ i undergrunden ved Nini-platformen i Nordsøen, som bliver sejlet fra Antwerpen. Projektets ledende partnere er INEOS og Wintershall Dea.

Selvom CCS bygger på velkendte teknologier, er der stadig brug for offentlige tilskud for at videreudvikle og udbrede CCS-teknologien i Danmark. Derfor har man politisk besluttet at uddele støttepuljer i udbudsrunder, hvilket skal sikre stabile økonomiske rammevilkår for CO2-fangst- og -lagring, så der kan leveres markante drivhusgasreduktioner frem mod 2030 og 2050.

I maj 2023 afsluttede Energistyrelsen evalueringen af de indkomne tilbud til CCUS-puljen, som blev dannet ved Klimaaftalen i 2020. På den baggrund er der blevet forhandlet en kontrakt på plads med Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S om finansiel støtte til det første projekt med fangst, transport og lagring af dansk CO2 i fuld skala. Projektet vil fange og lagre 430.000 ton CO2 om året fra 2026, hvilket svarer til udledningen fra ca. 200.000 benzindrevne personbiler.

D. 17. april 2024 blev det offentliggjort, at Energistyrelsen har tildelt kontrakt til tre selskaber; BioCirc CO2 ApS, Bioman ApS og Carbon Capture Scotland Limited, om nye CCS-projekter og dermed afsluttet NECCS-puljen, som finansierer CCS-projekter, som kan bidrage med negative emissioner. Tilsammen vil projekterne sikre fangst og lagring af 160.350 tons CO2 årligt i perioden fra 2026 til og med 2032.

I Energistyrelsen arbejder vi sammen med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om at gøre den danske CCS-strategi til virkelighed. Her er det vores opgave at skabe gode rammer for både private og statslige markedsaktører, herunder potentielle tilbudsgivere, så CCS bliver muligt i Danmark. Vi er også i gang med at designe tilskudspuljer, der skal understøtte udviklingen af CCS-teknologierne og etablere CCS-værdikæden, så udviklingen får gode vilkår i Danmark og på sigt kan foregå på markedsvilkår.

Endelig ønsker vi også at skabe gode betingelser for borgere i de områder, hvor de kommende CCS-anlæg forventes opført. I den forbindelse står vi for at informere om kommende CCS-projekter via borgermøde, oplysningskampagner og øvrige informationstiltag – det gælder for information om udrulningen af hele CCS-værdikæden, både fangst, transport og lagring

Herudover er Energistyrelsen miljømyndighed for CO₂-lagring under havet.