Pressemeddelelser

I arkivet finder du et overblik over alle pressemeddelelser, som Energistyrelsen har udsendt. Du har også mulighed for at søge i listen.

Abonnér

Periode
fra
til

Energistyrelsen udmelder prisloft for overskudsvarme for 2023

Loftet over de samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme, som en varmeforsyningsvirksomhed må indregne i priserne, ventes foreløbigt fastsat til 93 kr./GJ i 2023.

Billede: Colourbox.

Stigning i erhvervskundernes elpris i første halvår 2022

Erhvervsforbrugernes rene elpriser eksklusiv tariffer, afgifter mv. steg for alle forbrugsbånd fra andet halvår 2021 til første halvår 2022. Det viser Energistyrelsens opdaterede statistik over elpriserne for erhverv.

Billede: Lars Schmidt.

Gasprisen steg i første halvår 2022

Den gennemsnitlige gaspris steg 35,8 pct. for erhvervskunder og 93,8 pct. for husholdningerne fra andet halvår 2021 til første halvår 2022. Det viser en ny, opdateret gasprisstatistik fra Energistyrelsen.

Billedtekst: Forbrugskategorierne I1-I5 og D1-D3 afspejler det årlige gasforbrug. Se det uddybende notat.

Energistyrelsen åbner for supplerende høring af Hesselø Havvindmøllepark

Energistyrelsen åbner for en supplerende 5-ugers offentlig høring af den marine del af miljøvurderingen af planen for Hesselø Havvindmøllepark.

Energistyrelsen opfordrer danske arbejdspladser til at spare på energien

Med vinteren for døren og pressede forsyningskæder i hele Europa er det vigtigt, at de danske arbejdspladser også bidrager til at spare på energien. Sådan lyder opfordringen fra Energistyrelsen, der med en ny kampagneindsats vil gøre det nemmere for arbejdspladserne at nedbringe energiforbruget.

Energistyrelsen har modtaget to ansøgninger til Danmarks første udbud af tilladelser til lagring af CO2

Energistyrelsen igangsatte den 15. august 2022 første udbud af tilladelser af lagring af CO2 i den danske undergrund i Nordsøen. Ved ansøgningsfristens udløb har Energistyrelsen modtaget to ansøgninger.

Erhvervspuljen modtog rekordmange ansøgninger

Ved den seneste åbning af Erhvervspuljen blev der ansøgt om tilskud til 449 grønne, energibesparende projekter fra danske virksomheder.

Energistyrelsen igangsætter høring om bekendtgørelsesudkast til den supplerende ansøgningsrunde for varmechecken

I dag sender Energistyrelsen et bekendtgørelsesudkast i høring om den annoncerede opfølgende ansøgningsrunde for varmechecken. Høringssvar skal sendes til Energistyrelsen senest den 28. oktober 2022.

Energistyrelsen genbesøger sager om planlagt lukning af kulkraftværker

Regeringen vil midlertidigt udskyde lukningen af dele af tre danske kraftværker, og en række partier bakker op. På den baggrund genbesøger Energistyrelsen nu tre konkrete sager om lukning af kraftværker. Formålet er at udskyde lukninger af hensyn til elforsyningssikkerheden. Initiativet ændrer ikke på Danmarks klimamål på længere sigt.

Billede: Esbjergværket. Udlånt af Ørsted.

Klimaeffekter af gaslækager på Nord Stream 1 og Nord Stream 2

Udledningen fra de tre gaslæk på Nord Stream 1 og 2 svarer til cirka 32 procent af den årlige danske CO2-udledning.