Danmark skal i henhold til Klimaloven reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. ift. niveauet i 1990, og opnå at være et klimaneutralt samfund i senest 2050. Energistyrelsen har udarbejdet en række tekniske analyser vedr. omstillingselementer og scenarier, som belyser tekniske muligheder for opnåelse af målsætningerne.

Analyserne ligger til baggrund for Klimaprogram 2022, som udarbejdes af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement. Analyserne kan findes nedenfor.

De tekniske analyser vedr. omstillingselementer omfatter to hovednotater samt flere delnotater. Hovednotatet Tekniske reduktionspotentialer giver et overblik over de tekniske muligheder for CO2-reduktion knyttet til en række omstillingselementer, mens hovednotatet Omstillingshastighed præsenterer den teknisk mulige hastighed hvormed omstillingselementernes tekniske reduktionspotentialer kan indfries. Delnotaterne går i dybden med de enkelte omstillingselementer, herunder med antagelser og metode knyttet til vurderingen af det specifikke omstillingselements tekniske reduktionspotentiale og omstillingshastighed.

Hovednotater 

Delnotater

Øvrigt materiale
Omstillingselementet vedrørende omstilling fra animalsk produktion til planteproduktion afviger fra de øvrige ved at omhandle omlægning af selve aktiviteten fra produktion af animalske fødevarer til produktion af plantebaserede fødevarer, og er inkluderet her idet omstillingselementet spiller en væsentlig rolle i udarbejdelsen af scenarierne.

Energistyrelsen har udviklet fire scenarier, der illustrerer eksempler på opfyldelse af klimamålsætningerne om hhv. 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2030 ift. 1990 og klimaneutralitet i senest i 2050.

Som led i scenariearbejdet er der udviklet et modelværktøj, der gør det muligt at holde regnskab med alle danske drivhusgasudledninger inden for én samlet konsistent ramme. Scenarierne tager bl.a. højde for omstillingselementernes tekniske reduktionspotentialer samt sektorkoblinger og mulige tekniske løsninger ud fra et samlet systemperspektiv.

Scenarierne kort fortalt

Bio & CCS-scenarie

Bioenergi og CO2-lagring spiller en relativt stor rolle i målopfyldelsen. Negative emissionsteknologier anvendes i stort omfang til at kompensere for restudledninger frem for at reducere selve udledningerne.

El-scenarie

Høj grad af elektrificering i samfundet; herunder bl.a. høj teknologiudvikling og billiggørelse af eldrevne transportteknologier og varmepumper mv. (direkte elektrificering) samt Power-to-X-teknologier (indirekte elektrificering).

Adfærdsscenarie

Betydelige klimabevidste adfærdsændringer blandt borgere og virksomheder (transportvaner, kostvaner, energibesparelser, affaldssortering mv. og øget fokus på bæredygtighed inden for byggeri & anlæg) samt høj grad af energieffektivisering og elektrificering.

Nye markeder-scenarie

Dansk landbrug omstilles i høj grad imod at levere til de stigende internationale markeder for plantebaserede fødevarer og proteiner, hvilket medfører en markant nedgang i landbrugets husdyrhold. Samtidig sker der en yderligere omstilling inden for byggeri & anlæg (dertil også en høj grad af elektrificering, energieffektivisering og adfærdsændringer).

Resultater, metodebeskrivelse og forudsætninger for scenarierne er tilgængelige i form af notaterne nedenfor.

Resultater

Metodebeskrivelse

Forudsætninger

Klima-, energi og forsyningsministeren skal i forbindelse med klimaprogrammet vurdere, om det på grundlag af igangsatte og fremsatte klimatiltag samt forventet effekt af fx forskning, udviklingstiltag og teknologisk udvikling kan anskueliggøres, at de nationale klimamål nås. Energistyrelsen har til baggrund for Klimaprogram 2021 udarbejdet en række tekniske analyser, som kan findes nedenfor.

Forudsætninger for KP21-scenarier

Kontakt

Fuldmægtig
Mette Hasager
Mail Icon