Økonomisk regulering af vandselskaberne

Energistyrelsen deler ansvaret for vandsektoren

Energistyrelsen varetager lovgivningen om den økonomiske regulering og organisering af vandforsynings- og spildevandsselskaber. Miljø- og forsyningsaspektet i vand- og spildevandsforsyningen varetages af Miljøstyrelsen.

Alle betaler for vand

Det koster penge at levere drikkevand og rense spildevand. Derfor betaler alle, der modtager drikkevand og bagefter afleder spildevandet til kloakken vand- og spildevandstakster, så vandselskaberne kan få dækket omkostningerne. Selskabernes økonomi skal med andre ord hvile-i-sig-selv.

Hvile-i-sig-selv

Hele vandsektoren er brugerfinansieret og underlagt det såkaldte ”hvile-i-sig-selv”-princip. Det betyder, at der over en årrække skal være balance mellem vandselskabets udgifter og indtægter. Princippet indebærer, at der er fuld brugerfinansiering. Vandselskabets udgifter til etablering, drift, vedligeholdelse, administration og forrentning af lån skal med andre ord dækkes fuldt ud af bidrag fra brugerne.

Indtægtsramme regulering og krav om effektivisering

En økonomisk regulering af vandselskaber stiller krav om effektivisering af selskaberne, så forbrugerne ikke betaler mere end nødvendigt for vandet.

De største vandforsyningsselskaber og alle spildevandsforsyningsselskaber er omfattet af en række krav om effektiv drift og omkostningseffektive investeringer. I vandsektorlovgivningen er der for eksempel fastsat regler om, at selskabernes indtægter skal holde sig inden for fastsatte rammer med henblik på at sikre effektivitet og stabile priser for forbrugere og virksomheder.

Kommunalt ejede vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskaber samt private vandværker, der sælger eller behandler mere end 200.000 kubikmeter vand om året, er omfattet af Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, også kaldet vandsektorloven. I marts 2016 trådte en ny vandsektorlov i kraft.

Læs mere om reglerne for den økonomiske regulering i menupunktet "Vandsektorloven fra marts 2016" nedenfor.

Vandsektoren i tal

De selskaber, der forsyner danskerne med drikkevand og sørger for at lede spildevand væk, kaldes med en samlet betegnelse for vandsektoren.

Der er ca. 2.500 vandforsyningsselskaber i Danmark. Ca. 87 er kommunalt ejede, mens resten fortrinsvis er ejet af forbrugerne. De kommunalt ejede vandforsyningsselskaber står for ca. 70 % af den samlede produktion af drikkevand.

Ud over de fælles vandforsyningsselskaber er der ca. 50.000 små vandforsyninger, der hver forsyner mindre end 10 ejendomme. Som regel består de kun af en brønd eller en boring, og langt de fleste forsyner kun en enkelt husstand.

Der er 104 spildevandsselskaber i Danmark. De fleste spildevandsselskaber er kommunalt ejede, mens enkelte er organiseret som selvejende institutioner. De bortleder og renser svarende til ca. 98 pct. af spildevandsmængden. De sidste få procent, som ikke er tilsluttet et spildevandsselskabs kloaknet, er beliggende i landområder og har typisk egen renseløsning eller tank med tømningsløsning på privat grund.

Det store antal vandforsyningsselskaber skyldes, at der specielt i landdistrikterne har været en tradition for at etablere lokale fællesskaber i form af f.eks. et forbrugerejet vandværk.

Vandsektorloven fra marts 2016

Den 29. april 2015 blev der indgået politisk forlig om ny regulering af vandsektoren.

Forligets bærende principper er mere effektivitet i vandsektoren, understøttelse og videreudvikling af et højt niveau for miljø, service og forsyningssikkerhed, mindre bureaukrati i organisering og tilsyn samt bedre rammer for teknologiudvikling i vandsektoren. På denne baggrund er vandsektorlovens formål, at vand- og spildevandsselskaber drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige stabile priser og samtidigt understøtter innovativ udvikling, demonstration og eksport af vandteknologiløsninger.
 
Vandsektorloven fastsætter, at der foretages en økonomisk benchmarking af totalomkostningerne i selskaber, der leverer en vandmængde på over 800.000 m(også kaldet TOTEX-benchmarking). Den totaløkonomiske model indføres for at øge incitamentet for de største selskaber til at optimere den samlede virksomhed og vælge de samlet set økonomisk og ressourcemæssigt mest effektive løsninger. 

For vandselskaber med en årligt leveret vandmængde på mere end 800.000 m3 indhentes effektiviseringer ved en kombination af et årligt generelt effektiviseringskrav på driften suppleret med et generelt effektiviseringskrav for anlægsomkostningerne, som fastsættes på grundlag af produktivitetsudviklingen i andre sektorer, såfremt denne er positiv. Ineffektive selskaber over 800.000 m3 kan herudover og på baggrund af den økonomiske benchmarking få et individuelt effektiviseringskrav. 

Forsyningssekretariatet (det statslige vandtilsyn) under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemfører effektiviseringen ved at udmelde en indtægtsramme for hvert af disse selskaber. 

For kommunalt ejede vandselskaber under 800.000 m3 og for forbrugerejede vandselskaber mellem 200.000 m3 og 800.000 m3 er det årlige effektiviseringskrav fra 2017 generelt og fast, og de deltager derfor ikke i benchmarkingen.

For at skabe fleksibilitet i og mulighed for planlægning af vandselskabernes økonomi er det målet, at der efter en indfasningsperiode med et- og flerårige indtægtsrammer fra 2017 fastsættes fireårige bindende indtægtsrammer for effektive vandselskaber fra 2022 for spildevandsselskaber og 2023 for drikkevandsforsyninger. Dette giver bl.a. selskaberne mulighed for at anvende ekstraordinære effektiviseringsgevinster til f.eks. at dække underskud fra tidligere år eller opnå mål inden for rammerne af vandforsyningsloven og betalingsloven.

Forligsaftale om ny regulering af vandsektoren

Reglerne for den økonomiske regulering af vandselskaber

Hvorfor vandsektorlov?

I 2003 slog en konkurrence-redegørelse fast, at der var over 1 mia. kr. årligt at hente, hvis alle vand- og spildevandsforsyninger blev lige så effektive som de bedste i branchen. Et embedsmandsudvalg udarbejdede et idéoplæg, som blev sendt i høring, og på den baggrund blev der den 1. februar 2007 indgået forlig mellem Folketingets partier, bortset fra Det Radikale Venstre, om en aftale for en mere effektiv vandsektor. Vandsektorloven blev evalueret i 2013, og på baggrund heraf blev der den 29. april 2015 indgået en ny forligsaftale mellem samtlige af folketingets partier om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor.

Læs evalueringen her

Vandselskabers tilknyttede virksomhed

Et vandselskab må ved siden af hovedaktiviteten kun deltage i en række nærmere bestemte tilknyttede aktiviteter. Det skal ske på kommercielle vilkår for at undgå urimelig konkurrence med private virksomheder. Omfanget af aktiviteterne er reguleret af vandsektorlovens § 18 og af bekendtgørelsen om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed.

Læs mere:

Forbrugerindflydelse i vandselskaber

Der skal være forbrugerindflydelse i vandselskaber omfattet af vandsektorloven.

I de forbrugerejede eller forbrugerstyrede vandselskaber er forbrugerindflydelse sikret i forvejen, men i de kommunalt eller kommercielt ejede vandselskaber har forbrugerne ret til at vælge to medlemmer til vandselskabets bestyrelse eller et repræsentantskab, der udpeger bestyrelsesmedlemmer til vandselskabet.

I enkelte vandselskaber kan der være forhold, der betyder, at der kun skal vælges et bestyrelsesmedlem af forbrugerne. Det fremgår af bekendtgørelsen. Det enkelte vandselskab fastsætter selv de nærmere regler om, hvordan valget gennemføres. Reglerne skal være tilgængelige på vandselskabets hjemmeside.

Bestyrelsesmedlemmer i et vandselskab har samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsens rettigheder og pligter reguleres i øvrigt af selskabsloven.

Forbrugerindflydelsen er reguleret af bekendtgørelsen om forbrugerindflydelse i vandselskaber


Hvor skal jeg henvende mig?

Har du spørgsmål til kontrollen med vandforsyningen, kan du henvende dig til din kommune, som fører tilsyn med din vandforsyning.

Totaløkonomiske vurderinger hos danske vandselskaber

Totaløkonomiske vurderinger kan benyttes til at træffe mere hensigtsmæssige investeringsbeslutninger i vandsektoren. Ved totaløkonomiske vurderinger forstås en vurdering af en investerings samlede pris i hele dens levetid. Der tages højde for alle omkostninger i hele investeringens levetid, herunder drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, i stedet for udelukkende at se på anskaffelsesprisen.

Som hjælp til at udbrede vurderingsmetoden til alle vandselskaber har Energistyrelsen fået Copenhagen Economics til at udarbejde en let-tilgængelig vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber. Med vejledningen følger et regneark, som automatisk beregner den samlede omkostninger, der er forbundet med en investering. Der følger kort instruktion til, hvordan regnearket bruges sidst i vejledningen.

For vandselskaber omfattet af vandsektorloven kan anvendelse af totaløkonomiske vurderinger også være et vigtigt værktøj i den nuværende regulering, hvor der foretages benchmarking af vandselskabernes totalomkostninger (TOTEX-benchmarking).

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Regneark der beregner totaløkonomi

Rettelse til vejledningen: Renteudgifter skal ikke medtages under løbende driftsomkostninger i regnearket. Vejledning og regneark vil blive opdateret.

Energistyrelsen afholder informationsmøder om brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Tid og sted            

  • 5. februar 2018, kl. 14.30-16.00 i Skanderborg, Vandhuset, Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg
  • 20. marts 2018, kl. 14.30-16.00 i København, Energistyrelsens kantine, Amaliegade 44, 1256 København K

Tilmelding skal ske ved at sende mail til Energistyrelsen, Administrativ Support, as@ens.dk. Ved tilmeldingen oplyses navn, selskab og hvilket møde man ønsker at deltage i. Tilmelding foregår efter først-til-mølle princip. Husk at meld fra, hvis du bliver forhindret.  Læs mere om arrangementet i programmet 

På mødet den 5. februar er der mulighed for lytte med og se slides via Skype for Business. Anmodning herom sendes til acj@ens.dk. Der kan ikke garanteres for forbindelsen.

Kontaktudvalg

Til at følge udviklingen i vandsektoren er der nedsat et kontaktudvalg.

Læs kommissoriet for Kontaktudvalget (pdf)

I forbindelse med evalueringen af vandsektorloven afgav kontaktudvalget en redegørelse.:

Kontaktudvalgets redegørelse til evaluering af vandsektorloven

Bilag til kontaktudvalgets redegørelse

Ledelsessystemer i vandselskaber

Vandselskabernes fysiske anlæg er ofte omkostningstunge og har en lang levetid. De fysiske anlæg har desuden betydning for driftsomkostningerne. Hertil kommer, at der stilles kvalitetskrav til drikkevandet og krav til udledningen fra renseanlæggene. Samtidig sker der løbende en teknologisk udvikling inden for vandsektoren, som selskaberne kan udnytte til at forbedre f.eks. sikkerheden, kvaliteten, serviceniveauet eller miljøpåvirkningen. Det giver behov for, at ledelserne i vandselskaberne indfører systemer, der kan understøtte beslutninger om investeringer, reinvesteringer og vedligehold af anlæggene. Beslutningerne har betydning for vandprisen på både kortere og længere sigt. Der anvendes i andre brancher forskellige ledelsessystemer, der i tilpasset form vil kunne anvendes af vandselskaberne som støtte til beslutninger om investeringer m.v. Det gælder f.eks. Total Cost of Ownership-princippet og asset management.

Kvalitetssikring, miljø- og energiledelse på vand- og spildevandsforsyninger

Der er på vandforsyningsområdet krav om, at de almene vandforsyninger har indført et kvalitetssikringssystem. Læs mere i afsnittet "Kvalitetssikring på almene vandforsyninger" nedenfor.

Det er frivilligt for vand- og spildevandsforsyningerne at indføre miljø- og energiledelse. Ved at indføre miljøledelse kan forsyningerne mindske belastningen af det omkringliggende miljø, og ved at indføre energiledelse kan forsyningen spare energi til gavn for økonomien.

Miljøstyrelsen har udarbejdet et miljøledelsessystem, som kan anvendes af vandselskaberne. Læs mere i afsnittet "Miljøledelse og ISO 14001" nedenfor og på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Energistyrelsen har udarbejdet et energiledelsessystem, som kan anvendes af vandselskaberne. Læs mere i afsnittet "Energiledelse og ISO 500001" længere nede på denne side.

Valg af teknologi har betydning for vandselskabernes mulighed for at levere den rigtige kvalitet, mindske miljøbelastningen og spare på energien, samtidig med at vandselskaberne kan levere god service og har en effektiv drift.

Energistyrelsen er ved at udarbejde et teknologiledelsessystem, som er målrettet vandselskaberne.

Kvalitetssikring på almene vandforsyninger

Det er i dag et krav, at alle almene vandforsyninger skal indføre kvalitetssikring. Det er frivilligt for spildevandsforsyninger. Ved at indføre kvalitetssikring kan vandforsyningen mindske risikoen for forurening af drikkevandet og derved sikre drikkevandskvaliteten.

Kravene til kvalitetssikring på vandforsyningerne fremgår af kvalitetssikringsbekendtgørelsen og den tilknyttede vejledning, som varetages af Miljøstyrelsen. Læs mere vejledningen

Synergi mellem kvalitetssikring-, miljø- og energiledelsessystemer

Selvom kvalitetssikring, miljø- og energiledelse er forskellige ting, kan de kædes sammen og bruges, så forsyningen opnår flere fordele.

Alle tre systemer handler om, at ledelsen i en virksomhed indfører en systematik i måden at drive virksomheden med henblik på at opnå bestemte mål. Systematikken er ofte bygget op omkring:

  1. Fastsættelse af mål og politik for virksomheden
  2. Kortlægning af virksomheden og dens udfordringer
  3. Udarbejdelse af handleplan med prioriteret indsats
  4. Løbende opfølgning, evaluering og dokumentation.

Der er altså store overlap, og en vandforsyning kan overveje at indføre miljø- og energiledelse, når den alligevel skal indføre kvalitetssikring. Derved undgår vandforsyningen at skulle igennem de samme beskrivelser flere gange, da de allerede er lavet én gang. På tilsvarende vis kan et vandselskab, der også rummer spildevand, gøre sig de samme overvejelser om samtidigt at indføre miljø- og energiledelse i spildevandsdelen af selskabet, når der alligevel skal indføres kvalitetssikring i vandforsyningsdelen af selskabet.

Internationale ISO-standarder

Den Internationale Standardiserings Organisation (ISO) er en sammenslutning af mange landes standardiserings-organisationer. Gennem årene er der udviklet en række internationale ISO-standarder for forskellige emner, som en virksomhed kan vælge at indføre eller skal indføre indføre, alt efter lovgivningen på det område.

Fælles for standarderne er, at de ofte er bygget ens op, så systematikken er ens fra ISO-system til ISO-system. Har man først indført ét af systemerne, er det muligt at indføre yderligere ISO-systemer og udvikle et integreret ledelsessystem for hele virksomheden.

Flere vand- og spildevandsforsyninger ønsker at sikre drikkevandet og effektivisere og spare penge på blandt andet el-forbruget og samtidig vise, at de har en grøn virksomhedsprofil. Derfor er flere forsyninger blevet interesserede i at blive certificeret, så det er synligt for enhver, at virksomheden lever op til nogle kendte krav.

Der er ikke krav om, at vand- og spildevandsforsyningerne i Danmark skal certificeres i deres kvalitetssikrings-, miljø- eller energiledelsessystem. Men der er en række muligheder for at blive certificeret, hvis man indfører et ISO-system. Hvis forsyningen vælger at indføre et ISO-system, kan forsyningen lade sig certificere af et certificeringsbureau, der er akkrediteret til at foretage denne certificering. Akkrediterede certificeringsbureauer er blandt andre Dansk Standard, Det Norske Veritas, Bureau Veritas Denmark og LRQA Danmark.

Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed, DDS, og ISO 22000

I Danmark bliver drikkevandet reguleret via vandforsyningslovens krav om overholdelse af kvalitetskriterierne for drikkevand. Læs mere i Naturstyrelsens vejledning fra juli 2014 - Kvalitetssikring på Almene vandforsyninger

Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, har med kvalitetssikringssystemet Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed, DDS, målrettet principperne i ISO 22000 til danske vandforsyningsforhold. Læs mere om DDS på DANVAs hjemmeside

Kvalitetsledelse og ISO 9001

ISO 9001 er standarden for kvalitetsledelse. Den er bygget op på samme systematiske måde som andre ledelsessystemer, blandt andet som ISO 22000. Indførelse af ISO 9001 betyder, at virksomheden (vand- og/eller spildevandsforsyningen) i den daglige drift fokuserer på at opnå en god kvalitet af produktet, for eksempel en god drikkevandskvalitet.

Forskellen på ISO 9001 og ISO 22000 stammer fra fødevareområdet, hvor man ofte skelner klart mellem fødevare-kvalitet og fødevare-sikkerhed. ISO 22000 fokuserer på drikkevandssikkerheden, mens ISO 9001 fokuserer på drikkevandskvaliteten. ISO 9001 indeholder ikke en systematisk identifikation af de risikofaktorer, der kan påvirke drikkevands-sikkerheden. Derfor vil indførelse af ISO 9001 i en vandforsyning med stor sandsynlighed betyde en kvalitetssikring og et løft af driften (forsyningssikkerhed, leverandørstyring, effektivisering) men ikke nødvendigvis sikre øget drikkevandssikkerhed.

Miljøledelse og ISO 14001

Miljøledelse tager udgangspunkt i at forbedre vand- eller spildevandsforsyningens miljøindsats i relation til for eksempel minimering af støj og lugt, mindre energiforbrug, mindre vandforbrug, mindre ressourceforbrug og affaldsproduktion og bedre genanvendelse af restprodukter.

En vand- eller spildevandsforsyning kan vælge at udvikle sit eget miljøledelsessystem, som kan være en form for miljøledelse light. Eller forsyningen kan vælge et etableret ledelsessystem, for eksempel ISO 14001, som kan certificeres.

Læs mere om miljøledelse og ISO 14001 på Miljøstyrelsens hjemmeside 

EMAS og EMAS easy

EU’s miljøledelsesordning EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) er en EU-forordning. Den er frivillig og henvender sig til alle typer virksomheder. EMAS er det mest ambitiøse miljøledelsessystem, en virksomhed kan indføre. Har en forsyning indført ISO 14001, kan EMAS bygges ovenpå denne. EMAS kræver, at forsyningen – ud over at opfylde kravene i ISO 14001 – blandt andet udarbejder en miljøredegørelse.

Miljøstyrelsen er det ansvarlige registreringsorgan for EMAS i Danmark og udfører forordningens opgaver, herunder især opgaverne omkring ansøgning, registrering, tilsyn og førelse af lister. Læs mere om EMAS på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Man kan også læse mere om EMAS easy-metoden, som er en enkel metode, der er udviklet til at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at blive EMAS-registreret ved at implementere et fuldt funktionsdygtigt miljøledelsessystem, der lever op til kravene i EMAS-systemet. Ved brug af simple tabeller og oversigter kan små og mellemstore virksomheder udvikle et miljøledelsessystem, som er tilpasset deres størrelse, økonomiske kapacitet og virksomhedskultur, og som de enten kan lade registrere med EMAS eller ISO 14001.

Energiledelse og ISO 50001

"Den billigste energi er den, virksomheden ikke bruger".

Der er mange grunde til at indføre energiledelse i vandsektoren. Energipriserne er høje, og energi er et oplagt sted at spare på omkostningerne. Erfaringerne viser, at energiledelse giver besparelser på 10-15% af det samlede energiforbrug. Energiledelse kan også understøtte forsyningernes "grønne" profil.

Ved energiledelse forstås en gennemførelse af en målrettet og systematisk indsats for at bruge energien bedre. Det nuværende energiforbrug kortlægges, der opstilles mål og udarbejdes handlingsplaner for forbedringer, arbejdsopgaverne beskrives, ansvaret for og kompetencen til opnåelse af målene placeres, og endelig skal indsatsen løbende evalueres.

Den internationale standard for energiledelse er DS/EN ISO 50001. På Dansk Standards hjemmeside kan man læse mere om ISO 50001. Anvendelsen af ISO 50001 har til overordnet formål at føre til en reduktion af udledningen af drivhusgasser og andre miljøpåvirkninger og nedsættelse af energiomkostningerne. Hvis en vand- eller spildevandsforsyning allerede er certificeret i et ledelsessystem, er det ifølge Dansk Standard forholdsvis let at integrere certificeringen af energiledelsessystemet efter standarden for energiledelse DS/EN ISO 50001.

DANVA har i sin "Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren" opstillet et mål om, at vandsektoren i 2025 skal være energineutral. Et mål, som skal opnås gennem energibesparelse og anvendelse af vedvarende energikilder. For at kunne opnå dette mål, vil det være naturligt med en kobling mellem energiledelse og klimaledelse som en ny ledelsesdisciplin og som en integreret del af vand- og spildevandsforsyningernes ledelsessystemer. Læs mere på DANVAs hjemmeside.

Det kan være en stor opgave for en mindre forsyning at iværksætte det systematiske arbejde med energiledelse og certificering af energiledelse efter en international standard. Energistyrelsen og Dansk Standard har derfor udarbejdet en vejledning om en light-model for energiledelse målrettet de mindre virksomheder. Vejledningen har titlen "På vej mod energiledelse. Energiledelse Light, - en vejledning i hvordan energiledelse eller dele deraf kan anvendes i små og mellemstore virksomheder, april 2010".

Læs mere

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (LOV nr 469 af 12/06/2009)

Lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (LOV nr 132 af 16/02/2016)

Bekendtgørelse om forbrugerindflydelse i vandselskaber (BEK nr 772 af 16/06/2012)

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (Udmøntning af vandsektorforliget)  (BEK nr 161 af 26/02/2016)

Bekendtgørelse om Forsyningssekretariatets virksomhed (BEK nr 158 af 26/02/2016)

Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (Udmøntning af vandsektorforliget) (BEK nr 1227 af 03/10/2016)

Bekendtgørelse om afvikling af mellemværender mellem kommuner og vandselskaber (BEK nr 319 af 25/03/2010)

Ny aftale om forbedret regulering af den danske vandsektor, april 2015

Evaluering af vandsektorloven, november 2013

Tidligere aftale for en mere effektiv vandsektor, februar 2007

Serviceeftersyn af vandsektoren, Embedsmandsudvalgets ideoplæg, oktober 2005

Nyttige links 

Forsyningssekratariatet - vandtilsyn er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Læs mere på kfst.dk

Læs mere om vand på Miljøstyrelsens hjemmeside mst.dk

 

Kontakt

Mathias Kofoed Pehrson
Fuldmægtig (+45) 3392 4940
Anita C. Jakobsen
Fuldmægtig (+45) 3392 6652
Mere om Vand