Sådan udbreder vi solenergi

Energistyrelsen administrerer støtteordninger til solcelleanlæg, der både inkluderer mindre taganlæg samt større anlæg i det åbne land.

Solcelleanlæg i Danmark har generelt været afhængige af økonomisk støtte for, at elproduktionen via solcelleanlæg kunne betale sig.

Derfor har der været forskellige støtteordninger til at udbrede solcelleudbygningen i Danmark. De har både støttet elproduktion gennem direkte støtte og indirekte gennem forskellige afregningsordninger.

Læs mere om de tidligere støtteordninger til solceller

Fra ansøgningspuljer til teknologineutrale udbud

Der har gennem årene været en bevægelse fra åbne pristillægsordninger og ansøgningspuljer til en mere udbudsbaseret støttetildeling. I et udbud konkurrerer markedsaktørerne om støtte. Tilsagn om støtte gives kort fortalt til de projekter, der kan levere grøn strøm billigst. I 2016 blev der afholdt et solpilotudbud, hvor der blev udbudt pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg på hver højest 2,4 MW, inden for en ramme på 20 MW, hvoraf 2,4 MW også kunne placeres i Tyskland. Herefter fulgte et solspecifikt udbud på anlæg under 1 MW i 2018.

I 2018 introduceres de teknologineutrale udbud, som gav opstillere af VE-anlæg mulighed for at konkurrere på tværs af teknologier. Der er blevet afholdt tre teknologineutrale udbud i hhv. 2018, 2019 og 2021.

Læs mere om de teknologineutrale udbud  

I forbindelse med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 blev det besluttet at igangsætte en analyse af, om der fortsat var behov for de teknologineutrale udbud. Analysen blev offentliggjort af Energistyrelsen d. 13. juni 2022 og konkluderede bl.a., at statslig støtte gennem de teknologineutrale udbud generelt ikke er nødvendig fremadrettet for at gøre VE-projekterne rentable.

Analyse af det fremadrettede behov for teknologineutrale udbud

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 blev det bl.a. besluttet, at stoppe de teknologineutrale udbud på baggrund af, at VE på land i høj grad kan opføres støttefrit. Det blev samtidigt besluttet, at en del af midlerne fra TNU svarende til 355 mio. kr. i stedet skulle benyttes til en ny pulje til vedvarende energi på mindre tilgængelige arealer. 

Loven om fremme af vedvarende energi indeholder fire ordninger. De har til formål at styrke lokalbefolkningens opbakning til vindmøller og solcelleanlæg. Ordningerne administreres af Energistyrelsen.

De fire ordninger er

• Værditabsordningen, som giver naboer og lokale borgere mulighed for at få vurderet og udbetalt et værditab på deres bolig forårsaget af vindmølle- og solcelleanlægget.
• Salgsoptionsordningen, som giver de nærmeste boligejere mulighed for at sælge deres beboelsesejendom til VE-anlægsejeren. Det gør sig gældende, hvis der er et vurderet værditab på over 1 pct.
• VE-bonusordningen, som giver de nærmeste naboer til VE-anlæg ret til at modtage en årlig bonus. Den er baseret på anlæggets produktion og betales af VE-anlægsejeren.
• Grøn pulje, som forpligter VE-opstillerne til at indbetale et engangsbeløb til den kommune, anlægget opstilles i.

Herudover giver Garantifonden mulighed for en garantistillelse for finansiering af lokale lavs forundersøgelser i forbindelse med opstilling af vindmøller eller solcelleanlæg.

Læs mere om de 4 ordninger

Læs loven om fremme af vedvarende energi

Med energiaftale 2018 blev det aftalt at give de daværende ordninger et eftersyn med henblik på at sikre, at de medvirkede til at udbrede lokal og kommunal opbakning til vedvarende energianlæg. Det inkluderede også at forbedre forholdene for berørte lodsejere.

Med det afsæt blev en række notater udarbejdet om de eksisterende ordninger, og om nye mulige ordninger. Du kan finde notaterne her:

• Salgsoptionsordning
• Grøn pulje
• Køberetsordningen (afskaffet)
• Værditabsordningen
• VE-bonusordning