Flere vindmøller på land

I Energistyrelsen arbejder vi for at gøre det nemmere og mere attraktivt at opstille vindmøller på land. Det gør vi ved at administrere en række regler og ordninger, fx:

  • tidligere udbudte tilskuds- og støtteordninger.
  • ordninger til fremme af lokal accept af udbygningen af vedvarende energi.
  • tekniske regler for vindmøller.
  • nettilslutningsregler.

Det er kommunerne, der er planmyndighed for opstilling af vindmøller på land. Det betyder, at det er kommunerne, der planlægger opstillingen af vindmølller på land.

Skal du opstille vindmøller på land?

Få overblik over processen og se, hvilke tilladelser du skal have på plads, hvis du skal opsætte vindmøller på land som privatperson, for en virksomhed eller ved en offentlig bygning.

Opsæt vindmøller på land for en virksomhed eller myndighed

Opsæt vindmøller på land som privat forbruger

Kommuner og opstillere af vindmøller på land skal indberette oplysninger om vindmøllerne og det konkrete udbytte ved opstilling af vindmøllerne. Kommunerne skal også indberette oplysninger vedrørende sagsbehandlingstider for vindmøller på land.

 Læs mere om indberetningen

Mere energi fra vind og sol i Danmark

For at styrke accepten af vindmølle- og solcelleprojekter administrerer Energistyrelsen fire ordninger. De skal sikre mere tryghed og gennemsigtighed for naboer og lokalsamfund. Det handler bl.a. om kompensation ved værditab, mulighed for salg af boligen, årlige bonusser samt økonomiske bidrag til kommunen.

Læs mere om ordningerne

Energistyrelsen administrerer tidligere støtteordninger til både husstandsvindmøller, større landvindmøller samt forsøgsvindmøller inden for og uden for de nationale testcentre.

Der har gennem årene været en bevægelse fra åbne pristillægsordninger og ansøgningspuljer til en mere udbudsbaseret støttetildeling. I et udbud konkurrerer markedsaktørerne om støtte. Tilsagn om støtte gives kort fortalt til de projekter, der kan levere grøn strøm billigst.

I 2018 introduceredes de teknologineutrale udbud, som gav opstillere af VE-anlæg mulighed for at konkurrere på tværs af teknologier. Der er blevet afholdt tre teknologineutrale udbud i hhv. 2018, 2019 og 2021.

Læs mere om de teknologineutrale udbud

I forbindelse med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 blev det besluttet at igangsætte en analyse af, om der fortsat var behov for de teknologineutrale udbud. Analysen blev offentliggjort af Energistyrelsen d. 13. juni 2022 og konkluderede bl.a., at statslig støtte gennem de teknologineutrale udbud generelt ikke er nødvendig fremadrettet for at gøre VE-projekterne rentable.

Analyse af det fremadrettede behov for teknologineutrale udbud

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 bl.a. besluttet, at stoppe de teknologineutrale udbud på baggrund af, at VE på land i høj grad kan opføres støttefrit. Det blev samtidigt besluttet, at en del af midlerne fra TNU svarende til 355 mio. kr. i stedet skulle benyttes til en ny pulje til vedvarende energi på mindre tilgængelige arealer.

Læs mere om de forskellige støtteordninger

Vindmøllesektoren i Danmark bidrager med mange arbejdspladser og er globalt førende inden for udviklings- og demonstrationsprojekter. 

Derfor er det vigtigt for branchen at teste nye vindmøller for at gøre sig gældende på et globalt marked med stigende konkurrence. Der er også derfor, at der gives støtte til forsøgsvindmøller, og at der er adgang til tidssvarende testfaciliteter til fuldskala vindmøller tæt på producenternes udviklingsafdelinger i Danmark.

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022  blev det besluttet at omlægge støtten til forsøgsvindmøller fra 2023 til investeringsstøtte som anbefalet i Energistyrelsens forsøgsmølleanalyse fra 2021. Reglerne for ansøgning og udbetaling af investeringsstøtte til opstilling af fuldskala forsøgsvindmøller på land er siden fastlagt i en bekendtgørelse. De årlige puljer annonceres på Statens-tilskuds-puljer. Information om ansøgningsmateriale, vejledning og link til digital ansøgningsportal mv. findes via linket herunder.

Læs mere om investeringsstøtte til forsøgsvindmøller

Ud over en anbefaling om omlægning af driftsstøtten til investeringsstøtte indeholdt forsøgsmølleanalysen en kortlægning af branchens nuværende og kommende testbehov, en analyse af rammevilkår og barrierer for muligheder for test og på den baggrund anbefalinger til at forbedre vilkårene for test af fuld-skala vindmølleteknologi i Danmark.

Tilpasning af Høvsøre Testcenter

I december 2021 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance aftale om tre tiltag: Arbejde med en tilpasning af Høvsøre Testcenter for at muliggøre afprøvning af højere prototypemøller, en national screening for et tredje center til test af store prototypemøller og egnede områder til test af serie-0-møller uden for testcentrene og et servicetjek af udlejnings- og tildelingsvilkår for testcentrene.

Selve screeningen og arbejdet med tilpasningen af Høvsøre Testcenter samt servicetjekket varetages af Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Læs mere om dette arbejde på Planinfo

Kontakt

Landvind og sol
Mail Icon