Økonomisk regulering af vandselskaberne

Energistyrelsen varetager lovgivningen om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Lovgivningen om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven) skal medvirke til at:

vandselskaber drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne og giver lavest mulige, stabile priser,
understøtte innovativ udvikling, demonstration og eksport af vandteknologiløsninger,
sikre og udvikle en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, der tager hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen.

Den økonomiske regulering stiller krav om effektivisering af selskabernes drift og anlæg, og at selskabernes indtægter skal holde sig inden for fastsatte økonomiske rammer.

Alle kommunalt ejede vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskaber samt private vandforsyninger, der leverer mere end 200.000 m3 vand om året, er omfattet af vandsektorloven.

Vandselskaber, der er omfattet af vandsektorloven, skal skriftligt meddele dette til Vandsektortilsynet.

Pr. 1. januar 2022 var ca. 330 forsyninger omfattet af vandsektorloven. Heraf er der 109 kommunalt ejede spildevandsforsyninger, 84 kommunalt ejede vandforsyninger, og resten er private vandforsyninger.

Af de ca. 330 vand- og spildevandsforsyninger var i maj 2022 ca. 254 forsyninger omfattet af økonomiske rammer og effektiviseringskrav. Alle kommunalt ejede spildevand- og vandforsyninger er omfattet af den økonomiske rammeregulering.

Forbrugerejede vandselskaber, der leverer under 800.000 m3 vand om året, har siden 1. januar 2020 kunnet undtages fra økonomiske rammer og effektiviseringskrav, hvis vandselskabets forbrugere efter selskabets regler for vedtægtsmæssige ændringer træffer beslutning herom.

I alt skønnes over 75 procent af de årlig debiterede vandmængder fra almene drikkevandsforsyninger i Danmark at blive leveret af vandselskaber, der er omfattet af reglerne om økonomiske rammer. Resten af vandmængderne leveres af selskaber, der ikke omfattes af de økonomiske rammer, herunder de selskaber, der har valgt at udtræde af den økonomiske regulering.

Vandselskaber med en årligt leveret vandmængde på mere end 800.000 m3 er underlagt indtægtsrammer. Effektiviseringer af rammen fastsættes ved:

et årligt generelt effektiviseringskrav på driften,
et generelt effektiviseringskrav for anlægsomkostningerne, som fastsættes på grundlag af produktivitetsudviklingen i andre sektorer, såfremt denne er positiv, og
et individuelt effektiviseringskrav, der fastsættes ud fra en økonomisk benchmarking.

For kommunalt ejede vandselskaber, der har en årlig vandmængde under 800.000 m3 og for forbrugerejede vandselskaber med en årlig vandmængde på mellem 200.000 m3 og 800.000 m3 er der:

regnskabsmæssige kontrolrammer, og
et generelt effektiviseringskrav på drifts- og anlægsomkostningerne.

Selskaberne kan deltage frivilligt i den økonomiske benchmarking.

De forbrugerejede selskaber, der har en årlig vandmængde under 800.000 m3 har mulighed for at udtræde af den økonomiske rammeregulering.

Regler for fastsættelse af økonomiske rammer og effektiviseringskrav fremgår af Vandsektorloven og Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen). Opgaver med at gennemføre benchmarking og fastsætte de økonomiske rammer varetages, jf. vandsektorlovens regler, af Vandsektortilsynet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Et vandselskab må ved siden af hovedaktiviteten kun deltage i en række nærmere bestemte tilknyttede aktiviteter. Det skal ske på kommercielle vilkår for at undgå urimelig konkurrence med private virksomheder. Tilknyttet virksomhed, der ikke er udskilt i et selvstændigt selskab, skal regnskabsmæssigt holdes adskilt fra aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning.

Omfanget af aktiviteterne og krav til selskabsudskillelse er reguleret af vandsektorlovens § 18 og af bekendtgørelsen om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.

I de forbrugerejede vandselskaber er forbrugerindflydelse sikret i forvejen. For at sikre forbrugerindflydelsen i kommunalt ejede og andre ikke forbrugerejede vandselskaber, som er omfattet af vandsektorloven, har forbrugerne ret til at vælge to medlemmer til vandselskabets bestyrelse eller et repræsentantskab, der udpeger bestyrelsesmedlemmer til vandselskabet. Der kan være forhold, der betyder, at der efter reglerne kun skal vælges et bestyrelsesmedlem af forbrugerne.

Det enkelte vandselskab fastsætter selv de nærmere regler om, hvordan valget gennemføres. Reglerne skal være tilgængelige på vandselskabets hjemmeside.

Bestyrelsesmedlemmer i et vandselskab har samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsens rettigheder og pligter reguleres i øvrigt af selskabsloven.

Forbrugerindflydelsen er reguleret af bekendtgørelsen om forbrugerindflydelse i vandselskaber.

Siden 1. januar 2020 har forbrugerejede vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde mellem 200.000 og 800.000 m3 kunne beslutte at træde ud af vandsektorlovens økonomiske regulering, og ansøge Vandsektortilsynet herom

Vandselskabets bestyrelse skal forud for en afstemning om udtræden oplyse vandforbrugerne om, hvilken betydning det har at træde ud af den økonomiske regulering, vandselskabets nuværende økonomi og de forventede økonomiske og administrative konsekvenser af udtræden.

Energistyrelsen har udarbejdet en beskrivelse af de regler om den økonomiske regulering m.v., som vandselskabet er omfattet af før og efter en eventuel udtræden.

Energistyrelsens beskrivelse af reglerne skal sendes til vandforbrugerne sammen med det øvrige informationsmateriale, som bestyrelsen skal sende til vandforbrugerne senest 14 dage før afholdelse af afstemning om udtræden.

Muligheden for udtræden er i praksis relevant for de mindre, forbrugerejede drikkevandsforsyningsselskaber, da alle spildevandsforsyningsselskaber omfattet af vandsektorloven i dag er kommunalt ejede og derfor ikke har mulighed for at træde ud af reguleringen. Energistyrelsens beskrivelse af reglerne tager derfor udgangspunkt i de regler, der gælder for drikkevandsforsyningsselskaber.

Totaløkonomiske vurderinger kan benyttes til at træffe mere hensigtsmæssige investeringsbeslutninger i vandsektoren. Ved totaløkonomiske vurderinger forstås en vurdering af en investerings samlede pris i hele dens levetid. Der tages højde for alle omkostninger i hele investeringens levetid, herunder drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, i stedet for udelukkende at se på anskaffelsesprisen.

Som hjælp til at udbrede vurderingsmetoden til alle vandselskaber har Energistyrelsen fået Copenhagen Economics til at udarbejde en let tilgængelig vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber. Med vejledningen følger et regneark, som automatisk beregner de samlede omkostninger, der er forbundet med en investering. Der følger en kort instruktion til, hvordan regnearket bruges sidst i vejledningen.

For vandselskaber omfattet af vandsektorloven kan anvendelse af totaløkonomiske vurderinger også være et vigtigt værktøj i den nuværende regulering, hvor der foretages benchmarking af vandselskabernes totalomkostninger (TOTEX-benchmarking).

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Regneark der beregner totaløkonomi

Ny version ultimo juni 2018. I vejledningen er medtaget en kort beskrivelse af kalkulationsrenten (boks på side 12). Selskaberne skal være opmærksom på, at regnearket regner med faste priser, og selskaberne skal selv justere deres fastsatte kalkulationsrente for inflation. Renteudgifter under driftsomkostninger er fjernet i regnearket, da de ikke skal indgå i beregningen af nutidsværdi.

Energistyrelsen har i december 2020 fået udarbejdet en evaluering af danske vandselskabers anvendelse af totaløkonomi. Der er tale om en kortlægning, der har til formål at belyse, hvordan og i hvilket omfang vandselskaber anvender totaløkonomiske vurderinger, herunder vejledningen i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber.

Vandsektorloven blev vedtaget i 2009 på baggrund af politisk aftale fra 2007. Kommunale vandforsyninger, der ikke i forvejen var udskilt fra den kommunale forvaltning, blev som følge af loven i 2010 udskilt i kommunalt ejede aktie- eller anpartsselskaber. Fra 1. januar 2011 blev alle selskaberne omfattet af vandsektorloven underlagt prislofter og løbende effektivisering. Effektiviseringskrav blev givet både som generelle krav og individuelle krav baseret på benchmarking af driftsomkostningerne. Der blev med loven også fastsat regler om vandselskabers tilknyttet virksomhed.

I 2016 blev der vedtaget en ændring af vandsektorloven efter indgåelse af politisk aftale i 2015 om ny og forbedret regulering af vandsektoren. Der blev bl.a. vedtaget ændring af de økonomiske rammer (tidligere prislofter), indført totaløkonomisk regulering og ændret i regler for vandselskabers hovedvirksomhed og tilknyttet virksomhed.

I november 2018 blev indgået en politisk aftale om en kommende justering af den økonomiske regulering, der blandt andet skal bidrage til at effektivisere sektoren.

I 2019 blev den første del af implementering af aftalen vedtaget. Det blev blandt andet vedtaget, at ministeren kan tilpasse nuværende regulering på en række punkter, så indfasningen af kommende regler om justering af reguleringen lettes. Endvidere blev gennemført en fleksibel reguleringsmodel for mindre, forbrugerejede vandselskaber, som giver mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering for at opnå administrative lettelser.

I maj 2024 blev der vedtaget en ændring af vandsektorloven, som bl.a. udmønter en del af aftalen fra 2018. Ændringen medførte bl.a. en styrkelse af det økonomisk tilsyn med vandselskaberne og af rammerne for Vandsektortilsynets (tidligere Forsyningssekretariatet) arbejde. Blandt andet blev der indført en mulighed for fastsættelse af regler om et nyt kontrolsystem med de økonomiske rammer og fastsættelse af regler om styrkelse af tilsynet med og håndhævelse af regler om markedsmæssighed i aftaler og tilknyttet virksomhed.

I maj 2024 blev der desuden nedsat et Vandreguleringsudvalg, der skal foretage et eftersyn af den økonomiske regulering af vandsektoren, som følger af vandsektorloven. Udvalget skal komme med faglige anbefalinger til en justeret økonomisk regulering. Udvalgets endelige rapport skal afrapporteres i 2026.

Lovgivning – links til de væsentligste regler

Bekendtgørelse af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven) (LBK nr. 1693, 2021)

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (nr. 469, 2009). (vandsektorforlig I).

Lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (nr. 132, 2016), (Vandsektorforlig II).

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber – ØR-bekendtgørelsen (nr. 2291, 2020).

Bekendtgørelse om markedsmæssighed af vandselskabers aftaler og om vandselskabers koncern- og interesseforbundne parter (nr. 791/2024).

Bekendtgørelse om performancebenchmarking af vandselskaber (nr. 1234, 2017).

Bekendtgørelse om vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer (nr. 1592, 2016).

Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (nr. 793, 2024).

Bekendtgørelse om Vandsektortilsynets virksomhed (nr. 792, 2024).

Bekendtgørelse om forbrugerindflydelse i vandselskaber (nr. 772, 2012).

Se alle bekendtgørelser under vandsektorloven på retsinformation ved 1) klik på lovbekendtgørelsen 2) scrol ned i venstre side, 3) klik på "Alle bekendtgørelser m.v. og cirkulærer til denne bekendtgørelse" og 4) klik på ”Se detaljeret overblik”

Bekendtgørelse af lov om kommuners afståelse af vandselskaber (nr. 862, 2019)

Bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger eller spildevandsforsyninger (nr. 1212, 2010)

Bekendtgørelse om afvikling af mellemværender mellem kommuner og vandselskaber (nr. 319, 2010)

Vejledning

Find vejledning om den økonomiske ramme regulering på Vandsektortilsynets hjemmeside. Her er også en oversigt over årlige frister m.m.

Vejledning om tilknyttet virksomhed (nr. 9038, 2017)

Energistyrelsens orientering til forbrugerne forud for afstemning i et mindre forbrugerejet vandselskab om udtræden af den økonomiske regulering

Vejledende udtalelse om §10 tillæg

Politiske aftaler

Stemmeaftale om justeret økonomisk regulering af vandsektoren, 22. november 2018

Aftale om forbedret regulering af den danske vandsektor, april 2015

Aftale for en mere effektiv vandsektor, februar 2007

Konsolideringsanalysen - et sammenfattende notat og tre delanalyser:

Sammenfattende notat, Energistyrelsen, 4. marts 2024.
Kvantitativ delanalyse: Effekt på omkostningsniveau ved konsolidering på vandsektoren, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 9. januar 2023.
Kvantitativ delanalyse: Analyse af performance for vandselskabers miljø- og klimaaftryk, energiforbrug og forsyningssikkerhed opdelt efter størrelse, Miljøstyrelsen, 6. april 2022.
Kvalitativ delanalyse: Effekter af og barrierer for en øget konsolidering i vandsektoren, PWC på vegne af Energistyrelsen, 4. oktober 2022. Analysen belyser konsolideringseffekter på selskabernes omkostningsniveau, på miljø- og klimaftryk, forsyningssikkerhed, eksport af dansk miljøteknologi og forbrugerinddragelse.

Konsolideringsanalysen er udført på baggrund af Aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 2020 (S, V, RV, SF, EL, K, LA og ALT)

Kommissorium for Vandreguleringsudvalget

Kortlægning af lånemarkedet for forsyningsselskaber, marts 2024, KPMG

Kortlægningen belyser fjernvarme-, vandforsynings- og spildevandsselskabers lånemuligheder set fra långivernes perspektiv. Der kigges blandt andet på, hvilke forhold, der indgår i en kreditvurdering af forsyningsselskaber samt hvilke konkrete låntyper forsyningsselskaber kan opnå hos private aktører samt hos KommuneKredit.

Kortlægning af forsyningsselskabers finansieringsvilkår, januar 2025, KPGM

Energistyrelsen har fået udarbejdet en kortlægning af fjernvarme-, vandforsynings- og spildevandsselskabers finansieringsvilkår set fra forsyningsselskabernes perspektiv.

Kortlægningen er lavet af KPMG og belyser blandt andet udviklingen i forsyningssektorens samlede gæld, den aktuelle situation og nuværende låneportefølje samt forsyningsselskabernes oplevede barrierer ved lånoptag.

Evaluering af vejledning om totaløkonomi for danske vandselskaber, december 2020, Konsulentfirmaet Pluss

Analyse af forrentning og investeringer i vandsektoren, juni 2018 og bilag til analysen

Analysen er opfølgning på planen ”Forsyning for Fremtiden”, september 2016.

Analysen er foretaget af Copenhagen Economics og Niras. Konsulenterne kom bl.a. med forslag til, hvordan vandsektorregulering fra 2016 kunne justeres, så vandsektorlov omfattede selskabers incitamenter til at effektivisere styrkes. Analysens konklusioner er et udtryk for konsulenternes vurderinger.

Analyse af forsyningssektorens effektiviseringspotentiale, Mckinsey & Company og Struensee & Co., august 2016. Analysen er en del af baggrunden for planen ”Forsyning for Fremtiden”. Analysens konklusioner er et udtryk for konsulenternes vurderinger.

Evaluering af vandsektorloven, november 2013. Evalueringen er foretaget af Deloitte i samarbejde med LET og DHL.

Kontaktudvalgets redegørelse til evaluering af vandsektorloven, februar 2013. Bilag til kontaktudvalgets redegørelse.

Kommissoriet for Kontaktudvalget (pdf)

Serviceeftersyn af vandsektoren, Embedsmandsudvalgets ideoplæg, oktober 2005.