Pressemeddelelser

I arkivet finder du et overblik over alle pressemeddelelser, som Energistyrelsen har udsendt. Du har også mulighed for at søge i listen.

Abonner på pressemeddelelser  

Periode

Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde er åben i de næste otte uger

Fra i dag og til 9. maj er det muligt at søge om at få udbetalt en varmecheck for de husstande, der ikke fik udbetalt varmecheck i forbindelse med den automatiske udbetaling i 2022 grundet ikke-selvforskyldte datafejl. De husstande, der kan dokumentere, at de lever op til kriterierne i loven og søger inden for de otte uger, vil være berettiget til at få udbetalt varmecheck.

Energistyrelsen udgiver ny analyse om danske elforbrugeres omkostninger ved strømafbrud

På en vinterdag koster en times uvarslet strømafbrud i gennemsnit danske husholdninger og virksomheder 174 kr. pr. mistet kWh. Det estimerer Energistyrelsen i en ny undersøgelse af, hvordan de danske elforbrugere værdisætter et strømafbrud.

Miljøvurdering af planer for havvindmølleparker i Nordsøen I, Kattegat II og Kriegers Flak II sendes i offentlig høring

Energistyrelsen åbner for ideer til miljøvurderingen af planen for havvindmølleparker i områderne Nordsøen I, Kattegat II og Kriegers Flak II.

Illustration: Energistyrelsen.

Energistyrelsen har genoptaget sagsbehandlingen af to havvindmølleprojekter under åben dør-ordningen

Energistyrelsen genoptager sagsbehandlingen af Aflandshage og Frederikshavn Havvindmøllepark.

Kammeradvokaten har færdiggjort undersøgelse af Energistyrelsens VVM-praksis for godkendelser af olie- og gasaktiviteter under Eneretsbevillingen

Energistyrelsen har nu modtaget Kammeradvokatens undersøgelse om Energistyrelsens VVM-praksis i Nordsøen for Eneretsbevillingen. Rapporten viser, at der har været meddelt godkendelser i strid med reglerne på området.

Energistyrelsen udvider USA-samarbejde med delstaten North Carolina

North Carolina rummer det største potentiale for havvind på den amerikanske østkyst. I et nyt myndighedssamarbejde med Energistyrelsen vil delstaten hente inspiration fra Danmark til at udvikle en ny havvindsektor. Det nye samarbejde skal bidrage til global grøn omstilling og er den femte amerikanske delstat, som Energistyrelsen indgår et energisamarbejde med.

Billede: Colourbox

Ejere af visse vedvarende energianlæg skal betale støttemidler tilbage

En række ejere af anlæg, der producerer strøm på solcelleanlæg, vindmøller eller biogasanlæg, bliver i denne uge varslet om, at de har modtaget en højere pris for strøm, de har solgt til det kollektive elnet, end de er berettiget til. Det skyldes en periode med vedvarende høje elpriser. Pengene bliver nu opkrævet af Energistyrelsen.

Illustrativt eksempel: Anlægsejer har ret til en fast afregningspris på fx 60 øre pr. kWh. Anlægsejer skal betale penge tilbage ved vedvarende høje elpriser.

Status på forsyningssituationen: Danskerne tager de gode sparevaner med ind i det nye år

Danskerne sparer fortsat på energien og bidrager til en stabil energiforsyning. I januar satte spareindsatsen for elforbruget foreløbig rekord, da danskerne, hjulpet godt på vej af mildt vintervejr, reducerede elforbruget med 13 %. Det er konklusionen i Energistyrelsens løbende status på forsyningssituationen.

Energistyrelsen indgår samarbejde om screening af havvindspotentialet i Danmark

Energistyrelsen skal de næste tre år samarbejde med Aarhus Universitet, DTU Vind, GEUS og NIRAS om screening og miljøkortlægning for vurdering af havvindspotentialet i Danmark. Arbejdet er allerede i gang, og screeningen bliver et væsentligt grundlag for den fremtidige udbygning af havvind i Danmark.

Billede: Colourbox

Energistyrelsen inviterer til interessentmøde om det kommende Power-to-X-udbud

Energistyrelsen arbejder på udbudsmaterialet for det kommende PtX-udbud og inviterer i den forbindelse potentielle bydere, branchen og andre interesserede til møde onsdag den 8. marts.