FAQ om energifællesskaber

Energifællesskaber er sammenslutninger af borgere, mindre virksomheder og lokale myndigheder, som kan beskæftige sig med forskellige projekter relateret til energi. Energifællesskaber har til formål at give deltagerne i fællesskabet sociale, miljømæssige eller økonomiske fællesskabsfordele. Energifællesskaber er åbne og frivillige at deltage i. De er også uafhængige og kontrolleres af deres medlemmer. Energifællesskaber kan deles op i to typer af fællesskaber. De to typer er:

• Borgerenergifællesskaber
• VE-fællesskaber

De to typer af fællesskaber kan begge beskæftige sig med energiprojekter med mindre forskelle. Den primære forskel er typen af energi, fællesskaberne kan beskæftige sig med. VE-fællesskaber kan beskæftige sig med vedvarende energi som fx el eller varme fra solenergi. Borgerenergifællesskaber kan kun beskæftige sig med el, som dog ikke behøver være fra vedvarende kilder.
Borgere, små virksomheder og lokale myndigheder, herunder kommuner, kan deltage i begge typer af fællesskaber. Mellemstore virksomheder kan dog kun deltage i VE-fællesskaber.
 

Borgere, lokale myndigheder og SMV’er kan deltage i VE-fællesskaber. Borgere, lokale myndigheder, herunder kommuner, og små virksomheder kan deltage i borgerenergifællesskaber. 

SMV er en forkortelse for mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. 

Mellemstore virksomheder er i den forbindelse virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som ikke har en årlig omsætning på over 50 mio. € eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. €.

Små virksomheder er i samme relation virksomheder, som beskæftiger under 50 personer og som ikke har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på over 10 mio. €. 

Mikrovirksomheder er virksomheder, som beskæftiger under 10 personer og som ikke har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på over 2 mio. €. Disse definitioner og omsætningsgrænser er defineret af Kommissionen, og kommer derfor fra EU. 

Energifællesskaber kan beskæftige sig med en bred vifte af energiprojekter fx relateret til produktion, forbrug eller deling af el. Et projekt kan være en gruppe af borgere, som etablerer og producerer el via et fælles solcelleanlæg. Det kan være flere mindre virksomheder, der etablerer en fælles ladestander for elbiler. Eller det kan være borgere og virksomheder, der sammen med den lokale kommune beslutter at dele el fra deres individuelle solcelleanlæg.

For en fuld oplistning af mulige aktiviteter se bekendtgørelsens § 8 og 12.  

De fordele, der kan være ved at starte eller deltage i et energifællesskab, vil i høj grad afhænge af det konkrete fællesskab og de projekter, fællesskabet beslutter at gennemføre. Energifællesskabets hovedformål er dog generelt at give deltagerne miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele.

Det kan fx være miljømæssige fordele fra et fælles solcelleanlæg, som kan gøre en større forskel for klimaet end flere små individuelle anlæg. 

Ved at samplacere energiforbrug og produktion kan et energifællesskab være med til at aflaste elnettet. Hvis der er samtidighed i forbrug og produktion, vil der ikke være det samme behov for at transportere strømmen via elnettet. Der betales altid tariffer for at bruge elnettet, både som elforbruger og elproducent. Med indførelsen af en ny tariftype, lokal kollektiv tarifering, vil energifællesskaber der både har forbrug og produktion spare penge, såfremt de aflaster elnettet. Se yderligere information vedr. tarifering. 

For en nærmere afklaring om, hvorvidt lokal kollektiv tarifering er en mulighed for et konkret energifællesskabsprojekt, henvises der til at tage kontakt til den lokale netvirksomhed, i det område hvor energifællesskabet etableres. 

Når en gruppe borgere i et energifællesskab ønsker at bidrage til den grønne omstilling ved at opsætte solceller, skal der sikres rammer, der både understøtter den grønne omstilling bedst muligt og samtidig sikrer en hensigtsmæssig balance mellem energifællesskabets og resten af samfundets interesser.  I Danmark har vi valgt at gennemføre en markedsbaseret VE-udbygning. Den frie konkurrence sikrer, at VE-udbygningen gennemføres på den mest effektive måde. Samtidig er der et ønske om at støtte energifællesskaber og lokal forankring af VE, hvorfor Energistyrelsen har udmøntet en pulje til tilskud til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling. Du kan læse mere om puljen her.

Kommuner kan som lokale myndigheder deltage i energifællesskaber. Der er dog særlige regler for, hvordan kommuner må deltage i aktiviteter relateret til elmarkedet, fordi det er et kommercielt marked. Når kommuner vil deltage i produktion, transport, handel og levering af elektricitet samt aggregering og energilagring, stilles der bl.a. krav til, at aktiviteten skal ske i et selskab med begrænset ansvar. Kommuner kan derfor f.eks. deltage i et energifællesskab, hvis energifællesskabet er oprettet som et selskab med begrænset ansvar – f.eks. et ApS eller et A/S. Kommuner kan dog også afhængig af fællesskabets aktiviteter og selskabskonstruktion i visse tilfælde være afskåret fra at deltage som en lokal myndighed i et energifællesskab.

Dit energifællesskabsprojekt kan søge puljemidler efter bekendtgørelse om tilskud til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling. De hovedformål, der kan søges puljemidler til, er 1) informationsprojekter, som bidrager til udvikling af vedvarende energiløsninger i lokalsamfundet, eller 2) planlægning, etablering og organisering af inspirationseksempler på projekter, som gennemføres med henblik på et eller flere af følgende elementer: udvikling og anvendelse af løsninger, der omfatter produktion, levering, forbrug, deling af elektricitet, varme eller køling, aggregering, energilagring, fleksibilitets- og energieffektivitetsydelser. 

Det er ikke muligt at søge støttemidler til etablering af egentlige anlæg af vedvarende energi. 

Læs mere om Energistyrelsens pulje til lokale energifællesskaber og lokal forankring. 

Det vil afhænge af den konkrete måleropsætning i bygningen samt lejeres eventuelle ønske om at skifte elleverandør.

En udlejer kan alene sælge strøm fra sit VE-anlæg til sine lejere uden at blive betragtet som elhandelsvirksomhed, hvis der er tale om én bygning, der er en målestruktur med én hovedmåler og flere bimålere, og VE-anlægget er placeret i forbindelse med bygningen. Ønsker en lejer at udgå af en sådan ordning, kan udlejer ikke modsætte sig.

Det er begrundet i, at vi I Danmark har frit leverandørvalg, hvilket betyder, at en forbruger skal have mulighed for at skifte elhandelsvirksomhed.

Det er muligt inden for én bygning at oprette kollektiv måling, hvor bygningens elforbrugere afregnes på baggrund af ét fælles målepunkt. Dvs. en hovedmåler/bimåler struktur. Det samme målepunkt kan dog ikke forsyne elkunder på tværs af bygninger, idet deling af elektricitet til en flerhed af elkunder anses for distribution af elektricitet, som kræver en bevilling.  

Er der i bygningen ikke kollektiv afregning, men i stedet aftagenumre pr. lejemål vil en udlejer, som ønsker at sælge strøm til sine lejere, blive betragtet som elhandelsvirksomhed i elforsyningslovens forstand, og vil blive omfattet af en række krav og forpligtelser. Ønsker en lejer ikke at gå med i en kollektiv afregningsordning, kan det ikke tvinges igennem. 

For at deltage i et VE-fællesskab, skal man være beliggende i nærheden af VE-fællesskabets VE-projekter. Det kunne f.eks. være lejere i en etageejendom, hvor VE-fællesskabet har etableret et solcelleanlæg på taget. ”Beliggende i nærheden” er dog på nuværende tidspunkt ikke nærmere defineret.

Danmark har valgt ikke at definere nærhed i en lov eller bekendtgørelse, da der endnu ikke er en juridisk praksis på området. Det er forventningen, at forståelsen af ”beliggende i nærheden” på linje med andre juridiske grænser over tid naturligt vil blive udarbejdet igennem retspraksis.

Der findes ikke et lignende afstandskrav for borgerenergifællesskaber.

Hovedreglen i det danske elsystem er, at transport af elektricitet skal ske via det kollektive elnet. Det skyldes, at den danske elforsyning er opbygget under hensyn til det kollektive fællesskab. Distribution af elektricitet varetages af netvirksomheder med bevilling til at eje og drive distributionsnet i hvert sit bestemte geografiske område. Disse regler er for at undgå etablering af parallelle elnet og dermed unødig netudbygning og netomkostninger. 

Tilgangen har gennem årene sikret udbredelse af elinfrastruktur til alle områder i Danmark – også der, hvor der ikke er et selskabsøkonomisk incitament til etablering af elnet.

Ja, reglerne om direkte linjer og reglerne om interne elektricitetsforbindelser er undtagelser til denne hovedregel.

Interne elektricitetsforbindelser er elektricitetsforbindelser, som ikke er en del af det kollektive net og bruges af elkunder bag deres forbrugssted. Det kan fx være en ledning, som direkte forbinder et solcelleanlæg med en bygning. Det kan også være en elektricitetsforbindelse mellem et hus og et skur, som kan fordele el fra det kollektive net.

Det er som udgangspunkt også tilladt at etablere ø-drift, hvor man er helt afkoblet fra det kollektive elnet, dog med forbehold for de generelle regler som fx reglerne for etablering af distributionsnet.  

For en nærmere uddybning af reglerne om interne elektricitetsforbindelser kan henvises hertil: FAQ om interne elektricitetsforbindelser | Energistyrelsen (ens.dk) og bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser.

En direkte linje er en elektricitetsforbindelse, som ikke er en del af det kollektive net og som transporterer el fra et produktionsanlæg (fx vind eller sol) direkte til et forbrugsanlæg (fx PtX). Det kan fx være en elektricitetsforbindelse, som forbinder en vindmøllepark med et elektrolyseanlæg. 

Det kræver tilladelse at etablere en direkte linje, og det er som udgangspunkt også tilladt at etablere ø-drift, hvor man er helt afkoblet fra det kollektive elnet, dog med forbehold for de generelle regler som fx reglerne for etablering af distributionsnet.  

For en nærmere uddybning af reglerne og ansøgningsvejledning henvises hertil: Etablering af direkte linje | Energistyrelsen (ens.dk) og bekendtgørelse om tilladelseskriterier, vilkår og ansøgningsproces for etablering af direkte linjer på land- og søterritoriet. 

Der må ikke deles elektricitet mellem flere elforbrugere på tværs af bygninger, som fx boligselskabers ejendomme, idet deling af elektricitet mellem flere ejendomme vil være en aktivitet, der kan karakteriseres som distribution, som kræver bevilling. Bevillinger er geografisk bestemte tilladelser til at distribuere elektricitet, som gives med en varighed på 30 år ad gangen. Med bevillingen følger en lang række krav og forpligtelser, som er til for at sikre en effektiv udbygning af nettet, og for at sikre en høj elforsyningssikkerhed. Det skyldes, at den danske elforsyning er opbygget under hensyn til det kollektive fællesskab. I Danmark har vi et bevillingssystem med en kollektiv løsning, når vores el skal distribueres til flere forbrugere.

Energinet og de lokale netvirksomheder ejer, driver og udbygger det kollektive net, så det kan dække behovet og sikre, at der er strøm i stikkontakten. Tarifferne dækker over de ydelser og omkostninger, som Energinet og netvirksomhederne har til drift og administration af elnettets kabler. Tariffer er derfor betaling for distribution, eller med andre ord transport. Tarifferne skal være omkostningsægte, dvs. de skal afspejle de omkostninger, de har givet anledning til. Det er branchen som udarbejder tarifmetoder, som er en måde hvorpå tarifferne skrues sammen på. Det er derefter Forsyningstilsynet som godkender tarifmetoderne.

Der findes forskellige typer af tariffer:

Der henvises desuden til en nærmere gennemgang af emnet tariffer her: Tariffer i elsystemet

Der er en omkostning ved at have nettet og bruge nettet. Den omkostning betales af brugerne af nettet - f.eks. store elproducenter, egenproducenter, elkunder eller energifællesskaber. Man skal således betale for den belastning og rådighed, som ens brug af nettet har givet anledning til.

Betalingen sker via tariffer til netselskaberne, som driver det kollektive elnet.

Elmarkedsdirektivet foreskriver, at medlemsstaterne kan give borgerenergifællesskaber mulighed for at eje, drive og etablere net. Der er således ikke tale om et krav, men en mulighed. Den mulighed har man valgt ikke at udnytte i dansk ret af flere årsager. 

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har vurderet, at hensynet til de nye aktører, såsom borgerenergifællesskaber og de rettigheder, som de tildeles, ikke bør forfølges i en sådan grad, at det bliver på bekostning af de øvrige systembrugere og det fælles gode, som det kollektive net udgør. Kollektivitetshensynet bag den gældende model for organiseringen af elsektoren og hensynet om at undgå samfundsøkonomisk ineffektiv udbygning med parallelle net vejer i den forbindelse tungt. Den kollektive løsning har sikret, at Danmark har et veludbygget og robust elsystem og dermed en høj forsyningssikkerhed. Fordelen ved Danmarks kollektive løsning er samtidig, at jo flere der deler omkostningerne, jo billigere er det for den enkelte.

Der er flere centrale aktører på elmarkedet, som nedenfor er kort beskrevet. 

Energinet ejer, vedligeholder, udbygger og driver transmissionsnettet (’elnettets motorveje’). De er systemansvarlig operatør og står for at holde elsystemet i balance. Hvis ikke Energinet holder elsystemet i balance, vil nettet blive overbelastet og beskadiget. Energinet indkøber balanceydelser på balancemarkederne, hvis de kan se, at der mangler kapacitet i systemet. Balancemarkederne er markeder, hvor elproducenter indsender bud (balanceydelser) på, hvad de skal have for at slukke, tænde eller skrue op for produktionen på deres anlæg. Energinet er desuden ansvarlige for datahubben, som er den digitale platform, der opbevarer alle måledata fra de fjernaflæste elmålere. 

Netvirksomheder ejer, vedligeholder, udbygger og driver distributionsnettet (ledningsnettet der forbinder forbrugerne med elnettets motorveje) i sit geografiske område. De er desuden ansvarlige for indsendelse af måledata fra elkunders aftagenumre til datahubben og opkrævning af tariffer. 

Balanceansvarlige aktører køber og sælger strøm på elbørser på vegne af elhandelsvirksomheder og anlægsejere. De sender dagligt planer til Energinet om, hvor meget strøm de forventer bliver produceret og forbrugt i Danmark. Derudover er de økonomisk ansvarlige over for Energinet for ubalancer mellem forventet og reel produktion og forbrug i driftsdøgnet. 

Elhandelsvirksomheder er kommercielle aktører, som køber strøm af den balanceansvarlige. De sælger herefter strømmen videre til forbrugerne. 

Produktionselleverandører er kommercielle aktører, oftest også elhandelsvirksomheder, som sælger overskudsstrøm for egenproducenter. 

Elkunder er en fysisk eller juridisk person, som er afgrænset ved et såkaldt aftagenummer, og aftager elektricitet på dette. Aftagenummeret er snitfalden mellem elkunden og det kollektive net ved den fjernaflæste elmåler. 

Energistyrelsen modtager mange henvendelser om energifællesskaberne og interne elektricitetsforbindelser, hvor spørgsmålene vedrører problemstillinger vedr. elafgift og moms, som ligger inden for Skatteministeriets område. Energistyrelsen er derfor ikke den rette myndighed på disse emner. Hvis du har spørgsmål om elafgift, dets undtagelser, eller moms, så henvend dig til Skatteforvaltningen. Hvis dit spørgsmål også drejer sig om reducering af elafgift, skal du rette henvendelse til Skatteforvaltningen og Bygnings- og Boligregisteret.