Samfundsøkonomiske analysemetoder

Formålet med samfundsøkonomiske analyser af projekter er at forbedre grundlaget for en kvalificeret samfundsmæssig prioritering af ressourcer. En fornuftig samfundsmæssig prioritering af ressourcer på tværs af sektorer over varierende tidshorisonter mm. kræver, at analyserne er foretaget med udgangspunkt i ensartede og gennemsigtige metoder, mens særlige problemstillinger og ikke-værdisatte konsekvenser beskrives bedst muligt. Resultatet vil altid være en afvejning af såvel økonomiske, som ikke-økonomiske hensyn, herunder sociale, etiske m.fl.

Det er vigtigt at være opmærksom på begrænsningerne i samfundsøkonomiske analyser. For det første hersker der typisk usikkerhed om den fremtidige udvikling i afgørende forudsætninger som energipriser, lønomkostninger osv. Betydningen heraf kan belyses gennem følsomhedsberegninger. 

For det andet kan der være involveret vigtige samfundsmæssige værdier, f.eks. forsyningssikkerhed, miljø og teknologisk udvikling, der enten slet ikke prissættes på et marked, eller hvor markedspriserne i utilstrækkelig grad afspejler de fulde samfundsøkonomiske værdier. I øvrigt kan der være fordelingspolitiske, sociale og etiske hensyn mv., som kan være umulige at kvantificere i kroner og øre.

Vejledning i samfundsøkonomiske analyser

Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet beskriver beregningsmetoden, der skal anvendes ved samfundsøkonomiske analyser af projekter på energiområdet. Vejledningen bygger på Finansministeriets vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensberegninger.

Finansministeriet har d. 28. august 2017 udgivet en ny vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Vejledningen er gældende for den offentlige sektor, og bør derfor anvendes for alle analyser på Energi- Forsynings- og Klimaministeriets områder og til den kollektive varmeforsyning.

I forhold til Finansministeriets vejledning fra 1999 er der nogle få ændringer. De relevante ændringer for samfundsøkonomiske vurderinger på energiområdet er:

  • Som nettoafgiftsfaktor skal fremover bruges 1,325 (tidligere var faktoren 1,17)
  • Skatteforvridningsfaktoren er ændret til 10 pct. (tidligere var faktoren 20 pct.)

Disse faktorer er gældende fra vejledningens udgivelsesdato den 28. august 2017.

Konsekvenser af rettelsen for igangværende sagsbehandling af projektforslag

Ændringer i forudsætningerne kan have indflydelse for den kommunale sagsbehandling af konkrete projektforslag, hvilket imidlertid kan være svært at vurdere. Energistyrelsen anbefaler derfor, at der foretages en følsomhedsberegning på endnu ikke godkendte projektforslag, som viser konsekvenserne af ændringen. Energistyrelsen oplyser vejledende, at det er op til den enkelte kommune – på den baggrund – at vurdere, hvilke konsekvenser dette bør have for sagsbehandlingen, herunder i relation til en eventuel fornyet partshøring af relevante parter.

Nedenfor kan du finde Energistyrelsens vejledning med tilhørende regneeksempler:

Du kan læse mere om metodespørgsmål i:

Beregningsforudsætninger for samfundsøkonomiske analyser

Verdensmarkedspriserne på brændsler har stor betydning dels for energiforbruget i Danmark, og dels for værdien af Danmarks nettoeksport af energi. Beregningsforudsætningerne for samfundsøkonomiske analyser indeholder estimater for fremtidige priser for brændsler og el samt beregningspriser for udledninger af CO2 mv., samt emissionsfaktorer, brændværdier osv.

Læs mere i Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2017 af 15. august 2017

  • Regneark med tabeller (xlsx-fil) fra Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2017 af 15. august 2017

 

Opdateringer

Energistyrelsen opdaterer med jævne mellemrum de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, ligesom metoden til fremskrivningerne af priser og omkostninger løbende justeres, for at give det bedste billede af de samfundsøkonomiske omkostninger ved tiltag på energiområdet.

 

Supplerende materiale

I de følgende rapporter er fremskrivninger og de bagvedliggende vurderinger beskrevet nærmere.

Priserne på de fossile brændsler og CO2-kvoterne er baseret på vurdering fra Det Internationale Energiagentur (IEA), World Energy Outlook 2013.

Fremskrivning af fossile brændsler

EA Energianalyse har udarbejdet metodegrundlag, der beskriver tilpasningen fra IEA's World Energy Outlook til forløb for priser an dansk forbrugssted. Denne fremgangsmåde omfatter to hovedtrin:

  1. Konvergens imellem IEA’s prisscenarier med forward-/futures priserne for opnå en bedre overensstemmelse med aktuelle markedsforventninger på kort til mellemlangt sigt (se pdf).
  2. Estimering af pristillæ​g/-fradrag for at omdanne IEA priser - fra trin 1 ovenfor - til danske priser an forbrugssted over fremskrivningsperioden (se pdf).

Biomassefremskrivning

EA Energianalyse udarbejdede i 2013 en prisfremskrivning for fast biomasse (træpiller, træflis og halm) for perioden 2013 – 2050 med særligt fokus på perioden frem til 2035. Priserne angivet i denne rapport skal fortolkes som CIF-priser ved en dansk havn opgjort som faste priser (se pdf). 
 
I tillæg til denne rapport har Energistyrelsen i foråret 2014 fået udarbejdet en metode til udledning af priser på biomasse an forbrugssted i Danmark med udgangspunkt i prisen ved an dansk havn (se pdf). 

I 2016 opdaterede EA Energianalyse metoden til fremskrivning af priser på fast biomasse an forbrugssted. Opdateringen indeholder en række forbedringer af den oprindelige metode, herunder tilføjelse af et konvergensforløb mellem forwardpriser og langsigtede ligevægtspriser på træpiller, idet det vurderes, at markederne for træpiller nu er velfungerende nok til, at forwardpriserne er pålidelige (se pdf).