Samfundsøkonomiske analysemetoder
Samfundsøkonomiske analyser kan bl.a. bruges til at vurdere, hvordan energipolitiske målsætninger nås på den mest hensigtsmæssige måde. Den samfundsøkonomiske analyse afhænger af, hvilke beregningsforudsætninger der lægges til grund for analysen.
En kvalificeret samfundsmæssig prioritering af ressourcer
Formålet med samfundsøkonomiske analyser af projekter er at forbedre grundlaget for en kvalificeret samfundsmæssig prioritering af ressourcer. En fornuftig samfundsmæssig prioritering af ressourcer på tværs af sektorer over varierende tidshorisonter mm. kræver, at analyserne er foretaget med udgangspunkt i ensartede og gennemsigtige metoder, mens særlige problemstillinger og ikke-værdisatte konsekvenser beskrives bedst muligt. Resultatet vil altid være en afvejning af såvel økonomiske, som ikke-økonomiske hensyn, herunder sociale, etiske m.fl.
Det er vigtigt at være opmærksom på begrænsningerne i samfundsøkonomiske analyser. For det første hersker der typisk usikkerhed om den fremtidige udvikling i afgørende forudsætninger som energipriser, lønomkostninger osv. Betydningen heraf kan belyses gennem følsomhedsberegninger.
For det andet kan der være involveret vigtige samfundsmæssige værdier, f.eks. forsyningssikkerhed, miljø og teknologisk udvikling, der enten slet ikke prissættes på et marked, eller hvor markedspriserne i utilstrækkelig grad afspejler de fulde samfundsøkonomiske værdier. I øvrigt kan der være fordelingspolitiske, sociale og etiske hensyn mv., som kan være umulige at kvantificere i kroner og øre.
Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet beskriver den beregningsmetode, der skal anvendes ved samfundsøkonomiske analyser af projekter på energiområdet, og særligt til udarbejdelse af projektforslag, som skal leve op til varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsens krav til varmeforsyningsprojekter.
Læs mere om regulering af varmeområdet.
I foråret 2021 udarbejdede Energistyrelsen en gennemgribende revision af den tidligere vejledning i samfundsøkonomiske analyser. Vejledningen var i offentlig høring, og på basis af de modtagne høringssvar blev der udarbejdet en endelig udgave af vejledningen, som findes her:
Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli 2021
Baggrund
Energistyrelsens vejledning følger de principper, som Finansministeriet udstikker for samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger (se Finansministeriets hjemmeside). Retningslinjerne fra Finansministeriet er gældende for hele den offentlige sektor, og bør derfor anvendes for alle analyser på Klima- Energi- og Forsyningsministeriets områder og til den kollektive varmeforsyning. I Finansministeriets vejledning findes en uddybende gennemgang af den samfundsøkonomiske metode.
Finansministeriet udgav i juni 2023 en revideret vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Udover at indarbejde nogle allerede implementerede ændringer eksplicit i den opdaterede udgave af vejledningen, er der ændret i retningslinjerne for, hvordan skatteforvridning fremadrettet skal indregnes. Med Finansministeriets nye vejledning er det udmeldt, at skatteforvridningsfaktoren fremadrettet sættes lig 1. Dette betyder, at der fremover ikke skal indregnes skatteforvridning i samfundsøkonomiske analyser.
Se Finansministeriets vejledning - Finansministeriet, juni 2023
Finansministeriet udgiver også et nøgletalskatalog, der bl.a. indeholder værdier for diskonteringsrenten, nettoafgiftsfaktoren (NAF) og skatteforvridningsfaktoren (som med udmeldingerne i den opdaterede vejledning nu er fastsat til 1). Finansministeriets nøgletal angiver de til enhver tid gældende værdier for disse parametre. Finansministeriet opdaterer nøgletalskataloget løbende.
Se det aktuelle nøgletalskatalog fra Finansministeriet - Finansministeriet, november 2024
I nøgletalskataloget publicerer Finansministeriet også CO2-kvotepriser. Med den nyeste opdatering af nøgletalskataloget er disse priser ikke i overensstemmelse med tallene i den gældende udgave af Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra 2022 (SØB22). Som udmeldt i SØB22 er det i tilfælde af forskelle i priserne, de kvotepriser, der fremgår af Energistyrelsens beregningsforudsætninger, der skal anvendes i udarbejdelse af projektforslag, som skal leve op til varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsens krav til kollektive varmeforsyningsprojekter.
Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for analyser på energiområdet indeholder estimater for fremtidige priser for brændsler og el, beregningspriser for udledninger af CO2 mv., samt emissionsfaktorer, brændværdier osv. Energistyrelsen er ansvarlig for tilbagevendende opdateringer af de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger.
Kommende udgivelse af samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger
Næste version af de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger forventes udgivet i sidste halvdel af andet kvartal 2025.
Yderligere information om proces frem mod udgivelsen følger.
Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2022
Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2022 blev offentliggjort den 28. februar 2022.
Udgivelsen omfatter en publikation og et tilhørende regneark med tabeller.
Find materialet her:
Publikationen
Regneark med tabeller
Samtidig med Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2022 blev der udgivet et notat, som beskriver metodeændringer for tillæg til elpriser i forhold til de Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra 2019:
Metodenotat om tillæg til elprisen
Offentlig høring
Med henblik på at give eksterne interessenter mulighed for at kommentere på materialet offentliggjorde Energistyrelsen i efteråret 2021 en høringsudgave af beregningsforudsætningerne under navnet "Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2021". Materialet var i høring i perioden 29. oktober - 19. november 2021.
Energistyrelsen udarbejdede efterfølgende et høringsnotat, der beskriver, hvilke ændringer der er foretaget i den endelige udgave af beregningsforudsætningerne sammenlignet med den version, der var i høring i efteråret 2021. Disse ændringer er blandt andet sket på baggrund af de modtagne høringssvar.
I høringsnotatet beskrives også kort gennemgående høringssvar, som ikke umiddelbart gav anledning til ændringer i forudsætningerne. Ikke alle punkter i høringssvarene er kommenteret. Ønskes detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold henvises til de enkelte høringssvar, der kan findes i fuld længde her:
- Concito
- DTU
- Klimarådet
- Dansk Fjernvarme
- Biogas Danmark
- Ørsted
- Dansk Industri
- Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
- PlanEnergi
- Intelligent Energi
- Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)
Tidligere års beregningsforudsætninger
Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2019
Læs de Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2019.
Regneark med tabeller fra Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2019.
Læs Notat om håndtering af indkomne høringssvar af oktober 2019.
Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2018
Læs de Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2018 af 20. november 2018
Regneark med tabeller fra Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2018 af 20. november 2018
Læs Notat om håndtering af indkomne høringssvar for de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2018
Kontakt
Fællespostkasse for Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger: sbf@ens.dk
Energistyrelsens Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning beskriver beregningsmetoden, der skal anvendes ved brugerøkonomiske kontrolberegninger for varmeprojekter omfattet af brugerøkonomikravet.
Brugerøkonomikravet
Fra 1. januar 2019 stilles der jf. projektbekendtgørelsen krav om, at biomassebaserede varmeprojekter i de mindre fjernvarmeområder, foruden at være samfundsøkonomisk fordelagtige, også skal vise en brugerøkonomisk gevinst på mindst 1500 kr. pr. år for en standardhusstand, sammenlignet med det samfundsøkonomisk næstbedste alternativ. Det er en forudsætning, at et biomassebaseret projekt forinden påvises at være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.
Formålet med vejledningen er at sikre, at de brugerøkonomiske kontrolberegninger fremstilles på en transparent og sammenlignelig måde og samtidig viser, hvorvidt projektforslaget lever op til det brugerøkonomiske krav i projektbekendtgørelsen.
Kontrolberegningen er ikke påkrævet for kraftvarmeprojekter eller, hvis biomassekedlen opføres i kombination med en eksisterende eller ny eldrevet varmepumpe såfremt biomassekedlens varmekapacitet ikke er større end varmepumpens. Er der allerede en fungerende biomassekedel i fjernvarmeområdet, skal dennes kapacitet ligeledes medregnes.
Målgruppen for vejledningen er forsyningsselskaber, rådgivere og kommuner.
Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning
Kontakt:
Varmegruppen
varme@ens.dk
I de følgende rapporter er fremskrivninger og de bagvedliggende vurderinger beskrevet nærmere.
Priserne på de fossile brændsler og CO2-kvoterne er baseret på vurdering fra Det Internationale Energiagentur (IEA), World Energy Outlook 2013.
Fremskrivning af fossile brændsler
EA Energianalyse har udarbejdet metodegrundlag, der beskriver tilpasningen fra IEA's World Energy Outlook til forløb for priser an dansk forbrugssted. Denne fremgangsmåde omfatter to hovedtrin:
- Konvergens imellem IEA’s prisscenarier med forward-/futures priserne for opnå en bedre overensstemmelse med aktuelle markedsforventninger på kort til mellemlangt sigt
- Estimering af pristillæg/-fradrag for at omdanne IEA priser - fra trin 1 ovenfor - til danske priser an forbrugssted over fremskrivningsperioden
Biomassefremskrivning
EA Energianalyse udarbejdede i 2013 en prisfremskrivning for fast biomasse (træpiller, træflis og halm) for perioden 2013 – 2050 med særligt fokus på perioden frem til 2035. Priserne angivet i denne rapport skal fortolkes som CIF-priser ved en dansk havn opgjort som faste priser.
I tillæg til denne rapport har Energistyrelsen i foråret 2014 fået udarbejdet en metode til udledning af priser på biomasse an forbrugssted i Danmark med udgangspunkt i prisen ved an dansk havn.
I 2016 opdaterede EA Energianalyse metoden til fremskrivning af priser på fast biomasse an forbrugssted. Opdateringen indeholder en række forbedringer af den oprindelige metode, herunder tilføjelse af et konvergensforløb mellem forwardpriser og langsigtede ligevægtspriser på træpiller, idet det vurderes, at markederne for træpiller nu er velfungerende nok til, at forwardpriserne er pålidelige.
