Samfundsøkonomiske analysemetoder

En kvalificeret samfundsmæssig prioritering af ressourcer

Formålet med samfundsøkonomiske analyser af projekter er at forbedre grundlaget for en kvalificeret samfundsmæssig prioritering af ressourcer. En fornuftig samfundsmæssig prioritering af ressourcer på tværs af sektorer over varierende tidshorisonter mm. kræver, at analyserne er foretaget med udgangspunkt i ensartede og gennemsigtige metoder, mens særlige problemstillinger og ikke-værdisatte konsekvenser beskrives bedst muligt. Resultatet vil altid være en afvejning af såvel økonomiske, som ikke-økonomiske hensyn, herunder sociale, etiske m.fl.

Det er vigtigt at være opmærksom på begrænsningerne i samfundsøkonomiske analyser. For det første hersker der typisk usikkerhed om den fremtidige udvikling i afgørende forudsætninger som energipriser, lønomkostninger osv. Betydningen heraf kan belyses gennem følsomhedsberegninger. 

For det andet kan der være involveret vigtige samfundsmæssige værdier, f.eks. forsyningssikkerhed, miljø og teknologisk udvikling, der enten slet ikke prissættes på et marked, eller hvor markedspriserne i utilstrækkelig grad afspejler de fulde samfundsøkonomiske værdier. I øvrigt kan der være fordelingspolitiske, sociale og etiske hensyn mv., som kan være umulige at kvantificere i kroner og øre.

Vejledning i samfundsøkonomiske analyser

Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet beskriver beregningsmetoden, der skal anvendes ved samfundsøkonomiske analyser af projekter på energiområdet. Vejledningen bygger på Finansministeriets vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensberegninger.

Finansministeriet har d. 28. august 2017 udgivet en ny vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Vejledningen er gældende for den offentlige sektor, og bør derfor anvendes for alle analyser på Klima- Energi- og Forsyningsministeriets områder og til den kollektive varmeforsyning.

Finansministeriet udgiver et nøgletalskatalog, der indeholder værdier for bl.a. diskonteringsrenten, nettoafgiftsfaktoren (NAF), skatteforvridningsfaktoren og CO2-ækvivalenter (se Finansministeriets hjemmeside). Finansministeriets nøgletal angiver de til enhver tid gældende værdier for de forskellige parametre. Finansministeriet opdaterer nøgletalskataloget løbende, hvorfor det skal konsulteres jævnligt.

Nedenfor kan du finde Energistyrelsens og Finansministeriets vejledninger:

Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli 2018 

Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger - Finansministeriet, august 2017.

 

Beregningsforudsætninger for samfundsøkonomiske analyser

Beregningsforudsætningerne for samfundsøkonomiske analyser indeholder estimater for fremtidige priser for brændsler og el samt beregningspriser for udledninger af CO2 mv., samt emissionsfaktorer, brændværdier osv. Energistyrelsen opdaterer med jævne mellemrum de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, ligesom metoden til fremskrivningerne af priser og omkostninger løbende justeres for at give det bedste billede af de samfundsøkonomiske omkostninger ved tiltag på energiområdet.

Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2019

 

Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2019 er offentliggjort d. 23. oktober.

Udgivelsen omfatter en publikation og et tilhørende regneark med tabeller.

Læs de Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2019 af oktober 2019.

Regneark med tabeller fra Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2019 af oktober 2019.

Offentlig høring af Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2019
De Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2019 var i høring i perioden 3. juli - 21. august 2019. Som oplæg til den offentlige høring var høringsudgave af publikationen digitalt tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside.

Efter høringsperioden samlede Energistyrelsen kommentarerne og udarbejdede på denne baggrund den endelige version af de Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2019.

Læs Notat om håndtering af indkomne høringssvar af oktober 2019.

Tidligere års beregningsforudsætninger

Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2018

Den seneste version er udgivet den 20. november 2018 og var i høring fra den 11. til den 24. juni. (bemærk at versionen pr. 20. november erstatter versionen fra den 30. oktober).

Læs de Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2018 af 20. november 2018

Læs Notat om håndtering af indkomne høringssvar for de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2018

Regneark med tabeller fra Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2018 af 20. november 2018

 

Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning

Energistyrelsens Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning beskriver beregningsmetoden, der skal anvendes ved brugerøkonomiske kontrolberegninger for varmeprojekter omfattet af brugerøkonomikravet. 

Brugerøkonomikravet

Fra 1. januar 2019 stilles der jf. projektbekendtgørelsen krav om, at biomassebaserede varmeprojekter i de mindre fjernvarmeområder, foruden at være samfundsøkonomisk fordelagtige, også skal vise en brugerøkonomisk gevinst på mindst 1500 kr. pr. år for en standardhusstand, sammenlignet med det samfundsøkonomisk næstbedste alternativ. Det er en forudsætning, at et biomassebaseret projekt forinden påvises at være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

Formålet med vejledningen er at sikre, at de brugerøkonomiske kontrolberegninger fremstilles på en transparent og sammenlignelig måde og samtidig viser, hvorvidt projektforslaget lever op til det brugerøkonomiske krav i projektbekendtgørelsen.

Kontrolberegningen er ikke påkrævet for kraftvarmeprojekter eller, hvis biomassekedlen opføres i kombination med en eksisterende eller ny eldrevet varmepumpe såfremt biomassekedlens varmekapacitet ikke er større end varmepumpens. Er der allerede en fungerende biomassekedel i fjernvarmeområdet, skal dennes kapacitet ligeledes medregnes.

Målgruppen for vejledningen er forsyningsselskaber, rådgivere og kommuner.

Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning

Kontakt: 
Varmegruppen 
varme@ens.dk 

Supplerende materiale

I de følgende rapporter er fremskrivninger og de bagvedliggende vurderinger beskrevet nærmere.

Priserne på de fossile brændsler og CO2-kvoterne er baseret på vurdering fra Det Internationale Energiagentur (IEA), World Energy Outlook 2013.

Fremskrivning af fossile brændsler

EA Energianalyse har udarbejdet metodegrundlag, der beskriver tilpasningen fra IEA's World Energy Outlook til forløb for priser an dansk forbrugssted. Denne fremgangsmåde omfatter to hovedtrin:

  1. Konvergens imellem IEA’s prisscenarier med forward-/futures priserne for opnå en bedre overensstemmelse med aktuelle markedsforventninger på kort til mellemlangt sigt 
  2. Estimering af pristillæ​g/-fradrag for at omdanne IEA priser - fra trin 1 ovenfor - til danske priser an forbrugssted over fremskrivningsperioden

Biomassefremskrivning

EA Energianalyse udarbejdede i 2013 en prisfremskrivning for fast biomasse (træpiller, træflis og halm) for perioden 2013 – 2050 med særligt fokus på perioden frem til 2035. Priserne angivet i denne rapport skal fortolkes som CIF-priser ved en dansk havn opgjort som faste priser.
 
I tillæg til denne rapport har Energistyrelsen i foråret 2014 fået udarbejdet en metode til udledning af priser på biomasse an forbrugssted i Danmark med udgangspunkt i prisen ved an dansk havn

I 2016 opdaterede EA Energianalyse metoden til fremskrivning af priser på fast biomasse an forbrugssted. Opdateringen indeholder en række forbedringer af den oprindelige metode, herunder tilføjelse af et konvergensforløb mellem forwardpriser og langsigtede ligevægtspriser på træpiller, idet det vurderes, at markederne for træpiller nu er velfungerende nok til, at forwardpriserne er pålidelige.