Stort potentiale ved brug af data
Der er stort potentiale for at fremme energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger ved at bruge data om bygninger og deres energiforbrug på en ny og mere smart måde.
Regeringen og partierne bag energiaftalen fra 2012, har derfor vedtaget at gennemføre initiativet ”Energieffektive og Intelligente Bygninger”, som har til formål at formål at fremme energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger ved at bruge data om bygninger og deres energiforbrug.
Der blev afsat en pulje på 11,2 mio. kr. per år i perioden 2016 til og med 2018, som administreres af Energistyrelsen. Puljen er blevet udmøntet via tre forskellige spor:
- Analyser: Der er udarbejdet en række analyser, som undersøger nye muligheder, langsigtede potentialer, barrierer mv. ifm. anvendelsen af data og digitalisering til at fremme EE og FE i bygninger
- Udvikling: Der er ydet tilskud til udvikling og demonstration af datadrevne teknologier og løsninger
- Udbredelse: Der er ydet tilskud til udbredelse af datadrevne løsninger, som fremmer EE i bygninger
Formålet med tilskudspuljerne, projekterne der har fået tilskud samt bekendtgørelserne for tilskudspuljerne, kan findes i de nedenstående faner.
Energistyrelsen indkaldte i perioden fra den 27. august til 15. november 2018 ansøgninger om tilskud til udvikling af databaserede metoder til bestemmelse af den energimæssige ydeevne og energibesparelsesmuligheder for bygninger.
Formålet med projekterne er at udvikle billigere og mere præcise beregninger af bygningers energimæssige ydeevne og effektiviseringsmuligheder via brug af den stigende mængde data. Udviklingen og kommercialisering af disse metoder forventes at kunne medføre betydelige fordele. Dette skyldes primært at transaktionsomkostningerne ved at gennemføre energibesparelser reduceres, og grundlaget for udbredelsen af forretningsmodeller for energibesparelser baseret på energitjenestekontrakter forbedres.
Puljen henvendte sig blandt andet til virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner, der arbejder med energiforbrug og gennemførelse af energibesparelser i bygninger. Der kunne ydes tilskud på op til 40 pct. af omkostningerne afhængig af om ansøgeren er en forskningsinstitution, en stor eller mindre virksomhed eller om opgaven løses i samarbejder mellem flere parter.
Der kan ikke længere søges om tilskud til dette formål.
Energistyrelsen modtog i alt 9 ansøgninger, hvoraf der blev ydet tilskud til 2 projekter. Disse er kort præsenteret herunder.
SKYNJA
Tilskudsansøger: EnergiData A/S
Tilskudsbeløb: 741.677 kr.
Kontaktperson: Morten Dysted Dahl, moda@energidata.dk
Projektet vil udvikle algoritmen ”SKYNJA”, som via forskellige data skal kunne give et kvalificeret skøn af hvor det største energibesparelsespotentiale findes i en ejendomsportefølje – samt i den enkelte bygning. Ved hjælp af denne algoritme skal det være muligt at kunne fjernidentificere de største energibesparelsespotentialer i en ejendomsportefølje. På nuværende tidspunkt tages der udgangspunkt i energidata på hovedmålerniveau, men projektet vil udvikle og teste algoritmen yderligere ved også at inkludere energidata på bimålerniveau, hvilket formodes at øge effektiviteten af algoritmen.
En stor del af projektet består i at kategorisere virksomheder, bygninger og tekniske anlæg, så algoritmen benchmarker energiforbrug med sammenlignelige virksomheder/bygninger/anlæg.
Målet er, at SKYNJA skal indføres kommercielt som en del af en softwarepakke målrettet større ejendomsindehavere og -administratorer som f.eks. kommuner, ejendomsselskaber og detailvirksomheder.
Cloud-baseret Bygnings Diagnose – Udvikling af cloud-baseret IT-værktøj til fjerndiagnosticering og fortløbende overvågning af bygningers energi- og indeklimamæssige tilstand og besparelsespotentialer
Tilskudsansøger: COWI A/S
Samarbejdsparter: IC-Meter ApS, Plan1 Cobblestone Architects A/S, Lyngby-Taarbæk Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Middelfart Kommune og Næstved Kommune
Tilskudsbeløb: 1.027.200 kr.
Kontaktperson: Steen Gravenslund Olesen, sgon@cowi.com
Projektet vil videreudvikle en kommerciel og cloud-baseret platform, som kan fjerndiagnosticere bygningers drift og energisparepotentiale. Fjerndiagnosticeringen vil bygge på en række forskellige data med relevans for bygningens energiforbrug og indeklima, således der kan opnås et overblik over de mulige energieffektiviseringspotentialer uden behov for fysiske besøg.
Målet med platformen er, at den skal fungere som et kommercielt servicetilbud til offentlige og private administratorer af mellemstore og større ejendomme, og som kan udgøre et værktøj til den daglige drift med overvågning og styring, energiledelse, benchmarking, energianalyser og potentialeopgørelser.
Platformen vil gennem projektet blive afprøvet og demonstreret på flere interessenter fra målgruppen, hvorefter platformen kan blive endeligt tilpasset og lanceret på markedet.
Energistyrelsen indkaldte i perioden fra den 7. september til 30. november 2018 ansøgninger om tilskud til etablering af databaseret energiledelse i kommuner og regioner.
Formålet med projekterne er at danne et erfarings- og inspirationsgrundlag, som kan gavne andre kommuner og regioner og dermed fremme udbredelsen af moderne, databaserede løsninger indenfor energiledelse. Derfor har Energistyrelsen ydet tilskud til demonstrationsprojekter af etablering af databaseret energiledelse.
Det er prioriteret at yde tilskud til projekter, som er tilstrækkeligt omfangsrige til at kunne dokumentere businesscasen for etablering af databaseret energiledelse Businesscasen vil, sammen med erfaringerne omkring barrierer og løsningsmodeller, udgøre det væsentligste erfarings- og inspirationsgrundlag, som kan medvirke til at udbrede arbejdet med databaseret energiledelse i andre kommuner og regioner og derigennem opnå energibesparelser.
Puljen kunne søges af kommuner og/eller regioner, der kunne maksimalt gives tilskud på 60 pct. af omkostningerne og det var et krav, at projektet skulle udføres som et offentlig-privat samarbejde med minimum én privat virksomhed.
Der kan ikke længere søges tilskud til dette formål.
Energistyrelsen modtog i alt 16 ansøgninger. Der er heraf ydet tilskud til 12 projekter, som kort er præsenteret længere nede på siden.
De 12 projekter vil indgå i et erfaringsnetværk under projektperioden, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer og få relevante faglige inputs. Netværket og erfaringerne derfra forventes efterfølgende at kunne understøtte udbredelsen af databaseret energiledelse til øvrige kommuner, regioner og evt. også virksomheder og statslige institutioner.
Som led i denne indsats har Transition, EWII Energi og Grøn Energi udarbejdet rapporten ”Kommuner og regioners adgang til egne forsyningsdata” for Energistyrelsen. Rapporten redegør for barrierer og løsningsmuligheder for kommuner og regioners adgang til fjernvarmedata på timebasis, da dette datagrundlag vurderes at kunne understøtte arbejdet med energiledelse betydeligt. Energistyrelsen vil bringe rapportens identificerede barrierer og løsningsmuligheder til diskussion blandt projektdeltagerne som en del af erfaringsnetværket, for at skabe et bedre grundlag for opfølgning på rapporten. Rapporten inkl. bilag kan læses her:
Kommuner og regioners adgang til egne forsyningsdata, EWII Energi, Grøn Energi og Transition, februar 2019
Bilag 1 – Spørgeskemaundersøgelse hos fjernvarmeselskaber
Bilag 3 – Casebeskrivelser for kommuner og regioner
Efter afslutning af projekterne i tilskudsprogrammet ”Databaseret energiledelse i kommuner og regioner” har Energiforum Danmark og Transition evalueret projekterne. Dette er foregået i samarbejde med Energistyrelsen samt de involverede projekter, og har resulteret i udarbejdelsen af en hvidbog der beskriver databaseret energiledelse, og hvordan data kan forbedre arbejdet med energibesparelser. Hvidbogen tager udgangspunkt i projekternes erfaringer og forsøger med konkrete anbefalinger at gøre det mere tilgængeligt at komme i gang med databaseret energiledelse.
Download hvidbogen Databaseret energiledelse
Fælles databaseret energiledelse
Tilskudsansøger: Favrskov Kommune
Partnere: Vesthimmerland Kommune og Transition ApS
Tilskudsbeløb: 364.581 kr.
Kontaktperson: Mads Bülow Sørensen, mdso@favrskov.dk
Projektet vil implementere databaseret energiledelse via el-, varme- og vanddata på 20 forskellige kommunale bygninger – 10 i hver af de deltagende kommuner. Der sigtes dels på at gøre energiledelsessystemet så omkostningseffektivt som muligt ved at deles om omkostningerne til udvikling, etablering og tilpasning af systemet kommunerne imellem, og dels på at gøre systemet fleksibelt, så kommunerne ikke er låst til en bestemt leverandør. Endelig skal systemet give mulighed for at håndtere nye datainputs om f.eks. indeklima fremadrettet.
Systemet forventes at køre som overvågning og analyse af de løbende datainputs, hvor driftspersonale vil igangsætte udbedringer ved merforbrug, nedbrud i anlæg eller lignende situationer. Derudover sigter projektet også på at kunne foretage løbende optimeringer af driften gennem mere langsigtede tiltag som f.eks. bedre indregulering, adfærdskampagner eller udskiftning af større komponenter.
Via implementering og systematisering af databaseret energiledelse forventes der en reduktion af energiforbruget på minimum 5 % i kommunens bygninger.
Energiledelse i børneinstitutioner
Tilskudsansøger: Fredericia Kommune
Partner: EWII Energi A/S
Tilskudsbeløb: 490.680 kr.
Kontaktperson: Per Eskildsen, per.eskildsen@fredericia.dk
Projektet vil indføre databaseret energiledelse for alle kommunens børneinstitutioner med henblik på at kunne understøtte en videre udbredelse til øvrige områder i kommunen. Der indsamles allerede el-, varme- og vandforbrugsdata på timeniveau i bygningerne, men data er hidtil ikke blevet anvendt intelligent, og der vurderes derfor at være et stort uforløst potentiale for energibesparelser.
Det nye databaserede energiledelsessystem skal anvende data aktivt via bl.a. beregning af nøgletal, benchmarking, løbende overvågning med alarmer ved merforbrug og visualisering af energiforbrug.
Som følge af projektet forventes det at spare 5 % af elforbruget og 15 % af varmeforbruget i kommunens børneinstitutioner.
Databaseret energiledelse i Hillerød Kommune
Tilskudsansøger: Hillerød Kommune
Partnere: EBAS (KUBEN Management)
Tilskudsbeløb: 436.035 kr.
Kontaktperson: Lasse Skou Andersen, lsan@hillerod.dk
Projektet sigter på at videreudvikle og systematisere det eksisterende arbejde med databaseret energiledelse i kommunen. Via de eksisterende forbrugsdata på timeniveau for både el, varme og vand, vil projektet implementere faste overvågningsrutiner og procedurer ved registrering af fejl og merforbrug i henhold til ISO 50001.
Til projektet er der udpeget 13 forskelligartede bygninger i kommunen, hvor en stor del af disse på nuværende tidspunkt har ikke-valide energiforbrugsdata. Udover et konkret mål om at reducere el- og varmeforbruget i disse bygninger med 3 % i løbet af projektperioden sigter projektet også på bl.a. at kunne medføre valide data, et bedre overblik over potentialerne for energibesparelser i ejendomsporteføljen og et grundlag for et mere strategisk arbejde mod at opnå disse potentielle besparelser fremadrettet.
Smart og databaseret energiledelse i Høje-Taastrup Kommune
Tilskudsansøger: Høje-Taastrup Kommune
Partner: NorthQ ApS
Tilskudsbeløb: 577.620 kr.
Kontaktperson: Marie-Louise Lemgart, marie-louisele@htk.dk
Projektet vil udvikle og afprøve et energiledelsesværktøj i tre repræsentativt udvalgte kommunale ejendomme. Værktøjet skal baseres på forbrugsdata af både el, vand og varme samt indeklimadata. Værktøjet, som skal visualisere og behandle disse data, skal udvikles i løbet af projektperioden og forventes at blive tilpasset de enkelte brugere, så alarmer, rapporter og benchmarks genereres efter individuelle behov.
Det forventes at opnå besparelser af energiforbruget samt forbedret indeklima som følge af implementeringen af energiledelsesværktøjet i de udvalgte bygninger.
Derudover sigter projektet på at opnå erfaringer med energiledelse og dataindsamling, som kan afdække behov og kriterier for udrulning af et energiledelsesværktøj i større skala. Det forventes at projektet resulterer i en veldokumenteret businesscase, som kan bidrage til at overkomme organisatoriske barrierer i forbindelse med en videre udrulning af databaseret energiledelse i kommunen.
Den databaserede klimakommune – i mål med en CO2-neutral idrætspark i Hørsholm
Tilskudsansøger: Hørsholm Kommune
Partner: Kuben Management
Tilskudsbeløb: 858.275 kr.
Kontaktperson: Bent Andersen, bent@horsholm.dk
Projektet vil implementere databaseret energiledelse i fire haller i Hørsholm Idrætspark ud fra både energiforbrugsdata, vejrdata og data fra bookingsystemer.
Disse data skal behandles i et system, som løbende kan overvåge energiforbruget og sammenholde det med det forventede forbrug. Energiledelsessystemet skal bidrage til energioptimal drift, forbedret indeklima samt forbedrede databaserede arbejdsgange for driftsorganisationen.
Som følge af projektet, forventes det at reducere omkostningerne til energiforbrug med 10 % gennem projektperioden. Derudover forventer man at projektet afføder værdifulde erfaringer i forhold til databehov, datasamspil og energieffektive styringsstrategier samt politisk opbakning til en udbredelse af databaseret energiledelse til andre forvaltningsområder i kommunen.
Effektivisering af energiledelse ved samkøring af EMS- og BMS-data og -programmer
Tilskudsansøger: Kolding Kommune
Partnere: RCS IT A/S, Harald Karlsen Rådgivning, MOE A/S, NorthQ ApS, Jysk CTS A/S og Høje-Taastrup Kommune
Tilskudsbeløb: 337.225 kr.
Kontaktperson: Lars Højensgård, larh@kolding.dk
I dette projekt vil man samkøre eksisterende EMS- og BMS-data, nye indeklimadata og nye forbrugsdata fra dataloggere i et nyt system til energiledelse. Dette system skal automatisk kunne visualisere og behandle data, give alarmer ved overforbrug og generere regelmæssige rapporter over energiforbruget og indeklimaet i projektets udvalgte bygninger. Der er udvalgt fire bygninger, som teknisk og it-mæssigt har forskellige udgangspunkter.
Dette nye energiledelsessystem forventes at kunne effektivisere driften af bygningerne, både i forhold til energiforbruget og indeklimaet i bygningerne samt i forhold til driftspersonalets arbejdsgange. Endvidere forventes projektet at danne basis for et nyt EMS for samtlige af kommunens bygninger.
Datadreven energiledelse på apparatniveau
Tilskudsansøger: Odense Kommune
Partnere: ReMoni ApS og Syddansk Universitet
Tilskudsbeløb: 1.489.923 kr.
Kontaktperson: Martin B. Sørensen, mans@odense.dk
I projektet vil kommunen arbejde videre med databaseret energiledelse. Kommunen indsamler nu forbrugsdata på hovedmålerniveau, men har erkendt at det gør det svært at identificere hvor de faktiske udfordringer i bygningerne er. Derfor ønsker man med dette projekt at opsamle forbrugsdata på apparatniveau, så afvigelser direkte kan identificeres. Derudover vil man som en del af dette projekt etablere et system, som automatisk behandler og analyserer data og præsenterer resultaterne målrettet til den enkelte case.
Projektet vil teste den detaljerede dataopsamling og dataanalyse på et repræsentativt udvalg af kommunale bygninger. Det forventes at projektet bl.a. vil resultere i et lavere energiforbrug, en mere effektiv arbejdsgang for driftspersonalet, færre klager over indeklimaet samt færre bygningsskader som følge af overvågning af fejl på bygningens installationer.
Etablering af databaseret energiledelse på Regionshospital Gødstrup
Tilskudsansøger: Region Midtjylland
Partner: Transition ApS
Tilskudsbeløb: 202.611 kr.
Kontaktperson: Flemming Madsen, flemming.madsen@vest.rm.dk
Projektet finder sted på det nye Regionshospital Gødstrup, som bliver udstyret med mere end 450 forbrugsmålere og sensorer og ibrugtages i 2020. Der er altså datagrundlag til stede for at implementere databaseret energiledelse på hospitalet, men endnu ikke nogen strategi for dette.
Dette projekt vil derfor arbejde mod at implementere databaseret energiledelse på en afgrænset del af hospitalet på baggrund af de eksisterende datakilder og regionens energiledelsessoftware. Der vil være fokus på at skabe sammenhæng mellem de opsamlede data – og analysen af disse data – og den løbende drift og vedligeholdelse af hospitalsbygningerne, således energiledelsen tilrettelægges på en måde, så de ansvarlige medarbejdere finder det anvendeligt og værdifuldt i deres daglige arbejde.
Det forventes at projektet vil kunne reducere energiforbruget med 3 % årligt. Projektet vil fungere som et demonstrationsprojekt, hvor det er målet at de øvrige dele af hospitalet også bliver inkluderet i den databaserede energiledelse på sigt.
Energioptimering og forbedret indeklima på Svendborg Sygehus
Tilskudsansøger: Region Syddanmark
Partner: Schneider Electric A/S
Tilskudsbeløb: 372.974 kr.
Kontaktperson: Jørgen Lindegaard, joergen.lindegaard@rsyd.dk
Projektet vil med udgangspunkt i databaseret energiledelse forsøge at realisere energibesparelser og et forbedret indeklima på Svendborg Sygehus.
Sygehusets bygninger har tre forskellige CTS-anlæg fra forskellige leverandører, som alle opsamler både forbrugs- og indeklimadata. En del af projektets mål er derfor at samle alle disse data i et overordnet system, som skal bruges til overvågning af hele sygehuset. Dette system skal kunne analysere data og give forslag til forbedringer, som kan effektivisere energiforbruget og optimere driften.
Projektet forventer at resultere i et reduceret energiforbrug på 5 % årligt. Derudover forventes der færre klager over dårligt indeklima, længere levetid på tekniske anlæg samt frigørelse af mere tid til driftspersonalet som følge af implementeringen af databaseret energiledelse.
Databaseret energiledelse på ventilationsanlæg i Roskilde Kommune
Tilskudsansøger: Roskilde Kommune
Partner: IQ Energy Nordic ApS
Tilskudsbeløb: 1.307.400 kr.
Kontaktperson: Hanne Martinsen, hannemar@roskilde.dk
Projektet vil indsamle og analysere real-time eldata på op til 200 ventilationsanlæg fordelt på administrationsbygninger, skoler og andre kommunale institutioner. Sammen med øvrig el- og varmeforbrugsdata på hovedmålerniveau bliver der etableret et energiledelsessystem, som skal opsamle og analysere disse data med henblik på at identificere mulige energibesparelser på primært ventilationsanlæg i kommunens bygninger.
Energiledelsessystemet vil blive etableret, så der afgives alarmer ved forbrug, som er uden for det forventede forbrug, og så de relevante medarbejdere automatisk får tilsendt rapporter med et overblik over energiforbruget.
Det forventes at projektet vil resultere i optimeret styring af ventilationsanlæggene, hvilket vil medføre energibesparelser og et forbedret indeklima.
Datakonsolidering som forudsætning for energiledelse – Opsætning af en datainfrastruktur i Vejle Kommune
Tilskudsansøger: Vejle Kommune
Partner: Transition ApS
Tilskudsbeløb: 404.550 kr.
Kontaktperson: Tina Mølby, tinmo@vejle.dk
I Vejle Kommune har man siden 2017 arbejdet med at etablere databaseret energiledelse. Med dette projekt vil kommunen etablere en infrastruktur for opsamling og konsolidering af data, som skal sikre uhindret adgang til strukturerede data i høj kvalitet, hvilket gør det muligt at arbejde aktivt med data og handle effektivt derudfra.
Til projektet er der udvalgt en række forskellige kommunale bygninger, som repræsenterer så mange forskellige dataopsamlingsmetoder som muligt – data fra forskellige leverandører, på forskellige formater og via forskellige kommunikationsformer.
Det forventes at datainfrastrukturen gør kommunen i stand til at indsamle data automatisk, at dataopløsningen er så høj som muligt samt at data er konsistent uden huller og fejlregistreringer, hvilket udgør et væsentligt datagrundlag for det videre arbejde med energiledelse.
Intelligent databaseret energiledelse i Viborg og Aarhus Kommune (IDEVA)
Tilskudsansøger: Aarhus Kommune
Partnere: Dansk Energi Management A/S og Viborg Kommune
Tilskudsbeløb: 793.491 kr.
Kontaktperson: Jakob Hovgaard Kaiser, kjah@aarhus.dk
Projektet vil udvikle og afprøve metoder til implementering af databaseret energiledelse i to kommuner af forskellig størrelse og struktur, hvor Aarhus Kommune er i gang med energiledelsesarbejdet, mens Viborg Kommune først skal til at starte med det. Der vil i projektet derfor være en del videns- og erfaringsudveksling mellem de to kommuner.
Fælles for de to kommuner er at man vil udnytte data effektivt til brug for energiledelse. Der vil både blive anvendt data for energiforbrug (el, vand og varme) på bygningsniveau og systemniveau, vejrdata og brugsdata for de omfattede bygninger. I begge kommuner har man valgt at arbejde med et repræsentativt udsnit af kommunernes samlede bygningsmasse, så erfaringerne fra projektet kan anvendes til en videre udbredelse til hele bygningsmassen på sigt.
Det forventes at projektet medfører en årlig reduktion af energiforbruget på 5 % og 5-10 % for hhv. Aarhus og Viborg Kommunes bygninger. Derudover forventes det, at projektet effektiviserer dataopsamlingen, giver et bedre overblik og øger udnyttelsen af data til energianalyser og løbende monitorering og evaluering.
Her kan du læse analyser om brug af data til fremme af energieffektivisering i bygninger.
Redegørelse for omkostninger ved fjernaflæsning af målerdata til brug for Varmedatahub
Rapporten undersøger omkostninger, målerfordelingen samt udrulningsfrekvens hvis der fastsættes eventuelle krav til fjernvarmeforbrugsmålere i forhold til indberetning til en varmehub i forhold til to scenarier.
I det første scenarie opereres med en forceret implementering ved hjælp af krav til målere allerede i 2025. I dette scenarie belyses og vurderes antallet af målere, som skal henholdsvis udskiftes eller opgraderes, omkostninger forbundet hermed, samt et skøn over udskiftningshastighed.
Det andet scenarie tager udgangspunkt i en gradvis implementering, hvor udskiftningen sker med udgangspunkt i fjernvarmeselskabernes normale udskiftningssekvens samt de overordnede krav i form af EU’s Energieffektivitetsdirektiv (EED).
Hvad angår opgaven bygger opgaveløsningen på et datagrundlag fra en tidligere rapport, udført for Energistyrelsen, vedrørende bestanden af målere hos fjernvarmeværkerne i Danmark.
Rapporten indeholder også alternative bud på omkostninger i forhold til de omkostninger der er beskrevet i datagrundlaget. Disse alternative bud på omkostninger tager udgangspunkt i COWIs egne erfaringer og projekter samt interviews med enkelte fjernvarmeselskaber samt en enkelt målerleverandør.
Kommuner og regioners adgang til egne forsyningsdata, EWII Energi, Grøn Energi og Transition, februar 2019
Rapporten redegør for barrierer for kommuner og regioners adgang til fjernvarmedata på timebasis, da dette datagrundlag vurderes at kunne understøtte arbejdet med energiledelse betydeligt. Derudover opstilles der i rapporten en række forslag til tiltag, som kan forbedre adgangen til og arbejdet med disse data.
Der medfølger tre bilag til rapporten, som kan ses på følgende links:
Bilag 1 – Spørgeskemaundersøgelse hos fjernvarmeselskaber
Bilag 3 – Casebeskrivelser for kommuner og regioner
Data til fremme af energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug, Rambøll Management, Januar 2017
Rapporten indeholder en analyse af hvordan data kan bruges til at fremme energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger. Rapporten konkluderer blandt andet, at data dels kan bruges til screene bygninger for energieffektiviseringspotentialer, og dels til energieffektiv drift. Derudover gennemgås hvilke data er relevante i denne sammenhæng.
Varmebesparelser i eksisterende bygninger, Potentiale og økonomi, SBi 2017:16
Rapporten indeholder en analyse af omkostningerne til fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger ved gennemførelse af forbedringer af klimaskærmen. Det forudsættes, at besparelserne gennemføres i forbindelse den løbende renovering af bygningerne frem til 2050. Rapporten baserer sig på data indsamlet i forbindelse med energimærkningerne af bygninger.
Rapporten ledsages af et regneark i Microsoft Excel-format med resultaterne af beregningerne af varmebesparelser og investeringsbehov.
Kommuner og regioners brug af data i energieffektiviseringsindsatsen, Niras marts 2018
Rapporten indeholder en analyse af hvordan kommuner og regioner bruger data til at fremme energieffektivisering i deres bygninger. Det gennemgås dels hvilke data der bruges, og dels hvilke barrierer der bremser en mere effektiv brug af data.
Bilag til rapporten kan ses på følgende links:
Beskrivelse af kommuner og regioner på bruttolisten
Bilag 2 – Eksempel på ensartet metode til benchmark af varmeforbrug
Gevinster ved anvendelse af data og digitalisering til screening af bygninger for EE: Kortlægning af mekanismer, Copenhagen Economics, maj 2018.
Denne rapport vurderer samfundsmæssige gevinster ved brug af data til screening af bygninger for potentialer for energieffektivitet. Rapporten indeholder en analyse af hvordan eksistensen af værktøjer til screening af bygninger for energieffektivitet kan påvirke markedet for gennemførelse af energieffektiviseringer, og hvordan dette påvirker omkostningerne til energieffektivisering.
Gevinster ved øget brug af data og digitalisering i bygningsdrift, Viegand Maagøe, oktober 2018
Rapporten indeholder en vurdering af de potentielle besparelser og gevinster ved anvendelse af data og digitalisering til at opnå en mere energieffektiv drift af bygninger.
Energieffektive og intelligente bygninger i et smart energisystem, Sweco og Ea Energianalyse, august 2018
Rapporten indeholder en vurdering af potentialet for bygningers bidrag til fleksibilitet i el- og varmesystemet. I rapporten vurderes potentialerne for forskellige typer af fleksibilitetstiltag og rentabiliteten for udnyttelse af disse tiltag.
Der følger tre tekniske baggrundsrapporter, som kan ses på følgende links:
Baggrundsrapport 2 – Analyse af potentiale for samspil mellem bygninger og forsyningssystem
Baggrundsrapport 3 – Bygningers mulige bidrag til et fleksibelt energisystem
Her kan du læse om Etablering af lokale partnerskaber til fremme af energieffektivisering og udnyttelse af fleksibelt energiforbrug i bygninger.
Et lokalt partnerskab er et samarbejde mellem en eller flere kommuner og en række lokale foreninger, f.eks. grundejerforeninger, boligforeninger, erhvervsråd, brancheforeninger mv., som vil arbejde for fremme af energieffektivitet og fleksibelt energiforbrug i lokalområdet.
Der blev indkaldt ansøgninger om tilskud i efteråret 2016, og der blev igangsat 9 projekter til i alt 8,6 mio. kr. Der kan ikke længere søges tilskud til partnerskaber.
Projekterne blev afsluttet i efteråret 2019 og erfaringer herfra er opsummeret i et inspirationskatalog.
Læs også rapporten Evaluering af partnerskaber om energieffektive bygninger.
Nedenfor kan du læse om de 8 projekter:
Smart energi i almene boliger
Tilskud: 643.000 kr.
Partnere: Et boligselskab, en kommune, et forsyningsselskab og et erhvervsforum
Bygningstyper: Etageboliger samt evt. et-plansboliger
Målgruppe: Beboer i almene boliger
Tilskudsansøger: Boligselskabet Sjælland, Sjællandsvænget 1, 4000 Roskilde
Kontaktperson: Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt, uek@bosj.dk
Projektet
Der er analyser, der viser at mellem 30 og 60 % af den beregnede energigevinst ved energibesparende foranstaltninger i boliger omsættes til øget forbrug gennem øget komfort. Projektet har til formål at afdække, hvordan det øgede forbrug kan minimeres i almene boliger ved påvirkning af beboernes adfærd via kommunikationsindsatser.
Projektet indeholder 2 dele. Dels etableres et datagrundlag for energiforbrug og beboere i almene boliger, som bl.a. omfatter graddage, korrigeret forbrug for varme og el, familietyper, bofasthed m.v. Derudover gennemføres forsøg med kommunikationsindsatser over for grupper af beboere med henblik på at afdække reaktionen i forhold til energiadfærd og energiforbruget. Reaktionen på kommunikationsindsatser vurderes ved at sammenligne med kontrolgrupper, der ikke udsættes for disse indsatser.
2 forskellige indsatser afprøves, nemlig:
- Rådgivning om energiadfærd
- Løbende kommunikation om energiforbrug i forhold aconto-betaling.
I tillæg til dette afprøves betydningen af en række andre omstændigheder vedrørende tilrettelæggelsen af kommunikationsindsatsen, nemlig:
- Betydningen af, afsender af kommunikationen er forsyningsselskabet eller boligselskabet
- Betydningen af, om ydelse af kommunikationen sker i forlængelse af en renovering eller ej
- Betydningen af, at der ydes en mere målrettet rådgivning til de beboere, der har givet eksplicit samtykke til, at boligselskabet får adgang til detaljerede energiforbrugsdata, familiedata m.v. med henblik på at modtage en mere målrettet rådgivning.
- Resultatet af projektet vil således være en afrapportering af erfaringer med indsatserne og en eller flere modeller for, hvordan relevante data kan stilles til rådighed for de enkelte boligselskaber med henblik på at skabe baggrund for kommunikationsindsatser over for beboerne.
Partnerskabet
- Boligselskabet Sjælland (tilskudsansøger)
- Roskilde Kommune, By-, Kultur- og Miljøsekretariatet
- Fors A/S
- ErhvervsForum Roskilde
Revitalisering af BedreBolig Bornholm
Tilskud: 450.000 kr.
Partnere: En regionskommune og et forsyningsselskab
Bygningstyper: Alle bygningstyper på Bornholm
Målgruppe: Ejere af bygninger det er relevant at energirenovere
Tilskudsansøger: Bornholms Regionskommune, Center for Teknik og Miljø, Skovløkken 4, 3770 Allinge
Kontaktperson: Rocio Jensen, rocio.jensen@brk.dk
Projektet
Kommunalbestyrelsen på Bornholm vedtog i 2008 en energistrategi, der har som langsigtet mål, at Bornholm i 2025 skal være CO2-neutralt baseret på udnyttelse af bæredygtig og vedvarende energi. Som led i dette planlægges gennemført energieffektiviseringer i boliger. Der har i perioden 2011-2015 været gennemført energirådgivning til bygningsejere. I 2015 blev rådgivningen gennemført efter det landsdækkende BedreBolig-koncept.
Formålet med projektet er at videreføre denne aktivitet med henblik på at øge antallet af energirenoveringer. Som led i projektet vil der blive udviklet en økonomisk bæredygtig model for tilbud om energirådgivning via et samarbejde mellem de involverede virksomheder.
Projektet er opdelt i 2 dele. Den første del omfatter identificering af de boligsegmenter, der har det største potentiale for energibesparelser. Desuden indgår afdækning af markedet, valg af værktøj for indberetning og salg af energibesparelser til energiselskaber og herefter gennemførelse af målrettede energivejledninger pr. telefon og husbesøg. Vejledningen gennemføres som totrinsraket med telefonscreening efterfulgt af husstandsbesøg i de boliger, hvor dette vurderes at være relevant.
Den anden del omfatter kontakt og videndeling med og faglig udvikling af de involverede virksomheder inden for området. Hensigten er at fastholde og styrke virksomhedernes engagement for at deltage i aktiviteterne og samtidigt øge incitamentet til et kompetenceløft. På dette grundlag iværksættes udviklingen af et koncept til videreførelse af aktiviteterne med deltagelse af virksomhederne i området samt en bredere kreds af interessenter som f.eks. forsikringsselskaberne, finansieringsinstitutter, ejendomsmæglere, boligforeninger, fagorganisationer m.v.
Målsætning for det samlede projekt er, at 90 % af energivejledningerne fører til energirenoveringer, at antallet af indberettede energibesparelser øges med 25 %, og at der udvikles en forretningsmodel for videreførelsen af aktiviteterne, der kan iværksættes i 2018.
Partnerskabet
- Center for Teknik og Miljø
- Bornholms Regionskommune (tilskudsansøger Bornholms Energi og Forsyning A/S
Energieffektiviseringer gennem frivillige ambassadører
Tilskud: 1.203.000 kr.
Partnere: En kommune, Vedvarende energi, Energitjenesten og Aura Energi
Bygningstyper: Bygninger fra 1970´erne
Målgruppe: Lokale ildsjæle i foreninger (grundejerforeninger, landsbyforeninger) & Bygningsejere/lejere fra byggeri fra 1970´erne
Tilskudsansøger: Favrskov Kommune, Skovvej 20, 8382 Hinnerup
Kontaktperson: Mette Thorndal, meth@favrskov.dk
Projektet
Projektet har til formål at motivere og støtte lokale ildsjæle i foreningsmiljøerne til at gennemføre aktiviteter om energibesparelser. I tillæg til dette vil projektet aktivere erhvervslivets foreninger med henblik på at tilskynde deres medlemmer til at energioptimere deres drift og bygninger.
Projektet tager udgangspunkt i de lokale foreninger – herunder godkendte folkeoplysende foreninger, grundejerforeninger, landsbyforeninger m.v. Der tages i projektet kontakt til disse med henblik på at inddrage dem i aktiviteter om energieffektivisering. En central motivationsfaktor er en konkurrence, hvor foreningerne kan vinde præmier for at formidle kontakt til borgere og mindre virksomheder om projektet, og ved at stå som arrangører af lokale energiarrangementer.
I projektet udvikles værktøjer, cases, aktivitetskataloger m.v. vedrørende energieffektivisering. Materialerne kan anvendes af de lokale foreninger som grundlag for planlægning og gennemførelse af deres egne energiaktiviteter.
Som eksempler på aktiviteter, der kan indgå heri, kan nævnes inspirationsmøder om energibesparelser og indvirkningen på indeklima og komfort, åbent hus-arrangementer i boliger og virksomheder, der er blevet energioptimeret, udarbejdelsen af BedreBolig-planer, termografering m.v. Favrskov Kommunes erfaringer med udarbejdelsen af BedreBolig-planer indgår som et vigtigt element i formidling og gennemførelse af projektet.
Projektets målgruppe er bygningsejere/lejere – i særligt i byggerier fra 1970’erne eller bygninger, som er opvarmet af el, olie eller naturgas. Målgruppen er desuden små og mellemstore virksomheder i Favrskov Kommune inden for landbrug, detailhandel og kontorer.
Partnerskabet vil følge og støtte de lokale foreninger til udvikling og gennemførelse af de lokale aktiviteter.
Projektet sigter bl.a. efter, at 10-15 lokale foreninger/fællesskaber får igangsat aktiviteter om energieffektivisering. Endvidere sigtes efter å en stigning på 50 % i investeringerne til energieffektiviseringer efter udarbejdelsen af BedreBolig-planer. Målet er sat i forhold til tidligere projekter i kommunen.
Partnerskabet
- Favrskov Kommune (tilskudsansøger)
- Vedvarende Energi
- Energitjenesten Midtjylland
- Aura Energi
Det helhedsorienterede partnerskab
Tilskud: 1.100.000 kr.
Partnere: 5 kommuner
Bygningstyper: Etageboliger
Målgruppe: Entreprenører, håndværkere, kommuner, energiselskaber
Tilskudsansøger: Gladsaxe Kommune, Rådhus Allé 7, 2860 Søborg
Kontaktperson: Anne Stougaard, annest@gladsaxe.dk
Projektet
Projektet har til formål at sikre, at der gennemføres flere energibesparelser – især i etageejendomme. Ideen er at udvikle en platform, der kan samle mange energieffektiviseringstiltag i flere ejendomme i større puljer, der gør det mere attraktivt for håndværksvirksomheder og entreprenører at byde på opgaverne og dermed også reducere omkostningerne.
Derudover skal platformen gøre det nemmere for bygningsejerne at omsætte energispareforslag til handling. Endelig skal platformen gøre det nemmere at sælge energibesparelserne til energiselskaber med henblik på at opnå tilskud.
Projektet gennemføres i flere faser. Der gennemføres først en konceptudvikling, hvor partnerskabet designer det samlede koncept og sætter rammerne for platformen, som skal understøtte det. Derudover udvikles en forretningsmodel for platformen, der skal sikre, at den kan eksistere på markedsmæssige vilkår efter projektets afslutning. Dette forudsætter, at der sikres et markedsgrundlag i form af boligforeninger og bygningsejere samt håndværksvirksomheder og entreprenører, der benytter platformen, og der udarbejdes derfor også en plan for kommunikationen.
I den næste fase udvikles en simpel dummy-platform til afprøvning af platformen og konceptet. Dette følges op af en testfase, hvor dummy-platformen afprøves på et antal boliger og virksomheder. Efter afprøvningen og evaluering af resultatet foretages nødvendige tilretninger.
I sidste fase udrulles platformen i de kommuner, der står bag projektet, i overensstemmelse med kommunikationsstrategien.
De 5 kommuner bag projektet vil bruge platformen i deres indsatser for energibesparelser i kommunerne. Det overordnede succeskriterium er, at platformen skal sikre, at 25 % af det identificerede energisparepotentiale i bygninger realiseres. Det svarer til en forhøjelse i forhold til i dag, hvor det skønnes, at der sker en gennemførelse på mellem 5 og 10 % af de identificerede besparelser.
Derudover skal projektet bidrage til at gøre indberetningen af energibesparelser til energiselskaberne mere smidig, skabe øget vækst i det lokale erhverv og bidrage til at give bedre data om energibesparelsespotentialer til kommunerne, der kan bidrage til at målrette deres klimaindsatser.
Partnerskabet
- Gladsaxe Kommune (tilskudsansøger)
- Frederiksberg Kommune
- Albertslund Kommune
- Ballerup Kommune
- Lyngby-Taarbæk Kommune
Partnerskabet ENIG - Energieffektivitet og indeklima i etageboliger
Tilskud: 1.484.000 kr.
Partnere: 3 kommuner
Bygningstyper: Etageboliger
Målgruppe: Ejendomsansvarlige
Tilskudsansøger: Høje-Taastrup Kommune, Bygade 2, 2630 Taastrup
Kontaktperson: Marie- Louise Lemgart, Marie-LouiseLe@htk.dk
Projektet
Projektet har til formål at udvikle og afprøve indsatser til fremme af energirenoveringer i etageejendomme med lejligheder. Fokus for projektet er de ejendomsansvarlige, der engageres og motiveres til at være katalysatorer for gennemførelsen af energibesparelser. Vigtige elementer i projektet er fokus på NEB (Non Energy Benefits) som motivationsfaktor for energirenoveringer, information af lejere om energirigtig adfærd og hensigtsmæssig drift af energiforsyningsanlæg via undervisning af ejendomsfunktionærer.
Der etableres som led i projektet lokale netværk i alle de deltagende kommuner med deltagelse af kommunens personale og ejendomsansvarlige for etagebyggerier i kommunen. Det indgår i projektet, at der etableres et rejsehold med eksperter, der kan støtte kommunerne i etableringen af de lokale netværk.
Parallelt hermed udvikles værktøjer til brug for de lokale netværk til fremme af energibesparelser i etageejendomme i kommunerne. Dette består bl.a. af en drejebog om opstart af lokale netværk, BedreBolig-gennemgange af etageejendomme i overensstemmelse med Energistyrelsens koncept for BedreBolig i etageejendomme, som blev lanceret i 2017, et katalog over tekniske løsninger, leverandøroversigter, finansieringsløsninger og et ejendomsfunktionærkursus i styring af varmeinstallationer og energieffektiv adfærd.
De lokale netværk i kommunerne indgår herefter partnerskabsaftale med ejendomsansvarlige om at gennemføre energibesparelser i deres ejendomme med støtte fra de lokale netværk. Som led i dette afprøves udviklede metoder og værktøjer. Dette omfatter bl.a. Bedre Bolig-gennemgange af ejendommene og udarbejdelse af handleplaner for energibesparelser.
Vigtige elementer i disse indsatser er endvidere særlige initiativer i forhold til at fremme energieffektiv drift af varmeanlæggene og energirigtig adfærd. Dette gennemføres via kursus for ejendomsfunktionærer og informationsindsatser målrettet lejerne. Heri indgår bl.a. måling af energiforbrug og indeklima og formidling af disse data til lejerne.
De opnåede erfaringer evalueres og afrapporteres, og erfaringerne udbredes.
Der sigtes på, at hvert netværk i de deltagende kommuner indgår mindst 5 partnerskabsaftaler, som bl.a. omfatter BedreBolig-gennemgange, udarbejdelse af handleplaner og opgradering af ejendomsfunktionærer via det udviklede kursus. Derudover sigtes der på gennemførelse af 3 adfærdsforsøg i hver kommune.
Partnerskabet
- Høje Taastrup Kommune, Teknik og Miljøcenter (tilskudsansøger)
- Næstved Kommune, Center for Plan og Erhverv
- Hørsholm Kommune, Center for Teknik
- Lyngby-Taarbæk Kommune
Energiforum Sydhavn
Tilskud: 1.013.000 kr.
Partnere: En kommune, et universitet, Københavns Kommune lokaludvalg
Bygningstyper: Alle bygningstyper i Sydhavnskvarteret (Ejer, lejere, erhverv, forsyningsselskaber, borgere)
Målgruppe: Alle omkring bygningsejere og bygningsadministratorer i København Kommune
Tilskudsansøger: Institut for Planlægning, Aalborg Universitet København, C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV
Kontaktperson: Ulrik Jørgensen, uljo@plan.aau.dk
Projektet
Projektet har til formål at øge energieffektivitet og fleksibilitet i Sydhavnskvarteret i København via skabelsen af en platform for samarbejder mellem bygningsejere, lejere, erhvervsorganisationer, forsyningsselskaber og borgergrupper om gennemførelse af energieffektiviseringer.
Projektet udspringer af Københavns Kommunes kvarterplan for området, der har en målsætning om, at bydelen skal være grøn og klimavenlig med lavt energiforbrug. Inden for denne ramme skal projektet bidrage med viden om modeller for at engagere borgere og andre aktører i reduktion af energiforbruget, udvikling og afprøvning af tekniske løsninger samt etablering af den nødvendige systemviden til fremme af indsatsen for at realisere målsætningerne i kvarterplanen.
Projektet opdeles i flere faser. Den første fase vil bestå af mobilisering af de relevante aktører. Aktørkredsen udgøres dels af leverandørerne af energiløsninger – dvs. virksomheder, forsyningsselskaber og andre leverandører af energitjenester – dels af modtagere af energiløsningerne – dvs. boligselskaber, lejere, borgere og lokale virksomheder. Som led i dette vil der blive udarbejdet informationsmateriale til aktørerne om projektets målsætninger og de fordele, der vil være for de enkelte aktører ved at deltage.
På dette grundlag udvikles en samarbejdsmodel mellem de forskellige aktører med et formelt aftalegrundlag. Der forventes etableret 5-10 samarbejdsaftaler om demonstration og afprøvning af energieffektive og fleksible energiløsninger.
Der vil herefter gennemføres en demonstration og afprøvning af energiløsningerne.
På baggrund af tidligere dialoger med leverandører af energiløsninger forventes det, at bl.a. disse løsninger vil blive testet i Sydhavnskvarteret:
- Teknologier til styring af energiforbrug i de enkelte borgeres hjem.
- Samarbejde om mindre butikkers behov for varme, el og køling med henblik på at etablere fælles løsninger, der kan bidrage til større effektivitet og fleksibilitet undersøgelse af potentiale for varmelagring i eller uden for etageejendomme.
- Der vil blive fulgt op på de enkelte samarbejder og herunder blive afholdt workshops undervejs.
Afrapporteringen af projektet vil have fokus på dels demonstration og afprøvningen af teknologier og løsninger, dels de etablerede modeller for samarbejdet.
Partnerskabet
- Institut for Planlægning, Aalborg Universitet (tilskudsansøger)
- Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
- Københavns Kommune, Vesterbro og Kgs. Enghave Lokaludvalg
Energispring - Udvikler fremtidens bygninger
Tilskud: 1.065.000 kr.
Bygningstyper: Lejere, bygningsejere, administratorer
Målgruppe: Beboer i almene boliger
Tilskudsansøger: Københavns Kommune, Teknik - og Miljøforvaltningen, Klimaenheden i serviceområdet Byens Udvikling, Njalsgade 13, 2300 København S
Kontaktperson: Annette Egetoft, aneget@tmf.kk.dk
Projektet
Projektet udgør en selvstændig delaktivitet inden for rammerne af Projekt Energispring, som er startet af Københavns Kommune sammen med en række bygningsejere og bygningsadministratorer. Energispring er et samarbejde, hvor partnerne forpligter sig til at fastsætte mål for energispareindsatsen og samarbejder om at opnå målene.
Projektet indeholder 5 delelementer. Der skal udvikles en organisationsmodel, der kan skabe rammen om et samarbejde mellem de forskellige typer lejere, bygningsejere, administratorer m.v., der er på området, og som skaber et grundlag for vidensdeling, erfaringsudveksling og indgåelse af konkrete samarbejdsaftale m.v. Som led heri inddrages erfaringer fra samarbejder i Sverige og Norge, ekspertise inden for organisationsopbygning, og der afholdes udviklingsworkshop for parterne i partnerskabet.
For at sikre den løbende erfaringsudveksling inden for partnerskabet skal der endvidere udvikles redskaber til at sikre den tværgående kommunikation mellem parterne i samarbejdet. Der vil derfor blive udviklet en blog, der kan servicere de forskellige aktører i et partnerskab. Bloggen skal således benyttes af såvel driftspersonale som ledelse til udveksling af information, der kan styrke indsatserne inden partnerskabet – herunder udveksling af erfaringer og data, forskningsresultater, debat m.v. parterne imellem.
Der vil endvidere blive udviklet et kursus og undervisningsmateriale til driftspersonalet, der omfatter effektiv drift af fjernvarmeanlæg, ventilation, indeklima og belysning. Dette vil omfatte udvikling af et kursuskoncept, herunder video-materiale.
Med henblik på inddragelse af lejere indgår også afprøvningen af, om digitale sociale platform, som f.eks. Borigo, der benyttes til kommunikation mellem bestyrelser og lejere, kan benyttes til kommunikation mellem lejere og driftspersonale om energimæssige forhold. Herunder indgår formidling af information og rådgivning om energieffektiv adfærd, kommunikation om energiforbrug og varmeregnskaber, nøgletal m.v.”
Endelig indgår en række aktiviteter til spredning af erfaringerne med Energispring og projektets resultater til andre kommuner.
Partnerskabet
- Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen (tilskudsansøger)
- Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
- Arup og Hvidt (bygningsejer og udlejer)
- By og Havn (bygningsejere og udlejer)
- Bygherreforeningen (interesseorganisation for bygherre)
- Castellum (svensk ejendomsselskab)
- Colliers International (ejendomsselskab)
- Corpus Development (projektudvikler inden for ejendomme)
- CPH Containers (bygningsejer)
- Danica Pension (bygningsejer og udlejer)
- Datea (ejendomsadministrator)
- Aberdeen (ejendomsadministrator)
- DEAS (ejendomsadministrator)
- Grundejernes Investeringsfond (GI) (interesseorganisation for bygningsejere og udlejere)
- Hofor (forsyningsselskab)
- Karberghus A/S (ejendomsselskab)
- KLP Ejendomme (bygningsejer og udlejer)
- Københavns Ejendomme og Indkøb (bygningsejer)
- PKA (bygningsejer og udlejer)
- Steen og Strøm Danmark (bygningsejer og udlejer)
- Bygherreforeningen (interesseorganisation)
- Lejernes LO København (interesseorganisation)
Partnerskab til energieffektivisering af folkeoplysende faciliteter
Tilskud: 189.000 kr.
Partnere: Et idrætsråd, en kommune, Et fjernvarmeselskab, en forening
Bygningstyper: Foreningsbygninger (haller mv.)
Målgruppe: Foreninger i Viborg Kommune (spejdere, idræt mv.)
Tilskudsansøger: Viborg Idrætsråd - De samvirkende Idrætsklubber, Skottenborg 12-14, 8800 Viborg
Kontaktperson: Morten Erfurth, morten@viborgidraetsraad.dk
Projektet
Projektet har til formål at udvikle en model for partnerskaber, der inddrager civile aktører og offentlige myndigheder til energieffektivisering af folkeoplysende faciliteter. Dette gøres dels ved at skabe incitamenter for frivillige med driftsansvar til at fremme energieffektivisering, dels ved inddragelse af brugerne af de folkeoplysende faciliteter i indsatsen for energieffektivisering. I projektet afprøves modellen på foreninger i Viborg Kommune, herunder idrætsforeninger, spejderklubber m.v.
Den model, der afprøves i projektet, består dels i at skabe et incitament til gennemførelse af energibesparelser i foreningerne ved at etablere en balance mellem omkostningerne og driftsbesparelsen, dels i at etablere en ramme for udnyttelsen af teknisk viden og ekspertise blandt nøglepersoner i de lokale foreninger til at identificere energibesparelser i foreningerne i samarbejde med det tilknyttede forsyningsselskab.
Der udarbejdes på dette grundlag ansøgninger til at gennemføre besparelserne til kommunen, der tager stilling til, om der skal ydes støtte. Balancen mellem omkostningerne til energibesparelser og driftsbesparelsen etableres ved, at kommunen yder støtte til omkostningerne svarende til den støtte, der ydes til driftsomkostningerne.
Projektet er opdelt i flere faser. Først kontaktes alle klubhuse og haller af partnerskabet med oplysning om projektet, hvor de samtidigt opfordres til at deltage.
Parallelt hermed mobiliseres frivillige energikonsulenter fra de lokale foreninger, som uddannes af det tilknyttede forsyningsselskab. Der stilles krav om, at de frivillige konsulenter skal have håndværksmæssig baggrund og arbejde inden for området og have grunduddannelse, der som minimum svarer til mindstekravet for optagelse på uddannelsen som BedreBolig-rådgiver.
De frivillige rådgivere gennemgår herefter klubber- og halfaciliteter for de foreninger, der har givet tilsagn om at deltage i projektet. På dette grundlag hjælper de frivillige konsulenter de driftsansvarlige fra foreningerne med at udarbejde en rapport, der identificerer mulige tiltag.
Rapporterne gennemgås af forsyningsselskabet tilknyttet projektet, som beregner tilbagebetalingstider for de energibesparende tiltag. Rapporterne behandles herefter af partnerskabet, der udarbejder en indstilling om gennemførelse til kommunen.
Erfaringerne fra projektet afrapporteres med henblik på at opsamle erfaringer om samarbejdsformen – herunder mulighederne og forudsætningerne for at inddrage frivillige fra de lokale foreninger i aktiviteter, der understøtter foreningernes arbejde.
Partnerskabet
- Viborg Idrætsråd – De samvirkende Idrætsklubber (tilskudsansøger)
- Viborg Kommune
- Viborg Fjernvarme
- Børne- og Ungdomsforeningernes Samråd i Viborg
Krav til projekter og aktiviteter
Puljen har ydet støtte til lokale partnerskaber og til aktiviteter, som direkte eller indirekte bidrager til at fremme energieffektivisering af bygninger i et lokalområde. Aktiviteterne kan enten være et selvstændigt program eller en delaktivitet inden for rammerne af allerede eksisterende programmer.
Krav til aktiviteter
For at en aktivitet har kunnet modtage støtte, har det skullet omfatte et eller flere af følgende elementer:
- Aktivering af målgruppen
Projektet skal aktivere og understøtte bygningsejere eller -lejere i at energieffektivisere – f.eks. via information, brugerinddragelse eller andre metoder. - Udvikling af organisationsmodeller
Projektet skal udvikle og afprøve organisationsmodeller til etablering af lokale partnerskaber, der inddrager kommuner, evt. andre myndigheder, bygningsejere, lejere, erhvervsorganisationer, borgergrupper, grønne organisationer m.fl. i indsatsen for at fremme energieffektiviseringer i bygninger. - Udvikling af forretningsmodeller
Projektet skal udvikle og afprøve forretningsmodeller for, hvordan aktiviteter, der understøtter bygningsejere til at gennemføre energieffektiviseringer, kan finansieres på markedsvilkår. - Udvikling af faglige værktøjer
Projektet skal udvikle og afprøve faglige værktøjer til at planlægge aktiviteter, der fremmer energieffektivisering i bygninger – f.eks. værktøjer til at beregne potentialet for effektivisering, omkostninger m.v. - Smart anvendelse af data
Der er etableret store dataregistre med data om bygninger og energiforbrug, som kan effektivisere indsatsen for at energieffektivisere. Det er derfor et særskilt formål at undersøge, hvordan data kan bruges til at fremme indsatsen.
Hvem har kunnet modtage støtte?
Puljen har ydet støtte til lokale partnerskaber. Et lokalt partnerskab er defineret som et samarbejde, der inddrager en eller flere kommuner og andre organisationer.
Eksempler på samarbejdspartnere:
Der har ikke været særlige krav til, hvilke type organisationer der har kunnet indgå i partnerskaber udover kommuner. Parter, der har kunnet indgå i partnerskabet, har f.eks. været:
- Erhvervsorganisationer eller erhvervsnetværk
- f.eks. organiserer virksomheder, der arbejder med renovering af bygninger eller energibesparelser. Det kan være brancheforeninger, erhvervsråd og lignende, som organiserer håndværkere, entreprenører, byggevirksomheder, rådgivende ingeniører mv. - Bygningsejere og -lejere
- f.eks. boligselskaber, andelsboligforeninger, ejerforeninger, grundejerforeninger, administrationsselskaber mv. - Borgerforeninger, græsrodsorganisationer eller andre foreningen
- f.eks. organisationer der samler borgere i aktiviteter, der bidrager til skabe energieffektiviseringer i bygninger. - Finansielle institutter
– f.eks. banker, pensionskasser, realkreditinstitutter mv. - Forsyningsselskaber (inden for alle forsyningstyper)
Krav til samarbejdsformen
Der har ikke været særlige krav til samarbejdsformen i partnerskabet.
Hvilke udgifter har det været muligt at søge støtte til?
- Udgifter til løn til personale, der er beskæftiget med projektet, herunder sekretariatsbistand til projektstyring og regnskabsaflæggelse mv.
- Udgifter til leje af lokaler
- Udgifter til konsulentbistand og tilsvarende tjenester til brug for projektets aktiviteter eller formidling af projektets resultater
- Udgifter til udvikling og formidling af informationsmateriale til målgrupperne
- Udgifter til rapportering om og publicering af projektets resultater
- Andre udgifter afledt direkte af projektet - herunder møde- og rejseaktivitet
Ansøgninger til puljen
Det er ikke længere muligt at ansøge puljen.
Program
Aktiviteterne, det har været muligt at søge tilskud til, har skullet være beskrevet i et samlet program, som omfattede en beskrivelse af:
- De aktiviteter der har været ønsket at gennemføre
- Formål og målbare succeskriterier for aktiviteterne
- Tids- og aktivitetsplan
Organisationsform
Ansøgningen har også skullet inkludere en beskrivelse af partnerskabets medlemmer og organisationsform - herunder:
- Hvilke parter der indgik i partnerskabet
- Partnerskabets organisationsform
- De enkelte parters ansvar og opgaver inden for rammerne af partnerskabet
Det var et krav for ansøgningerne, at aktiviteterne var geografisk og tidsmæssigt afgrænsede. Aktiviteterne, der kunne søges om støtte til, skal være afsluttet inden udgangen af 2018.Støttens størrelse
Støttens størrelse udgør 60 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.
Det har maksimalt været muligt at få 200.000 euro i støtte, hvilket svarer til ca. 1,5 mio. kr.
Koordinering til generelle aktiviteter om energirådgivning
Energistyrelsen har etableret et sekretariat, der har til formål at yde energirådgivning til private husstande via e-mail eller telefon.
Energistyrelsen indkaldte fra 10. juli 2017 til 30. oktober 2017 ansøgninger om tilskud til projekter til demonstration og/eller udvikling af datadrevne teknologier og løsninger inden for følgende to områder:
- Screening af eksisterende bygninger for energieffektiviseringspotentialer
- Energieffektiv drift af bygninger
Projekterne skulle have fokus på anvendelse af data, digitalisering og kommunikationsteknologi til udvikling af værktøjer, systemer eller løsninger inden for disse områder, der kan bidrage til at fremme energieffektivisering af bygninger. Der kunne maksimalt ydes tilskud på 40 pct. Tilskud kunne ydes til virksomheder eller forsknings- og vidensformidlende institutioner.
Energistyrelsen modtog i alt 16 ansøgninger, hvor der samlet blev ansøgt om 9,7 mio. kr.
Der kan ikke længere søges tilskud til dette formål.
Der blev ydet tilskud til syv projekter, som kort er præsenteret herunder.
Smart brug af data til screening af muligheder for lavtemperaturdrift i bygninger og fjernvarmenet
Tilskud: 188.000 kr.
Tilskudsansøger: COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 Lyngby
Kontaktperson: Morten Stender Christensen, mnsc@cowi.dk
Projektet består i at fremstille et smart screeningsværktøj til brug for fjernvarmeselskaber, hvor de kan screene bygningerne i et eksisterende eller kommende fjernvarmenet for potentiale for lavtemperaturdrift.
Screeningsværktøjet vil gøre det muligt for fjernvarmeselskaber at anvende forskellige inputs af temperaturer i fjernvarmenettet og i rumvarmesystemerne i bygningerne tilkoblet fjernvarmenettet. På baggrund af disse data og relevante data om bygningen, eksempelvis fra BBR registret og bygningens energimærke, kan det estimeres, hvor meget temperaturerne kan sænkes, hvilke energibesparelser, der vil være for både fjernvarmeselskabet og bygningsejeren samt hvad det vil koste at energirenovere bygningerne.
Projektet kan bidrage til at opnå en del af det store energibesparelsespotentiale ved lavtemperaturfjernvarme – både for fjernvarmeselskaberne, men også for bygningerne forsynet med lavtemperaturfjernvarme i form af mindre varmetab fra rør i uopvarmede rum og bedre afkøling på returvandet.
Energieffektivisering vha. SMART autotuning af intelligente boligbebyggelser
Tilskud: 668.148 kr.
Tilskudsansøger: COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 Lyngby
Kontaktperson: Steen Olesen, sgon@cowi.dk
Projektet sigter på at demonstrere energieffektivisering i boliger ved brug af SMART autotuning software. Denne software optimerer driften af varmanlæg i boliger under hensyntagen til vejrforhold, forbrugsmønstre, energiforsyning og den aktuelle andel af vedvarende energi i forsyningssystemet, hvilket både vil reducere energiforbruget i bygningen samt øge komfortniveauet for beboerne.
Software-løsningen i projektet vil, på baggrund af en række sensordata, bl.a. temperatur, luftfugtighed og aktivitetsindeks, beregne optimale fremløbstemperaturer og driftstider i bygningens varmesystem. Dermed optimeres bygningens drift i realtid og energieffektiviteten vurderes at blive forbedret med mindst 10 %.
Projektet kan potentielt medføre en række øvrige gevinster i forbindelse med den nødvendige sammenkobling af forskellige datakilder, herunder bl.a. måling og regulering af indeklimaforhold, medvirken til øget fleksibilitet i det smarte elsystem og fjernadgang til et samlet dashboard over forsyningssystemet.
Digital energimærkningsportal
Tilskud: 412.078 kr.
Tilskudsansøger: Energihuset Danmark Aps, Tørringvej 7, 2610 Rødovre
Kontaktperson: Martin Brændstrup, mab@energihuset-danmark.dk
Projektet omhandler udviklingen af en digital energimærkningsportal, hvor bygningsejere kan opdatere sine energimærker online, eksempelvis efter udførelsen af energibesparende tiltag. På denne måde bliver energimærket mere dynamisk end i dag, hvor energimærket kun opdateres ved salg eller udlejning.
Med en digital energimærkningsportal vil bygnings- og boligejere lettere kunne anvende energimærket som en handlings- og vedligeholdelsesplan, hvilket forventes at fremme energieffektiviserende tiltag.
Projektet forventes at øge værdien af energimærkeordningen og bidrage til gennemførelsen af flere besparelser i de bygninger, hvor der er et potentiale herfor.
Living in Light – energi- og indeklimastyring
Tilskud: 811.000 kr.
Tilskudsansøger: Kuben Management A/S, Ellebjergvej 52, 2. sal, 2450 København SV
Kontaktperson: Jakob Klint, jk@kubenman.dk
Projektets formål er at udvikle og demonstrere en energistyringsløsning, som kan overvåge energiforbrug og indeklima i private boliger. Styringen skal dels baseres på boligens forbrug af varme, varmt brugsvand, vand og el, men dels også baseres på både ude- og indeklimadata. Dermed er det målet at overvågningen skal fremme en prognoseenergistyring af boligerne, som skal resultere i mere optimale energi- og indeklimaforhold end hvad der ellers kan opnås.
Styringsløsningen udvikles med henblik på anvendelse i udlejningsejendomme, hvorfor der lægges vægt på et prisbilligt system med få krav til nye komponenter.
Data for de enkelte boliger stilles til rådighed for beboerne via applikationer til smartphones og tablets, så de får kendskab til deres aktuelle energiforbrug – målt både i forhold til deres eget acontoforbrug og i forhold til gennemsnitsforbruget for de øvrige beboere i ejendommen.
PreHEAT – selvlærende model og prognosebaseret multi-zone energistyring til bygninger
Tilskud: 511.228 kr.
Tilskudsansøger: Neogrid Technologies ApS, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø
Kontaktperson: Henrik Lund Stærmose, hls@neogrid.dk
Projektet sigter på udvikling af et intelligent, selvlærende, cloudbaseret energistyringssystem, som kan optimere energiforbruget og komforten i kontor- og institutionsbygninger.
Energistyringssystemet vil, via dataopsamling og termodynamisk modellering af bygningens varmebehov, kunne levere prognosebaserede styresignaler til de individuelle bygningszoner, så varme, ventilation og køling styres optimalt. Dette forventes at kunne forbedre komforten ved bl.a. and reducere overtemperaturer og samtidig reducere energiforbruget til opvarmning.
At systemet er selvlærende vil sige, at det selv lærer bygningen at kende og gradvist tilpasser varmetilførslen, så varmetilførslen nedreguleres, hvis der bliver solskin i løbet af dagen.
Systemet sigter på anvendelse via en lokal gateway, der forbindes til bygningens CTS-anlæg. På denne måde forventes systemet simpelt og kosteffektivt at kunne integreres i den eksisterende infrastruktur i bygningen.
ESnap
Tilskud: 2.521.872 kr.
Tilskudsansøger: ReMoni ApS, Sudkærvej 9, 8752 Østbirk
Kontaktperson: Bo Eskerod Madsen, bem@remoni.dk
Projektet sigter på at udvikle en datadrevet, intelligent løsning til energiscreening af bygninger baseret på data fra clamp-on sensorer, som anbringes på eksisterende kabler, rør og installationer.
Løsningen er tiltænkt at skulle integreres med bygningers eksisterende installationer, og den kunstige intelligens bygger på, at energiforbruget simuleres i bygninger i kombination med viden om bygningsfysik samt modeller på de enkelte installationer.
Projektet kan bidrage til at reducere omkostningerne til en energiscreening, gøre screeningsprocessen mere effektiv og samtidig vurdere besparelsespotentialet med en markant større sikkerhed.
Med løbende datainputs fra clamp-on sensorerne vil løsningen endvidere kunne bidrage til energieffektiv drift, da løbende afvigelser i bygningens energiforbrug vil kunne blive identificeret.
Intelligent interaktion mellem bygninger og brugere
Tilskud: 320.284 kr.
Tilskudsansøger: Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup
Kontaktperson: Søren Draborg, sdg@teknologisk.dk
Projektet tager udgangspunkt i at energiforbruget i moderne, intelligente bygninger ofte er større end beregnet, og at indeklimaet heller ikke er så godt som estimeret. Disse problemstillinger kan til en vis grad tilskrives adfærdsmæssige mønstre, og projektet forsøger derfor at inkludere en antropologisk tilgang til energieffektiv bygningsdrift. Projektet sigter dermed på at forbedre interaktionen mellem bygninger og brugere, da denne interaktion betragtes som afgørende for at kunne opnå det beregnede energiforbrug og indeklima i bygninger.
Projektet tager udgangspunkt i FN Byen, som er bæredygtigt designet og udstyret med intelligente bygningsfunktioner. På baggrund af en kortlægning af brugeradfærden i bygningen, vil der blive udviklet en række anbefalinger for optimal adfærd og udnyttelse af de intelligente installationer. Anbefalingerne vil blive visualiseret for at synliggøre budskaber til både brugere og driftspersonale.
Projektet omhandler en vigtig problemstilling i forbindelse med udbredelse af energieffektiv bygningsdrift, hvor der er uafklarede spørgsmål i forbindelse med samspillet mellem teknologien og brugerne
Bygningshubben er et projekt hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og skal bidrage til at fremme den grønne omstilling af bygninger ved at skabe overblik over de effektiviseringsmuligheder, der ligger i brug af data og digitalisering. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Energistyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Energinet, Kredsløb og Aarhus Kommune i perioden 2021-2023.
Hvad er en Bygningshub?
Bygningshubben er en digital platform, der giver adgang til data om bygninger og deres energiforbrug. Bygningshubben samler og udstiller data om energiforbrug i bygninger, data om bygningernes energimæssige karakteristika fra BBR, energimærkningsdatabasen og DMI’s vejrstationer. Bygningshubben giver mulighed for at anvende og kombinere følgende datakilder:
- Aggregeret elforbrugsdata på timebasis. Leveres for Aarhus Kommunes bygninger.
- Aggregeret fjernvarmeforbrugsdata på timebasis
- Data fra Energistyrelsens database om energimærkninger, herunder baggrundsdata for energimærkningerne.
- Data fra DMI’s vejrstationer om lokale vejrforhold.
- BBR-data herunder bygningernes anvendelse, arealer, fysiske karakteristika, mv.
Bygningshubben er etableret som en testfacilitet, der udstiller data fra bygninger i Aarhus Kommune. Projektet skal give erfaringer med, hvordan en forbedret adgang til bygnings- og energiforbrugsdata kan anvendes i arbejdet med den grønne omstilling og energieffektivisering af bygninger i Danmark. Projektet løber til udgangen af 2023, hvor det afsluttes med en evaluering. Besøg Bygningshubben her: www.bygningshub.dk.
Formål
Bygningshubben skal lette adgangen til bygnings- og energiforbrugsdata og sammenstille udvalgte dele af det digitale grundlag for energieffektiviseringsindsatsen som foretages af bygningsejere, virksomheder og myndigheder:
- Bygningsejere får adgang til data, der giver et bedre grundlag for at planlægge energieffektiviseringer og energioptimering i bygninger.
- Virksomheder får et bedre datagrundlag, som de kan bruge til at målrette tilbud om energieffektivisering eller ’træne’ digitale modeller med.
- Myndigheder får et stærkere grundlag for at skabe bedre rammebetingelser for energieffektivisering i offentlige bygninger og samfundet generelt.
Læs mere om formål og baggrund for energi- og bygningsatlasset.
Rapporter
Her kan du læse rapporter udarbejdet i forbindelse med Bygningshubben.
- Horten – Analyse af de juridiske rammer for et energi- og bygningsatlas
Rapporten beskriver og vurderer krav og rammer i databeskyttelsesforordningen og dansk lovgivning for udarbejdelse af et såkaldt energi- og bygningsatlas (nu Bygningshub). - Horten – Tillæg til analyse af de juridiske rammer for et energi- og bygningsatlas
Rapporten undersøger hjemmels- og lovgrundlaget for at etablere et energi- og bygningsatlas (nu Bygningshub) særligt vedrørende indsamling og registrering af hhv. varmeforbrugsdata og elforbrugsdata. - Netcompany – Gennemgang af eksisterende datakilder
Rapporten redegør for praksis i forhold til ”Stamdata” og ”forbrugsdata”. Stamdata er generelle oplysninger om bygningen/området, mens forbrugsdata er datakilder, der afspejler et løbende forbrug på fx time- eller dagsbasis. Stamdata er BBR, energimærkning og vejrdata. Forbrugsdata er fjernvarme-, vand- og elforbrug. - Damvad Analytics – Samfundsøkonomiske gevinster af Bygningshubben
Rapporten beskriver hvordan Bygningshubben vil skabe værdi indenfor tre kategorier, som er effektivisering, nye løsninger og bredere effekter. I rapporten præsenteres også et konservativt skøn for den samfundsmæssige gevinst for effektiviseringssporet. - Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur - Evaluering af Bygningshubben
Teknisk delevaluering på målsætninger, herunder etablering af platform, samtykke til 3. parter og fritstilling af forbrugsdata. - Pluss Leadership A/S – Slutevaluering af Bygningshubben
Slutevalueringen afdækker anvendernes vurderinger af og perspektiver på Bygningshubben. Evalueringen baserer sig på 18 interviews med udvalgte anvendere og en spørgeskemaundersøgelse med i alt 75 respondenter. Alt data er indsamlet i perioden september til oktober 2023.
I forbindelse med afslutningen af tilskudspuljeprojekterne med fokus på data til fremme af energieffektivisering, afholdte Energistyrelsen d. 4. februar 2021 en online-konference. Konferencen samlede en række fagfolk, der arbejder professionelt med bygninger, energi og data. Både kommuner, regioner, rådgivere og leverandører m.fl. var inviteret.
Konferenceprogrammet bød bl.a. på:
- Cases om datadrevet energiledelse og smart udnyttelse af data i bygninger
- Inspirationsindlæg om IoT, AI og digitale værktøjer
- Nyt fra Energistyrelsen om bl.a. bygningshubben
Materiale
- Katalog: Kataloget beskriver de enkelte projekter og væsentligste resultater fremhæves
- Cases: Et repræsentativt udsnit af projekterne, hvor både kvantitative og kvalitative resultater gennemgås
- FAQ 1: Guide der præsenterer måder, hvorpå man kan gøre sin bygning mere intelligent
- FAQ 2: Guide der fokuserer på, hvorledes man får mest ud af sin intelligent bygning
Præsentationer
Energistyrelsen – Få success med data til fremme af energieffektivisering
Bygningsstyrelsen – Energirigtig drift efter behovet i bygningen
Høje Taastrup Kommune - Sådan fik vi værdi af vores energidata
COWI / IC-Meter – Nyt digitalt energimærke screene bygninger uden besøg
Teknologisk Institut - Intelligent interaktion mellem bygninger og brugere
Viborg og Aarhus Kommune – Intelligent Databaseret Energiledelse
Fredericia Kommune - Databaseret energiledelse i daginstitutioner
Vesthimmerland Kommune – Fælles databaseret energiledelse i Favrskov og Vesthimmerland kommune
Roskilde Kommune – Databaseret Energiledelse på ventilationsanlæg i Roskilde Kommune
ReMoni – Clamp-on-løsninger: E-snap
Neogrid Technologies – Preheat: Prognosebaseret Energistyring og databaseret bygningsdrift
Gate 21 – Diana: Data i anvendelse
IBM - Sustainability Partnerships within Internet of Things, AI and Blockchain
Teknologisk Institut har for Energistyrelsen udført en test af Smart Readiness Indicator (SRI) i en dansk kontekst.
SRI er et redskab til at vurdere en bygnings evne til at levere energieffektivitet, opfylde brugerbehov og tilbyde energifleksibilitet ved hjælp af bygningsautomatik og andre smarte services.
En bygnings ”smart readiness” vurderes ud fra en pointskala fra 0-100% i forhold til tre nøglefunktioner:
- Energimæssig ydeevne og drift
- Tilpasning af driftsmåden til beboerens behov
- Energifleksibilitet, herunder en bygnings eller bygningsenheds evne til at give mulighed for efterspørgselsreaktion (”Demand response”)
Der er udarbejdet en rapporten i forbindelse med testfasen. Rapporten giver en kort introduktion til indikatoren og gennemgår resultaterne af de 27 testede bygninger. Hertil præsenteres erfaringer og konklusioner ud fra de konkrete tests.
Følgende evaluering gennemgår tilskudsordninger samt -projekter som havde til formål at fremme energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger ved at bruge data om bygninger og deres energiforbrug.
Første tilskudsansøgning blev modtaget i 2016 og tilskudsordningerne blev endeligt afsluttet i 2022.
Slutevaluering af tilskudsordninger under initiativet ”Energieffektive og Intelligente Bygninger”