Rådet for Energieffektiv Omstilling

Rådet for Energieffektiv Omstilling er et uafhængigt råd, hvis primære opgave er at rådgive ministeren og ministeriet i forbindelse med udvikling, koordinering og gennemførelse af en samlet energispareindsats.

Rådet for Energieffektiv Omstilling har til formål at levere kvalificeret rådgivning til klima-, energi- og forsyningsministeren om den samlede energibespareindsats samt fremme af energieffektivitet i det danske energisystem. Herunder kan Rådet bidrage til at understøtte reduktionen i energiforbruget og understøtte Danmarks styrkeposition på energieffektiviseringsområdet nationalt såvel som internationalt, samt Danmarks position på energieffektiviseringsområdet i EU. Rådet er uafhængigt og kan på eget initiativ komme med forslag og anbefalinger til den siddende minister. Rådet har tidligere heddet Energisparerådet.

Den nuværende forperson er Peter Trillingsgaard, Branchedirektør i Dansk Industri.

Energistyrelsen er sekretariat for Rådet for Energieffektiv Omstilling. 
 

Kontakt

Sekretariatet for Rådet for Energieffektiv Omstilling