Nordsøen I (Syd og Midt) havvindmølleparker
Nordsøen I består af to delområder hhv. delområde 1 og delområde 2. Energistyrelsen har vedtaget plan for Nordsøen I, og det er 19. maj 2025 politisk besluttet at udbyde to havvindmølleparker (Nordsøen I Syd, og Nordsøen I Midt) i delområde 1 med en samlet minimumskapacitet på 2 GW. Områderne Syd og Midt er tidligere benævnt som A1 (Syd) og A2 (Midt).

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier besluttede i 19. maj 2025, at der skal udbydes to havvindmølleparker i området Nordsøen I: Nordsøen I Syd og-, Nordsøen I Midt. Nedenfor beskrives processen for etableringen af havvindmølleparkerne. Planen for hele Nordsøen I er vedtaget, men der er endnu ikke fastsat udbud af den resterende del af Nordsøen.
Overordnet tidsplan
Figur 1. Foreløbig overordnet tidsplan for Nordsøen I Syd og Nordsøen I Midt havvindmølleparker.

Figur 1 viser en foreløbig tidsplan for den overordnede proces frem til mulig idriftsættelse af Nordsøen I Midt og Nordsøen I Syd havvindmølleparker. Inden etableringen påbegynder, er foretaget en generel miljøvurdering af planen for Nordsøen I. Efterfølgende foretages udbud af de to parkområder Nordsøen I Midt og Nordsøen I Syd. Udbuddets vindere vil efterfølgende hurtigst muligt efter afgørelsen og kontraktindgåelse påbegynde projekteringen af de konkrete projekter samt udarbejde en miljøkonsekvensvurdering af selvsamme projekter. Havvindmølleparkerne forventes idriftsat inden udgangen af 2032 og 2033.
Udbud og markedsdialog
Udbuddet af Nordsøen I Midt og Nordsøen I Syd havvindmølleparker offentliggøres i efteråret 2025 på EU Supply.
Markedsdialog
Energistyrelsen har den 2. juni 2025 igangsat markedsdialogen for udbuddene af 3 GW Havvind og offentliggjort udkast til udbudsmaterialet.
Potentielle tilbudsgivere og øvrige økonomiske aktører opfordres til at sende kommentarer til udbudsmaterialet til Energistyrelsen via EU-Supply.
Hvis din virksomhed er interesseret i at deltage i markedsdialogen, kan udbudsmaterialet også tilgås via EU-Supply. Du får adgang til EU-Supply via Kammeradvokatens eSourcing-system.
Få adgang til EU-Supply
Fristen for indsendelse af kommentarer og bemærkninger til udbudsmaterialet er den 6. august 2025. Energistyrelsen færdiggør herefter det endelige udbudsmateriale med henblik på offentliggørelse i efteråret.
Alle informationer om udbudsmaterialet, som Energistyrelsen offentliggør, vil blive gjort tilgængelige i 'Besked'-modulet i systemet EU-Supply.
Øvrig information vedrørende udbuddet og markedsdialogen i øvrigt kan findes i forhåndsmeddelelsen publiceret i EU-tidende.
Koordinater for de to Nordsøen I Midt og Nordsøen I Syd
- Kort over de to parkområder Norsøen I Midt og Nordsøen I Syd
- Koordinater for de to parkområder Nordsøen I Midt og Nordsøen I Syd
- GIS-filer for de to parkområder Nordsøen I Midt og Nordsøen I Syd
Forundersøgelser
Energinet gennemfører i perioden 2023-2025 forundersøgelser for området Nordsøen I. Disse omfatter undersøgelser af bl.a. havbund, vindforhold og miljø for området udpeget til mulige havvindmølleparker samt mulige ilandføringskorridorer.
Resultaterne skal sikre, at havvindmølleparkerne kan etableres med mindst mulig risiko for udviklerne. En fremtidig udvikler vil også kunne bruge miljøundersøgelser i forbindelse med miljøkonsekvensvurdering (VVM) af det konkrete projekt.
Det fulde forundersøgelsesprogram for Nordsøen I kan tilgåes via følgende link:
Forundersøgelsesprogram for Nordsøen I
Plan og miljøvurderinger for Nordsøen I
Plan for Nordsøen I og sammenfattende redegørelse
Planen for Nordsøen I omfatter havvindmøller, søkabler, offshore transformerplatform(e) i Nordsøen samt højspændingsanlæg på land. Dertil rummer planen mulighed for at koncessionsvindere kan installere PtX og/eller andre innovationsanlæg. Der udbydes to havvindmølleparker (Midt og Syd), der forventes nettilsluttet ved Endrup. Planen sætter rammerne for hele Nordsøen I-området, herunder de to havvindmølleparker i (Midt og Syd) i delområde I, som er en del af Energistyrelsens 3 GW havvindsudbud.
Udkast til plan for Nordsøen I er blevet miljøvurderet. Som en del af planprocessen har Energistyrelsen afholdt høringer og borgermøder i 2023 og 2024, hvor borgere, interessenter og myndigheder har indgivet idéer, forslag, bekymringer og stillet spørgsmål til udkast til planen og miljøvurderingen heraf. Energistyrelsen har på baggrund af miljøvurdering af planen samt indkomne høringssvar vedtaget plan for Nordsøen I.
Planens miljørapport findes under afsnittet nedenfor 'Høringsmateriale vedr. miljøvurdering af plan for Nordsøen I'.
Klager over denne afgørelse kunne i henhold til § 66 stk.1 i VE- loven (LBK nr. 1031 af 06/09/2024) af klageberettigede indbringes for Energiklagenævnet, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800, Viborg eller pr. e-mail til ekn@naevneneshus.dk.
Klagen skulle være indgivet skriftligt inden 4 uger efter vedtagelsen var offentligt bekendtgjort. Klage over vedtagelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer anderledes. Energiklagenævnets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Der var 4-ugers klageperiode til og med 29. oktober 2024.
Energistyrelsen har efter miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 03/01/2023) udarbejdet en sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse har blandt andet til formål at beskrive, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan miljørapporten og høringssvarene er taget i betragtning.
Sammenfattende redegørelse for plan for Nordsøen I
Sammenfattende redegørelse for plan for Nordsøen I - Bilag 1 – Høringsnotat (national og Espoo)
Sammenfattende redegørelse for plan for Nordsøen I - Bilag 2 - Høringssvar (national og Espoo)
Espoo-konsultation
Miljøvurdering af Plan for Nordsøen I
Miljøvurderingen af Plan for Nordsøen I blev igangsat på baggrund af Klimaaftalen om strøm og varme af 25. juni 2022. Formålet med miljøvurderingen er på et strategisk niveau at vurdere mulige miljøpåvirkninger forbundet med de anlæg, der følger af planen. Planen omhandler både anlæg på havet og på land. Anlæg på havet udgøres bl.a. af havvindmøller, transformerplatforme og søkabler, mens anlæg på land udgøres af nedgravede kabler, højspændingsstationer og eventuelle nødvendige netforstærkninger.
Planområdet for Nordsøen I omfatter både delområde 1 (blandt andet de to parkområder Nordsøen I Midt og Nordsøen I Syd) og delområde 2. Dermed er det begge områder, som miljøvurderes, men kun dele af delområde 1 som er i udbud i 2025. Kort over delområde 1 og delområde 2 kan tilgås nedenfor.
Planområde (kort og koordinater)
- Kort over planområdet for Nordsøen I samt mulige nettilslutningspunkter
- Koordinater for planområdet for Nordsøen I
- GIS-filer for planens havdel
1. offentlighedsfase
Energistyrelsen har sammen med Energinet i foråret 2023 afholdt den 1. offentlig høring vedrørende miljøvurderingen af planen for Nordsøen I, og der blev afholdt drop-in møde på Nymindegab Kro den 23. marts. Borgere, virksomheder, myndigheder og andre med interesse i de kommende havvindmølleparker havde i høringsperioden mulighed for at indsende ideer og forslag til, hvad der skal indgå i miljøvurderingen af planen for Nordsøen I.
I samme periode blev der foretaget en høring af nabostater (Tyskland og Norge) over planens grænseoverskridende miljøpåvirkninger (Espoo-høring) i henhold til Espoo-konventionen.
Høringsmaterialet fra den 1. offentlighedsfase finder du nedenfor.
Efter høringen har Energistyrelsen bl.a. på baggrund af høringssvarene besluttet, hvilke emner og miljøpåvirkninger der skal belyses i miljøvurderingen af Plan for Nordsøen I.
Høringsmateriale for 1. offentlighedsfase
- Idéoplæg - Nordsøen I
- Udkast til afgrænsning af miljøvurderingen af Plan for Nordsøen I
- Udkast til Plan for Nordsøen I
- Høringsnotat – 1. offentlighedsfase vedr. miljøvurdering af Plan for Nordsøen I
Espoo-konsultation
- Konzeptpapier Nordsøen I
- Scoping-Entwurf zur Umweltprüfung des Plans Nordsøen I
- Planskizze für Nordsøen I
2. offentlighedsfase
Energistyrelsen har sammen med Energinet i perioden 6. juni – 12. august 2024 afholdt 2. offentlige høring vedrørende miljøvurdering af plan for Nordsøen I. Nedenfor kan findes miljøvurdering af plan for Nordsøsøen I samt præsentation fra borgermødet, som blev afholdt den 20. juni 2024 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter.
Høringsmateriale for 2. offentlighedsfase
- Udkast til Plan for Nordsøen I (08-02-2023)
- Miljørapport, delrapport 1: Ikke-teknisk resumé og sammenfattende vurdering
- Miljørapport, delrapport 2: Eksisterende miljøstatus og miljøvurdering
- Bilag 1 til miljørapporten, Natura 2000-væsentlighedsvurdering
- Bilag 2 til miljørapporten, Natura 2000-konsekvensvurdering
- Bilag 3 til miljørapporten, Vurdering af bilag IV-arter
- Bilag 4 til miljørapporten, Vurdering iht. vandrammedirektivet
- Bilag 5 til miljørapporten, Vurdering iht. havstrategidirektivet
- Bilag 6 til miljørapporten, Visibilitetsanalyse
- Umweltprüfung des Plans für Nordsøen I – Teilbericht 1
Mulige kompensationsforanstaltninger for havfugle i Nordsøen I-området
Idékatalog med forslag til mulige kompensationsforanstaltninger
- Compensation measures – Introduction
- Compensation measures – Report
- Compensation measures – Longlist
Miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt (VVM)
Der vil ud over miljøvurderingen af planen også skulle foretages en miljøkonsekvensvurderinger (VVM) af de konkrete projekter på havet og på land, hvor offentligheden også vil blive inddraget via høringer. De konkrete miljøvurderinger af anlæg på havet gennemføres af koncessionshaver.
Baggrund for Nordsøen I havvindmølleparker
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har med et bredt flertal af Folketingets partier (Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet) den 19. maj 2025 indgået en aftale om udbudsrammer, for 3 GW havvind, hvor det besluttes at genudbyde to parker i Nordsøen, efter Energistyrelsen ikke modtog bud i december 2024 i det daværende udbud. Aftalen er en opfølgning på tidligere politiske aftaler om Nordsøen I-området. Samtlige politiske aftaler kan tilgås via kefm.dk.
Valg af områder for de politiske aftaler er besluttet på baggrund af en finscreening af havområder i 2022, der påviste attraktive områder for opstilling af havvindmølleparker. Dette drejer sig om områder i Nordsøen (området Nordsøen I), Kattegat (området Kattegat, tidligere kaldt ”Kattegat II”) og Østersøen (området Kriegers Flak II), samt den nye placering af Hesselø Havvindmøllepark i Kattegat.
Yderligere finscreeninger samt andre baggrundsanalyser for danske havvindmølleparker forefindes under planlægning af fremtidens havvindmølleparker.
Mere Havvind 2030
Nordsøen, og de indre danske farvande har potentiale til at blive et grønt kraftværk - ikke bare for Danmark, men også for Europa
Pressemeddelelser
Læs pressemeddelelse af 1. oktober 2024
Energistyrelsen vedtager plan for Nordsøen I
Læs pressemeddelelse af 6. juni 2024
Energistyrelsen igangsætter 2. offentlighedsfase for høring af udkast til Plan for Nordsøen I
Læs pressemeddelelse af 22. april 2024
Energistyrelsen igangsætter danmarkshistoriens største havvindsudbud.
Læs pressemeddelelse af 30. juni 2023
Energistyrelsen inviterer til markedsdialog om betingelser for minimum 9 GW ny havvind senest i 2030.
Læs pressemeddelelse af 6. marts 2023
Energistyrelsen åbner for ideer til miljøvurderingen af planen for havvindmølleparker i områderne Nordsøen I, Kattegat II og Kriegers Flak II.
Læs pressemeddelelse af 16. december 2022
Energistyrelsen har givet Energinet tilladelse til at udføre forundersøgelser på havet for Kattegat II, Kriegers Flak II samt for den nye placering af Hesselø Havvindmøllepark.
Læs pressemeddelelse af 30. juni 2022
Energinet har fået pålæg om at igangsætte forundersøgelser for områderne Nordsøen I, Kattegat II og Kriegers Flak II, samt for den nye placering af Hesselø Havvindmøllepark.