Bæredygtighedskrav til biomasse

 

Lovkravene til biomasse til energiformål er trådt i kraft den 30. juni 2021. Det betyder, at virksomheder hvert år skal indberette oplysninger til Energistyrelsen om den omfattede, anvendte biomasse, herunder biomassens geografiske oprindelse, mængder og biomassetype, samt om opfyldelse af krav til den biomasse de har anvendt, produceret eller importeret. 

Lovkravene implementerer EU's direktiv for vedvarende energi (VE II-direktivet), der blandt andet indeholder kriterier og krav til bæredygtigheden af fast og gasformig biomasse til produktion af el samt varme og køling. Desuden implementerer lovkravene den politiske aftale fra oktober 2020 om at udvide kravene til træbiomasse. 

Kravene fremgår af to bekendtgørelser: 

Fast biomasse til forbrænding

For fast biomasse til forbrænding er fristen for indberetning af verificerede oplysninger for foregående kalenderår 31. marts. I 2022 omfatter den obligatoriske indberetning dog kun data for sidste halvår af 2021 og under hensyntagen til overgangsordningen (se nedenfor). Indberetningerne skal sendes til bioenergi@ens.dk.

Skabelon for indberetning af 2021-data

Ændringer fra den tidligere version er markeret med rød skrift. Frivillige oplysninger er markeret med grå baggrund i indberetningsskemaet for 2021.

Overgangsordning for 2021

I indberetningen for 2021 kan virksomheden angive den mængde biomasse, der var indkøbt eller var indgået købsaftale om inden 30. juni 2021. Denne mængde skal ikke dokumenteres yderligere.

Fleksibiliteten til blot at indberette biomassemængden uden yderligere dokumentation for opfyldelse af bæredygtighedskriterierne gælder udelukkende for den biomasse, for hvilken der var indgået kontrakt inden reglerne trådte i kraft den 30. juni 2021, og som brændes af inden udgangen af 2021.

Midlertidigt godkendte certificeringsordninger

Energistyrelsen har forlænget den midlertidige godkendelse af de tidligere godkendte ordninger frem til og med juni 2023. For skovbiomasse: FSC, PEFC og SBP. For landbrugsbiomasse: REDcert og ISCC.

NB: Den midlertidige godkendelse ophører, hvis en ordning, som har søgt godkendelse af EU-Kommissionen, får endeligt afslag på EU-godkendelse. Hvis en ordning, som nævnes her, godkendes af EU-Kommissionen, så træder Kommissionens godkendelse i stedet for Energistyrelsens midlertidige godkendelse.

EU-Kommissionen har endnu ikke godkendt nogle certificeringsordninger (voluntary schemes) til at kunne dokumentere, at biomassen opfylder VE-direktivets krav. Direktivets krav udgør en del af de danske krav, som er beskrevet i Håndbogen. Energistyrelsen har i overensstemmelse med EU-Kommissionens forespørgsel midlertidigt godkendt nogle ordninger gældende for direktivkravene. 

Godkendte verifikatorer

Virksomhederne skal sørge for, at de indberettede oplysninger til Energistyrelsen er verificerede. Energistyrelsen har vurderet, at et antal firmaer lever op til kvalifikationsgrundlaget som verifikator for biomassekriterierne jf. Håndbogens afsnit 10.3. Virksomheder, som har pligt til at indberette deres forbrug af biomasse og sørge for verifikation af data inden indberetningen, kan benytte disse firmaer for de pågældende typer af biomasse, eller et andet firma, som lever op til kvalifikationskravene til verifikatorer i Håndbogens afsnit 10.3.

Tro og loveerklæringen og dokumentation for jordkrav 

I forbindelse med hvilken type dokumentation der accepteres som overholdelse af tro og loveerklæringens punkt 1, vurderer Energistyrelsen en af følgende punkter som værende tilstrækkeligt: 

  • Udskrift fra markstyringssystem, der viser beregning af jordens kulstofindhold, efterafgrøder, tilførsel af gylle eller tilsvarende praksisser, der er indtastet i systemet, med dertilhørende forklaring af dokumentation.  
  • Udfyldt skema for beregning af kulstofbalance. Hvis denne er negativ skal leverandør kunne henvise til ny beregning med redegørelse for hvordan der vil opnås ligevægt, herunder hvor meget der skal tilføres af enten husdyrgødning, organisk kompost, afgasset biomasse, slam, etc.

 

Nedenstående tiltag vurderes kulstofgavnlige: 

  • Tilførsel af husdyrgødning, slam, kompost og anden organisk gødning, m.fl.
  • Efterafgrøder
  • Afgrøderester i mark
  • Græs 
  • Reduceret jordbearbejdning
  • Tilførsel af biokul

 

Ovenstående skal ikke medfølge tro og loveerklæringen, men være tilgængeligt i tilfælde af stikprøvekontrol fra verifikator. Det er op til verifikator at sikre at der leves op til bedste praksis inden for auditering af producenter. F.eks. International Social and Environmental Accreditation and Labelling Alliance (ISEAL) standard P035: Common Requirements for the Certification of Producer Groups

Det forventes med udvidelsen af en kulstofmodel i MarkOnline, at leverandørerne vil kunne modellere jordens kulstofindhold, som kan indgå som dokumentation for overholdelse af kravet. 

Dokumentationen skal som udgangspunkt dække den periode, hvor den anvendte biomasse er dyrket og/eller høstet. I tilfælde hvor dette ligger flere år tilbage skal der som minimum foreligge dokumentation fra juli 2021 og frem, hvor reglerne trådte i kraft.

Skabelon til tro og loveerklæring

Spørgsmål og svar

Herunder finder du svar på ofte stillede spørgsmål. Energistyrelsen har desuden samlet flere spørgsmål og svar her: 

Læs spørgsmål/svar om bæredygtighedskrav til biomasse

Hvordan defineres et anlæg?

Grænserne for hvilke anlæg, der er omfattet bæredygtighedskravene afhænger af typen af biomasse og fremgår af Håndbogens afsnit 3.1 og 3.2. Her er en vejledning til, hvordan grænserne læses:

  1. Et anlæg er en blok/kedel, uanset om de deler skorsten eller teknisk udrustning. Et anlæg er altså en fjernvarmekedel eller en industrikedel eller en blok på et kraftvarmeværk.
  2. Biomasse som forbruges i anlæg, der hver især overstiger grænseværdierne for indfyret kapacitet, er omfattet af bæredygtighedskravene.

    Det er altså kun obligatorisk at dokumentere og indberette opfyldelse af kravene for biomassen brugt i det store anlæg, hvis et værk omfatter to kedler hhv. over og under kapacitetsgrænsen. For skovbrugsbiomasse kunne dette eksempelvis være to anlæg på 3 og 7 MW. For landbrugsbiomasse kunne det være to anlæg på 15 og 22 MW.

    Kravene følger biomassen, ikke anlægget. Træbiomasse brændt af i anlæg på 5 MW eller derover er således omfattet. Uanset, om træbiomassen kun udgør en lille del af brændslet. Træbiomasse er udelukkende biomasse fra skov, træindustri samt (fra 2022) ikke-skov. Landbrugsbiomasse m.v. er alene omfattet, når det brændes af i anlæg på 20 MW eller derover. Og tilsvarende for kapacitetsgrænserne for gas.

  3. Kravet om drivhusgasbesparelse skal opfyldes for hvert enkelt anlæg.

Hvordan kategoriseres biomassen?

Kravene til bæredygtighed afhænger af kategorien og i visse tilfælde typen af biomasse. Biomasserne er inddelt i følgende kategorier, som hver består af en eller flere biomassetyper:

  • ”Biomasse fra landbrug” (underopdelt i primære produkter samt affald og restprodukter),

  • ”Biomasse fra skov” (underopdelt i primære produkter samt affald og restprodukter),

  • ”Affald og restprodukter fra træindustri”,

  • ”Affald og restprodukter fra anden produktion”,

  • ”Træaffald og kommunalt fast affald” og

  • ”Træbiomasse fra ikke-skov”.

Energistyrelsen har udarbejdet dette vejledende skema som hjælp til kategoriseringen af biomassetyperne.

Forbruget af bioolier i 2021 skal ikke indberettes

Virksomheder, som har haft et forbrug af bioolier til produktion af el, varme eller køling i 2021, skal ikke indberette dokumentation for overholdelse af bæredygtigheds- og klimakrav, jf. Håndbogen (bekendtgørelse 1352). Energistyrelsen arbejder på at afklare om, og i givet fald hvordan, indberetningen af biooliernes bæredygtighed skal foregå fremadrettet.

Hvilke krav overholdes på nationalt niveau for træbiomasse af dansk oprindelse?

Nogle bæredygtighedskrav kan opfyldes på nationalt niveau gennem lovgivning i biomassens oprindelsesland. For træbiomasse fra Danmark er visse krav således opfyldt via dansk lovgivning. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen har sammen udarbejdet en vejledende oversigt om bæredygtighedskrav for træbiomasse af dansk oprindelse.

Webinar den 11. juni 2021

Energistyrelsen præsenterede bæredygtighedskravene på et webinar den 11. juni. Se

Lovgrundlag

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik den 2. oktober 2020 en aftale om at stille lovkrav til den træbiomasse, der bruges til at producere varme og el i Danmark.

Lovkravene implementerer samtidig EU's direktiv for vedvarende energi (VE II-direktivet), der også indeholder krav til bæredygtigheden af fast og gasformig biomasse til el og varme. Rammerne fremgår af det vedtagne lovforslag nr. 148/2021

To udstedte bekendtgørelser i medfør af loven kan læses her:

 
Nathalie Josephine Jacobsen
Fuldmægtig (+45) 3395 0915
Nora Skjernaa Hansen
Specialkonsulent (+45) 3395 0847
Mere om Bioenergi