Affald er ikke et naturligt monopol men er i dag delvist underlagt et regulatorisk monopol, hvor kommunerne har monopol på en meget stor andel af den samlede affaldsmængde.
En efterspurgt ressource
Affald har udviklet sig fra at være et problem til at være en efterspurgt ressource. Dermed er der skabt mulighed for et velfungerende marked for affald, som giver mulighed for øget konkurrence og en mere effektiv affaldshåndtering. En effektivisering af forbrændingssektoren har længe været på den politiske dagsordenen.
Benchmarking sikrer effektivisering
For at sikre tilstrækkelig effektivisering er affaldsforbrændingsanlæggene i Danmark underlagt benchmarking. Benchmarking af anlæggene skal bidrage til en øget gennemsigtighed i sektoren og dermed skabe grundlag for en øget effektivisering.
De cirka 25 forbrændingsanlæg og cirka 40 deponeringsanlæg benchmarkes en gang om året for at sammenligne anlæggenes økonomiske og miljømæssige effektivitet på få, vigtige områder.
Kapacitet til affaldsforbrænding i perioden 2020 til 2030
Det forventes, at den årlige miljøgodkendte kapacitet til affaldsforbrænding på de 23 nuværende dedikerede og multifyrede affaldsforbrændingsanlæg vil falde fra knap 4 mio. ton i 2020 til ca. 3,4 mio. ton i 2030. Udviklingen kan tilskrives forventede løbende nedlukninger af en række ældre udslidte ovnliner.
Fremskrivningen er baseret på en ’frozen policy’ tilgang og oplysninger fra affaldsforbrændingsanlæggene om deres kendte restlevetider og investeringsbeslutninger. Der tages forbehold for eventuelle ændringer i anlæggenes oplyste investeringsplaner.
Figur 1: Kapacitet til affaldsforbrænding, 2020-2030, ton pr. år
Analyser
Afdækning af supplerende virkemidler for udfasning af kapacitet til affaldsforbrænding i Danmark frem mod 2030
PwC har for Energistyrelsen udarbejdet en afdækning af modeller til udfasning af energiproduktion i udlandet og en analyse af overførbarheden af den tyske auktionsmodel til udfasning af kulkraft til dansk affaldsforbrænding mhp. at kunne supplere konkurrenceudsættelsen af affaldssektoren. Opgaven har ophæng i den politiske aftale “Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” (2020). ”
Importanalyse af udviklingen i affaldsmængder
Copenhagen Resource Institute har for Energistyrelsen udarbejdet en analyse af markedsudviklingen i de lande, hvorfra Danmark normalt importerer affald. Analysen forventer en skærpet konkurrence på det internationale marked for affald til forbrænding frem mod 2030. Det skyldes øget genanvendelse af visse fraktioner i husholdningsaffaldet og ikke mindst, at Storbritannien p.t. øger kapaciteten til affaldsforbrænding.
Læs analysen Udvikling i affaldsmængder i de lande hvorfra der importeres affald til forbrænding i Danmark
I 2009 blev en tværministeriel embedsmandsgruppe nedsat, der skulle afdække alternative organiseringsformer for affaldsforbrændingsområdet. I 2010 afrapporterede embedsmandsgruppen med rapporten Forbrænding af affald, som anbefalede en modernisering af reguleringen af affaldsforbrændingssektoren.
I 2013 blev en ny embedsmandsgruppe nedsat, der skulle udarbejde anbefalinger for overgangen til en moderniseret affaldsforbrændingssektor.
Embedsmandsgruppens arbejde er afsluttet med indgåelsen af Aftale om kommunernes økonomi for 2015.
Nedenfor finder du baggrundsmaterialet fra embedsmandsgruppens arbejde og forberedelserne i øvrigt:
Baker McKenzies notat af 11. april 2014 om Treatment of waste in different EU countries
Kammeradvokatens notat af 15. maj 2014 med vurdering af moderniseringsmodel - Frit Erhvervsaffald
Kammeradvokatens notat af 21. juni 2013 om modernisering af affaldssektoren
Notat om regulering af affaldsforbrændingskapacitet af 28. maj 2013 - Ea Energianalyse og Incentive
Notat Økonomiske konsekvenser at obligatorisk udbud af husholdningsaffald inkl. bilag 04.02.2014
PWC Baggrundsnotat januar 2014 om stranded cost
PWC notat af 6. juni 2013 om struktur og organiseringsformer
PWC notat af 16. januar 2014 om Modernisering af affaldsforbrændingssektoren
Benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg for året 2021
Som følge af den politiske aftale om affaldssektorens organisering fra 2007, skal affaldsbranchen årligt foretage en benchmarking af forbrændings- og deponeringssektoren. Formålet med benchmarkingen er at vurdere den økonomiske og miljømæssige effektivitet på affaldsområdet. Energistyrelsen bistår branchen med at udføre benchmarkingen.
Der er tidligere udført obligatoriske benchmarking for årene 2010-2020.
Fra 2022 vil benchmarking af deponeringsanlæg blive udarbejdet af Forsyningstilsynet som et led i Forsyningstilsynets øvrige økonomiske tilsyn med affaldssektoren. Benchmarking af affaldsforbrændingsanlæg ophører derimod som følge af, at anlæggene skal selskabsgøres og konkurrere om affaldet. Baggrunden er vedtagelsen af Lov nr. 745 af 13. juni 2023 om Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald.
Resultater
Det er 12. år, der foretages en obligatorisk benchmarking af økonomien og miljøforholdene på affaldsforbrændingsanlæggene.
BEATE-rapporten for forbrænding indeholder data fra i alt 26 anlæg, herunder 19 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, 4 multifyrede anlæg samt 3 specialanlæg (Aalborg Portland, Fortum Waste Solutions og Kronospan).
Affaldsforbrændingsanlæg skal overholde vilkår og miljøkrav, der er fastsat efter affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, som er baseret på EU-regler. Miljøkravene omfatter bl.a. krav til indretning og drift, modtagelsen af affald, udledninger til luften og til spildevandsudledning fra røggasrensningen mv.
BEATE-rapporten for deponering indeholder data fra i alt 40 anlæg.
Benchmarkingen viser, at de 23 dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg i 2021 forbrændte ca. 3,6 mio. tons affald fra husholdninger og erhverv, hvilket er et fald på 109.000 ton sammenlignet med 2020. Samlet set er mængderne af det forbrændingsegnet affald steget med ca. 280.000 ton i perioden 2012-2021. Denne stigning skyldes import af affald, der startede i 2015. Uden import er affaldsmængderne i perioden faldet med ca. 60.000 ton.
De dedikerede forbrændingsanlægs samlede omkostninger lå på ca. 2,7 mia. kr. i 2021. Fra 2012 til 2021 er omkostningerne steget med ca. 4 pct., og den samlede forbrændte mængde affald er steget med ca. 8 pct. i samme periode. Det betyder, at omkostningerne ekskl. afgifter i kroner pr. ton forbrændt affald er faldet med ca. 4 pct. Sidste års benchmarking blev baseret på 10-års perioden 2011 til 2020, hvor f.eks. omkostningerne var faldet med ca. 29 pct. Den store forskel til denne 10-års periode er, at omkostningerne i det nye basisår 2012 var markant lavere end både året før og året efter.
Benchmarking af de 40 deponeringsanlæg viser, at de samlede mængder affald til deponering, ekskl. jord, har været faldende i perioden 2012-2015, hvorefter mængderne har stabiliseret sig frem til 2020 og steget igen i 2021. Der blev deponeret ca. 570.000 ton affald (ekskl. jord) i 2021.
Der har i perioden 2012-2020 været en stigning i deponering af forurenet jord, som konsekvens af store offentlige anlægsprojekter. I 2021 ses et stort fald i mængden af forurenet jord til deponering. Det skyldes, at deponeringskapaciteten for forurenet jord i København er opbrugt, og den forurenede jord derfor er blevet mellemdeponeret, indtil ny deponeringskapacitet er etableret. Mængden af jord til deponering er meget afhængig af bygge- og anlægsaktiviteten, især i byområder, hvor jorden i højere grad er forurenet. Hvor store mængder der deponeres afhænger ydermere af tilgængeligheden af alternative afsætningsmuligheder, herunder til støjvolde, vej- og jernbaneanlæg osv.
Udviklingen i deponiernes takstindtægter for blandet affald har i perioden 2012-2021 ligget relativt stabilt, mens de har varieret for forurenet jord og jord. I 2021 er indtægterne for forurenet jord faldet markant, da et anlæg er under nedlukning og derfor har mellemdeponeret store mængder
Som følge af den politiske aftale om affaldssektorens organisering fra 2007, skal affaldsbranchen årligt foretage en benchmarking af forbrændings- og deponeringssektoren. Formålet med benchmarkingen er at vurdere den økonomiske og miljømæssige effektivitet på affaldsområdet. Energistyrelsen bistår branchen med at udføre benchmarkingen.
Der er tidligere udført obligatoriske benchmarking for årene 2010-2019.
Resultater
Det er 11. år, der foretages en obligatorisk benchmarking af økonomien og miljøforholdene på affaldsforbrændingsanlæggene.
BEATE-rapporten for forbrænding indeholder data fra i alt 26 anlæg, herunder 19 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, 4 multifyrede anlæg samt 3 specialanlæg (Aalborg Portland, Fortum Waste Solutions og Kronospan).
Affaldsforbrændingsanlæg skal overholde vilkår og miljøkrav, der er fastsat efter affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, som er baseret på EU-regler. Miljøkravene omfatter bl.a. krav til indretning og drift, modtagelsen af affald, udledninger til luften og til spildevandsudledning fra røggasrensningen mv.
Benchmarkingen viser, at de 23 dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg i 2020 forbrændte ca. 3,7 mio. tons affald fra husholdninger og erhverv, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2019. Samlet set er mængderne af det forbrændingsegnet affald steget med ca. 320.000 ton i perioden 2011-2020. Udviklingen er dog primært drevet af stigende mængder importeret affald til forbrænding.
De dedikerede forbrændingsanlægs samlede driftsomkostninger lå på ca. 2,1 mia. kr. Det svarer til et fald på ca. 29 pct. siden 2011. Dette skyldes hovedsageligt et stort fald i afskrivninger fra 2019 til 2020 grundet tilbageførte nedskrivninger på et anlæg. Hvis der tages højde for stigende affaldsmængder på ca. 8 pct. i samme periode, er behandlingsomkostningen per ton affald i 2020 faldet med ca. 34 pct. siden 2011.
Benchmarking af de 38 deponeringsanlæg viser, at de samlede mængder affald til deponering, ekskl. jord, har været faldende i perioden 2011-2015, hvorefter mængderne har stabiliseret sig frem til 2020. Der har i perioden 2011-2020 været en stor stigning i deponering af forurenet jord, som konsekvens af store offentlige anlægsprojekter. Hvor store mængder der deponeres afhænger ydermere af tilgængeligheden af alternative afsætningsmuligheder, herunder til støjvolde, vej- og jernbaneanlæg osv.
Udviklingen i deponiernes indtægter har i perioden 2010-2019 været svingende og faldt til sit laveste niveau i 2017. I 2020 er indtægterne steget til sit højeste niveau som følge af stigende takst på et enkelt stort anlæg.
Som følge af den politiske aftale om affaldssektorens organisering fra 2007, skal affaldsbranchen årligt foretage en benchmarking af forbrændings- og deponeringssektoren. Formålet med benchmarkingen er at vurdere den økonomiske og miljømæssige effektivitet på affaldsområdet. Energistyrelsen bistår branchen med at udføre benchmarkingen.
Der er tidligere udført obligatoriske benchmarking for årene 2010-2017.
Resultater
Det er 9. og 10. år, der foretages en obligatorisk benchmarking af økonomien og miljøforholdene på affaldsforbrændingsanlæggene.
BEATE-rapporten for forbrænding indeholder data fra i alt 25 anlæg, herunder 19 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, 4 multifyrede anlæg samt 2 specialanlæg (Aalborg Portland og Fortum).
Affaldsforbrændingsanlæg skal overholde vilkår og miljøkrav, der er fastsat efter affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, som er baseret på EU-regler. Miljøkravene omfatter bl.a. krav til indretning og drift, modtagelsen af affald, udledninger til luften og til spildevandsudledning fra røggasrensningen mv.
Benchmarking Forbrænding 2018 og 2019
Benchmarkingen viser, at de 23 dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg i 2018 forbrændte ca. 3,5 mio. tons affald fra husholdninger og erhverv og ca. 3,6 mio. tons i 2019, svarende til ca. den samme mængde affald, som blev forbrændt i 2017. Samlet set er mængderne af det forbrændingsegnet affald steget med ca. 350.000 ton i perioden 2010-2019. Udviklingen er dog primært drevet af stigende mængder importeret affald til forbrænding.
De dedikerede og multifyrede forbrændingsanlægs samlede driftsomkostninger udgjorde ca. 2,8 mia. kr. i 2018 og ca. 2,6 mia. kr. i 2019 (2019-priser). Fra 2010 til 2019 er omkostningerne faldet med ca. 8 pct. Hvis der tages højde for stigende affaldsmængder på ca. 12 pct. i samme periode, er behandlingsomkostningen per ton affald i 2019 faldet med ca. 18 pct. sammenlignet med 2010.
Note
Der er den 17. januar 2022 uploadet en opdateret version af Benchmarking Forbrænding 2018-19, da der siden udgivelsen den 23. november 2021 er opdaget en mindre fejl i resumeet på side 4 omkring udviklingen i nettoindtægter. Fejlen bestod i en manglende ændring af procentsatserne i resumeet efter deflatoren blev opdateret, hvilket nu er rettet.
Benchmarking Deponering 2018 og 2019
Benchmarking af de 38 deponeringsanlæg viser, at de samlede mængder affald til deponering, ekskl. jord, har været faldende i perioden 2010-2019. Der har i perioden 2010-2019 været en stor stigning i deponering af forurenet jord, som konsekvens af store offentlige anlægsprojekter. Hvor store mængder der deponeres afhænger ydermere af tilgængeligheden af alternative afsætningsmuligheder, herunder til støjvolde, vej- og jernbaneanlæg osv.
Deponiernes indtægter har i perioden 2010-2016 udvist en stigende tendens efterfulgt af et fald i 2017. I 2018 og 2019 er indtægterne begyndt at stige igen til ca. samme niveau som før 2017.
Som følge af den politiske aftale om affaldssektorens organisering fra 2007 skal affaldsbranchen årligt foretage en benchmarking af forbrændings- og deponeringssektoren. Formålet med benchmarkingen er at vurdere den økonomiske og miljømæssige effektivitet på affaldsområdet. Energistyrelsen bistår branchen med at udføre benchmarkingen.
Der er tidligere udført obligatoriske benchmarking for årene 2010-2016.
Resultater
Det er 8. år, at der foretages en obligatorisk benchmarking af økonomien og miljøforholdene på affaldsforbrændingsanlæggene.
BEATE-rapporten for forbrænding indeholder data fra i alt 28 anlæg, herunder 2 specialanlæg (Aalborg Portland og Fortum), 4 multifyrede anlæg samt 22 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg.
Affaldsforbrændingsanlæg skal overholde vilkår og miljøkrav, der er fastsat efter affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, som er baseret på EU-regler. Miljøkravene omfatter bl.a. krav til indretning og drift, modtagelsen af affald, udledninger til luften og til spildevandsudledning fra røggasrensningen mv.
Benchmarkingen viser, at de 26 dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg i 2017 forbrændte ca. 3,5 mio. tons affald fra husholdninger og erhverv, svarende til ca. den samme mængde affald, som blev forbrændt i 2016. Samlet set er den forbrændte affaldsmængde steget med ca. 240.000 ton i perioden 2010-2017. Udviklingen er dog primært drevet af stigende mængder importeret affald til forbrænding.
De dedikerede og multifyrede forbrændingsanlægs samlede driftsomkostninger udgjorde ca. 2,69 mia. kr. i 2017. Fra 2010-2017 er omkostningerne faldet med ca. 3,1 pct.
Benchmarking af de 40 deponeringsanlæg viser, at de samlede mængder affald til deponering, ekskl. jord, har været faldende i perioden 2010-2017. Der har de seneste år været en stor stigning i deponering af forurenet jord, som konsekvens af store offentlige anlægsprojekter.
Deponiernes indtægter har i perioden 2010-2016 udvist en stigende tendens. Dog er indtægterne faldet fra 2016-2017, således at de ligger nogenlunde på niveau med 2010.
Note
Der er den 7. juni 2021 uploadet en opdateret version af Benchmarking Forbrænding 2017, da der siden udgivelsen den 21. maj 2021 er opdaget en mindre fejl i den første version, hvor nogle procentsatser ikke var blevet opdateret. Under udarbejdelsen af rapporten blev netto-negative ekstraordinære omkostninger trukket ud af anlæggenes omkostninger (figur 7 og tabel 3), hvilket påvirkede anlæggenes samlede omkostninger. De ændrede procentsatser er nu tilpasset i brødteksten. Fra 2010 til 2017 er omkostningerne efter rettelsen faldet med ca. 3,1 pct. (tidligere 2,2 pct.), og omkostningerne i kroner pr. ton forbrændt affald er faldet med ca. 10,7 pct. (tidligere 9,9 pct.).
Affaldsbranchen skal årligt foretage en benchmarking af forbrændings- og deponeringssektoren. Dette følger af den politiske aftale om affaldssektoren 2007. Formålet er at vurdere den økonomiske og miljømæssige effektivitet på affaldsområdet. Energistyrelsen bistår branchen med at udføre benchmarkingen.
Tidligere er der udført obligatoriske benchmarking for årene 2010-2015.
Resultater
Det er 7. år, der foretages en obligatorisk benchmarking af økonomien og miljøforholdene på affaldsforbrændingsanlæggene.
BEATE-rapporten for forbrænding indeholder data fra i alt 28 anlæg, herunder 2 specialanlæg (Aalborg Portland og Fortum), 4 multifyrede anlæg samt 22 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg.
Affaldsforbrændingsanlæg skal overholde vilkår og miljøkrav, der er fastsat efter affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, som er baseret på EU-regler. Miljøkravene omfatter bl.a. krav til indretning og drift, modtagelsen af affald, udledninger til luften og til spildevandsudledning fra røggasrensningen mv.
Benchmarkingen viser, at de 28 forbrændingsanlæg i 2016 forbrændte ca. 3,8 mio. tons affald fra husholdninger og erhverv, svarende til et fald på ca. 2,9 % i forhold til 2015.
Udledning af NOx pr. ton forbrændt affald er generelt faldet fra 2010 til 2016. Der er derimod observeret en stigning i udledningen af svovl i perioden ligesom udledningen af CO er steget fra 2015-2016.
I 2015 har forbrændingsanlæggene produceret ca. 24 procent af fjernvarmeforbruget i Danmark og leveret ca. 4 procent af den danskproducerede elektricitet.
For deponering er mængderne begrænsede og der er kun 40 aktive anlæg. Der har de seneste år været en stor stigning i deponering af forurenet jord som konsekvens af store offentlige anlægsprojekter
Affaldsbranchen skal årligt foretage en benchmarking af forbrændings- og deponeringssektoren. Dette følger af den politiske aftale om affaldssektoren 2007. Formålet er at vurdere den økonomiske og miljømæssige effektivitet på affaldsområdet. Energistyrelsen bistår branchen med at udføre benchmarkingen.
Tidligere er der udført benchmarking for årene 2007-2014.
Resultater
Det er 6. år, der foretages en obligatorisk benchmarking af økonomien og miljøforholdene på affaldsforbrændingsanlæggene. Benchmarkingen inkluderer for første gang i år et energitema, hvor der fokuseres på betydningen af de danske affaldsforbrændingsanlæg som energiproducenter.
BEATE-rapporten for forbrænding indeholder data fra i alt 28 anlæg, herunder 2 specialanlæg (Aalborg Portland og Ekokem), 4 multifyrede anlæg samt 22 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg.
Affaldsforbrændingsanlæg skal overholde vilkår med miljøkrav, der er fastsat efter affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, som er baseret på EU-regler. Miljøkravene omfatter bl.a. krav til indretning og drift, modtagelsen af affald, udledninger til luften og til spildevandsudledning fra røggasrensningen mv.
Benchmarkingen viser, at de 28 forbrændingsanlæg i 2015 forbrændte 3,9 mio. tons affald fra husholdninger og erhverv, svarende til en stigning på godt 2 % i forhold til 2014.
Udledning af partikler, CO, svovl og NOx pr. ton forbrændt affald er faldet markant fra 2010 til 2015, dog med en stigning for særligt partikler fra 2014- 2015.
I 2015 har forbrændingsanlæggene produceret ca. 23 procent af fjernvarmeforbruget i Danmark og leveret ca. 5 procent af den danskproducerede elektricitet.
For deponering er mængderne begrænsede, og der er kun 40 aktive anlæg. Der har dog i de senere år været en stor stigning i deponering af forurenet jord som konsekvens af store offentlige anlægsprojekter. Med hensyn til miljøet vises andelen af udgifter til perkolat- og gashåndtering.
Affaldsbranchen skal årligt foretage en benchmarking af forbrændings- og deponeringssektoren. Dette følger af den politiske aftale om affaldssektoren 2007. Formålet er at vurdere den økonomiske og miljømæssige effektivitet på affaldsområdet. Energistyrelsen bistår branchen med at udføre benchmarkingen.
Tidligere er der udført benchmarking for årene 2007-2013.
Resultater
Energistyrelsen har lavet en benchmarking af økonomien og miljøforholdene på affaldsforbrændingsanlæggene. Det er femte gang, at der sker obligatorisk benchmarking af sektoren,og første gang siden Energistyrelsen har overtaget opgaven fra Miljøstyrelsen.
Affaldsforbrændingsanlæg skal overholde vilkår med miljøkrav, der er fastsat efter affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, som er baseret på EU-regler. Miljøkravene omfatter bl.a. krav til indretning og drift, modtagelsen af affald, udledninger til luften og til spildevandsudledning fra røggasrensningen mv.
Udledning af partikler, CO, svovl og NOX pr. ton forbrændt affald er faldet markant fra 2010 til 2014. I de tidligere år har der været mange overskridelser af anlæggenes vilkår i miljøgodkendelser, især døgnmiddelværdier for luftudledninger. Omfanget af overskridelser er i gennemsnit for alle anlæggene det samme i 2014, som det var i 2013.
For deponeringsanlæg ses store forskelle i taksterne, som afspejler forskelle i omkostninger. Med hensyn til miljøet vises andelen af udgifter til perkolat- og gashåndtering.
Affaldsbranchen skal årligt foretage en benchmarking af forbrændings- og deponeringssektoren. Dette følger af den politiske aftale om affaldssektoren 2007. Formålet er at vurdere den økonomiske og miljømæssige effektivitet på affaldsområdet. Miljøstyrelsen bistår branchen med at udføre benchmarkingen.
Tidligere er udført benchmarking for årene 2007-2012.
Resultater
Rapporterne for forbrændingssektoren henholdsvis deponeringssektoren giver et overblik over anlæggenes geografiske placering, kapacitet, ejerskab, affaldsmængder, takster, omkostninger, indtægter og miljøforhold.
For forbrændingsanlæg ses stadig store forskelle i affaldstakster og omkostninger pr. ton. Hvad angår miljøet, er antallet af overskridelser af vilkår i miljøgodkendelsen uændret i forhold til 2012 efter et markant fald de foregående år.
Udledningen af partikler, SO2 og NOX'er er faldet fra 2010 til 2013. Andelen af den producerede varme, der ikke udnyttes men bortkøles, er fra 2007 til 2013 faldet fra cirka 5,5 procent procent til cirka 1,5 procent procent. I hele perioden 2007 til 2013 er affaldsmængden til forbrænding på de dedikerede forbrændingsanlæg (dvs. excl. ”multifyrede” anlæg, som udover affald også forbrænder biomasse eller naturgas) faldet med knap 5 procent, mens de samlede omkostninger er steget med godt 4 procent (regnet i løbende prisniveau). Importen af affald til forbrænding er vokset fra cirka 100.000 tons til cirka 150.000 tons.
For deponeringsanlæg ses ligeledes store forskelle i taksterne, som afspejler forskelle i omkostninger. Med hensyn til miljøet vises andelen af udgifter til perkolat- og gashåndtering.