Klimasamarbejde i Arktis

Klimasamarbejde i Arktis

Energistyrelsen deltager i arbejdet med klimaforandringer i Arktis. Det sker gennem klimasamarbejdet i Arktisk Råd og gennem administrationen af Klimastøtteordningen til Arktis.

Klimasamarbejdet i Arktisk Råd

Rigsfællesskabet Danmark (inkl. Grønland og Færøerne) deltager i det internationale klima- og miljøsamarbejde i Arktisk Råd. Samarbejdet i Arktisk Råd fokuserer særligt på beskyttelsen af det arktiske klima og miljø og på en bæredygtig udvikling i Arktis til gavn for de arktiske befolkninger.

Arktisk Råd har otte medlemslande: Rigsfællesskabet Danmark (inkl. Grønland og Færøerne), USA, Canada, Island, Norge, Sverige, Finland og Rusland. Derudover deltager seks oprindelige arktiske folks organisationer permanent i rådets arbejde, ligesom en række andre lande, NGO’er og organisationer har observatørstatus i rådet.

Arbejdet i rådet foregår både i permanente arbejdsgrupper og midlertidigt nedsatte grupper. Energistyrelsen deltager i arbejdsgruppen Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), der beskæftiger sig med arktiske miljø- og klimaforhold.  AMAP samler og vurderer regelmæssigt den nyeste viden om arktiske klimaforandringer og deres konsekvenser.

Opvarmning af Arktis sker hurtigt og har betydning for både levevilkår og geopolitik

Opvarmningen af Arktis sker to til tre gange så hurtigt, som den gennemsnitlige globale opvarmning, og sneen og isen i Arktis smelter. Det betyder, at de naturgivne forhold ændres og at levevilkårene for planter, dyr og mennesker hastigt ændres samt, at regionen får en stadigt mere fremtrædende geopolitisk rolle. Men det betyder også, at Arktis’ påvirkning af de globale klima- og miljøforhold ændrer sig. Forskere fra hele verden arbejder på at forstå, hvad der sker, og hvilke globale, regionale og lokale konsekvenser ændringerne har og vil have. Dette arbejde baserer sig på langsigtede moniteringsindsatser og specifikke undersøgelsesindsatser der er afgrænset i tid og rum.

Arktisk Råd

AMAP

Klimastøtten til Arktis

Danmark har ydet miljø- og klimastøtte til Arktis siden 1994. Ordningen kaldes DANCEA (Danish Cooperation for Environment in the Arctic). Den er nu opdelt i et program for miljøstøtte, som Miljøstyrelsen administrerer, og et program for klimastøtte, som Energistyrelsen administrerer.

Klimastøtten til Arktis bidrager til i Rigsfællesskabets deltagelse i Arktisk Råds klimasamarbejde og andre internationale klimafora.  Ordningen er med til at sikre en langsigtet overvågning af klimaforandringernes konsekvenser i Rigsfællesskabets arktiske dele. På den måde medvirker ordningen til at øge vores viden om arktiske klimaændringer, deres effekter og hvilke konsekvenser ændringerne kan have.

Indkaldelse af ansøgninger til Klimastøtte til Arktis 2022

Miljøstøtten til Arktis

Projekter med klimastøtte

Den overvejende del af den årlige klimastøtte er hidtil uddelt til programmer for klimaovervågning, som særligt udføres i Grønland. En lang række danske, grønlandske og færøske forsknings- og vidensinstitutioner har modtaget støtte til at gennemføre langsigtede undersøgelsesprogrammer. Derudover har ordningen støttet forskellige enkeltstående projekter og formidlingsindsatser.

Med ressourcer fra klimastøtteordningen har en række danske, grønlandske og færøske forsknings- og vidensinstitutioner i flere år fulgt klimaforandringernes betydning for blandt andet Grønlands indlandsis (Programme for Monitoring of the Greenland) og arktiske økosystemer i Grønland (Greenland Ecosystem Monitoring). Der er også givet støtte til at følge udviklingen i atmosfærens indhold af drivhusgasser og andre klimaforcerende stoffer. På formidlingssiden har ordningen støttet en løbende formidling af status for de arktiske isforhold i den såkaldte Polarportal.

PROMICE

Greenland Ecosystem Monitoring

Luftmålinger ved Villum Research station

Polar Portal

Målene med klimastøtten

Klimastøtten til Arktis har to overordnede mål:

  • At følge og dokumentere klimaforandringer i Arktis med særligt fokus på Grønland og området omkring Grønland.
  • At bidrage til at forstå samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske samt biologiske processer i Arktis – også med specielt fokus på Grønland og området omkring Grønland. 

Indsatserne under Klimastøtten har været med til at styrke forståelsen af de globale, regionale og lokale processer, der er styrende for arktiske klimaforandringer, og har været med til at kvalificerede vurderinger af fremtidige forandringer og deres konsekvenser.  De videnskabeligt funderede prognoser for fremtidige effekter af arktiske klimaforandringer er vigtige både for lokale og regionale klimatilpasningsindsatser, men også for forhold, der rækker langt ud over Arktis som f.eks. globale havniveaustigninger, det globale kulstofkredsløb og trækkende hval- og fuglearter.

 

Administrativt materiale

Klimastøtte til Arktis

Sådan søger du om klimastøtte til Arktis

For projektansøgninger 2022

Støtteordningen til Arktis' rammebevilling fastlægges årligt som en del af finansloven. Gennem opslag indkaldes der hvert år ansøgninger til ordningen (typisk i oktober). Årets opslag beskriver de nærmere kriterier for ansøgningen og tidsfrister. 

Sådan får du udbetalt støtten

De projekter, der kommer i betragtning, modtager en tilsagnsskrivelse, som nærmere beskriver vilkårene for tildelingen og udbetalingen af støtten. Ved udbetalingen af støtten stiller Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet krav om, at projekthaveren beskriver fremdriften og projektomkostningerne og sammenholder dem med de budgetter og mål, der stod i ansøgningen. 

Sådan afslutter du projektet

Når et projekt er afsluttet, og slutudbetalingen af støtten til projektet skal finde sted, skal projekthaveren fremsende en slutrapport og en slutanmodning om udbetaling af støtten. Der kan blive stillet krav om, at slutregnskabet påtegnes af statsautoriseret eller registreres revisor.

Dokumentationen skal som udgangspunkt følge projekthaverens elektroniske slutafregning til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Kontaktoplysninger

Kontakt os på: klimastoettearktis@ens.dk eller AC-medarbejder Mortens Skovgaard Olsen: msdo@ens.dk