CCS – fangst og lagring af CO2

Siden 1950'erne har den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren haft stor indvirkning på det globale klima. Afbrænding af fossile brændsler såsom olie, gas og kul har medført, at meget store CO2 mængder er blevet sendt ud i atmosfæren over en kort tidsperiode. Det har øget koncentrationen af CO2 i atmosfæren til det højeste niveau siden målinger blev påbegyndt.

CO2 nedbrydes kun meget langsomt i atmosfæren, og det fører til en ubalance mellem mængden der tilføres, og mængden der fjernes fra atmosfæren. Det leder til stigende koncentrationer og dermed opvarmning. I Danmark er der flere, sideløbende indsatser, der har til formål at begrænse mængden af CO2 i atmosfæren. Generelt er der et stort fokus på energieffektivisering og omlægning til vedvarende energi.. Fangst og lagring af CO2 - CCS - er et værktøj med stort potentiale, der er ved at tage form i Danmark.

CCS kan anvendes til indfange CO2 fra store punktkilder, såsom faciliteter med fossile udledninger (som fx affaldsvarmeværker) eller CO2 udledninger fra afbrænding af biomasse, store CO2 udledende industrier og CO2 fra biogasanlæg.  

FN’s klimapanel (the Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC) påpeger behovet for negative emissioner af CO2 for at kunne opnå stabilisering af drivhusgaskoncentrationen i atmosfæren. Man kommer ikke udenom, at CCS har potentiale til at bidrage væsentligt til at opnå målet om reduktion af drivhusgas emissionerne. CCS teknologien kan fjerne CO2 fra atmosfæren og dermed opnå negative emissioner. Læs herunder, hvad CCS er, og hvorfor potentialet er så stort.

Hvad er CCS?

Fangst og lagring af CO2 eller Carbon Capture and Storage (CCS) virker ved at indfange CO2, og deponere den i undergrunden. Der er også den mulighed, at opfanget CO2 genanvendes, hvilket kaldes Carbon Capture and Utilization (CCU).

CCS-teknologien har eksisteret i over 40 år, og har faktisk været anvendt siden 1970’erne. Ifølge The Global CCS Institute (rapport for 2020) findes der i dag 65 CCS faciliteter enten i operation eller under opførsel på verdensplan. I Danmark skal CCS-faciliteterne udelukkende bruges til at nedbringe og fjerne COfra atmosfæren.

Der findes ikke fuldskala CCS projekter i Danmark endnu, men der er demonstrationsprojekter i de forskellige led i CCS kæden – både når det kommer til fangst og lagring af CO2 og planer om flere. I 2020 tildelte EUDP 9,61 mio. kroner til projekt Greensand (som ejes af Ineos, Wintershall Dea, Maersk Drilling og GEUS) til sikker og langtidssikret lagring af 0,5 - 1 mio. ton CO2 om året. EUDP tildelte også 30,12 mio. kr. til Amager Ressource Centers Net Zero Carbon Capture projekt.  Se mere om de forskellige demonstrationsprojekter

Via CCS kan man blandt andet indfange de fossile eller biogene udledninger fra afbrænding i affaldsforbrændingsanlæg eller fange den CO2 der frigives, når kalk brændes til cement. Man kan også fange den CO2 der udledes, når biomasse brændes til energiproduktion.

Flere velkendte teknologier til CCS

Måden hvorpå man indfanger og adskiller CO2 fra røggas bygger på flere allerede kendte teknologier. Nogle er effektive og udbredte, mens andre endnu mangler udvikling for at være konkurrencedygtige og effektive. Det er altså ikke nødvendigt at udvikle helt nye metoder på området, men der er dog behov for udvikling af de allerede eksisterende teknologier.

Den mest modne og udbredte teknologi til CO2-fangst er ’udvaskning’ af COfra røggassen efter afbrænding af brændslet (post-combustion). Vaskeprocessen kan foregå med en amin, der opsuger CO2 ved kontakt. Teknologien gør det muligt at fange 90 procent eller mere af den udledte CO2. En anden mulighed er at fraskille CO2 fra brændslet før afbrænding finder sted gennem forgasning (pre-combustion). Denne teknologi kræver et specielbygget kraftværk og er umiddelbart ikke relevant for eksisterende punktkilder.

En tredje mulighed er at fange COer ved at erstatte lufttilførslen til forbrændingsprocessen med ren ilt (Oxyfuel combustion). Denne teknologi vil kræve væsentlige ombygninger af eksisterende anlæg, og derudover er der udfordringer med at skaffe ren ilt – som er en energikrævende proces. Ved ombygninger eller ny-konstruktion af punktkilder, vil oxyfuel være billigere end amin-scrubber-teknikken.

Det er desuden muligt at fange CO2 direkte fra atmosfærisk luft (Direct Air Capture – DAC), hvilket kan blive en vigtig teknologi for at opnå nok negative emissioner. For nuværende er teknologien energikrævende og dyr, men rummer store potentialer for at kunne nedbringe atmosfærens CO2-indhold uden forbrænding af brændsler.

Hvis CO2 skal transporteres til lagringslokalteten med lastbil og/eller skib, afkøles og tryksættes den efter fangst. Det betyder, at CO2 bliver flydende og kommer til at fylde væsentligt mindre, end som den gør på gasform, og dermed kan den nemt og effektivt transporteres fra fangstkilden til lagrings- eller anvendelseslokaliteten. Man kan desuden transportere CO2 i gasform gennem rørledninger, på samme måde som man i dag benytter til anden gas.

Nedenstående grafik viser processen:

  1. CO2 indfanges fra CO2-kilder som industri eller energiproduktion
  2. Gassen komprimeres og transporteres til et egnet reservoir
  3. COpumpes ned i reservoiret indtil det er fyldt og brønden forsegles

Illustration af CCS-processen

Illustration: GEUS

CCS’ potentiale i Danmark

Mulighederne for fangst og lagring af CO2 er gode i Danmark. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) vurderer, at der i den danske undergrund er et samlet lagringspotentiale på mellem 12 og 22 mia. tons CO2. Det er mellem 400 og 700 gange større end Danmarks samlede CO2-udledninger på det nuværende niveau.

De fremtidige potentialer for fangst af CO2 er vanskelige at forudsige og afhænger blandt andet. af udviklingen i industrisektoren og i den samlede energisektor.

I den danske undergrund findes der mange steder, som er egnede til deponering af CO2. For at deponere CO2, skal det placeres i egnede og velafgrænsede strukturer, som oftest af sandsten, mellem 800 og 3.000 meter under jordens overflade. Hertil skal der være et forseglende lag af ler-sten ovenpå, som sikrer at CO2 bliver i undergrunden. Den flydende CO2 vil udfylde sandstenenes hulrum, mens de tætte lerlag over sandstenslageret sikrer, at CO2’en bliver i lageret. I forbindelse med etablering af lagringsfaciliteter, vil der blive etableret overvågningsprogrammer, så eventuelle udslip af CO2 kan opdages og afværgeforanstaltninger og reparationer kan sættes i gang hurtigt. CO2 er ikke giftigt, men kan ved meget store koncentrationer være kvælende. Desuden er formålet med lagring jo at reducere mængde af CO2 i atmosfæren, og derfor skal det sikres, at der ikke er udslip fra lagrene.

Etablering af CO2-lagring kan ske både på land og til havs. I dag eksisterer der ikke endnu CO2-lagringsfaciliteter i Danmark, men flere lande i Nordvesteuropa arbejder aktivt med etablering af CO2-lagerfaciliteter, herunder Norge, Nederlandene og Storbritannien.

Herunder ser du et oversigtskort over punktkilder og potentielle lagringsstrukturer i Danmark.

Oversigtskort over punktkilder og potentielle lagringsstrukturer

Oversigtskort som viser punktkilder og potentielle lagringsstrukturer

Oversigtskortet viser de største danske punktkiler (baseret på 2018 data), hvor udledningerne er opdelt i hhv. fossil- og biogen udledning for hvert anlæg. Enkelte værker er ekskluderet fra oversigten, fordi de enten er udfaset siden 2018, eller fordi der foreligger planer om udfasning inden for nærmere fremtid. Oversigtskortet indeholder også geologiske strukturer, der indeholder områder som vurderes relevant i forhold til lagring af CO2 i Danmarks undergrund. Nogle af disse strukturer er allerede undersøgt og kortlagt, andre er endnu ikke.

Høringer af miljøvurdering for områder til CO2-lagring

Opdatering d. 22.11.2022: Materiale fra borgermøder

Energistyrelsen har i uge 46 været på tur rundt i Danmark for at præsentere, at der nu planlægges at udpege områder med henblik på lagring af CO2 i undergrunden, både på land og kystnært.

Planen skal miljøvurderes, og derfor har vi søgt forslag og ideer til blandt andet, hvilke fokusområder vi med fordel kan tage med i denne miljøvurdering.

På de 4 borgermøder i hhv. Holeby, Havnsø, Viborg og Hanstholm har der været 210 tilmeldte deltagere, som enten har deltaget fysisk eller online.

Vi har modtaget rigtig mange input, idéer og spørgsmål, som alle vil blive vurderet.

Du har mulighed for at se det streamede møde i Viborg og præsentationen fra mødet.

Høringen varer til 14. december 2022.

På vegne af Energistyrelsen, GEUS og Rambøll siger vi tak til de mange deltagere.

 

Invitation til borgermøder om miljøvurdering af lagring af CO2 i undergrunden på land og kystnært

Vi skriver lige nu danmarkshistorie. Et bredt flertal af Folketingets partier har besluttet, at vi skal fange en stor del af den CO2 vi udleder og lagre den i den danske undergrund de steder, hvor der er gode vilkår.

Energistyrelsen er derfor i gang med at undersøge en række områder på land og tæt på kysten, hvor der er de rette vilkår for at lagre CO2 i undergrunden. Som led i dette arbejde skal Energistyrelsen bl.a. vurdere, hvilke konsekvenser der kan være for miljøet og naturen ved at udlægge områderne til CO2-lagring. 

I den forbindelse inviterer Energistyrelsen alle borgere, foreninger og det lokale erhvervsliv fra Nordjylland, Midtjylland, Lolland, Falster, Sydsjælland samt Midt- og Vestsjælland til dialogmøder om, hvordan den kommende vurdering af miljøvurdering af planen for udbud skal udformes, så vi sikrer, at der bliver taget højde for alle relevante miljøemner for områderne. 

Hvorfor skal vi lagre CO2?

Menneskeskabt udledning af CO2 har skubbet jordens CO2 kredsløb ud af balance. Stigningen af CO2 i atmosfæren er hovedårsagen til, at FN’s klimapanel forventer en stigning i den gennemsnitlige globale temperatur på over 2 grader inden udgangen af dette århundrede. En løsning er at udlede mindre og endda gerne fjerne CO2. En måde at gøre det på er via nye klimaredskaber såsom CO2-fangst og -lagring. 

Kort med markering af de områder på land og kystnært, som undersøges af Energistyrelsen

Dialogmøder afholdes:

  • Mandag den 14. november 2022, klokken 19.00-21.00 i Factory Lodge, Fabriksvej 2, 4960 Holeby. Mødedeltagelse kan også foregå online. Efter tilmelding fremsendes link.

  • Tirsdag den 15. november 2022, klokken 19.00-21.00 i Væksthuset Havnsø, Paradisvej 8, 4591 Føllenslev

  • Onsdag den 16. november 2022, klokken 19.00-21.00 i Regionshuset, Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg. Mødedeltagelse kan også foregå online. Efter tilmelding fremsendes link.

  • Torsdag den 17. november 2022, klokken 19.00-21.00 i Montra Hotel, Chr. Hansensvej 2, 7730 Hanstholm

Ved møderne kan I snakke med Energistyrelsen, Rambøll og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og sammen vil vi blandt andet fortælle om hvorfor områderne er egnede til lagring af CO2 og hvilke miljøhensyn vi vil tage. 

For at deltage i mødet skal du tilmelde dig. Pladser tildeles efter ”først-til-mølle” princippet. Du kan tilmelde dig mødet herDu kan læse mere om geologisk lagring af CO2 som klimavirkemiddel og planerne for CO2-lagring i Danmark her.

Har du spørgsmål er du er også velkommen til at kontakte Randi Johansson på rojo@ens.dk eller på telefon 3395 1301

Høringsmaterialet til plan for udbud af geologisk lagring af CO2 på land og kystnært finder du her.

Høringsmaterialet til bekendtgørelse for pilot- og demonstrationsprojekter for geo-logisk lagring af CO2 på land og kystnært finder du her.

Se Energistyrelsens pressemeddelelse om høringerne her.

Udbud af CCUS-puljen

Udbudsmateriale – første udbud af CCUS-puljen

Tender material – the first tender of the CCUS Fund

Efter forhandlinger med tilbudsgivere har Energistyrelsen præciseret udbudsmaterialet for første udbud af CCUS-puljen. Det opdaterede materiale ligger på EU Supply og kan downloades herunder. Som det fremgår af materialet, har Energistyrelsen besluttet at bede tilbudsgivere om at afgive et andet vejledende tilbud. Al kommunikation med Energistyrelsen omkring udbuddet skal fortsat ske gennem EU Supply.

Contract Notice

Notice for changes or additional information

Appendix 2 - Definitions

Appendix 3 - Requirements Specification

Appendix 4 - Solution Description - uden track changes 

Appendix 4 - Solution Description - med track changes 

Appendix 5 - Time Schedules - uden track changes

Appendix 5 - Time Schedules - med track changes

Appendix 6 - Subsidy and economy scheme - uden track changes

Appendix 6 - Subsidy and economy scheme - med track changes

Appendix 7 - Subsidy and costs

Appendix 8 - Governance 

Appendix 9 - Code of Conduct

Appendix 10 - Change management

Appendix 11 - Model Performance and Warranty Guarentee

Appendix 12 - Model Parent Company Guarentee

Appendix 13 - Information about Sub-Suppliers 

Appendix A - Offer evalulation

Appendicx B - Negotitation plan 

Appendix C - Comments to the tender documents

Appendix D - Template for Offer Submission Letter

Appendix E - Letter of Commitment

Appendix F - Calculation of Penalty

CCS Subsidy Contract - uden track changes 

CCS Subsidy Contract - med track changes 

Guide to the ESPD - How to complete in Digitale Udbud

Tender Specifications

 

Forhåndsmeddelelsen for første udbud af CCUS-puljen er nu offentliggjort i Tenders Electronic Daily (TED). Materialet findes også her:

Forhåndsmeddelelse

Note om markedsdialog

Med forhåndsmeddelelsen inviterer Energistyrelsen interesserede aktører til at komme med skriftligt input.

Anden forhåndsmeddelelse for første udbud af CCUS-puljen er nu offentliggjort i Tenders Electronic Daily (TED). Materialet findes også her:

Forhåndsmeddelelse II

Note om markedsdialog II

Med denne anden forhåndsmeddelelse inviterer Energistyrelsen igen interesserede aktører til at komme med skriftligt input. Tidsfristen for sådanne tilbagemeldinger er d. 18 marts 2022

Se invitationen til første informationsmøde om udbud af CCUS-puljen

Webinar: Lancering af udbudsmateriale for CCUS-puljen, 2 maj 2022

Webinar: The launch of the tender material for the CCUS fund, 2 May 2022

Den 2. maj 2022 afholdte Departementet et webinar for at markere offentliggørelsen af udbudsmaterialet for første fase af CCUS-puljen.

Webinar Presentation (English)

Lyt til Departementets præsentation vedr. offentliggørelse af udbudsmaterialet (Dansk)

 

Udbud af tilladelser til lagring af CO2

Udbud af tilladelser til lagring af CO2

Fra og med mandag den 15. august er det muligt at søge om tilladelse til efterforskning og geologisk lagring af CO2 på dansk kontinentalsokkel.

Energistyrelsen offentliggør herved vilkårene for at søge om tilladelser i medfør af undergrundslovens § 23 til geologisk lagring af CO2. Ansøgninger modtages fra og med mandag den 15. august og skal være Energistyrelsen i hænde senest den 1. oktober 2022.

Tildeling af en tilladelse er bl.a. betinget af, at ansøger har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at drive geologisk lagring af CO2 i overensstemmelse med undergrundsloven. 

Det udbudte område i Nordsøen på dansk kontinentalsokkel vest for 6 grader 15’ øst og nord for 56 grader 00’ N er afgrænset på kortet ovenfor.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativt indgik den 22. juni 2020 Klimaaftale for energi og industri m.v. 

Det fremgår heraf, at fangst og lagring af CO2 (CCS) samt fangst og anvendelse af (CCU) kan bruges til både at reducere fossile udledninger og til at skabe negative udledninger, når teknologien anvendes på biogent materiale, og at CCUS er en vigtig brik i omstillingen af produktionen og indfrielse af de klimapolitiske mål.

Der vil i tilladelserne blive fastsat vilkår om, at Nordsøfonden deltager på statens vegne med en andel på 20 pct. De nærmere vilkår for udbuddet  og dokumentationskravene til ansøgninger fremgår af invitationsskrivelsen med tilhørende bilag, som fremgår nedenfor. Her fremgår også den strategiske miljøvurdering, som ligger til grund for udbuddet.

Invitation til udbudsrunde vedr. modeltilladelser

Bilag 1 udbudt område

Bilag 1.1 Udbudt område med bloknumre

Bilag 2 Dokumentationskrav til ansøgning

Bilag 3 CO2 lagring modeltilladelse

Bilag 4.1 CO2 lagring model JOA

Bilag 4.2 CO2 lagring model JOA Accounting Procedure

Bilag 5 Høringsnotat plan for udbud endeligt

Bilag 6 Redegørelse for udbud af tilladelser til lagring af CO2 i Nordsøen

Bilag 7 Bekendtgørelse om udbud om CO2 tilladelser

CCUS_Udbudsområde_22092022

Offentlig høring af Planen for udbud af geologisk CO2-lagring i Nordsøen med tilhørende miljørapport

FAQ Udbud af tilladelser til CO2-lagring (Version 2)

Tender material for tender of licenses for investigation and CO2 storage

Invitation to apply for licenses for geological storage of CO2 on the Danish continental shelf

Annex 1 Tendered area

Annex 1.1 Tendered area with block-numbers

Annex 2 Indicative documentation requirements for application

Annex 3 Model License for CO2 storage

Annex 4.1 Model Joint Operating Agreement for CO2 Storage

Annex 4.2 Model Accounting Procedure for Joint Operating Agreement

Annex 7 Executive Order on tender of licenses for CO2 investigation and storage

CCUS_Tendered area

FAQ Tender of licenses for investigation and CO2 storage (Version 2)

Materiale fra informationsmøde om proces for ansøgning om efterforsknings- og lagringstilladelser for CO2 d. 15. august 

Energistyrelsen  afholdte mandag d. 15 august et informationsmøde om proces for ansøgning om tilladelse til efterforskning og lagring af kuldioxid (CO2). På mødet informerede Energistyrelsen, Nordsøfonden og GEUS om vilkårene og processen for at søge om tilladelser til efterforskning og geologisk lagring af kuldioxid (CO2). Nedenfor kan præsentationerne fra informationsmødet hentes:

Infomøde CO2-lagring udbud ENS

Infomøde CO2-lagring udbud GEUS

Infomøde CO2-lagring udbud Nordsøfonden

CCS er en del af klimaaftalen

Med klimaaftalen for energi og industri m.v. af 20 juni 2020 har alle Folketingets partier (undtaget Nye Borgerlige) besluttet, at fangst og lagring af CO2 skal være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks kli­mapolitiske mål. Fremover skal der være mulighed for fangst, transport og lagring af CO2 i Danmark, samt mulighed for at transportere CO2 på tværs af landegrænser, under forudsætning af, at det foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige forhold.

Der skal i den forbindelse etableres en markedsbaseret teknologineutral pul­je til at fremme fangst, lagring og anvendelse af CO2. Puljen planlægges indfaset fra 2024 og er på 815 mio. kroner årligt når den er fuldt indfaset. Midlerne skal bidrage til at levere drivhusgasreduktioner frem mod 2030 og efter, og gennem fangst og lagring forventes puljen at kunne bidrage med reduktioner på 0,9 millioner tons CO2 om året fra 2030. 

Med Klimaaftalen blev det også besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for CCS i Danmark for at sikre, at Danmark når klimamålene for henholdsvis 2030 og 2050 gennem udviklingen af nye teknologier, herunder CCS. Læs mere om Klimaaftalen for energi og industri mv. af 20. juni 2020.

I Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi med at udvikle en strategi for implementering af CCS i Danmark.  Vi er også i gang med at designe den pulje, der skal bidrage med midler til udviklingen af CCS-teknologierne, så udviklingen får gode vilkår i Danmark.