EU's CO2-kvoteordning

I den internationale Kyotoprotokol har EU forpligtet sig til at nedbringe sin CO2-udledning. Et middel til at opnå dette er EU’s CO2-kvoteordning. Ordningen sætter et loft for, hvor meget CO2, der må udledes og gør det samtidig muligt at handle med CO2-kvoter. 

Ordningen trådte i kraft i 2005 og kaldes officielt ”European Union Greenhouse Gas Emission Trading System”. Den er nu i gang med sin tredje periode, der løber fra 2013-2020. Samtidig forhandler EU’s ministerråd om muligheden for en fjerde periode løbende fra 2021-2030. Ordningen har løbende været under udvikling, og i tredje periode er der sket en yderligere ensretning, så alle lande administrerer efter fælles EU-regler.

Læs mere om Danmarks klimapolitik og EU’s kvoteordning

Læs EU-Kommissionens håndbog om EU’s kvoteordning

Ordningen gælder for energitung industri og energisektoren

EU’s CO2-kvoteordning har siden 2005 omfattet virksomheder i en betydelig del af energisektoren og den energitunge industri. I 2010 blev også luftfarten omfattet, dog først fuldt integreret i ordningen fra 2012.

Ordningen omfatter aktivitet, som giver anledning til CO2-udledning og ordningen knytter sig til de fysiske steder, hvor udledningen finder sted. I Danmark kaldes disse fysiske steder produktionsenheder eller stationære produktionsenheder. Til hver produktionsenhed er der tilknyttet en driftsleder. 

Driftslederen er den aktør, typisk en virksomhed, som ejer eller for egen regning driver en eller flere produktionsenheder. En produktionsenhed kan bestå af et eller flere anlæg i form af fx motorer, kedler mv. Hver produktionsenhed skal have overvågningsplan og en udledningstilladelse, der udstedes til driftslederen. Læs mere om hvilke aktiviteter, der er omfattet i bilag 1 til Kvotedirektivet samt EU-Kommissionens vejledning til bilag 1.

En luftfartsoperatør er den person, typisk virksomhed, som driver eller ejer et luftfartøj, som er omfattet af aktiviteterne i ordningen. Læs mere om, hvilke luftfartsaktiviteter, der er omfattet i bilag 1 til kvoteloven.

Læs mere om, hvilke aktiviteter, der er omfattet i bilag 1 til Kvotedirektivet 

Læs EU-Kommissionens vejledning til bilag 1

Produktionsenheder og luftfart overvåger og rapporterer CO2-udledning

Ordningen betyder i praksis, at omkring 11.000 produktionsenheder overvåger og rapporterer deres CO2-udledning i de lande, ordningen dækker. På baggrund af rapporteringen af CO2-udledning ”betaler” produktionsenhederne så at sige for den mængde CO2, de udleder, ved at returnere CO2-kvoter. Én CO2-kvote giver ret til at udlede ét ton CO2. CO2-kvoterne kan købes på markedet, blive tildelt som gratiskvoter eller fås ved at ombytte internationale kreditter til CO2-kvoter. Internationale kreditter stammer fra godkendte klimaprojekter i andre lande og skal i praksis ombyttes til CO2-kvoter, inden de kan bruges i EU’s kvoteordning. Visse kredittyper kan ikke ombyttes.  

Produktionsenheder og luftfartsoperatører skal en gang om året returnere CO2-kvoter, som svarer til deres CO2-udledning i det foregående år. Manglende eller for sen returnering udløser betydelige strafafgifter.

Returneringen af CO2-kvoter foregår på produktionsenhedens konto i den danske del af EU’s kvoteregister. Kontoen benyttes også til at indsætte eventuelle gratiskvoter. 

Energistyrelsen administrerer EU’s kvoteordning i Danmark

Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen deler ansvaret for den danske administration af ordningen. Erhvervsstyrelsen administrerer den danske del af EU’s kvoteregister, mens Energistyrelsen bl.a. træffer afgørelse om tildeling af gratiskvoter, udsteder tilladelser til at udlede CO2, godkender overvågningsplaner og tilrettelægger den årlige CO2-rapportering efter de fælles EU regler.

Energistyrelsen administrerer omkring 350 danske produktionsenheder og pt. omkring 10 luftfartsoperatører. Opgaven er bl.a. at sikre korrekte metoder til opgørelse af CO2-udledningen, godkendelse af forbedringer i overvågningsmetoden, kontrol med henblik på korrekt tildeling af gratiskvoter og årlig regulering af tildelingen af gratiskvoter efter produktionsenhedernes drift. 

Derudover fører Energistyrelsen kontrol med, at den årlige CO2-udledning er kvalitetssikret af en uvildig tredjepart. Denne kvalitetssikring sker i form af en verifikation, som gennemføres af en verifikator, der er akkrediteret til opgaven efter fælles EU-regler. Den akkrediterede verifikator kontrollerer, at CO2-udledningen er opgjort i overensstemmelse med den godkendte overvågningsplan

EU’s kvoteordning er også et handelssystem

Som navnet på ordningen antyder, er der tale om et handelssystem med køb og salg af CO2-kvoter. Formår produktionsenheden eller luftfartsoperatøren at sænke sin CO2-udledning, kan den sælge eventuelle overskydende gratiskvoter på markedet for CO2-kvoter. Tildeles produktionsenheden eller luftfartsoperatøren ingen gratiskvoter eller ikke nok til at dække udledningen, må den købe CO2-kvoter eller godkendte kreditter på markedet.

Der er ikke forskel på gratiskvoter og købte kvoter – begge dele kan bruges ved returnering. CO2-kvoterne eksisterer kun elektronisk i EU’s kvoteregister, og kan købes og sælges i et hvilket som helst EU-land. Prisen er bestemt af udbud og efterspørgsel. Der findes særlige luftfartskvoter.

Erhvervsstyrelsens hjemmeside om handlen med CO2-kvoter

Gratiskvoter tildelt i Danmark

I alle kvoteordningens tre perioder har der været regler for tildeling af gratiskvoter. I tredje periode tildeles gratiskvoter på basis af fælles EU-regler. Det er ikke al produktion, som berettiger til gratiskvoter og derfor heller ikke alle produktionsenheder, der tildeles gratiskvoter. 

Alle produktionsenheder og luftoperatører omfattet af ordningen har også ret til at anvende et vist antal internationale kreditter i ordningen. 

Se listen over de danske stationære produktionsenheder, der er omfattet af ordningen i perioden 2013-2020, og udgåede produktionsenheder.

Af listen ses også antal gratiskvoter, der forventes at blive tildelt de stationære produktionsenheder i samme periode, men med forbehold for ændringer i kommende tildelinger, ligesom ændringer i allerede tildelte kvoter, ikke fremgår af listen.

Listen over stationære produktionsenheder, som var omfattet af kvoteordningens anden periode, og de tildelte gratiskvoter, finder du her. Danmarks Nationale Allokering Plan (NAP) for anden periode findes her. Du finder den tilsvarende liste for første periode her.

Energistyrelsen træffer også afgørelse om gratiskvoter til luftfartsoperatører, men det sker efter andre regler end for de stationære produktionsenheder.

Læs mere om EU's kvotesystem og luftfart.  

 

Staten sælger kvoter på en auktionsplatform

Udover puljen af gratiskvoter, som tildeles produktionsenheder i ordningen, har EU afsat en pulje af kvoter til auktionering. De kvoter, der er afsat i puljen, kan sælges på markedet. Alle EU-medlemslande har adgang til en andel af puljen, og dermed ret til overskuddet fra et auktionssalg. Danmarks andel af auktionskvoterne sælges efter fælles EU-regler på en central auktionsplatform, hvor 25 ud af 28 medlemslande sælger deres kvoter.

Læs mere om Danmarks auktioneringsprovenu.

Oplysninger om kvotepriser kan f. eks. findes på auktionsplatformen EEX's hjemmeside.

Kontakt

CO2 Kvoteservice
Fuldmægtig Center for energiadministration