Energikrav på vej

Kommende produktkrav

I de kommende år vil der komme energikrav for flere apparater og produkter. Læs her, hvilke produkter, der kan komme krav til.

Ud over krav til flere produkter kommer der også nye typer af krav, der skal medvirke til at forlænge produkters levetid og øge mulighederne for genbrug af produkter og genanvendelse af materialer i produkter.

For nogle produkter kan nye krav blive vedtaget i løbet af kort tid, mens det for andre produkter kan tage adskillige år, før nye krav er på plads.

De apparater og produkter, der kan komme ecodesignkrav og/eller energimærkning til i løbet af de kommende år, er:

  • Lavtemperatur-radiatorer
  • Opladere til elbiler
  • Universelle eksterne strømforsyninger
  • Trådløse eksterne strømforsyninger
  • Intelligente produkter (smart appliances)
  • Mikrobølgeovne og kombiovne
  • Små og bærbare ovne
  • Dampbageovne
  • Professionelle bageovne
  • Professionelle elkogeplader
  • Professionelle opvaskemaskiner
  • Professionelle tørremaskiner
  • Professionelle vaskemaskiner
  • Spildevandspumper
  • Store pumper og pumper til svømmehaller, springvand og akvarier UPS-anlæg
  • Cirkulationspumper til brugsvand
  • UPS-anlæg
  • Vandarmaturer (vandhaner og brusere)
  • Mobiltelefoner, smartphones og tablets
  • Solceller og invertere hertil
  • Printere, kopimaskiner og tilførende forbrugsvarer
  • Informations- og kommunikationsteknologi (f.eks. netværksudstyr til hjemme- og kontorbrug)
  • Spillekonsoller

På lidt længere sigt kan der også komme ecodesignkrav til produkter, som ikke er energirelaterede. Det kan f.eks. være møbler eller tekstiler.

Læs mere om ecodesign, og om hvordan reglerne bliver til

Læs mere om krav til produkterne

Nyhedsmail

Tilmeld dig Energistyrelsens nyhedsmail, hvis du vil have nyheder om nye forslag til energikrav, temamøder om forslag, nye vejledninger mv.

Tilmeld nyhedsmail

Ecodesign arbejdsplan for 2022-24

EU har vedtaget arbejdsplan for ecodesign og energimærkning af produkter for perioden 2022-2024. Heraf fremgår det, hvilke produkter og tværgående indsatser Kommissionen vil prioritere i de kommende år.

Se arbejdsplanen med tilhørende bilag her

Har du spørgsmål?

Spørgsmål om ecodesign og energimærkning sendes til ecodesign@ens.dk