Biobrændstoffer

På denne side finder du information om de krav, der er pålagt brændstofleverandørerne vedrørende CO2-reduktion i transporten og iblanding af biobrændstoffer. Derudover kan du læse om bæredygtighedskriterierne, som biobrændstofferne skal leve op til og om betydningen af den såkaldte ILUC-effekt.

I Danmark er det i dag lovpligtigt at iblande en vis andel biobrændstoffer i den benzin, diesel og gas, der sælges til landtransportformål. I 2020 og i 2021 er kravet på mindst 7,6 pct. (energiprocent). Samtidig er der et krav om iblanding af mindst 0,15 pct. avancerede biobrændstoffer i 2020 og mindst 0,3 pct. avancerede biobrændstoffer i 2021. Biobrændstofferne, der benyttes til opfyldelse af kravene, skal leve op til EU’s bæredygtighedskriterier.

Udover de to iblandingskrav er der også et krav om, at brændstofleverandører skal have reduceret deres CO2-udledning fra brændstoffer leveret til transport med mindst 6 pct. sammenlignet med EU gennemsnittet i 2010.

Iblandingskrav og reduktion af brændstoffers drivhusgasintensitet

 

Mindst 7,6 pct. af benzin, diesel og gas leveret til landtransport skal i 2020 og 2021 udgøres af biobrændstoffer. Endvidere skal mindst 0,15 pct. i 2020 og 0,3 pct. i 2021 af benzin, diesel og gas leveret til landtransport udgøres af avancerede biobrændstoffer. Brændstofleverandørerne er også pålagt et krav om reduktion af CO2-udledning fra brændstoffer leveret til transport med mindst 6 pct.

Iblandingskrav på 7,6 pct. biobrændstoffer i 2020 og 2021

I Danmark er det lovpligtigt at iblande mindst 7,6 pct. biobrændstoffer i det brændstof (benzin, diesel og gas), der sælges til landtransportformål i 2020 og 2021. Kravet om iblanding, som blev indført med virkning fra 2010, er fastsat i lov om bæredygtige biobrændstoffer (lov nr. 468 af 12. juni 2009). Kravet var frem til 2019 på 5,75 pct., men blev med ændring af loven i december 2019 (lov 1568 af 27. december 2019)  og med ændring af loven i december 2020 (lov nr. 2209 af 29. december 2020) hævet til 7,6 pct. i henholdsvis 2020 og 2021. Biobrændstoffer kan være bioethanol, som blandes i benzin, biodiesel, som blandes i diesel, og biometan, som blandes i naturgas.

Loven forpligter leverandørerne til at sikre, at mindst 7,6 pct. af det årlige salg af benzin, diesel og gas til landtransport udgøres af biobrændstoffer eller biogas. De 7,6 pct. skal forstås som andelen af brændstoffets samlede energiindhold. Eventuelle bidrag fra biobrændstoffer produceret af råmaterialer anført på Energistyrelsens positivliste (se afsnit om positivlisten) tæller dobbelt i opfyldelsen af forpligtelsen. Leverandørerne skal samtidig sikre, at der iblandes mindst 5 pct. (efter energiindhold) biobrændstoffer i benzin.

Det er op til selskaberne selv at tilrettelægge opfyldelsen af iblandingsforpligtelsen. Efterlevelsen kan f.eks. ske ved at iblande 10 volumenprocent bioethanol i benzin (såkaldt E10), 7 volumenprocent biodiesel i diesel (såkaldt B7) og ved samtidig i et vist omfang at anvende dobbelttællende biobrændstoffer samt sælge brændstof til køretøjsflåder, der kører med særlig høj iblandingsprocent.

Avanceret iblandingskrav på henholdsvis 0,15 pct. og 0,3 pct. i 2020 og 2021

Der er i henhold til bekendtgørelse nr. 1625 af 27/12/2019 om biobrændstoffers bæredygtighed krav om, at der iblandes mindst 0,15 pct. avancerede biobrændstoffer i det brændstof, der leveres til transportformål i 2020 og i henhold til ændring af loven i december 2020 (lov nr. 2209 af 29. december 2020) krav om, at der mindst iblandes 0,3 pct. avancerede biobrændstoffer i 2021. Se afsnittet nedenfor om positivlisten, der bl.a. vedrører, hvilke råvarer der kan benyttes til produktion af avancerede biobrændstoffer. 

Positivliste over råvarer, som kan danne grundlag for dobbelttællende eller avancerede biobrændstoffer efter 1. januar 2020

Med seneste ændring af biobrændstofloven (lov nr. 1568 af 27/12/2019) er det fastsat, at biobrændstoffer kan tælle dobbelt imod kravet om iblanding af biobrændstoffer, hvis de er produceret af råvarer, som er anført i lovens bilag 1. Det fremgår endvidere, at biobrændstoffer produceret af råvarer, som fremgår af lovens bilag 1, del A, anses for avancerede biobrændstoffer, som kan bidrage til opfyldelse af kravet om iblanding af avancerede biobrændstoffer. På den baggrund har Energistyrelsen udarbejdet en opdateret positivliste over råmaterialer, der kan anvendes til produktion af dobbelttællende og avancerede biobrændstoffer. Listen har gyldighed fra 1. januar 2020.

Brændstofkvalitetsdirektivets krav om 6 pct. reduktion af CO2-intensitet fra brændstoffer fra 2020 og frem samt om indberetning af emissioner fra brændstoffer

”Leverandører af brændstof til vejtransport og til mobile, ikke vejgående køretøjer skal i 2020 og fremover reducere livscyklus-drivhusgasemissionerne pr. energienhed leveret brændstof med mindst 6 pct. i forhold til emissionerne på EU-niveau i 2010. Dette mål er fastsat i brændstofkvalitetsdirektivet (direktiv 2009/30/EF) og gennemført i dansk lovgivning med lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport. Den metode, hvorefter reduktionen skal beregnes, er fastsat i direktiv 2015/652 af 20. april 2015 .

Direktivet, som ofte benævnes ”metodedirektivet” er gennemført i dansk lovgivning med bekendtgørelse nr. 370 af 18. april 2017 om fastlæggelse af beregningsmetoder og indberetningskrav i henhold til biobrændstofloven. 

Det fremgår af det nævnte regelsæt, at reduktionen kan opnås ved anvendelse af biobrændstoffer og alternative brændstoffer og med de såkaldte UER-kreditter (Upstream Emission Reductions kreditter), som f.eks. kan være mindsket afbrænding (flaring) og udslip (venting) af gasser på olieproduktionssteder. Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning, som nærmere forklarer, hvordan metodedirektivets bestemmelser om UER-kreditter skal forstås, og hvordan UER-kreditter kan anvendes til opfyldelse af reduktionskravet i 2020. Se vejledningen om UER-kreditter under fanen ”UER-vejledning”.  

Leverandørerne skal i henhold til brændstofkvalitetsdirektivet årligt, og senest den 31. marts, indberette om de leverede mængder og typer af brændstoffer (både fossile brændstoffer og brændstoffer baseret på vedvarende energi, herunder biobrændstoffer) og deres emissioner i det foregående kalenderår. Kravene til indberetning er ligeledes fastsat i bekendtgørelse nr. 370 af 18. april 2017.”

Indberetning og håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

Energistyrelsen har udarbejdet en håndbog, der tydeliggør de regler, der gælder for dokumentation af overholdelse af regler efter lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser. Håndbogen kan findes under fanen ”Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed”.

Biobrændstoffer, der benyttes til opfyldelse af forpligtelserne, skal overholde EU’s bæredygtighedskriterier. Leverandørerne skal årligt indberette om opfyldelse af forpligtelserne til Energistyrelsen. Indberetningsskemaerne til indberetning for 2020 kan findes nedenfor under fanen ”Indberetningsskemaer”.

Indberetningsskemaer

Skema for iblandingsforpligtelser

Skemaet for iblandingsforpligtelser benyttes til at indberette til Energistyrelsen om overholdelse af iblandingsforpligtelserne i biobrændstoflovens § 3, stk. 1 og 3. Dette inkluderer iblandingsforpligtelsen på 7,6 pct., den avancerede iblandingsforpligtelse på 0,15 pct. og forpligtelsen om at have mindst 5 pct. biobrændstof i benzin i 2020.

Hent Skema for iblandingsforpligtelse - 2020

Skema for reduktionsforpligtelse

Skemaet for reduktionsforpligtelse benyttes til at indberette til Energistyrelsen om overholdelse af reduktionsforpligtelsen på 6 pct. i biobrændstoflovens § 3 b og oplyser om benyttede biobrændstoffers bæredygtighed. I skema for reduktionsforpligtelse skal alle leverede mængder brændstof til transport angives.

Hent Skema for reduktionsforpligtelse - 2020

Vejledning

Denne vejledning skal belyse eventuelle spørgsmål, der måtte opstå ved udfyldelse af de opdaterede indberetningsskemaer for 2020.

Hent Vejledning for indberetningsskemaer for indberetningsåret 2020

 

Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer

 

Biobrændstoffer til landstransport skal leve op til EU’s bæredygtighedskriterier, dvs. krav til deres livscyklus-drivhusgasfortrængning og til visse forhold ved dyrkningen af råmaterialet.

EU’s bæredygtighedskriterier

Biobrændstoffer, som benyttes til opfyldelsen af forpligtelserne beskrevet under fanen ”Iblandingskrav og reduktion af brændstoffers drivhusgasintensitet” skal leve op til EU’s bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer. Disse kriterier er fastsat i VE-direktivet (direktiv 2009/28/EF) og udmøntet i Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. (BEK 1403 af 15/12/2009).

Bæredygtighedskriterierne indeholder krav til biobrændstoffernes livscyklus-drivhusgasfortrængning samt til deres oprindelse, herunder forhold ved dyrkningen af råstoffet til produktion af biobrændstof.

Kriterier vedr. drivhusgasfortrængning

Ved biobrændstoffets drivhusgasfortrængning forstås den andel drivhusgasudledninger, man sparer ved at anvende det pågældende biobrændstof frem for et tilsvarende fossilt brændstof.

Til beregningen af drivhusgasfortrængningen tages der højde for biobrændstoffets udledninger over hele livscyklussen, dvs. fra dyrkning over forarbejdning og distribution til forbrænding af det endelige biobrændstof i bilmotoren. Drivhusgasudledningen fra selve forbrændingen antages at være lig nul, baseret på argumentet om at der ved forbrænding kun udskilles den CO2, som afgrøden under sin vækst har optaget fra atmosfæren via fotosyntese.

P.t. er kravet, at biobrændstofferne som minimum skal resultere i 50 pct. mindre drivhusgasudledning end den mængde fossilt brændstof, de erstatter. For biobrændstoffer, der kommer fra anlæg, der er sat i drift efter den 5. oktober 2015, er kravet dog hævet til 60 pct.

Den typiske drivhusgasfortrængning af biobrændstoffer fra forskellige råmaterialer er angivet i VE-direktivets bilag V.

Hvad angår dyrkningen af råmaterialerne, tager beregningen af et biobrændstofs drivhusgasfortrængning alene udgangspunkt i udledningerne på det sted, hvor råmaterialet til det specifikke biobrændstof er blevet dyrket.

Dyrkningens indirekte konsekvenser – i form af emissioner fra afledte ændringer i arealanvendelsen andre steder (indirect land use change eller ILUC) – medregnes ikke.  Læs mere om ILUC i relation til kriteriet om drivhusgasfortrængning nedenfor under fanen ”ILUC og kravet om drivhusgasfortrængning”.

Kriterier vedr. råmaterialernes oprindelse

Bæredygtighedskriterierne indeholder også bestemmelser om, at råmaterialet til biobrændstofferne som udgangspunkt ikke må dyrkes på områder, der indeholder store kultstoflagre, eller på områder med høj biodiversitet. Biobrændstofferne må således ikke fremstilles af råmaterialer dyrket på områder, der havde følgende status i 2008 eller herefter:

  • primærskov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter
  • områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter
  • græsarealer med høj biodiversitet
  • arealer med en trækronedækningsgrad på over 10 pct.
  • vådområder
  • tørvebundsarealer

Den nærmere definition af ”græsarealer med høj biodiversitet” fremgår af Kommissionens forordning nr. 1307/2014 af 8. december 2014. Forordningen kan findes via dette link.

ILUC og kravet om drivhusgasfortrængning

 

Med ILUC-direktivet er der indført et loft over den andel af 10 pct. VE-målet i transport, som biobrændstoffer baseret på korn-, sukker- og olieafgrøder kan bidrage med i 2020. 

ILUC i relation til bæredygtighedskriterierne

Et af EU’s bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer er, at biobrændstoffer som minimum skal resultere i en drivhusgasfortrængning på 50 pct. målt over biobrændstoffets livscyklus, dvs. fra dyrkning over forarbejdning til forbrænding af det endelige biobrændstof i bilmotoren.

Emissioner i forbindelse med dyrkningen kan bl.a. forekomme, hvis jorden indeholder kulstoflagre i form af organisk materiale, der frigives som CO2 til atmosfæren, når dyrkningen af jorden forårsager iltning eller forøget mikrobiel nedbrydning af det organiske materiale. EU’s bæredygtighedskriterier forhindrer, at der dyrkes energiafgrøder på arealer, hvor udledningerne forbundet med arealanvendelsen er meget store.

Ved beregningen af et biobrændstofs drivhusgasfortrængning tages der alene udgangspunkt i arealanvendelses-udledninger på det sted, hvor råmaterialet til biobrændstoffet bliver dyrket (emissioner fra såkaldte direkte ændringer i arealanvendelsen). Dyrkningens indirekte konsekvenser – i form af emissioner fra afledte ændringer i arealanvendelsen andre steder (indirect land use change eller ILUC) – medregnes ikke.

Et eksempel på en sådan indirekte konsekvens er, at bæredygtighedsreguleret dyrkning af energiafgrøder kan forskyde (ikke-bæredygtighedsreguleret) dyrkning af fødevareafgrøder til andre arealer – f.eks. til skovarealer eller andre arealer med meget store kulstoflagre – og således forøge det samlede CO2-udslip ved omdannelsen af disse arealer til landbrugsjord.

ILUC-direktivet

Med det såkaldte ILUC-direktiv er der taget højde for den ovenfor beskrevne ILUC-effekt derved, at der er fastsat et loft på 7 pct. for den andel af biobrændstoffer baseret på korn, sukkerafgrøder og olieholdige afgrøder, som den enkelte medlemsstat kan anvende til opfyldelse af målet på 10 pct. VE i transport i 2020.

Leverandørerne af brændstoffer skal endvidere fra og med 2017 årligt rapportere om biobrændstoffernes ILUC-effekt. Disse effekter fremgår ligeledes af ILUC-direktivet, hvor råmaterialerne til produktion af biodiesel og bioethanol er inddelt i tre kategorier, som er tildelt nedenstående ILUC-emissionsværdier:

  •  korn og andre stivelsesrigholdige afgrøder (til bioethanol): 12 g CO2/MJ
  • sukkerafgrøder (til bioethanol): 13 g CO2/MJ
  • vegetabilske olieafgrøder (til biodiesel): 55 g CO2/MJ

Værdierne bygger på videnskabelige modelstudier og særligt på dette studie foretaget for EU af IFPRI (International Food Policy Research Institute).

Når ILUC-emissionsværdierne lægges til afgrødernes direkte emissionsværdier, kan man få et indtryk af de samlede emissioner per energienhed, der følger af, at en ekstra efterspørgsel efter biobrændstof skal dækkes af biobrændstoffer produceret på basis af en given afgrøde.

Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

Energistyrelsen har udarbejdet en håndbog, der tydeliggør de regler, der gælder for dokumentation af overholdelse af regler efter lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser og regler fastsat i medfør af loven. Håndbogen udgør således en del af regelgrundlaget for Energistyrelsens regulering af området og er en beskrivelse af de gældende regler på området.

I håndbogen beskrives nærmere:

  • Krav til bæredygtighed, herunder arealkriterier og drivhusgasfortrængning, og dokumentation for overholdelse heraf
  • Dobbelttælling af særlige biobrændstoffer
  • Massebalanceprincippet
  • Kontrol af oplysningerne om biobrændstoffers bæredygtighed i årsrapport til Energistyrelsen
  • Frivillige kontrolordninger (voluntary schemes) og efterfølgende kontrol
  • Indberetning i henhold til metodedirektivet

Da området for biobrændstoffer er et område i stadig udvikling, vil der kunne ske mindre justeringer af håndbogen, uden at der foretages høring over disse mindre justeringer. I de tilfælde, hvor udviklingen i markedet afstedkommer større ændringer, vil disse blive sendt i høring.

Gå til bekendtgørelse om håndbog

UER-vejledning

Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning, som nærmere forklarer, hvordan metodedirektivets bestemmelser om UER-kreditter skal forstås, og hvordan UER-kreditter kan anvendes til opfyldelse af reduktionskravet på 6 pct. fra brændstofkvalitetsdirektivet i 2020. Læs UER-vejledningen

Mere om Transport