Biobrændstoffer

I Danmark er det i dag lovpligtigt at iblande mindst 5,75 % (energiprocent) biobrændstoffer i den benzin og diesel, der sælges til landtransportformål. Indtil videre er det altovervejende 1. generations-biobrændstoffer, der blandes i. Biobrændstofferne skal leve op til EU’s bæredygtighedskriterier.

Her finder du information om de krav, der er vedtaget for biobrændstoffer i transporten. Du kan desuden læse om bæredygtighedskriterierne, herunder betydningen af de såkaldte ILUC-emissioner.

Iblandingskrav og reduktion af brændstoffers drivhusgasintensitet

5,75 % af benzin og diesel til landtransport udgøres af biobrændstoffer, og i 2020 kan denne andel vokse til 10 %. Iblanding af bæredygtige biobrændstoffer skal bidrage til anvendelsen af vedvarende energi i transporten og reducere drivhusgasudledningen fra brændstoffer i transporten.

Iblandingskrav på 5,75 % biobrændstoffer

I Danmark er det lovpligtigt at iblande mindst 5,75 % biobrændstoffer i det brændstof (benzin, diesel og naturgas), der sælges til landtransportformål. Kravet, som blev indført med virkning fra 2010, er fastsat i Lov om bæredygtige biobrændstoffer (lov nr. 468 af 12. juni 2009). Biobrændstoffer kan være bioethanol, som blandes i benzin, biodiesel, som blandes i diesel, og biometan, som blandes i naturgas.

Loven forpligter leverandørerne til at sikre, at mindst 5,75 % af det årlige salg af benzin og diesel til landtransport udgøres af biobrændstoffer. De 5,75 % skal forstås som andelen af brændstoffets samlede energiindhold. Eventuelle bidrag fra biobrændstoffer baseret på affald og restprodukter (ofte benævnt 2.-generations biobrændstoffer) tæller dobbelt i opfyldelsen af forpligtelsen. Leverandørerne skal årligt indberette om opfyldelse af forpligtelsen til Energistyrelsen.

Det er op til selskaberne selv at tilrettelægge opfyldelsen af iblandingsforpligtelsen. Efterlevelsen kan f.eks. ske ved at iblande 5 volumenprocent bioethanol i benzin (såkaldt E5), 7 volumenprocent biodiesel i diesel (såkaldt B7) og ved samtidig i et vist omfang at anvende dobbelttællende biobrændstoffer samt sælge brændstof til køretøjsflåder, der kører med særlig høj iblandingsprocent.

De virksomheder, som er omfattet af loven, kan kun opfylde deres forpligtelse med biobrændstoffer, som lever op til EU’s bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer.

Formålet med loven er at fremme anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer med henblik på at opfylde målsætningen om biobrændstoffer fra Energiaftalen af 2008. Derudover bidrager anvendelsen af biobrændstoffer til Danmarks EU-forpligtelse om at reducere de ikke-kvoteomfattede CO2-udledninger i perioden 2013-2020.

Målsætningen om 5,75 % biobrændstoffer blev indfaset i Danmark over en treårig periode – med 0,55 % i 2010, 3,30 % i 2011 og 5,75 % i 2012. Den gradvise indfasning er begrundet i, at den nødvendige infrastrukturudbygning til opbevaring og distribution af biobrændstoffer viste sig at tage længere tid end oprindeligt vurderet.

10 % vedvarende energi i transporten 2020

I VE-direktivet (direktiv 2009/28/EF) pålægges EU’s medlemsstater et bindende mål om 10 % vedvarende energi i landtransporten i 2020. Den vedvarende energi kan udgøres af biobrændstoffer, som blandes i benzin, diesel, og naturgas men kan f.eks. også være elektricitet fra vindmøller, der anvendes i tog og elbiler. Det forventes dog, at biobrændstoffer frem til 2020 fortsat vil udgøre hovedparten af den vedvarende energi i transporten.

Brændstofkvalitetsdirektivets krav om 6 % reduktion af CO2-intensitet fra  brændstoffer i 2020 og om indberetning af emissioner fra brændstoffer.

Leverandører af brændstof til vejtransport og til mobile, ikke vejgående køretøjer  reducerer livscyklus-drivhusgasemissionerne pr. energienhed leveret brændstof med mindst 6 % i forhold til standarderne for fossile brændstoffer. Dette mål er fastsat i brændstofkvalitetsdirektivet (direktiv 2009/30/EF) og gennemført i dansk lovgivning med lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport.

Reduktionen kan opnås ved anvendelse af biobrændstoffer og alternative brændstoffer samt ved at mindske afbrænding (flaring) og udslip (venting) af gasser på olieproduktionssteder. Det meste af reduktionen antages at blive opfyldt ved hjælp af biobrændstoffer med høj drivhusgasfortrængning. Den metode, hvorefter reduktionen skal beregnes, er fastsat i direktiv 2015/652 af 20. april 2015 

Direktivet, som ofte benævnes ”metodedirektivet” er gennemført i dansk lovgivning med bekendtgørelse nr. 370 af 18. april 2017 om fastlæggelse af beregningsmetoder og indberetningskrav i henhold til biobrændstofloven. 

Endvidere skal leverandørerne i henhold til brændstofkvalitetsdirektivet årligt indberette om de leverede mængder og typer af brændstoffer (både fossile brændstoffer og brændstoffer baseret på vedvarende energi, herunder biobrændstoffer) og deres emissioner. Kravene til indberetning er ligeledes fastsat i bekendtgørelse nr. 370 af 18. april 2017. 

Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

Energistyrelsen har udarbejdet en håndbog, der tydeliggør de regler, der gælder for dokumentation af overholdelse af regler efter lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser. Der er endvidere udarbejdet et indberetningsskema i excelformat, som virksomheder omfattet af iblandingskravet kan anvende ved den årlige indberetning til Energistyrelsen om overholdelsen af kravet om iblanding af 5,75 pct. biobrændstoffer, og et andet indberetningsskema til indberetning af reduktionen af drivhusgasser.

Se håndbogen nederst på siden

Find indberetningsskemaerne i fanebladet nedenfor

Indberetningsskemaer

Som det fremgår af afsnittet om iblandingskrav og reduktion af brændstoffers drivhusgasintensitet, skal brændstofleverandørerne årligt indberette om deres anvendelse af biobrændstoffer til brug for opfyldelse af iblandingskravet på 5,75 pct. biobrændstoffer til landtransport. Et skema til indberetning heraf kan findes her: Indberetningsskemaet Indberetning af biobrændstoffer

Endvidere skal leverandørerne i henhold til brændstofkvalitetsdirektivet årligt indberette om de leverede mængder og typer af brændstoffer, såvel fossile brændstoffer som brændstoffer baseret på vedvarende energi herunder biobrændstoffer, og om deres livscyklus-drivhusgasudledning pr. energienhed (gCO2/MJ). Et skema til indberetning heraf kan findes her.

Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer

Biobrændstoffer til landstransport skal leve op til EU’s bæredygtighedskriterier, dvs. krav til deres livscyklus-drivhusgasfortrængning og til visse forhold ved dyrkningen af råmaterialet.

EU’s bæredygtighedskriterier

I Danmark er det lovpligtigt at iblande mindst 5,75 % (på energibasis) biobrændstoffer i den benzin og diesel, der sælges til landtransportformål. Forpligtelsen kan kun opfyldes med biobrændstoffer, som lever op til EU’s bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer. Disse kriterier er fastsat i VE-direktivet (direktiv 2009/28/EF) og udmøntet i Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. (BEK 1403 af 15/12/2009).

Bæredygtighedskriterierne indeholder krav til biobrændstoffernes livscyklus-drivhusgasfortrængning samt til deres oprindelse, herunder forhold ved dyrkningen af råstoffet til produktion af biobrændstof.

Kriterier vedr. drivhusgasfortrængning

Ved biobrændstoffets drivhusgasfortrængning forstås den andel drivhusgasudledninger, man sparer ved at anvende det pågældende biobrændstof frem for et tilsvarende fossilt brændstof.

Til beregningen af drivhusgasfortrængningen tages der højde for biobrændstoffets udledninger over hele livscyklussen, dvs. fra dyrkning over forarbejdning og distribution til forbrænding af det endelige biobrændstof i bilmotoren. Drivhusgasudledningen fra selve forbrændingen antages at være lig nul, baseret på argumentet om at der ved forbrænding kun udskilles den CO2, som afgrøden under sin vækst har optaget fra atmosfæren via fotosyntese.

P.t. er kravet, at biobrændstofferne som minimum skal resultere i 35 % mindre drivhusgasudledning end den mængde fossilt brændstof, de erstatter. Dette krav til drivhusgasfortrængningen skærpes med virkning fra 1. januar 2018 til 50 %. For biobrændstoffer, der kommer fra anlæg, der er sat i drift efter den 5. oktober 2015, er kravet dog hævet til 60 pct. med virkning fra 10. september 2017.

Den typiske drivhusgasfortrængning af biobrændstoffer fra forskellige råmaterialer er angivet i VE-direktivets bilag V.

Hvad angår dyrkningen af råmaterialerne, tager beregningen af et biobrændstofs drivhusgasfortrængning alene udgangspunkt i udledningerne på det sted, hvor råmaterialet til det specifikke biobrændstof er blevet dyrket.

Dyrkningens indirekte konsekvenser – i form af emissioner fra afledte ændringer i arealanvendelsen andre steder (indirect land use change eller ILUC) – medregnes ikke.  Læs mere om ILUC i relation til kriteriet om drivhusgasfortrængning nedenfor.

Kriterier vedr. råmaterialernes oprindelse

Bæredygtighedskriterierne indeholder også bestemmelser om, at råmaterialet til biobrændstofferne som udgangspunkt ikke må dyrkes på områder, der indeholder store kultstoflagre, eller på områder med høj biodiversitet. Biobrændstofferne må således ikke fremstilles af råmaterialer dyrket på områder, der havde følgende status i 2008 eller herefter:

  • primærskov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter
  • områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter
  • græsarealer med høj biodiversitet
  • arealer med en trækronedækningsgrad på over 10 %
  • vådområder
  • tørvebundsarealer

Den nærmere definition af ”græsarealer med høj biodiversitet” fremgår af Kommissionens forordning nr. 1307/2014 af 8. december 2014. Forordningen kan findes via dette link.

Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

Energistyrelsen har udarbejdet en håndbog, der tydeliggør de regler, der gælder for dokumentation af overholdelse af regler efter lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser.

Læs om håndbogen nedenfor.

ILUC og kravet om drivhusgasfortrængning

Med ILUC-direktivet er der indført et loft over den andel af 10 pct. VE-målet i transport, som biobrændstoffer baseret på korn- sukker og olieafgrøder kan bidrage med i 2020. 

ILUC i relation til bæredygtighedskriterierne

Et af EU’s bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer er, at biobrændstoffer som minimum skal resultere i en drivhusgasfortrængning på 35 % målt over biobrændstoffets livscyklus, dvs. fra dyrkning over forarbejdning til forbrænding af det endelige biobrændstof i bilmotoren.

Emissioner i forbindelse med dyrkningen kan bl.a. forekomme, hvis jorden indeholder kulstoflagre i form af organisk materiale, der frigives som CO2 til atmosfæren, når dyrkningen af jorden forårsager iltning eller forøget mikrobiel nedbrydning af det organiske materiale. EU’s bæredygtighedskriterier forhindrer, at der dyrkes energiafgrøder på arealer, hvor udledningerne forbundet med arealanvendelsen er meget store.

Ved beregningen af et biobrændstofs drivhusgasfortrængning tages der alene udgangspunkt i arealanvendelses-udledninger på det sted, hvor råmaterialet til biobrændstoffet bliver dyrket (emissioner fra såkaldte direkte ændringer i arealanvendelsen). Dyrkningens indirekte konsekvenser – i form af emissioner fra afledte ændringer i arealanvendelsen andre steder (indirect land use change eller ILUC) – medregnes ikke.

Et eksempel på en sådan indirekte konsekvens er, at bæredygtighedsreguleret dyrkning af energiafgrøder kan forskyde (ikke-bæredygtighedsreguleret) dyrkning af fødevareafgrøder til andre arealer – f.eks. til skovarealer eller andre arealer med meget store kulstoflagre – og således forøge det samlede CO2-udslip ved omdannelsen af disse arealer til landbrugsjord.

ILUC-direktivet

Med det såkaldte ILUC-direktiv er der taget højde for den ovenfor beskrevne ILUC-effekt derved, at der er fastsat et loft på 7 pct. for den andel af biobrændstoffer baseret på korn, sukkerafgrøder og olieholdige afgrøder, som den enkelte medlemsstat kan anvende til opfyldelse af målet på 10 pct. VE i transport i 2020.

Leverandørerne af brændstoffer skal endvidere fra og med 2017 årligt rapportere om biobrændstoffernes ILUC-effekt. Disse effekter fremgår ligeledes af ILUC-direktivet, hvor råmaterialerne til produktion af biodiesel og bioethanol er inddelt i tre kategorier, som er tildelt nedenstående ILUC-emissionsværdier:

  •  korn og andre stivelsesrigholdige afgrøder (til bioethanol): 12 g CO2/MJ
  • sukkerafgrøder (til bioethanol): 13 g CO2/MJ
  • vegetabilske olieafgrøder (til biodiesel): 55 g CO2/MJ

Værdierne bygger på videnskabelige modelstudier og særligt på dette studie foretaget for EU af IFPRI (International Food Policy Research Institute).

Når ILUC-emissionsværdierne lægges til afgrødernes direkte emissionsværdier, kan man få et indtryk af de samlede emissioner per energienhed, der følger af, at en ekstra efterspørgsel efter biobrændstof skal dækkes af biobrændstoffer produceret på basis af en given afgrøde.

 

Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

Håndbogen tydeliggør de regler, der gælder for dokumentation af overholdelse af regler efter lov om bæredygtige biobrændstoffer, herunder efterlevelse af iblandingskravet og bæredygtighedskriterierne.

Energistyrelsen har udarbejdet en håndbog, der tydeliggør de regler, der gælder for dokumentation af overholdelse af regler efter lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser og regler fastsat i medfør af loven. Håndbogen udgør således en del af regelgrundlaget for Energistyrelsens regulering af området og er en beskrivelse af de gældende regler på området.

I håndbogen beskrives nærmere:

  • Krav til bæredygtighed, herunder arealkriterier og drivhusgasfortrængning, og dokumentation for overholdelse heraf
  • Dobbelttælling af særlige biobrændstoffer
  • Massebalanceprincippet
  • Kontrol af oplysningerne om biobrændstoffers bæredygtighed i årsrapport til Energistyrelsen
  • Frivillige kontrolordninger (voluntary schemes) og efterfølgende kontrol
  • Indberetning i henhold til metodedirektivet

Da området for biobrændstoffer er et område i stadig udvikling, vil der kunne ske mindre justeringer af håndbogen, uden at der foretages høring over disse mindre justeringer. I de tilfælde, hvor udviklingen i markedet afstedkommer større ændringer, vil disse blive sendt i høring.

Hent håndbogen

Mere om Transport