Forsyningspligt ved spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning
Spildevandsforsyningsselskabers forsyningspligt og fastsættelsen af serviceniveauer for håndtering af regnvand – benævnt som tag- og overfladevand – for et givent område i kommunen er reguleret i miljøbeskyttelsesloven, der hører under Miljøministeriet. Ved et serviceniveau forstås en angivelse af, hvor ofte vand fra henholdsvis regnvandskloakker og kloakker med en blanding af regn- og spildevand i gennemsnit må forekomme på terræn i mængder, der forvolder skade. Serviceniveauet kan fastsættes i den kommunale spildevandsplan eller kan fastsættes af spildevandsforsyningsselskabet, hvis kommunen bestemmer dette eller ikke har fastsat et serviceniveau i spildevandsplanen.
Klimatilpasning udføres ofte i samarbejde med kommuner og private
Spildevandsforsyningsselskaber klimatilpasser løbende deres anlæg, så anlæggene har kapacitet til at modtage det regnvand, som selskaberne har pligt til at modtage og bortlede i forhold til det fastsætte serviceniveau.
Klimatilpasning af spildevandsanlæg (f.eks. kloakker, regnvandsbassiner og renseanlæg) kan gennemføres på forskellige måder. Spildevandsforsyningsselskabet kan f.eks.
- øge kapaciteten i egne spildevandsanlæg ved at udvide disse,
- Aflaste egne anlæg ved projekter, der udføres i samarbejde med andre. Dette kan f.eks. ske ved løsninger, der foregår på andres anlæg, der også tjener andre formål (f.eks. veje med permeabel asfalt, regulering af vandløb).
Effektiv klimatilpasningsindsats og hensyn til forbrugerpriser
Spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasningsprojekter kan være store og økonomisk omfattende projekter, der kan have væsentlig betydning for forbrugerpriser og samfundet. Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt (omkostningsbekendtgørelsen) fastsætter derfor fra 1. januar 2021 en række krav til de projekter, selskaberne må finansiere, blandt andet de nedenfor nævnte:
- Samfundsøkonomi: Når det fastsatte serviceniveau for spildevandsforsyningsselskabets pligt til at modtage og håndtere regnvand går ud over et grundlæggende minimumsniveau (en 5-års regnhændelse i separatkloakerede områder og en 10-års regnhændelse i fælleskloakerede områder), skal kommunen eller selskabet dokumentere samfundsøkonomisk nettogevinst ved anvendelse af en statslig fastsat beregningsmetode. Regler om fastsættelse af serviceniveau fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand (serviceniveaubekendtgørelsen).
- Selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet: Spildevandsforsyningsselskabet skal dokumentere, at klimatilpasningsløsningen er omkostningseffektiv for selskabet og dermed forbrugerne.
- Omkostningsfordeling ved projekter med flere parter: Klimatilpasningsprojekter med andre parter, såsom kommuner og private, kan ofte være billigere projekter end traditionelle ledningsprojekter. Selskabet kan takstfinansiere dele af klimatilpasningsprojekter, som både er nødvendige for at håndtere det regnvand, selskabet har ansvar for, og som tjener andre formål, f.eks. drift af kommunale veje eller rekreative formål. Omkostningerne skal fordeles mellem selskab og evt. andre parter efter nytte. Dokumentation for omkostningsfordeling i aftaler og baggrunden herfor skal offentliggøres på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.
- Kontrakt ved projekter med flere parter: Selskabet skal indgå en skriftlig aftale for en række projekter, herunder klimatilpasningsprojekter, der involverer andre parter. Der er minimumskrav til, hvad kontrakten skal indeholde. Kontrakten eller de dele af kontrakten, der vedrører de fastsatte minimumskrav, skal offentliggøres på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.
Spildevandsforsyningsselskabet kan afhængig af klimatilpasningsprojektet søge Vandsektortilsynet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om tillæg til deres økonomiske ramme. Kravene gælder uanset om selskaberne søger om tillæg til deres økonomiske ramme eller ej.
Siden de nye regler trådte i kraft den 1. januar 2021, er det ikke længere afgørende for finansieringen, om f.eks. anlægget etableres i et vandløb, en vej eller som et traditionelt anlæg, om det sker i by- eller landzone, eller om det sker i samarbejde med en anden part eller ej – selskaberne kan betale til de billigste og mest effektive løsninger. Dokumentationskravene til selskabet vil variere, afhængig af i hvor høj grad andre parter er involveret og kan have nytte af projektet.
Hvis andre parter, f.eks. en kommune, ønsker et højere klimatilpasningsniveau end det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige, eller en dyrere type løsning end den selskabsøkonomisk omkostningseffektive for f.eks. at opnå mere biodiversitet, kan selskabet godt deltage i et sådan projekt. Andre parter skal dog betale meromkostningen forbundet med det højere niveau eller den dyrere løsning.
Vandsektortilsynet fører tilsyn med, om reglerne for spildevandsforsyningsselskabernes finansiering af klimatilpasning overholdes.
Siden 1. januar 2021 pålægges alle nye tillæg til klimatilpasningsprojekter effektiviseringskrav i lighed med andre investeringsprojekter.
De såkaldte medfinansieringsregler er pr. 1. januar 2020 ophævet. Ændringen indebærer bl.a., at en tidligere regel om, at de kommunale og private parter for visse typer projekter skal betale mindst 25 pct. af de nødvendige omkostninger til håndtering af tag- og overfladevand, er ophævet.
Eksisterende medfinansieringsanlæg fortsætter dog efter de tidligere medfinansieringsregler, lige som visse konkrete planlagte projekter fortsat kan gennemføres efter de tidligere medfinansieringsregler som en del af en overgangsordning.
De hidtil gældende regler, herunder medfinansieringsreglerne, kan fortsat finde anvendelse for et konkret projekt, hvis Vandsektortilsynet inden den 1. januar 2021 har truffet afgørelse om at give tillæg til projektet eller, hvis selskabet eller projektejer inden 1. januar 2021 har foretaget væsentlige irreversible investeringer i projektet.
For aftaler om projekter, der ikke er sat i drift inden den 1. januar 2021, finder de hidtil gældende regler kun anvendelse, hvis projektet er anmeldt til Vandsektortilsynet senest den 15. april 2021.
Reglerne finder ikke anvendelse efter den 1. januar 2027, medmindre anlæggelsen af det pågældende projekt er påbegyndt inden denne dato, og dette anmeldes til Vandsektortilsynet.
Find vejledning om overgangsordningen nedenfor.
Lovgivning – links til de væsentligste regler:
Spildevandsbetalingsloven (Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.), hvor der er regler for den almindelige takstfinansiering
L 98 Lovforslag om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning Fremsat 12. november 2020 - Forslag til Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v.
Omkostningsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt (nr. 2275, 2020 med senere ændringer). Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. de betingelser, som skal være opfyldt, for at selskaberne kan takstfinansiere udgifter til klimatilpasning i forhold til håndtering af tag- og overfladevand og takstfinansiere udgifter til klimatilpasningsprojekter uden for deres egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt.
ØR-bekendtgørelsen (Bekendtgørelsen om økonomiske rammer for vandselskaber), der er udstedt i medfør af vandsektorloven. Her er fastsat regler for ydelse af tillæg til spildevandselskabernes økonomiske rammer til f.eks. klimatilpasningsprojekter.
Reglerne om spildevandsforsyningsselskabernes finansiering af klimatilpasning skal ses i sammenhæng med regler på Miljøministeriets ressortområde:
Lov om miljøbeskyttelse med ændringer (især §§ 32, 32a, 32b)
Serviceniveaubekendtgørelsen (Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand, MIM nr. 2276, 2020). Her fastsættes bl.a. regler om samfundsøkonomiske metode.
Spildevandsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, MIM 2292, 2020)
Visse bestemmelser i vandløbsloven, der kan fraviges for visse typer af klimatilpasningsprojekter.
Vejledning:
Vejledning til overgangsordning for nye regler for spildevandsselskabers klimatilpasning mv., nr. 9251, 2021
Vejledning til overgangsordningen i pdf-udgave
Vandsektortilsynets indberetningsvejledning til overgangsordning
Læs Energistyrelsens vejledende udtalelser om omkostningsbekendtgørelsen
Historisk materiale - tidligere regler, vejledning om klimatilpasningsprojekter:
Historisk bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand (nr. 159, 2016)
Vandsektortilsynets vejledning om medfinansieringsprojekter, januar 2019 og EEA-beregner Den findes på findes på Vandsektortilsynets hjemmeside under vejledning for økonomiske rammer. Bl.a. skulle dokumenteres, at projekterne var billigere end en traditionel løsning (for eksempel udvidelse af kloakken).
Vejledende notat fra 2015 til dele af den historiske bekendtgørelsen om medfinansiering Bemærk notatet er ikke opdateret med ændringer efter 2015.
Lovforslag fra 2012 om ændring af betalingsloven - indførelsen af medfinansiering
Politiske aftaler
Aftale om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning, 15. maj 2020
Nyttige links
På klimatilpasning.dk kan du læse mere om klimatilpasning og konkrete eksempler på medfinansieringsprojekter.
For mere viden se også Miljøstyrelsens hjemmeside