I Danmark bruger vi en række forskellige teknologier til at opvarme boliger og brugsvand samt til dækning af virksomheders varmeforbrug.
Som det er nu, produceres varme både ud fra fossile brændsler som kul og naturgas og ud fra vedvarende energikilder som solenergi, bioenergi samt omgivelsesvarme og geotermisk energi ved hjælp af varmepumper. Der anvendes i stigende grad elektricitet til opvarmningsformål, hovedsageligt i form af varmepumper og el-patroner. Det kræver altså en fortsat omlægning af varmeproduktionen for at nå målet om, at Danmark skal være uafhængigt af fossil energi i 2050.
Forskel på individuel og kollektiv varmeforsyning
Overordnet kan man skelne mellem individuel opvarmning og kollektiv varmeforsyning. I dag forsynes ca. 80 pct. af boligerne i Danmark kollektivt, mens de resterende ca. 20 pct. opvarmes individuelt.
Individuel varmeforsyning
Individuel opvarmning sker typisk med oliefyr, individuelle varmepumper eller biomassefyr. Tidligere var oliefyr den dominerende opvarmningsform, men i takt med at den kollektive varmeforsyning er blevet udbygget, findes den individuelle varmeforsyning fortrinsvist i landdistrikter og mindre byer. Samtidig erstattes oliefyr i dag i vidt omfang med biomassefyr eller varmepumper, som typisk giver en bedre økonomi for den enkelte bygningsejer.
Kollektiv varmeforsyning
Den kollektive varmeforsyning består især af fjernvarme, hvor varmt vand eller damp føres fra et fjernvarmeværk ud til husstandene. To ud af tre boliger opvarmes på den måde. En anden form for kollektiv varmeforsyning er naturgas, som via et kollektivt ledningsnet forsynes til enkelte boliger. 15 pct. af alle boliger opvarmes på den måde ved, at det kollektivt forsynede gas forsyner hver enkelt bolig med varme og varmt vand via et lokalt naturgasfyr. Kollektive forsyningsformer er hovedsageligt fordelagtige i bymæssige områder eller andre områder med en høj varmetæthed.
Fælles for de kollektive varmeforsyningsformer er, at de er reguleret i Varmeforsyningsloven.
Kommunerne og forsyningsselskaberne er de centrale aktører i den kollektive varmeforsyning. Kommunerne udfører varmeplanlægningen og har ansvar for udbygning med varme og afgrænsningen mellem de forskellige kollektive forsyningsformer, samt at dette sker i overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven. Fjernvarme-, kraftvarme- og naturgasselskaber har det operationelle ansvar for at levere varme til forbrugerne.
Energistyrelsen har opstillet de overordnede betingelser for etablering og drift af de kollektive forsyningsformer. Reguleringen har til formål, at sikre både positiv samfundsøkonomi og gunstige forbrugerpriser. Yderligere information omkring lovgivningen på varmeområdet kan findes her.
Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet fører tilsyn med fjernvarmesektoren og behandler klager om priser og vilkår.
Klager over de offentlige myndighedernes afgørelser og tolkning af love og regler kan rettes til Energiklagenævnet.
Kortlægning af lånemarkedet for forsyningsselskaber
Energistyrelsen har fået udarbejdet en kortlægning af fjernvarme-, vandforsynings- og spildevandsselskabers lånemuligheder set fra långivernes perspektiv.
Kortlægningen er lavet af KPMG og belyser blandt andet, hvilke forhold, der indgår i en kreditvurdering af forsyningsselskaber samt hvilke konkrete låntyper forsyningsselskaber kan opnå hos private aktører samt hos KommuneKredit.
Kortlægning af lånemarkedet for forsyningsselskaber, marts 2024, KPMG
Analyse af fjernvarmens rolle i en fossilfri fremtid
Energistyrelsen har gennemført en analyse af fjernvarmens rolle i energiforsyningen, når Danmark i fremtiden skal være uafhængig af fossile energikilder. Den viser blandt andet, at der er behov for en omfattende omlægning af varmeproduktionen, og at en øget tilslutning til fjernvarme inden for de nuværende fjernvarmeforsyningsområder kan være en samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk fordel.
Læs analysen af fjernvarmens rolle
Analyse af modernisering af varmesektoren
Energistyrelsen har desuden som følge af Energiaftalen 2018 gennemført en analyse af de tekniske og økonomiske konsekvenser ved en fuld modernisering af varmesektoren, herunder for forbrugernes varmepriser, elforsyningssikkerhed, CO2-udledninger, samfundsøkonomiske omkostninger, selskabsøkonomiske omkostninger, allerede foretagne investeringer og statsligt provenu.
Analysen viser bl.a., at en ophævelse af produktionsbindingerne vil muliggøre investeringer i rene varmeteknologier i stedet for kraftvarme i de store centrale områder. Det vurderes primært at ville resultere i øget udbygning med varmepumper og lidt solvarme. En samtidig ophævelse af samfundsøkonomikravet kan dog medføre lukninger og strandede omkostninger i de centrale områder og derved skabe udfordringer for elforsyningssikkerheden.
En ophævelse af produktions- og forbrugerbindinger forventes ikke at påvirke den nationale drivhusgasudledning væsentligt.
Modernisering af varmesektoren - sammenfatning af resultater
Analyse af potentialet for konvertering af naturgasområder til fjernvarme
COWI har gennemført en analyse for Energistyrelsen af, i hvilket omfang kravet ompositiv samfundsøkonomi er en barriere for udvidelsen af fjernvarmeforsyningen til naturgasområder i Danmark.
Analysen viser bl.a., et selskabs- og brugerøkonomisk konverteringspotentiale for etablering af fjernvarme på ca. 1.800-2.550 GWh svarende til 25 %-36 % af det teknisk mulige varmebehov i naturgasområderne. Der blev ikke fundet noget samfundsøkonomiske potentiale. Dermed udgjorde samfundsøkonomikravet en væsentlig barriere for omstillingen af naturgasområderne til fjernvarme. Samfundsøkonomikravet blev med klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 moderniseret, så det fremadrettet ikke vurderes at være en barriere for konverteringen af naturgasområderne, fordi det fremover kan besluttes i den enkelte kommune, at der ikke skal indregnes et fossilt alternativ i samfundsøkonomiberegningerne. Analysen blev udarbejdet inden klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020 blev indgået og der er derfor ikke taget højde for tiltag fra denne aftale.
Læs Konvertering af naturgasområder til fjernvarme
Undersøgelse: Udbetaling af varmecheck 2022
Efter udbetalingen af varmechecken i august 2022 bad daværende klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen Energistyrelsen om at undersøge, hvor rigtigt varmechecken har ramt i forhold til, hvem aftalekredsen politisk gerne ville hjælpe.
På den baggrund har Energistyrelsen undersøgt antallet af udbetalinger, der kan være påvirket af fejl eller mangler i data.
Læs undersøgelsen Udbetaling af varmecheck 2022