Energiforbruget steg i 3. kvartal af 2013
Det faktiske energiforbrug steg 3,2 pct. i 3. kvartal af 2013 sammenlignet med året før. Energiforbruget korrigeret for brændselsforbrug ved udenrigshandel med el faldt 0,2 pct., mens den primære produktion af energi faldt med 10,1 pct.
I årets første tre kvartaler steg det faktiske energiforbrug med 3,6 pct., sammenlignet med de tre første kvartaler i 2012. Dette dækker over et fald i olieforbruget på 0,8 pct. og en stigning for naturgas- og kulforbruget på henholdsvis 0,9 pct. og 43,0 pct. Samtidig steg forbruget af vedvarende energi i årets første ni måneder med 1,4 pct. sammenlignet med året før. Dette skyldes især en stigning i forbruget af biomasse på centrale værker.
Fig. 1: Energiproduktion og energiforbrug i 1.-3. kvartal 2012 og 2013
Enhed TJ Primær energi- produktion Energiforbrug Faktisk Korrigeret for nettoimport af el 1. – 3. kvartal 2013 533.917 580.393 589.335 1. – 3. kvartal 2012 604.089 560.329 585.444 1. kvartal 2013 189.696 217.880 213.054 1. kvartal 2012 209.427 209.036 207.702 2. kvartal 2013 175.419 185.314 189.229 2. kvartal 2012 206.808 179.584 190.374 3. kvartal 2013 168.801 177.199 187.052 3. kvartal 2012 187.854 171.708 187.368
Stigningen i kulforbruget skal ses i lyset af, at nettoimporten af el var 64,4 pct. lavere i de første tre kvartaler af 2013 end i 2012, hvor den store nettoimport af el mindskede behovet for brændsel til elproduktion. Kulforbruget i de første tre kvartaler af 2013 er således på samme niveau som i samme periode i 2011. 2011 er et mere sammenligneligt år end 2012 når det kommer til nettoimport af el (se figur 2).
Fig. 2: Faktisk samlet energiforbrug i Danmark fordelt på energivare, PJ.
Klik her for at se figur i større opløsning.
Energiforbruget korrigeret for nettoimport af el, steg i de første tre kvartaler med 0,7 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Det skal ses i lyset af, at de første tre kvartaler i 2013 har været koldere sammenlignet med samme periode året før.
Den primære energiproduktion er faldet med 10,1 pct. i 3. kvartal sammenlignet med samme periode året før. Dette skyldes primært et fald i naturgas- og råolieproduktion på henholdsvis 14,4 pct. og 8,1 pct.. I de første tre kvartaler har der været et fald på 11,6 pct., drevet af et fald på 12,0 pct. for råolie og 20,5 pct. for naturgas. Derudover var der en stigning på 2,3 pct. i produktionen af vedvarende energi, hvilket især skyldes en stigning i produktion af biomasse, der efterfølgende er forbrugt på de centrale værker.
Energistyrelsens månedsstatistik
Ali A. Zarnaghi
Fuldmægtig
Center for Klima og Energiøkonomi
Tlf.: 33 92 68 40
aaz@ens.dk