Nu kan energiselskaber få verificeret energibesparelserne

7. juni 2013

Den 10. juni starter Dansk kWh-Verifikationsenhed, DAKVE, op. Enheden er etableret med henblik på at give energiselskaberne mulighed for at få forhåndsgodkendt opgørelsesmetoder og verificeret beregningsmetoder og energibesparelser.

Verifikationsmuligheden er en ekstra service for energiselskaberne, og det er frivilligt, om selskaberne ønsker at gøre brug af tilbuddet. Verificeringen vil blive foretaget af godkendte verifikatorer, som alle har en baggrund som energisynskonsulenter.

Processen
Verifikationsenheden kan anvendes i forbindelse med:

  • Verifikation af beregninger og opgørelsesmetode af et projekt.
  • Verifikation af den endelige dokumentation for opgørelse af energibesparelsen.  

Som led heri kan verifikationsenheden bl.a. tage stilling til konkrete forudsætninger om ”dagens standard”, produktionsudvidelse og nyanlæg, vedligeholdelse mv.

Når der foreligger en positiv verifikationserklæring for et projekt, har energiselskabet og den involverede slutbruger/virksomhed sikkerhed for opgørelse og omfang af den energibesparelse, der kan indberettes til Energistyrelsen. Verifikationsenhedens afgørelser om den valgte metode til dokumentation og størrelsen af de realiserede besparelser af et specifikt projekt kan ikke efterfølgende omgøres i forbindelse med eksempelvis audit, stikprøve mv.

Ansøgning om verifikation af et projekt skal sendes til Sekretariatet, som også modtager ansøgninger om optagelse af Energisynskonsulenter og Verifikatorer.

Se aftaledokumenter, vejledninger og ansøgningsformularer

DAKVE indgår som en del af Registreringsordningen for Energisynskonsulenter. Ordningen administreres af sekretariatet på Teknologisk Institut.

Sekretariatet kan kontaktes på 7220 2510 og energisyn@teknologisk.dk.

Dokumenter vedr. energiselskabernes spareindsats

Sussie Stenholt Madsen

AC-medarbejder

Tlf.: 33 92 66 48

susm@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig