Disclaimer og ophavsret
Energistyrelsen gør opmærksom på, at ens.dk indeholder historisk information, f.eks. et nyhedsarkiv. Det er derfor vigtigt, at du som bruger – især ved søgninger – er opmærksom på dateringen af materialet.
Information på denne hjemmeside stilles til rådighed uden nogen form for garanti og Energistyrelsen er således ikke ansvarlig for direkte, indirekte tab eller skader som følge af indholdet af denne hjemmeside, enten dette skyldes fejl eller uhensigtsmæssigheder i materialet eller andre årsager.
Links til andre hjemmesider
Energistyrelsens hjemmeside indeholder links til andre hjemmesider. Som bruger af ens.dk skal du være opmærksom på, at vi ikke er ansvarlige for andre hjemmesiders sikkerhedspolitik.
Energistyrelsen garanterer derfor ikke, at disse hjemmesider eller serveren, hvorpå de ligger, ikke indeholder virus eller andre skadelige elementer. Energistyrelsen anfører udelukkende sådanne links som en service, og oplysningen af et link til en given hjemmeside indebærer ikke, at Energistyrelsen tilslutter sig indholdet af siden.
Ophavsret
Ophavsretten til hjemmesiden og rettighederne til dets indhold og design tilhører Energistyrelsen. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere materiale – undtagen billeder - fra hjemmeside - såvel elektronisk som i papirform - forudsat, at Energistyrelsen anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske materialets indhold.
Mht. billeder, figurer, illustrationer, herunder logo, skal der indhentes tilladelse fra Energistyrelsen før evt. brug.
Privatlivspolitik for ens.dk
Når du besøger ens.dk indsamles informationer om din brug af hjemmesiden, bl.a. om hvilke undersider du besøger, om du er en tilbagevendende besøgende, hvilken enhed du bruger til besøg samt om hvilket geografisk område du befinder dig i. Disse besøgsdata anvendes i aggregeret form til statistikformål og hjælper os til at forbedre brugeroplevelsen.
Besøgsdata logges og opbevares af Energistyrelsens leverandør, som behandler data i overensstemmelse med den databehandleraftale, Energistyrelsen har indgået med dem.
Dine data bruges kun internt, dvs. at hverken Energistyrelsen eller leverandøren videregiver eller sælger de besøgsdata som behandles til tredjepart.
På hjemmesiden findes persondata, som i persondatalovgivningen er defineret som ”almindelige oplysninger”. Som en service overfor brugerne findes kontaktoplysninger, navn, titel, arbejdsmailadresse samt telefonnummer for Energistyrelsens ledelse, for relevante fagmedarbejdere samt samarbejdspartnere fra konsulent- og energibranchen.
Du har ret til at få dine personlige oplysninger berigtiget eller slettet. Læs mere om dine rettigheder i forbindelse med Energistyrelsens behandling af persondata
Er dine kontaktoplysninger tilgængelige på hjemmesiden og ønsker du, at de bliver rettet eller slettet? Så kan du kontakte os på ens@ens.dk.
Nyhedsbrev
Når du tilmelder dig som vores elektroniske nyhedsbrev, beder vi om at få oplyst dit navn og din e-mail. Oplysningerne gemmes i en database, som kun benyttes til at udsende nyheder til dig, og som kun Energistyrelsen og vores leverandør, Mynewsdesk, har adgang til. Dine persondata videregives ikke til andre organisationer eller virksomheder.
Cookies
Ens.dk bruger både førsteparts- og tredjepartscookies til følgende formål:
- at få hjemmesiden til at fungere - fx er det nødvendigt at bruge cookies for at se om brugerne er logget ind
- til at stille socialt medieindhold (fra Linkedin og Twitter) til rådighed
- til statistik
Se listen over, hvilke cookies der sættes, når du besøger på ens.dk
Husk, at du altid kan slette de cookies, der er gemt i din browser igen. Læs om hvordan på samme side.
Energistyrelsens retningslinjer vedrørende aktiv informationspligt
I medfør af lov nr. 606 af 12.juni 2013 om offentlighed i forvaltningen skal en forvaltningsmyndighed på myndighedens hjemmeside give borgerne information om sin virksomhed, jf. lovens § 17, stk. 1. Derudover skal en forvaltningsmyndighed fastsætte retningslinjer vedrørende den nævnte informationspligt, jf. lovens § 17, stk. 2.
På den baggrund har Energistyrelsen fastsat følgende retningslinjer:
1. På Energistyrelsens hjemmeside ens.dk skal følgende information fremgå:
- Overordnet information om Energistyrelsens arbejdsområder, herunder opgaver vedrørende energiforsyning og – forbrug, indsatsen for at nedbringe CO2-udledningen samt byggepolitik og bæredygtigt byggeri mht. energiforbrug, materialer og økonomi.
- Aktuelle nyheder vedrørende Energistyrelsens arbejdsområder.
- Energistyrelsens årsrapport, som præsenterer Energistyrelsens virksomhed og årets økonomiske hovedtal. Herunder Energistyrelsens årlige klimaregnskab.
- Energistyrelsens resultatkontrakt.
- Diverse publikationer.
- Overordnet information om Energistyrelsens organisation, herunder organisationsdiagram.
- De miljøoplysninger som Energistyrelsen skal formidle elektronisk i henhold til miljøoplysningslovens bekendtgørelse om aktiv formidling af miljøoplysninger (BEK nr. 415 af 13/05/2005).
2 .På Energistyrelsens hjemmeside skal fremgå følgende links:
- Link, der henviser til gældende love, regler og vejledninger på Energistyrelsens område.
- Link til evt. råd, nævn, tilsyn og udvalg, der hører under Energistyrelsen.
3. De i pkt. 1 og 2 nævnte oplysninger ajourføres løbende, således at det sikres, at de pågældende oplysninger på ethvert tidspunkt fremstår retvisende.
4. Retningslinjerne trådte i kraft den 13.03.2015.