Ordning for geotermi

Risikoafdækningsordningen for geotermiboringer (lukket per 25. oktober 2023) 

Ordningen er lukket den 25. oktober 2023. Ordningens råd har på rådsmøde den 25. oktober 2023 truffet beslutning om at lukke ordningen i henhold til § 7, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1441 af 1. december 2016 om en ordning for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer efter regeringen har imødekommet Energistyrelsens indstilling om at nedlægge ordningen. Ordningens råd har beføjelse til nedlukningen. Beføjelsen fremgår af bekendtgørelse nr. 1441 af 1/12/2016 § 7 stk. 7. 

Energistyrelsens indstillingen om at lukke ordningen er baseret på ordningens manglende succes, og at de forslag til ændringer, som er kommet ind med høringen, da ordningen blev evaluereret, er af så omfattende karakter, at de i givet fald ville udgøre en helt anden ordning. Læs mere i evalueringsnotatet.

Ekspertrådet (nedlagt)

Ekspertrådet bestod senest af:

Formand:

  • Birgitta Jacobsen, Økonom

Medlemmer:

  • Bénédicte Crapez, Civilingeniør
  • Mikael Erlström, Geolog
  • Renée van Naerssen, Jurist

Ekspertrådet blev sammensat ud fra deres ekspertise og faglige niveau indenfor: geologi, herunder undergrunds- og reservoirforhold, boreteknologi, herunder budgettering og projektledelse for boringer, økonomi og økonomistyring i geotermiprojekter og fjernvarmeforhold samt jura.

Medlemmerne af ekspertrådet var uafhængige og blev udpeget af klima-, energi-, forsyningsministeren for en periode af 4 år. Det siddende råd blev genudpeget af ministeren i 2023.

 

Rådet traf afgørelse vedrørende ordningen herunder:

  • Deltagelse i ordningen
  • Udbetaling af dækning
  • Lukning af ordningen i det tilfælde, at der ikke er tilstrækkelige midler eller boreprojekter til at opretholde ordningen.
Sekretariatet (nedlagt)

Der er ikke længere et sekretariat for Ekspertrådet, idet ordningen er nedlagt.
Energistyrelsen var sekretariat for Ekspertrådet, og varetog den daglige administration af ordningen, herunder korrespondance med ansøgere.
Sekretariatet var således bindeled mellem Ekspertrådet og ansøger.

 

Nyt fra Ekspertrådet og nyt vedrørende ordningen

31.10.2023

Ordningen er lukket den 25. oktober 2023. Ordningens råd har på rådsmøde den 25. oktober 2023 truffet beslutning om at lukke ordningen i henhold til § 7, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1441 af 1. december 2016 om en ordning for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer efter regeringen har imødekommet Energistyrelsens indstilling om at nedlægge ordningen. Ordningens råd har beføjelse til nedlukningen. Beføjelsen fremgår af bekendtgørelse nr. 1441 af 1/12/2016 § 7 stk. 7. 

Energistyrelsens indstillingen om at lukke ordningen er baseret på ordningens manglende succes, og at de forslag til ændringer, som er kommet ind med høringen, da ordningen blev evaluereret, er af så omfattende karakter, at de i givet fald ville udgøre en helt anden ordning. Læs mere i evalueringsnotatet, som er offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside ’Rapporter om geotermi’ under ’Risikoafdækningsordningen for geotermiboringer (geotermiordningen) (2014-2015, 2022)’.

29.11.2021

Der er igangsat en evaluering af ordningen, og i den forbindelse kan interesserede bidrage. Se høringsmaterialet på høringsportalen.dk.

16.12.2020

Sektionen med Rådets planlagte møder er opdateret bl.a. er dato for 2021 september rådsmødet hvor Rådet behandler ansøgninger om deltagelse i ordningen og ansøgningsfristen koblet hertil offentliggjort.

10.06.2020

Sektionen med Rådets planlagte møder er opdateret bl.a. er dato for november rådsmødet hvor Rådet behandler ansøgninger om deltagelse i ordningen og ansøgningsfristen koblet hertil offentliggjort.

24.04.2020 

Rådets vejledning og ansøgningsskema er offentliggjort; se under søg om ‘deltagelse / søg om udbetaling’.

24.04.2020

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har udpeget Renée van Naerssen som nyt rådsmedlem. Renée van Naerssen er jurist og advokatfuldmægtig hos Horten.

24.04.2020

Rådets høringsnotat ifm. Rådets høring af udkast til vejledning og ansøgningsskema. Læs høringsnotat.
Udkast til vejledning og udkast til ansøgningsskema har været i høring fra 21. oktober   til 1. december 2019. Høringsmaterialet kan fortsat tilgås via høringsportalen.dk.

Ordningens likviditet

Det fulde statslige tilskud i ordningen tilbageføres til staten, jf. bekendtgørelse nr. 1441 af 1/12/2016 § 7 stk. 7.

Energistyrelsen
(+45) 3392 6700
Mere om Geotermi