To udbud om geotermi i varmeforsyningen
Der er afsat 35 mio. kr. i den energipolitiske aftale til at fremme ny VE teknologi i fjernvarme i årene 2012-2015. De to første udbud dækker forløb og risici ved geotermi i varmeforsyningen.
Drejebog for geotermisk varmeforsyningDen første opgave består i at udarbejde en drejebog om geotermi, der beskriver hele forløbet af et geotermiprojekt, fra undersøgelse af potentiale til idriftsættelse af et anlæg inkl. minimumstandarder for planlægning, rådgivning, projektledelse, finansiering og tekniske løsninger. Målgruppen for drejebogen er fjernvarmeproducenter/rettighedshavere, der påtænker at bruge geotermisk energi i deres fjernvarmeforsyning.
Drejebogen skal give et overblik over projektets forløb og dermed forberede og oplyse fjernvarmeproducenter/rettighedshavere om omfanget og risikoen ved at påbegynde et geotermiprojekt.
Risici ved geotermiprojekter
Den anden opgave skal blandt andet afdække risici med geotermiprojekter. Det gælder risiciminimering gennem tekniske forundersøgelser samt undersøge muligheder for facilitering af risikoafdækning gennem forsikringsordninger og konsortiekonstruktioner fjernvarmeværker imellem, hvor også internationale erfaringer inddrages.
Begge udbud er beskrevet nærmere på denne side.
Kristian Havskov Sørensen
Chefkonsulen
tCenter for Global Rådgivning og Forhandling
Tlf.: 25 37 50 19
khs@ens.dk