Kick-off-møde om biomasseanalyse

12. oktober 2012

Energistyrelsen inviterer til det første temamøde som led i arbejdet med en analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark. Mødet holdes den 15. november 2012 i Energistyrelsen.

I energiaftalen fra foråret indgår, at der skal udarbejdes en analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark. Analysen skal fremlægges inden udgangen af 2013.

Anvendelsen af biomasse til energi og transport i Danmark forventes at stige fra ca. 134 PJ til ca. 167 PJ i 2020, blandt andet på baggrund af initiativerne i energiaftalen. Væksten forventes at komme fra øget anvendelse af biogas, biobrændstoffer samt omlægninger til biomasse på de centrale kraftvarmeværker. Samtidig opnås med energiaftalen, at andelen af vedvarende energi i 2020 bliver godt 35 pct., samt at ca. 50 pct. af det danske elforbrug i 2020 kommer fra vindkraft.

En sådan omstilling af energiforsyningen vil skabe behov for regulerkraft og lagerkapacitet ved stigende anvendelse af fluktuerende energikilder som vindkraft og solenergi samt behov for at omstille transportsektoren væk fra benzin og diesel.

Samtidig forventes stigende global efterspørgsel efter biomasse til fødevarer, energi, materialer, kemikalier mv. i takt med stigende globale befolkningstal og en øget global omstilling væk fra fossile brændsler. Denne øgede efterspørgsel vil kunne føre til øgede globale priser på biomasse, som kan få betydning for udnyttelsen af biomasseressourcerne.

Det første temamøde om biomasseanalysen sætter den 15. november 2012 derfor fokus på biomasseressourcerne i bred forstand, herunder spørgsmålene: hvad er potentialet, hvad efterspørges, og hvad betyder det for markedspriserne?

Se foreløbigt program for kick-off-mødet og kommissoriet for biomasseanalysen under ’Læs mere’ her på siden. Mere information om analysen kan i øvrigt findes her.

Kontakt:
Tilmelding til temamødet kan ske til Maria Hagen Jørgensen på mail, mhj@ens.dk, eller på telefon: 33 92 67 73.

Link til yderligere information om biomasseanalysen på hjemmesiden


Programmet for kick-off-mødet


Kommisorium for biomasseanalyse

Maria Hagen Jørgensen
Specialkonsulent
Center for Erhverv og Energieffektivitet
Tlf.: 33 92 67 73
mhj@ens.dk
 

Jacob Møller
Kontorchef
Center for Klima og Energiøkonomi
Tlf.: 50 96 74 57
jmoe@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig