Ny vejledning til kommunerne til brug for strategisk energiplanlægning
Energistyrelsen udsender vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning
Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunernes strategiske energiplanlægning. Vejledningen indeholder bl.a. anvisninger på, hvordan import og eksport af el og fjervarme over kommunegrænsen kan håndteres i kommunens energi- og CO2-regnskaber.
Når en kommune eksempelvis ønsker at vurdere hvilke konsekvenser kommunens energiforbrug vil have for brændselsforbruget og udledningen af CO2 er det vigtigt, at alle afledede konsekvenser medtages , herunder påvirkningerne af el-produktionen i resten af Danmark. Hvordan det kan gøres, beskrives nærmere i vejledningen.
Formålet med kommunal strategisk energiplanlægning er at fremme en omstilling til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi.
Første trin i kommunal strategisk energiplanlægning handler om at kortlægge og indhente de nødvendige data.
Vejledningen består af en metodebeskrivelse, som giver en indføring i overvejelser omkring metoden og en ”kogebog”, som trin for trin anviser, hvordan kommunen kan indhente data eller anvende nøgletal. Samlet giver vejledningen retningslinjer til opgørelse af:
Bjarne Juul-Kristensen
AC-medarbejder
Center for Forsyning
Tlf.: 33 92 67 52
bjk@ens.dk