Ny pjece om vindmøller i Danmark
Pjecen giver en samlet introduktion til elproducerende vindmøller i Danmark og er rettet mod kommuner, vindmølle aktører og andre interesserede parter.
Energistyrelsen har udgivet en ny pjece, ”Vindmøller i Danmark”. Pjecen er udarbejdet i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen, Vindmøllesekretariatet, Miljøstyrelsen og Statens Luftfartsvæsen.
Formålet med pjecen er at give en samlet introduktion til elproducerende vindmøller i Danmark. Pjecen er rettet mod kommuner, vindmølleaktører og andre interesserede parter, der dermed får indblik i relevante emner om vindmøller. Det har været hensigten, at beskrivelserne af de enkelte temaer på uddybende måde giver svar på ofte stillede spørgsmål om vindmøller.
Pjecen beskriver udviklingen af vedvarende energi i Danmark, de energipolitiske målsætninger samt udfordringerne på vindkraftområdet. Vindmøllers miljømæssige egenskaber og de lokale udfordringer, møllerne har i form af skyggekast og støj, er derudover beskrevet. Foruden de generelle regler for opstilling af møller på land er også havvindmøller og disses administrative set-up i en one stop shop myndighedsmodel medtaget i beskrivelsen.
Værditabsordningen, køberetsordningen, den grønne ordning og garantiordningen, der er en del af den energipolitiske aftale fra 21. februar og indført i VE-loven, er ligeledes omtalt. Pristillæggene, der ydes til vindmølleelektricitet, præsenteres, og endelig sættes vindkraftproduktionen ind i en samlet ramme i forhold til det samlede europæiske elsystem.
Pjecen kan bestilles gratis på Energistyrelsens netboghandel. Se også pdf-version i boksen til højre (dansk og engelsk).
Bestil publikationen "Vindmøller i Danmark" her
Se pjecen "Vindmøller i Danmark"
Se pjecen "Wind Turbines in Denmark"
Pia C. Jensen
Specialkonsulent
Center for Energiressourcer
Tlf.: 33 92 68 08
pcj@ens.dk