EUDP igangsætter nye projekter for energiteknologi

4. juni 2009

EUDP har netop afsluttet sin første ansøgningsrunde i år og besluttet, at i alt 24 projekter for udvikling og demonstration af ny energiteknologi tilsammen skal have 132 mio. kr. i støtte.

EUDP har netop afsluttet sin første ansøgningsrunde i år og besluttet, at i alt 24 projekter for udvikling og demonstration af ny energiteknologi tilsammen skal have 132 mio. kr. i støtte.

De udvalgte projekter fordeler sig bredt teknologisk på vedvarende energi, energieffektivisering og udvikling af nye energisystemer (se figur). Således understøtter alle projekterne de energipolitiske målsætninger og samtidig rummer de støttede teknologier betydelige kommercielle perspektiver for projektdeltagerne. Typisk deltager såvel universiteter og private virksomheder i projekterne.

Flest midler tildeles udvikling og demonstration af brændselsceller, der effektivt og miljøvenligt kan omdanne en lang række brændsler til el og varme. Den store tildeling til dette område afspejler det internationalt høje niveau for udviklingen af forskellige typer brændselsceller i Danmark.

 

Se en liste over samtlige støttede projekter på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk under Ny Teknologi.

Der indkom til denne runde ansøgninger på i alt 559 mio. kr. fordelt på 97 projekter. EUDP modtager således fortsat langt flere ansøgninger end der kan honoreres. Til efteråret gennemføres endnu en ansøgningsrunde for mindre projekter, hvor der vil være ca. 50 mio. kr. til rådighed.

Støttede EUDP projekter

Nicolai Zarganis
kontorchef
Center for Erhverv og Energieffektivitet
Tlf.: 3392 7601
nz@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig