Danmarks største havvindmøllepark klar til udbud
Energistyrelsen offentliggør nu udbuddet af Anholt havvindmøllepark i Kattegat. Alle relevante virksomheder opfordres til at byde på den 400 MW store offshore vindmøllepark, som bliver den største havvindmøllepark i Danmark.
Energistyrelsen offentliggør nu udbuddet af Anholt havvindmøllepark i Kattegat. Alle relevante virksomheder opfordres til at byde på den 400 MW store offshore vindmøllepark, som bliver den største havvindmøllepark i Danmark. Endnu er der ikke installeret så store havvindmølleparker noget steds i verden. Parken skal være tilsluttet det danske el-net senest ved udgangen af .
"Det er et stort skridt mod realiseringen af regeringens vision for Danmark om at blive uafhængig af fossile brændstoffer," siger Klima- og Energiminister Connie Hedegaard", og det er samtidig en vigtig foranstaltning på vejen til at nå vores ambitiøse mål for vedvarende energi og CO2-reduktioner ".
Havvindmølleparken er en del af den energipolitiske aftale fra februar mellem den danske regering og alle partier i Folketinget, bortset fra Enhedslisten. Når den 400 MW store havvindmøllepark er færdig i 2012, vil den levere miljøvenlig elektricitet svarende til det årlige elforbrug i 400.000 husstande. Så stor en vindmøllepark findes ikke nogen steder i verden i dag.
For at fremskynde processen og nedsætte risikoen for byderne har Energistyrelsen justeret den tidligere kendte udbudsmodel, som blev anvendt til udbuddet af Rødsand II og Horns Rev II, således at Energinet.dk (den danske transmissionssystemoperatør) laver forundersøgelserne til projektet. Forundersøgelserne omfatter VVM og foreløbige geofysiske / geotekniske undersøgelser af havbunden. Dette arbejde og den efterfølgende offentlige høring vil blive afsluttet, og resultaterne offentliggjort, inden bud skal afgives. Fristen for udbuddet er 7. april .
Energinet.dk vil samtidig være ansvarlig for finansieringen og etableringen af en offshore transformerplatform og søkablet til land.
Vilkårene for projektet er beskrevet i udbudsmaterialet, som er tilgængeligt på Energistyrelsen hjemmeside (http://www.ens.dk/sw81121.asp).
Anholt Havvindmøllepark - Udbud af 400 MW
Ture Falbe-Hansen
Pressechef
Center for Organisation
Tlf.: 25 13 78 46
tfh@ens.dk
Hanne Windemuller
Kontorchef
Center for Global Rådgivning og Forhandling
Tlf.: 3392 6879
hw@ens.dk