Tilskud fra puljen til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling

Tilskud fra puljen til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling

Tilskud fra puljen til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling kan søges af en projektadministrator. Der kan søges tilskud til at gennemføre et informationsprojekt eller et større projekt med deltagelse af et energifællesskab.

Om Puljen

Puljens formål er dels at støtte informationsprojekter, der bidrager til udviklingen af vedvarende energiløsninger i lokalsamfundet, dels at støtte større projekter, der kan fungere som inspirationseksempler på projekter relevante for energifællesskaber.

Med afsæt i forhandlingerne om finansloven for 2022 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne den 6. december 2021 aftale om udmøntning af en pulje til støtte af lokale energifællesskaber.

Med baggrund i aftalen er der afsat en årlig pulje fra 2022 til 2025 til tilskud til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling.

For informationsprojekter gælder, at puljen udmøntes efter først til mølle-princippet til de fyldestgørende ansøgninger.

For større projekter gælder, at Energistyrelsen foretager en konkret, individuel vurdering af alle fyldestgørende ansøgninger for så vidt angår den kvalitative opfyldelse af kravene til projektets formål, hvorefter projekterne rangeres i forhold til kriterierne og den objektive pointmodel fastsat i bekendtgørelsens § 12. De fyldestgørende projekter, der opnår de højeste point, meddeles derefter tilsagn, indtil puljen er udmøntet.

Informationsprojekter kan søge om tilskud for mellem 10.000 kr. og 200.000 kr. Større projekter kan søge om tilskud for mellem 20.000 kr. og 750.000 kr.

I 2024 er der afsat 1,4 mio. kr. til informationsprojekter og 3,0 mio. kr. til større projekter. Modtages der ikke tiltrækkeligt med fyldestgørende ansøgninger fra informationsprojekter, overføres de resterende midler til de større projekter.

Læs mere om puljens indhold, tildelingskriterierne og kravene til ansøgning om tilskud under punktet ”Ansøgningsmateriale” nedenfor.

For mere information om energifællesskaber generelt, se FAQ om energifællesskaber (ens.dk).

Puljen kan søges igen fra den 12. august 2024 kl. 12

Puljen åbner mandag den 12. august 2024 kl. 12:00. Herefter kan der logges på ansøgningsportalen via Statens Tilskudspuljer

Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2024 kl. 12

Puljen åbner mandag den 12. august 2024 kl. 12:00.

Ansøgningsfristen er onsdag den 16. oktober 2024 kl. 12:00.

Projekter, som opnår tilsagn fra puljen i 2024, får besked senest i december 2024. Øvrige ansøgere får besked primo 2025. 

Ansøgninger, der har modtaget tilsagn, kan tilgå ansøgningsportalen og kommunikere med Energistyrelsen via Statens Tilskudspuljer

Bekendtgørelsen

Læs bekendtgørelse om tilskud til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling

Ansøgningsmateriale

Indkaldelse af ansøgninger

Vejledning til retsgrundlag og ansøgning - version 03.06.2024

Præsentation fra webinar om pulje til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling

Bilag 1 - De minimis-erklæring

Bilag 2 - Fuldmagt fra aktør i projektorganisationen 

Bilag 3 - Erklæring om deltagelse i et etableret eller planlagt energifællesskab

Bilag 4 del 1 af 2 - Skabelon for budget og regnskab

Bilag 4 del 2 af 2 - Skabelon for budget og regnskab

Projekter, der har modtaget tilsagn om tilskud fra puljen:

Herunder ses hvilke projekter, der har modtaget tilsagn om tilskud.

I takt med at projekterne afsluttes, vil deres resultater blive offentliggjort, hvilket markeres ved, at projekttitlen ændres til et link.

For større projekter offentliggøres projekternes dokumentation for formidlingen af information om formål, indhold og resultater fra projektet.
Samt for tilsagn meddelt efter 1. juli 2024 desuden projekternes slutrapporter.

For informationsprojekter, der har modtaget tilsagn efter 1. juli 2024, offentliggøres projekternes dokumentation for det gennemførte projekt.

Såfremt projekterne giver tilladelse til offentliggørelse af yderligere materiale, bliver dette ligeledes tilgængeligt via linket fra projekttitlen.

 

Projekttitel Projektadministrator Projekttype Tilsagnsbeløb Årstal for tilsagn
Information om termonet til udvikling af nye energifællesskaber

Termonet Danmark

Informationsprojekt

200.000 kr.

2022
Grønt energifællesskab Jungshoved

Jungshoved Lokalforum 

Informationsprojekt

12.000 kr.

2022
Trykt materiale til borgere med information om energifællesskaber og termonet

GeoDrilling ApS

Informationsprojekt

200.000 kr.

2022
Ennigi - En platform for lokale energifællesskaber og lokale energi markeder

Ennigi ApS

Informationsprojekt

100.000 kr.

2022
Den Fælles Energiplatform - et digitalt signaturprojekt for mindre CO2-udslip i verden

Samsø Energiakademi

Informationsprojekt

72.000 kr.

2022
Planlægning og opstart 5 af energifællesskaber

VedvarendeEnergi

Større projekt

686.800 kr.

2022
PULS - Model for lokalt Vedvarende Energifællesskab, i interaktion med det centrale EL net

Martin Dietz

Større projekt

555.000 kr.

2022
Ærø Borgerenergifællesskab

Ærøfonden

Større projekt

750.000 kr.

2022
Energilandsbyer – vejen til lokalt ejerskab i den grønne omstilling

Nyborg Kommune

Større projekt

897.500 kr.

2022
Energifællesskab i HF. Havebyen Mozart

Grøn Omstilling af 220922

Større projekt

252.438 kr.

2022
Udvikling af lokale energifællesskaber i Permatopia og Hyllegaard Høje

Hyllegaard Udvikling ApS

Større projekt

274.262 kr.

2022
Grafisk materiale til at understøtte udvikling af nye energifællesskaber Termonet Danmark Informationsprojekt 200.000 kr. 2023
Visualiseringsmateriale til unikt borgerenergifællesskab i Grindsted GEV Holding A/S Informationsprojekt 200.000 kr. 2023
Energidemokrati og -fællesskab i praksis: Ærøs vej mod selvforsyning med vedvarende energi Electric Blue ApS Informationsprojekt 150.000 kr. 2023
Guide til miljøinteresserede i landdistrikterne: Sådan starter du et energifællesskab Den Selvejende Institution NOAH Informationsprojekt 150.000 kr. 2023
Informationskampagne om lokale myndigheders (kommuners og menighedsråds) deltagelse i energifællesskab til udvikling af VE i lokalsamfund i kommuner og sogne BjerreHolm ApS Informationsprojekt 200.000 kr. 2023
Energifællesskab i Skanderborg Kommune ved Voerladegård og Alken. Vedvarende energi - fra gener, accept og kompensation til ansvar, initiativ og fordele Energisparre Større projekt 746.000 kr. 2023
Et fyrtårn mere på Stevns - fællesskaber for el og varme Sydstevns Energifællesskab Større projekt 748.150 kr. 2023
Skårups Bæredygtige Energifællesskab Svendborg VE A/S Større projekt 299.216 kr. 2023
Bofællesskabet Stavnsbåndet som energifællesskab - Teknologivurdering og analyse af solceller på Stavnsbåndets tage Bofælleskabet Stavnsbåndet Større projekt 300.000 kr. 2023

Kontakt

Puljen til lokale energifællesskaber m.v.