Invitation: Teknisk pressebriefing om CO2-lagring på land i udvalgte områder
Inden udgangen af 2023 skal Energistyrelsen åbne for ansøgninger til at undersøge muligheden for CO2-lagring i undergrunden på land. Derfor inviterer Energistyrelsen i samarbejde med GEUS nu til pressebriefing onsdag den 13. december kl. 10.45-11.30.
Energistyrelsen åbner inden længe for ansøgninger til at undersøge muligheden for CO2-lagring i undergrunden på land. Energistyrelsen afholder derfor en pressebriefing onsdag den 13. kl. 10.45-11.30, hvor styrelsen vil fortælle om CO2-lagring i den danske undergrund og den videre proces for ansøgninger om CO2-lagring på land.
Det bliver kontorchef for netop CO2-lagring, Henrik Sulsbrück, der deltager for Energistyrelsen. Statsgeolog Nina Skaarup fra GEUS deltager også i briefingen. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål under pressebriefingen. Det er ikke muligt at deltage online.
Tid og sted
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
Møderum MC5
1577 København V
Onsdag d. 13. december kl. 10.45-11.30
Deltagere skal registrere sig i receptionen.
Tilmelding
Tilmelding er påkrævet og skal ske til mail: mhmn@ens.dk