Energistyrelsen inviterer til gennemgang af ”Danmarks globale klimapåvirkning”

1. maj 2024

Fredag den 3. maj 2024 kl. 13.00-14.30 holder Energistyrelsen teknisk gennemgang af rapporten ”Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering 2024”.

Tirsdag den 30. april udkom ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2024”, der beskriver Danmarks klimaaftryk i verden. 

Rapporten er en analyse af, hvordan danske forbrugere, dansk erhvervsliv og danske myndigheder på forskellige måder påvirker udledningerne af drivhusgas uden for Danmark. Rapporten er en separat del af regeringens Klimastatus og -fremskrivning og er en del af det årshjul, der er fastlagt med klimaloven.

Læs mere om rapporten

Energistyrelsen holder en teknisk gennemgang med en generel gennemgang af rapporten samt uddybende oplæg om fremskrivningen af Danmarks forbrugsbaserede klimaftryk, store danske virksomheders klimaarbejde og de danske bilaterale myndighedssamarbejder på energiområdet. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål i forlængelse af hvert oplæg.

Gennemgangen foregår fredag den 3. maj 2024 kl. 13.00-14.30 i mødelokale MC01 hos Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

Tilmelding er nødvendig og sker ved at sende en mail til Mette Hasager (mthr@ens.dk) med navn og organisation.

Program for teknisk gennemgang

13.00-13.30: Velkomst og gennemgang af hovedresultater
13.30-13.50: Oplæg om fremskrivning af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk
13.50-14.10: Oplæg om store danske virksomheders klimaarbejde
14.10-14.30: Oplæg om bilaterale myndighedssamarbejder på energiområdet
14.30: Tak for i dag

I forlængelse af hvert oplæg er der mulighed for at stille spørgsmål.

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig